fbpx

Sunless Dawn - Interview med Christoffer Hildbrandt

Det københavnske progressive death metal band Sunless Dawn udgav midt november deres debut album "Timeweaver" (læs vores anmeldelse her), et album der er produceret og mikset af bandets guitarist Christoffer Hildbrandt og siden mastered af selveste Jens Bogren (Opeth, Dimmu Borgir). Vi har taget en snak med Christoffer om albummet.

Hej! Først og fremmest stort tillykke med jeres nye album. Kan du starte med at introducere dig selv og fortælle os om din rolle i bandet?
Mange tak! Det er en stor glæde endelig at få det ud. Jeg hedder Christoffer, og jeg spiller spade i Sunless Dawn.

Hvorfor har i valgt denne titel til albummet?
Vi diskuterede en del forskellige titler før vi besluttede os for Timeweaver, og det er ikke sådan at albummet er en fortælling om “tidsvæverens bedrifter” - det skal ikke forstås så bogstaveligt, og det er ikke et konceptalbum som sådan. Vi føler dog alligevel at det er en titel der opsummerer temaet: “Aether”, for eksempel, opstiller en dikotomi mellem kosmisk tid og eksistentiel, erfaret tid; “Biomorph” omhandler cyborgs og vedrører altså et tænkeligt fremtidsscenarie; “Erindringens Evighed” er en aforisme af Søren Kierkegaard, der anfægter en bestemt forståelse af hvordan historien bliver til.

Hvordan har processen været for at lave albummet? Var det hårdt at skrive materialet til albummet eller kom det helt naturligt? 
En hårdkogt plan for at lave en full-length kom efter sejren i Wacken Metal Battle tilbage i 2016, da vi tænkte at nu var det tid til at erobre verden. Så låste jeg mig ned i en kælder i to års tid, og nu er der et album klar! Jeg står ret alene med at komponere musikken, og Henrik forfatter teksterne. Jeg ville ønske jeg kunne sige at det er en nem tjans for mig, men ak, det er simpelthen hårdt og slidsomt arbejde.

Hvor er albummet indspillet og hvem har produceret det? 
Som producer til albummet kunne vi kun nøjes med den absolut bedste, mest kompetente og den med det lækreste hår. ...men Bob Rock havde ikke tid, så jeg måtte gøre det i stedet! Ej, det var en fast beslutning fra start, og det er faktisk min debut som producer også. Det var en enorm opgave, og generelt kan man sige at jo mere dynamisk og tætpakket et lydbillede er, jo sværere er det at producere - så produceren i mig hader sangskriveren i mig! Vi er gudskelov pavestolte af resultatet. Der er fordele ved at selvproducere, og så er der ulemper, og det er ikke noget jeg kan anbefale medmindre man er et stædigt æsel som mig selv.

Hvad prøver i at udtrykke/fortælle med jeres musik? Er der en dybere mening med jeres sange?
I en verden hvor nærmest alting lader til at gå hurtigere og hurtigere hver dag, kan jeg godt lide at tænke at vores musik er en slags modpol til dette - at vi indbyder til fordybelse og en slags ånderum. I Sunless Dawn ønsker vi at udtrykke en lang række humører, og vi ønsker at det føles som om at musikken tager en med på en rejse. Jeg foretrækker betegnelsen “progressiv metal” for vores musik, og jeg tager heraf “progressiv”-delen ret alvorligt: Jeg ønsker for så vidt muligt at musikken er under konstant udvikling, og måske keder jeg mig bare hurtigt, men jeg har aldrig været glad for albums hvor der kun er én følelse tilstede en hel time i træk.

Hvem har lavet jeres artwork og hvad var ideen bag? 
Eliran Kantor malede coveret og fandt på et koncept ud fra vores tekster - heraf særligt “Aether”. Vi iagttager et ritual af mennesker i færd med at skabe nattehimlen ved at skovle sand op i himlen. Jeg ser personligt sandet som billede på menneskets dødelighed og stjernehimlen som menneskets behov for at opstille kosmologier - meget smukt billedsprog! Anyhoo, det var en sand fornøjelse at arbejde med en med så kreativ drivkraft og en der har så meget erfaring.

Hvordan vil i sammenligne sangene på albummet til jeres tidligere materiale?
Øhh… hvad er det nu man skal sige - den nye plade er meget bedre end den forrige???

Hvilke slags musik er du opvokset med og hvilke nyt musik høre i disse dage?
Det var rockmusik der kørte på anlægget i mit barndomshjem, men min barndom peakede musikalsk ved familiens erhvervelse af en Nintendo 64. Computerspils- og filmmusik har uden tvivl præget mit musikalske DNA lige siden. Heavy metal i teenageårene og særligt Emperor fik mig til at spille guitar, og Edge of Sanity og Opeth er nok dem der har haft den største indflydelse da Sunless Dawn begyndte at tage form. Herefter begyndte jeg at høre mere klassisk prog såsom Camel og Emerson, Lake & Palmer og ellers udvide min horisont så meget jeg kunne. Disse dage lytter jeg nærmest kun til orkestermusik - jeg ved ikke - måske er jeg bare blevet gammel!

Er nogle af disse bands en inspiration til albummet?
Alle de ovenstående og flere til, ja! Maurice Ravel figurerede ret markant i baghovedet igennem processen - han mestrer en vekslen mellem det overdådige og monumentale, og det ydmyge og intime - meget som jeg også ønsker at vores musik skal gøre det. Jeg luftede ideen i øvelokalet at albummet skulle dedikeres til Ravel, men de andre i bandet syntes vist at det var lidt for prætentiøst - hvilket vel er rigtigt nok! Egentlig interesserer det mig også langt mere hvor vi er på vej hen, end hvor vi kommer fra, således at vi vurderes på præmisser vi selv har sat. Jeg synes det er mest interessant når nogen nævner at vi lyder som et band som ingen af os reelt kender. Så føler jeg at vi har aktiveret en lytters evne til selv at skabe den slags forbindelser.

I din tid som musiker, hvad er din største musikalske bedrift indtil videre og hvad har været den største oplevelse indtil nu?
At blive booket til Wacken efter at have spillet vores tre første shows er jeg jo selvfølgelig nødt til at blære mig med! Min største oplevelse er simpelthen at få udgivet det her album - alt hvad vi ellers har opnået ser jeg som en forløber. Det betyder meget for mig, for at sige det så koncist som jeg kan.

Kan vi forvente en tour fra jer, måske i Danmark eller en tur rundt i europa?
Europa-turné?! I’d wish - vi har syv fans eller sådan noget! Men en Danmarksturné kunne der da måske godt være noget om… [suspenseful music]

Det var alt for denne gang, har du noget du gerne vil tilføje?
Jamen, jeg siger da tusind tak til Revolution Inc. for dette nu lange interview. Jeg sætter meget pris på muligheden for at gå i dybden med det vi laver.

Tak for din tid og vi ønsker jer alt muligt held og lykke med jeres udgivelse og jeres fremtid som band!

Læs mere...

Sunless Dawn - Timeweaver

Historien om Sunless Dawn går godt ti år tilbage til en ungdomsskole på Bornholm, men siden har bandet fået base i hovedstaden. Og med Prime Collective i ryggen, udsender de nu deres debutalbum, som har titlen ”Timeweaver”.

Progressiv Metal er ikke den mest udbredte genre blandt danske musikere, men det har ikke forhindret Sunless Dawn i at kaste sig over den. Og det gør de med stor indlevelse og kunnen, for deres musik indeholder alle de elementer, der gør genren interessant: De ni numre byder på Metal med glimrende tyngde, hvor guitarerne står for fængende riffs, som skubbes fremad af en energiske rytmesektion. Der veksles mellem mange temaer, ligesom de hårde toner ind imellem afløses af helt stille passager, for at ende med store og pompøse kor – her spænder Sunless Dawn genretypisk bredt.

Og hvis tilstedeværelse af en keyboardspillende sanger skulle lede tankerne i retning af blødsødenhed, bliver det banket eftertrykkeligt i jorden første gang, Henrik Munch melder sig på banen. Han har en lækkert brølende vokal, som han formår at variere ret så meget.

Musikken har det tekniske i højsædet, men det køres ikke derud, hvor det bliver sterilt – det afhjælper de mange melodiske islæt, som både guitarer og keyboard leverer, effektivt. Til gengæld er der en lille tendens til lukkethed i flere af numrene, lidt som om musikken har nok i sig selv og ikke åbner sig helt for lytteren. Tendensen er ikke så tydelig i de enkelte numre, men træder mere frem, når man lytter hele albummet igennem.

Det er nu en lille ridse i lakken på en debut, som er flot, gennemført og stærk; Sunless Dawn sætter en tyk streg under, at Danmark sagtens kan præstere progressiv musik af klasse.

Tracklist:
1. Apeiron
2. Aether
3. The Arbiter
4. Biomorph I: Polarity Portrayed
5. Biomorph II: Collide into Being
6. Biomorph III: Between Meadow and Mire
7. Grand Inquisitor
8. Erindringens Evighed
9. Sovereign
Samlet spilletid: 60:03

Læs mere...

Katatonia, Møl, Sunless Dawn - Voxhall

Jeg havde egentlig ikke planlagt andet end at min weekend skulle være stille og rolig, men når muligheden for at opleve de svenske depressions maestroer i Katatonia på Voxhall, så var der mødepligt. Jeg har kendt til bandet i en del år, men de har aldrig været det band som jeg har dyrket så inderligt meget, men det skulle nok blive en hyggelig aften.

 

Sunless Dawn

Jeg elsker det faktum at Voxhall beder folk om at fortælle, hvem der skal opvarme for visse bands. I dette tilfælde var det danske Sunless Dawn, som var et af de to bands. Jeg så bandet tidligere på året til Royal Metal Fest, men tømmermændene gjorde det lidt uudholdeligt, men nu med klart sind og ingen tømmermænd var jeg endelig klar til at opleve bandet igen. Med et blændende stroposkop lys var det allerede noget i sig selv. Lyden inde i salen var rigtig god, men alligevel var vokalen lige en anelse for lav, og det satte en lille dæmper på oplevelsen. Udover den lave vokal så var stemningen inde i salen virkelig god, og oppe på scenen var det endnu bedre. Man kunne virkelig godt mærke at bandet var rigtig glade for at spille for os, og det var også gengældt. Sunless Dawn spillede en super god koncert og jeg ser frem til deres album næste år.

Karakter 4½ ud af 6

 

Møl

Andet band i aften var det lokale Blackgaze band Møl. Jeg havde set bandet på sidste års Spot Festival, hvor de virkelig blæste mig bagover, så forventningerne var ret høje. Totalt indsmurt i røg på scenen, gik bandet i gang med at nedslagte publikum, desværre overdøvede trommer og bas utrolig meget de første ti minutter, så det satte ret meget af en dæmper på oplevelsen. Siden jeg sidst så Møl så har der været en stor ændring, og det var noget så vovet som et frontman skift. Den nye forsanger Kim Sternkopf har erstattet tidligere forsanger Steffen Nørregaard Rasmussen, og skiftet kan i den grad mærkes. Sternkopf kommanderede scenen i en højere grad end Rasmussen gjorde i sin tid, og det gav musikken en tand mere intensitet og brutalitet på visse punkter. Udover diverse lydproblemer i starten så var resten af koncerten ganske udmærket. Drømmende passager og storslåede stykker i musikken. Møl leverede en fed koncert, men lydproblemerne i starten satte sgu en dæmper på oplevelsen, men det skal nok blive federe næste gang.

Karakter 3½ ud af 6

 

Katatonia

Nu var det endelig blevet tid til aftenens hovednavn, og nu skulle vi oplevede Katatonia igen. Jeg havde set bandet tilbage i 2012 men var synderligt ikke særligt imponeret, men i aften var jeg ret optimistisk. Bandet kom på scenen, vel modtaget efter et kæmpe brøl fra publikum. Forsanger Jonas Renkse, som sædvanligt havde tildækket sit ansigt med sit lange garn, entrerede scenen sammen med sit band og begyndte at spille op til dans. Det var dog lidt af en afveksling, for hvad jeg er vant til, da folk stod og headbangede og følte sig i et med musikken i stedet for at hoppe ind i hinanden. Jeg kunne desværre ikke lige få mig en plads midt inde på gulvet, så jeg tog den risikable plads ude i siden og det viste sig faktisk at være et ganske fint sted. Lyden inde i salen var rigtig god, men der var selvfølgelig lidt knas med lyden, men det var heldigvis ikke for meget. Sætlisten bød på lidt af det hele, men naturligvis var de på tourné for deres seneste album, så vi fik en masse nyt men selvfølgelig også en mase gamle klassikere. Jeg har set en del bands i løbet af 2017, og Katatonia er i hvert fald et af de bands, som virkelig bare er fantastiske musikere. De spiller så godt at man skulle tro at det var løgn, specielt i bas og trommeafdelingen, der sidder det bare lige i skabet. Jeg kan huske at jeg så Katatonia tilbage i 2012, og den koncert gjorde ikke et så stort indtryk på mig, men denne koncert i aften var i hvert fald noget jeg håber på at opleve igen snart.

Karakter 5 ud af 6

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed