fbpx

Sunken - Livslede

Sunken er et fem mand stærkt band fra Aarhus, som debuterede med albummet ”Departure” i 2017. Nu er bandet så klar med album nummer to, som udgives på tyske Vendetta Records og bærer titlen ”Livslede”.
Med så markant en titel er det ingen overraskelse, at indholdet er Sort Metal, og den leverer Sunken med både power og flotte stemninger. De enkelte numre er ret lange, så der både bliver plads til fyldige passager domineret af guitarer med tremoloanslag og lige så omfattende afsnit, hvor det stemningsfulde er i centrum. Det er på mange måder lige efter bogen, og med de dansksprogede tekster oveni, lægger Sunken sig meget tæt op ad Solbrud. Godt nok er Martin Skyum Thomasens skrigende vokal ikke helt så skarp som Ole Luks ditto, men det er ikke meget galt.
I første omgang skuffede denne mangel på stilmæssig selvstændighed mig, men i de sidste to numre får Sunken reddet æren. Selv om stilen ikke skifter, er de nærmest svævende stemninger i ”Delirium” virkelig fængslende og beroligende, indtil der langsomt skrues op for energien. Og i det afsluttende ”Dødslængsel” sættes der trumf på; her er melodierne enormt stærke, og nummeret fremstår som albummets højdepunkt. Flere tracks i samme klasse havde resulteret i en bedre bedømmelse.

Tracklist:
01: Forlist
02: Ensomhed
03: Foragt
04: Delirium
05: Dødslængsel
Samlet spilletid: 43:14

Læs mere...

Danske Sunken skriver kontrakt med Nordavind Records

Det aarhusianske atmospheriske black metal band Sunken har skrevet kontrakt med Nordavind Records, hvor igennem bandet vil udgive deres debut album.

Om pladeselskabet siger bandet følgende:

”We are very proud to announce our signing with Nordavind Records for the release of our debut album. Nordavind is a new label based in Portugal, and their working ethic and commitment is admirable. We're looking forward to working with Nordavind from this point on.”

 

Sangeren Martin Thomasen har sagt følgende om kontrakten:

“We’re thrilled to announce our signing with Nordavind Records. It seems like a great label for the release of our debut full-length album, and we’re looking forward to work with them for the fore-seeable future.”

 

Nordavind Records med ejer Joel C. har udtalt følgende:

“We are very proud to begin this collaboration with Sunken. We will do everything we can to get the band to the top and I’m sure they will get many fans all over the world with their upcoming release.”

 

Du kan opleve Sunken til følgende koncerter:

Rockstjernen, Herning, 1st of March with Vanir, Heidra and Pectora
Trøjborg Beboerhus, Århus, 7th of March with Perennial Flax, Darboux and Terraformer
Dark Mental Festival spillestedet Stengade, 15th of May

 

“The Crackling of Embers” EP – udgivet 10 februar 2014:

Læs mere...

The New Shit Showcase – Mental Coma, Bersærk m.fl.

En hel lørdag aften afsat til dansk undergrounds rock og metal. Pumpehuset satte rammerne for de 6 udvalgte bands, der skulle lufte deres musik på scenen. Heldigvis havde en hel del publikum fuldt de utallige opfordringer, der var tikket ind for højre og venstre, og mødt frem for at støtte op om dansk musik. Et super arrangement der fortjente opmærksomhed fra alle sider. Ud over at være et godt initiativ, var aftenen også en mulighed for at slå en streg i sandet, byde det nye år velkommen og opleve hvad Danmark har at byde på. Det være sig inden for en lang række forskellige genre. Lige fra thrash, over post black metal og heavy rock i bedste AC/DC stil. 

 

Mental Coma

Første band på scenen var ubetinget aftenens mindst rutinerede band. Mental Coma spillede en gang potent thrash uden de store sidespring. Slayer, Artillery osv. har ikke levet forgæves. Humøret på scenen var høj og det samme hos publikum, meeen Mental Coma mangler absolut erfaring under skoene. Hele sceneshowet tendenserede til at være ufrivilligt komisk, kulminerende i en afslutning ud af det blå; ”Hovsa, det var vist sidste nummer”. Musikalsk gjorde bandet dog fin profil, men de forskellige kompositioner fremført, manglede identitet og mindede desværre mest af alt, om materiale fremført af andre og bedre bands. Bandet mangler at søge deres egen profil og identitet, men teknisk set, fremviste bandet fine takter – så mon ikke bare det er at forsætte og få noget mere erfaring? 3 ud af 6.

  

Bersærk

Herefter var det blevet tid til en gang dansk sludge/stoner metal, med intet mindre end danske vokal – som aftenens eneste band. Det krævede lige lidt tilvænning at lytte til den danske lyrik og tankerne skulle samtidig lige væk fra Magtens Korridorer. Ikke at Bersærk og Magtens Korridorer skal sammenlignes i denne sammenhæng, det er bare uundgåeligt at høre dansk lyrik i en metal/rock sammenhæng, fra en vokal af den kaliber, uden at tankerne strejfer Johan Olsen. Nok snak om sammenligning. Bersærk spillede en fed og gennemført koncert. Flere af numrene var ganske velkomponerede og fangede den nerve der er at finde hos større sludge bands. Tungt, råt og pisse fedt. For første gang denne aften, begyndte temperaturen at stige i takt med at de tunge rytmer ramte publikum. Et publikum, der blev hevet rundt og som hurtigt deltog i festlighederne. Det var aftenens første højdepunkt – jysk traktorrock af bedste klasse. Jeg ser frem til at høre endnu mere til Bersærk, der eftersigende skulle være booket som opvarmning til Red Fang, efter aftenens koncert. 5 ud af 6

 

Decay Of Existence

Decay Of Existence viste sig hurtigt at være en publikumsfarvorit. Bandet fik gulvet til at danse på en hidtil uset måde. Der blev også budt på rigeligt brutale hug og utilgængelig vokal én mass. Faktisk havde jeg utroligt svært ved overhovedet at høre nogen som helst ide i vokalen. ”Iiiiiiiiiiiiiiii” og ”Eeeeeeeeeeeeeee”, var hvad publikum blev budt størstedelen af tiden. og jeg er simpelthen i tvivl om, hvorvidt det var hensigten, eller om der simpelthen bare ikke var skrevet lyrik til numrene endnu. Det være sagt havde bandet nogle meget interessante kompositioner, der tegnede godt for bandets fremtid. Der var intet nyt i kompositionerne, men man kan vel heller ikke forvente nyskabelse fra dag et!? Den kære trommeslager lod dog til at have sine problemer med at følge takterne, men ellers havde bandet fat i den lange ende. Personligt blev jeg ikke overvældet af interesse. Til trods for de gode ideer, irriterede vokalen og det manglende indhold så meget, at det overskyggede teknikaliteter og iderigdom. Heldigvis for bandet, lod det ikke til at det generede publikum, der fik moshet igennem. 3,5 ud af 6. 

 

L. A. Collection

Fra brutale riffs og uforståelig lyrik, gik det direkte over i AC/DC alike heavy rock, da L. A. Collection ramte scenen. Publikum skulle lige ændre tempo og stemning, men var hurtig parat og tog godt imod trekløveret på scenen. Der blev da også spillet på livet løs, om end bandets kompositioner, blev en smule ensformige som koncerten udviklede sig. Selvom jeg normalt ikke er fan af covernumre, gavnede det L. A. Collections performance at ”Devil Woman” blev luftet – sågar i en ganske sprudlende version. Koncerten livede op, efter at være gået en smule i tomgang og bandet kunne herefter afslutte i ro og mag uden dog at imponere overordnet. Det startede godt men fes lidt ud. Lidt skarpere kompositioner, lidt mere variation og lidt mere selvstændig lyd vil gavne bandet. 4 ud af 6.

 

Sunken

Sunken var for mit vedkommende det bedste band på scenen denne aften. Post black metal med en sygdomsramt bassist. Sunken viste en flot profil og imponerede med gode kompositioner. Publikum lod til at tage godt imod, dog i en mere tilbagelænet version end tidligere. Intensiteten og det pulserende univers bandet arbejdede i gav ellers mere end rigelig lyst til at bevæge nakken. Flere brutale riffs blev leveret i fin symbiose med det brølende vokalarbejde. Alt sammen pakket ind i en lækker atmosfærisk sound. Sunken overbeviste på meget kort tid undertegnede om, at de var aftenens bedste band – i tæt konkurrence med Bersærk. Det er naturligvis et spørgsmål om smag og behag, men for undertegnede rykkede det. Der er altid plads til forbedringer og det var der også hos Sunken. Primært er det opfindsomheden der skal bedres. Nok var kompositionerne fine, men de var ikke overraskende – tvært imod. Det var tekstbogs eksempler, men igen er der tale om et ungt band, som udviser talent og som jeg er sikker på kan udvikle en individuel lyd. 5 ud af 6.

 

EVRA

Jeg så EVRA tilbage på KB18 for et kvart års tid siden. Her spillede bandet en meget urutineret koncert, hvor rytme og vokal mildest talt sejlede rundt. Jeg må derfor også vedkende, at jeg ikke havde specielt meget fidus til aftenens sidste band. Heldigvis overraskede hardcore/metalcore bandet mig og leverede en koncert, der var langt mere intens og velspillet, og ikke mindst fremviste et band, der havde fået langt mere rutine. Massere af potent hardcore blev pumpet ud til publikum, der desværre virkede til at være mættede rent musikalsk. Aftenen var lang og der havde været mulighed for mange fadøl inden sidste band gik på. Pulsen var faldet lidt og det måtte EVRA desværre lide under. Til gengæld lod det ikke til at påvirke bandet, der energisk gik til vaflerne og afsluttede en herlig aften på flot vis. 4,5 ud af 6

 

Overordnet set var aftenen en succes. De forskellige bands viste flot profil – nogen bedre end andre. Publikum kom i flot antal og støttede op om projektet. Det er herligt at se, at det kan lade sig gøre at samle danskerne til en aften i rock og metallens tegn. Det være sagt, var aftenen ikke en dundrende succes. Til trods for, at alle 6 bands viste flotte takter, var der ingen af de seks bands der bragte noget nyt på banen. Alle kompositioner var hørt før. Nogen i langt bedre udgaver, andre bare i bedre og enkelte i tilsvarende.  Nyskabelse er naturligvis ikke et krav, slet ikke får så unge bands som der var tale om denne aften, men det havde været rart at gå fra Pumpehuset med fornemmelsen af, at man netop havde overværet starten på en dansk succes. Det gjorde jeg ikke. Hertil vil jeg tillade mig at kaste lidt op over valget af genre. Samtlige bands, muligvis med undtagelse af Decay Of Existence, er bands der spiller inden for genre, hvor der er så mange bands pt. Det er et stilbillede af musikken og rock/metal miljøet som det ser ud nu og ikke musikken i morgen. Hvem er morgendagens helte, når old school thrash metal ikke længere er det nye sort og hardcore kombineret med metalcore rytmer bliver yesterdays news? Det kunne have være interessant med et mere usikkert sats blandt de udvalgte. Hvad med et progressivt metal band? Eller måske et punk band? Der er mange muligheder og jeg føler lidt, at der denne aften blev spillet på de sikre kort. Kort som er hit i dag og ikke kort der kunne være fremtidens hit. Det hiver den samlede oplevelse lidt ned, men så heller ikke mere. Ja-hatten skal på og der skal slås et slag for dansk musik, om det så er et stilbillede eller ej. 4 ud af 6.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed