fbpx

Ultha - The Inextricable Wandering

Tyskland er ikke specielt kendt i forbindelse med Black Metal, men selvfølgelig har landet en scene for denne genre. Her trådte Ultha fra Køln ind i 2014, og skabte en del opmærksomhed med deres to første albums. Nu følger så det tredje fra de fem medlemmer, som tro mod genrens hang til mystik kun nævnes ved deres forbogstaver.

Åbningsnummeret ”The Avarist” starter Doom-agtigt tungt, men snart slår bandet over i Sort Metal, som spilles helt efter bogen. Det er har meget lidt personlighed, og bliver derfor ret hurtigt både ensformigt og kedeligt. Heller ikke vokalen formår at afsætte større aftryk på begivenhederne; han skriger sig igennem numrene uden overbevisning, det lyder hverken dyrisk, farligt eller fedt – i bedste fald måske lidt fortvivlet.

Heldigvis er der også blevet plads til lange instrumentale passager, hvor det er stemninger og melodi, som er i centrum – ”There Is No Love, High Up In The Gallows” illustrerer det udmærket. Disse passager fungerer langt bedre for tyskerne, her er udtrykket mere personligt, men frem for alt mere interessant at lytte til. På bundlinjen er det ikke imponerende, og ”The Inextricable Wandering” sendes videre med et Okay - mere kan det ikke blive til i denne omgang for Ultha.

Tracklist:
1. The Avarist (Eyes of a Tragedy)
2. With Knives To The Throat And Hell In Your Heart
3. There Is No Love, High Up In The Gallows
4. Cyanide Lips
5. We Only Speak In Darkness
6. I’m Afraid To Follow You There
Samlet spilletid: 66:16

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed