fbpx

Almanac - Rush Of Death

Almanac dannede guitaristen Victor Smolski i 2015 efter sin udtræden af Rage, og efter nogle justeringer i line-uppet er bandet nu klar med deres tredje album. Det skydes i gang med opfordringen: ”Drivers, start your engines”, hvilket peger på temaet for teksterne. Her handler det om farerne ved racerløb, et område som Smolski kender udmærket fra en professionel karriere inden for motorsport.
Musikken har også taget det tempomæssige til sig, for generelt går det frisk for sig i de ti numre. Stilen ligge et sted mellem Heavy- og Power Metal med udmærkede riffs fra den seksstrengede og tilsvarende melodier. Her har bandet den fordel med Patrick Sühl og Jeannette Marchewka at kunne stille med hele to vokalister, men det burde de have fået mere ud af, end tilfældet er.
Det symfoniske element i genrebetegnelsen skyldes, at der midt på albummet er flere numre, hvor bandets traditionelt skårne Metal suppleres med stort arrangeret Klassisk musik. Det giver både bredde og størrelse til lydbilledet, er udmærket bundet sammen og har personlighed.
Den savner jeg ind imellem, for selv om numrene er stilsikre, bliver der af og til grebet lige lovlig dybt i kassen med klichéer, så numrene bliver lidt ligegyldige. Det trækker ned i det samlede billede, så vi ender på en blød mellemkarakter.

Tracklist:
1. Predator
2. Rush Of Death
3. Let The Show Begin
4. Soiled Existence
5. Bought And Sold
6. The Human Essence
7. Satisfied
8. Blink Of An Eye
9. Can't Hold Me Back
10. Like A Machine
Samlet spilletid: 47:04

Læs mere...

Bleeding Through, This Or The Apocalypse, Hand Of Mercy

Det er med tristhed, men alligevel med et minde for livet at jeg skriver denne anmeldelse. For onsdagens koncert bragte nemlig en afslutning med sig i form af Bleeding Through’s sidste tour i Europa – eftersigende deres sidste tour nogensinde. Koncerten var derfor blevet promoveret som sidste mulighed for at opleve bandet live i Danmark. Min egen forventning bestod derfor i at skulle stå side om side med de ”sande” fans af bandet for én sidste gang – én sidste fest. Det viste sig overhængende grad at skulle blive således. Bleeding Through havde dog også medbragt 2 supportbands i form af den australske hardcore kvintet Hand Of Mercy og nogle landsfæller i form af metalcore bandet This Or The Apocalypse.

Hand Of Mercy:

I 2007 så Australien endnu et hardcore band komme til den velkendte, og internationalt succesfulde, scene. Hand Of Mercy var født. Allerede senere samme år udkom deres første EP ”Trash The Party” og derfra gik der kun gå 1 år før den næste EP ”Scum Of The Earth” ramte gaden. I 2010 så debut’en ”The Fallout” lyset, og derfra har Hand Of Mercy godt og vel været ustandseligt på tour igennem bl.a. Australien og nu, for første gang, i Europa.

Kl. 20:30 står aftenens første band på scenen. På dette tidspunkt er BETA’s sal kun omkring kvart fyldt; i antal er der vel imellem 20 – 30 mennesker. På trods af det, på daværende tidspunkt, lave publikumsantal påtager Hand Of Mercy velvilligt opvarmningstjansen på sig og leverer ca. 25 minutters stilrent – som i virkelig stilrent – hardcore.

Da det første nummer brager ud fra højtalerne, prikker den halvdårlige lyd irriterende i øregangene. Heldigvis bliver der rettet op på det hen imod den 3. sang – og derfra er lyden som den skal være; høj, gennemtrængende og beskidt; perfekt til en hardcore koncert. Energien og engagementet, derimod, er fuldt ud til stede fra første sekund; Hand Of Mercy giver den gas.

Det stykke der er imellem band og publikum føles betydeligt mindre da 2 unge mennesker vælger at danse løs foran scenen. God stil, nu hvor vi andre ”gamle” røvhuller ikke orker det længere. Det tager også kun lige akkurat 3 numre før begge parter er varmet ordentligt op, og efterhånden breder smilene sig til de fleste i salen. Selvom ingen reelt følger musikkens klare anvisninger om moshpit og hardcore dans (heldigvis for det), er det gået op for bandet at folk gerne vil høre på dem – nervøsiteten er forsvundet for good.

Hand Of Mercy takker os lidt rigeligt igennem den korte koncert, men siden det er første gang de besøger Europa, og deraf Danmark, kan man med rette forstå deres entusiasme. Det er også fedt at se et band som bare nyder at være på scenen og oprigtigt virker begejstrede. Showet afsluttes, stilrent, med et kæmpe breakdown og dét er så det. Blev vi varmet op? Ja, og derfor fungerede Hand Of Mercy helt perfekt som opvarmning.

I tråd med bandets genre, kan man påpege at koncerten var en fuldstændig konkret udøvelse af den; jeg har sjældent set en hardcore koncert være så… hardcore. Der var absolut ingen usædvanligheder, nye stunts eller på andre måder nogle overraskende tiltag. Men i virkeligheden handler det jo om at føle for musikken, give et energisk liveshow og kunne sit lort. På de 3 punkter består Hand Of Mercy uden tvivl, men mere end en standard levering af noget allerede meget velkendt fik vi altså ikke. 3½ stjerne gives herfra – den halve stjerne for bandets glade udtryk fra scenen, som jeg ikke kan se som andet end oprigtigt.

This Or The Apocalypse:

Det amerikanske metalcore band This Or The Apocalypse har siden 2005 hærget USA og været 2 gange i Europa – dette var deres første koncert i Danmark. I 2008 blev de signet til det europæiske pladeselskab Lifeforce Records, hvor danske Raunchy f.eks. også holder til. Senere samme år udkom debutalbummet ”Monuments”. 2 år senere udkom ”Haunt What’s Left” igennem Good Fight Entertainment, og for godt og vel ½ år siden udkom det seneste værk ”Dead Years”. This Or The Apocalypse har bl.a. været på tour med August Burns Red igennem Nordamerika og Canada.

Allerede 15 minutter senere var næste band klar. Musikmæssigt lægger This Or The Apocalypse sig mere op af hovednavnet, men er dog umiskendeligt deres egne. For udover at være solidt placeret i den melodiske metalcore, er deres numre fyldt med bl.a. polyrytmiske rytmer og indeholder til tider progressive rock strukturer i sig. Også er der selvfølgelig masser af breakdowns. Jeg havde personligt tjekket bandet ud nogle dage inden koncerten og blev positivt overrasket – så var der bare at håbe på at de kunne gøre det godt live.

Lyden startede ud med at være rigtig god og forbliver sådan igennem de næste 45 minutter. Salen er nu godt og vel halvt fyldt. Temperaturen stiger langsomt, men sikkert. This Or The Apocalypse fortsætter i samme spor som Hand Of Mercy; netop ved at varme os godt og grundigt op. Det kan mærkes at disse drenge har mere erfaring, f.eks. ved at medlemmerne bevæger sig mere aktivt rundt på scenen og er helt ude ved publikum fra starten. Det skal dog også siges at en lille portion af publikum så ud til at kende dem i forvejen, også er det jo selvsagt nemmere at skabe en forbindelse.

Der går ikke mange minutter før forsangeren påstår at hans kabel er langt nok til han kan nå de bagerste i salen uden problemer, og har tænkt sig at hive dem op foran. Det griner vi lidt af, indtil vi finder ud af at han rent faktisk mener det. Herfra og fremefter er forsangeren næsten mere ude på gulvet end oppe på scenen. Stemningen får et kæmpe hak opad, og at hele bandet spiller skide godt sammen gør det bestemt ikke værre.

Enkelte ter sig desværre til at skulle udøve den åndssvage hardcore dans, men heldigvis er der for det meste af tiden moshpits og enkelte sing-alongs – noget som alle kan være med i. Men hvis det giver et indtryk af noget som helst, er det at både bandets og publikums engagement er nogenlunde samme sted – nemlig meget højt. Så kan min personlige holdning, i den situation, være lige meget.

På et tidspunkt i løbet af koncerten får forsangeren øje på vores egen udsendte fotograf og beder ham om at tage et fællesbillede af os alle sammen oppe fra scenen. En pige bliver også hevet op og får besked på at crowdsurfe, alt imens der bliver taget billeder af det hele. Dette stunt løfter hele energien opad endnu engang. Da det er tid til de sidste numre, som bl.a. tæller den populære ”Americans”, smider folk de sidste hæmninger og gør for alvor gulvet klart til hovednavnet.

Da det er slut, står jeg faktisk kun tilbage med ét enkelt spørgsmål: Kan Bleeding Through overgå dette? For det var kraftsatme for helvede og for fanden da også et SINDSSYGT supportact! 5 store stjerner for denne optræden, som var fyldt med energi, overskud og masser af kontakt til publikum. Her har vi et band som fortjener at blive booket som headliner engang i fremtiden. Sjældent er jeg blevet så overrasket. Fantastisk, altså.

Bleeding Through:

Topkarakter. Jeg siger det med det samme – det er hvad jeg giver Bleeding Through. Jeg har været fan siden 2008 hvor de opvarmede for Bullet For My Valentine i Vega. 2 år senere stod besøgte de igen Vega som opvarmning til Machine Head og Hatebreed.
Denne gang – den sidste gang – på det helt perfekte spillested; BETA. Perfekt i den forstand at det er småt og intimt, og derfor gav fans den bedste mulighed for at opleve bandet helt tæt på. Udover det har BETA muligvis den dygtigste lydmand i København – det er 1/20 gange jeg oplever tilnærmelsesvis dårlig lyd på BETA. På et personligt plan kunne jeg ikke have bedt om en bedre afslutning.

Det er selvsagt trist når et band man holder af går i opløsning, men når det sker et helt andet sted i verden, eller annonceres over internettet, er det trist. Noget helt andet er når man, den sjældne gang det sker, får chancen for at opleve bandet én sidste gang. Hvad skal man forvente? At bandet ikke gider mere og bare lige skal have nogle penge i lommen, eller at de tager ud én sidste gang for deres egen og deres fans skyld og ender med at give en mindeværdig koncert?

Faktum er i hvert fald, at da Bleeding Through gik på scenen til ”Love Lost In A Hail Of Gunfire”, var BETA blevet fyldt rigtig godt ud. Folk trak tæt på scenen og nogle valgte i løbet af den næste time og tyve minutter at bevæge sig rundt på gulvet. For det meste stod publikum dog stille og lyttede. Lydmæssigt kan det virke umuligt at indkapsle hele Bleeding Throughs massive lyd, bl.a. pga. keyboardet som hele tiden ligger i baggrunden og lurer, men som alligevel tilføjer musikken så meget. Vokalen og alle instrumenter, med undtagelse af keyboardet i nogle sange, gik til gengæld helt klart igennem. 3 dage senere føles mine ører og resten af min krop stadig som en tønde der er blevet smækket gentagende gange af et kraftigt boldtræ…

Bleeding Through gav den god gas og fuld smadder. Nogle af bandmedlemmerne bevægede sig ikke synderligt meget rundt på scenen, men siden forsangeren var ude ved os det meste af tiden, føltes det heller ikke vigtigt. Det vigtige var at musikken var tight og showet professionelt – her var ingen tegn på at det bare lige var en sidste tour som skulle overstås.

At Bleeding Through er tætte på deres fans blev bekræftet af forsangerens ydmyge taknemmelighed flere gange. Som han sagde, handler det for dem om at skabe en forbindelse med bare nogle få til hver koncert – det er nok. Det er også her min egen respekt for Bleeding Through skal nævnes. Vi har at gøre med et band som har taget alle mulige uskrevne regler for hvad man må/ikke må og smidt dem af helvedes til.
- ”Metalcorebands bruger ikke keyboards” – fuck dig, vi gør det alligevel.
- ”Hardcorebands skal lyde som hardcore, ikke som en blanding mellem melodisk dødsmetal og blackmetal” – fuck dig, vi gør det alligevel.
- ”Et rigtigt metalband laver ikke ballader med skønsang” – Vi er ligeglade og gør det alligevel.
Når jeg lytter til Bleeding Through kan jeg både høre det melodiske fra Killswitch Engage, hardcore rytmer lignende dem som ”Terror” ynder at bruge, såvel som det storslåede, dystre og melankolske fra Dimmu Borgir.

I forhold til publikum, havde jeg regnet med at stemningen ville være eksplosiv. Energisk. Ude af kontrol og muligvis kaotisk. Dét var dog slet ikke tilfældet. Enkelte forsøgte at eje dansegulvet, men det foregik i korte og begrænsede tilfælde. At folk begyndte at forlade salen før tid, er jeg meget uforståelig overfor; det er sidste gang de er her. Hvorfor går I? Men de som blev tilbage nød det til fulde.

Igennem 1 time og tyve minutter fik vi et ydmygt og engageret band, som levede op til mine egne forhåbninger. Vi blev trukket igennem 14 års historie, og fik serveret over 15 numre fra over 6 forskellige albums, hvilket inkluderede sange som;
- ”Love Lost In A Hail Of Gunfire”, ”On Wings Of Lead”, ”Revenge I Seek” og ”Sweet Vampirious” fra 2003-albummet ”This Is Love, This Is Murderous”.
- ”Faith In Fire”, ”Goodbye To Death” og ”Step Back In Line” fra 2012-albummet ”The Great Fire”.
- ”Orange County Blond And Blue” og titelsangen fra 2008-albummet ”Declaration”.
- ”Rise” og ”Savior, Saint, Salvation” fra 2002-albummet ”Portrait Of The Goddess”.
- ”Kill To Believe” og ”For Love And Failling” fra 2006-albummet ”The Truth”.
og ”Anti-Hero” fra det selvbetitlede 2010-album.

De af os som blev helt til slut tror jeg har haft en berigende og voldsomt trist oplevelse. Nu er det færdiggjort. Kunne vi have bedt om en bedre afslutning? Jeg fik præcist hvad jeg kom efter: en slutning som ikke efterlader nogle mangler. Ingen ubesvarede spørgsmål, ingen sidste numre jeg mente de skulle have spillet, ingen tvivl om hvad Bleeding Through kan præstere. Derfor kan jeg i den sammenhæng kun give topkarakter. En topkarakter som i stor grad også skyldes den intime ramme og de gode lydforhold. Bookeren/lydmanden BETA, såvel som Bleeding Through… Tusind tak for at lade dette ske.

Heraf følger en slags nekrolog/gennemgang af hvad jeg mener, har været de vigtigste øjeblikke for Bleeding Throughs karriere igennem deres 14-årige levetid.  
 

1999: Orange County, Californien – Bleeding Through bliver skabt. På dette tidspunkt blev de beskrevet som et straight edge metallisk hardcore band.
- Hvad betyder navnet? Bleeding Through forklarede det selv således: "Altså, navnet kommer af at lige meget om man er sort, hvid, rød, brun, gul, eller om man er religiøs eller ej, heteroseksuel eller homoseksuel, så bløder vi alle sammen ens og vi bløder alle sammen igennem dette liv. Derfor Bleeding Through.”
 

2000: Bleeding Throughs første demo udsendes.
 

2001: Debutalbummet ”Dust To Ashes” udgives via Prime Directive Records. Det er også det år hvor Bleeding Through får en ny tilføjelse i form af Molly Street på keyboard – et usædvanligt træk for et metalcore band. Musikkens udtryk bliver fornyet med elementer fra bl.a. blackmetal.
 

2002: ”Portrait Of The Goddess” udgives via Indecision Records.
Bandets line-up består på følgende tidspunkt af:
Brandan Schieppati – vocals, Brian Leppke – guitar, Scott Danough – guitar, Mick Morris – Bass, Derek Youngsma – drums og Molly Street – keyboard.
Kort tid efter overtager Ryan Wombacher pladsen som bassist.
 

2003: Bleeding Through skifter til pladeselskabet Trustkill Records. Deres 3. studiealbum ”This Is Love, This Is Murderous” udkommer i september samme år til generelt gode anmeldelser – det ender senere med at være det bedst sælgende album.

Bleeding Through agerer desuden opvarmning for AFI igennem deres tour i USA, og det er også året hvor bandet kommer ud for en trafikulykke på vejen mellem Utah til Colorado. Heldigvis er det kun deres trailer som bliver skadet – den indeholder dog alt deres udstyr i form af bl.a. forstærkere og instrumenter som ødelægges fuldstændigt. Bleeding Through bliver derfor nød til at aflyse deres deltagelse i ”Pure Hatred” touren med bl.a. Chimaira, Soilwork og As I Lay Dying. Hele episoden bliver filmet og vises i fjernsynet af så forskellige medier som CNN, NBC og The Weather Channel.
Molly Street forlader bandet. Marta Peterson overtager pladsen på keyboard.
 

2004: ”Mutilation Tour” igangsættes og inkluderer et udsolgt show i The Glasshouse nær deres hjemsted Orange County. Koncerten filmes og bliver senere til live Dvd’en med samme navn som deres seneste udgivelse. Samme år optræder Bleeding Through til Ozzfest.
 

2005: Bleeding Through genudgiver ”This Is Love, This Is Murderous” og tilføjer 3 livesange i form af ”Revenge I Seek”, ”Rise” og ”Our Enemies”. Genudgivelsen indeholder også 2 musikvideoer og en 10-minutters dokumentar. Senere på året tager de på tour i Europa med svenske Cult Of Luna. Forberedelserne til det næste album sker i samarbejde med Rob Caggiano (guitarist i Anthrax) og foregår i Cherokee Studios, Los Angeles.
 

2006: ”The Truth” udkommer den 10. januar igennem Trustkill Records. Bleeding Through beslutter at genopbygge hele deres lyd fra bunden af. Kerrang! Magazine gav ”The Truth” 4/5 og Billboard Magazine betragtede albummet som ”et af de vigtigste” metal albums i år. Enkelte kritikere var dog ikke så begejstrede. Samme år tog Bleeding Through på tour igennem USA og var også på plakaten til Download Festival.

2007: Guitaristen Scott Danough forlader bandet og erstattes af Jona Weinhofen fra det australske band ”I Killed The Prom Queen”. Bleeding Through tager på tour som headliner i Europa med bl.a. All Shall Perish og Caliban.
 

2008: Konceptalbummet med titlen ”Declaration” annonceres i marts. Albummet handler om det at være væk hjemmefra i lang tid af gangen. I april – maj bliver albummet indspillet med Devin Townsend ved roret i Vancouver, Canada. Samme år afslutter Bleeding Through samarbejdet med Trustkill Records af forskellige grunde. Det ender med at albummet udgives den 30. september af Nuclear Blast i Europa og af Trustkill i USA. Bleeding Through beder desuden deres amerikanske fans om at downloade, stjæle eller på anden måde få fat i albummet uden hensyntagen til Trustkill, da bandet ikke længere samarbejder med dem.  
 

2009: Guitarist Jona Weinhofen forlader Bleeding Through og rejser tilbage til Australien. Dave Nassie overtager pladsen. I juni bliver Bleeding Through officielt en del af amerikanske Rise Records.
 

2010: Det selvbetitlede album udkommer i april. Bleeding Through tager på tour med Machine Head og Hatebreed i Europa. Bassisten Ryan Wombacher afslører at et nyt album bliver udgivet i løbet af næste år.
 

2011/2012: Det syvende (og sidste) studiealbum ”The Great Fire” annonceres den 14. november 2011 og udgives den 31. januar 2012.
 

2013: Den 3. januar annoncerer Bleeding Through deres sidste Europa tour. Mange forstår det således at bandet går i opløsning – det bekræftes af bandet at de går hvert til sit i løbet af 2013. 

 

  • Bleeding Through_2
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • Bleeding Through_1
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • Bleeding Through_3
  • Forfatter: Thomas Schlein

Se hele galleriet

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed