fbpx

Slowjoint - Jutlandian

Dette er ikke mit første møde med Slowjoint, idet jeg sidste år anmeldte en split CD hvor bandet delte spilletiden med Gaia – en meget tung, men ikke særligt varieret oplevelse. Nu gælder det så albummet ”Jutlandian”, der giver mulighed for at bedømme Slowjoint alene. Titlen peger på det tekstmæssige indhold, der fortæller om hvordan det er at vokse op og leve i Jylland på godt og ondt.

Man skal ikke lytte længe for at konstatere, at tyngden fra split CD’en ikke var skabt til lejligheden, men er en fast del af Slowjoints DNA. Numrene bygger alle på meget tunge riffs, hvor fuld forvrængning på instrumenterne giver ekstra vægt. Det lyder helt som jeg beskrev mit første intermezzo med bandet, men denne gang får Slowjoint prøvet flere ideer af. Således lyder riffet i titelnummeret om en heavy udgave af Muddy Waters’ bluesklassiker ”Mannish Boy”, som bliver peppet op med en meget rå vokal – det fungerer godt! Det samme gør den tilbagelænede start på ”Out of Reach”, med cool bas og trommer tilsat følt bluesguitar.

I de resterende tracks er de førnævnte elementer, der helt og holdent kendetegner indholdet. Derfor fremstår albummet som helhed bedre gennemarbejdet, men stilen med den ekstreme tyngde ikke er for alle – det kræver stadig sin mand (eller kvinde!) at lade sig trække ned i Slowjoints dybe afgrund af tyngde.

Tracklist:
1.Jutlandian
2.Snot Shovel
3.Pigs
4.Out of Reach
5.Stagger Me
6.The Last Pick
7.Bottom Shelf
8.Couch Cougher
Samlet spilletid: 38:55

Læs mere...

Dirtwrench

I sommers blev groove metal bandet Dirtwrench formet, bestående af medlemmer fra Inbreeding Rednecks, Slowjoint, The Skavangers og hengangne Memorial, gruppens første demo ”An Old Fashion Shot To The Nutsack” er udgivet og kan streames via RoyalBeer. Vi har taget en snak med guitarist Kurt Sørensen for at få et indblik i hvem og hvad Dirtwrench egentligt handler om.

Læs mere...

Stream Dirtwrench's debut demo online nu

  • Udgivet i Nyheder

Det danske metal band Dirtwrench, som er dannet i sommeren 2013 - af medlemmer fra Inbreeding Rednecks, Slowjoint, The Skavangers og hengangne Memorial, har netop lagt deres første demo-materiale online. Demo'en, som er døbt: An Old Fashion Shot To The Nutsack - blev i oktober måned indspillet hos Jacob Bredahl, som også har stået som producer, i hans Dead Rat Studio i Århus.

Ifølge bandet:

"Sangene "Ten Seconds", "Hellbound Revolution Anthem", "Breaking The Walls" og "Five Cents", stinker langt væk af en kærlighed til musik fra start halvfemserne - før alt gik op i bpms, teknik og brutalitet."

"En døv kan hører at vi elsker bands som PANTERA, DOWN, og THE BURNING og det har vi aldrig lagt skjul på. Håber folk vil give tage en lytter på det!" - udtaler guitarist Kurt Sørensen.

 

Bandet har ikke nogle koncerter i kalenderen pt. Men regner med "muligvis" at spille et par små-koncerter til 2014.

Demoen kan streames via RoyalBeer.TV.

 

Dirtwrench er:
Dennis Petersen - Sang
Kurt Sørensen - Guitar
Morten Jacobsen - Guitar
Ricky Christensen - Slagtøj
Rune Sinnbeck - Bas

Læs mere...

Dirtwrench, nyt dansk metal band

Et nyt dansk metalband, ser nu dagens lys. Bandet hedder Dirtwrench og arbejder for tiden på deres første materiale, under titlen "An Old Fashion Shot To The Nutsack". Materialet indspilles i Dead Rat Studios, Aarhus, med producer Jacob Bredahl, i starten af oktober. Denne demo, vil blive tilgængelig til gratis streaming, på bandets hjemmeside.

På bandets hjemmeside: thefuckyouband.dk - kan man se en kort introduktions video og læse mere om bandet. Videoen kan også ses nedenfor.

 

Kurt Sørensen har sagt følgende om bandet:

"Det her band handler ikke om, hverken at følge med tiden, eller tilfredsstille andre end os selv! Vi skyder ikke efter at være nyskabende eller innovative. Vi laver musik for at have det pissesjovt og vi køre den ind med metal, som det lød i 90’erne. INGEN BACKTRACK, INGEN SYNTCHS, INGEN SAMPLES eller den slags lort! Bare fem grimme gutter, som spiller heavy. Det er ikke musik, der er lavet for at gøre anmeldere eller højrøvede, selvproklamerede eksperter glade. Op i røven med dem alle og deres endeløse viden om hvad fed hegn er! Hvis du vil høre noget god tråd, som stinker langt væk af Pantera, Down og Entombed og hvad fanden I ellers kan finde på at sammenligne os med – og hvis man tilmed kan li’ at drikke bourbon, så er det her et band for dig! Det handler om gode metal-sange, med masser af groove og tunge boller! Hvis I vil med til festen er I velkommen og vi glæder os til at brænde hele lortet ned!”

 

DIRTWRENCH består af:
Dennis Petersen - Vokal
Kurt Sørensen - Guitar
Ricky Christensen - Trommer
Morten Jacobsen - Guitar
Rune Sinnbeck - Bas

 

DIRTWRENCH - Introduktion

Læs mere...

Slowjoint

Slowjoint er et nyt dansk sludge/stoner metal band fra Jylland, bandet har netop udgivet deres første EP ”Retarded Blues Anthems”. Vi har taget en snak med 2 af bandets medlemmer om bandet, deres nye ep og meget mere

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed