fbpx

Siamese - Home

Jeg har efterhånden haft Siamese forbi anmelderstakken en del gange, og hver gang har udgivelserne været en duel mellem det mellem det melodiske, bløde og ofte poppede på den ene side, og så de hårdere elementer på den anden. På mange måder har det derfor været fordelingen af ingredienserne, der har bestemt den samlede oplevelse. Det billede gentages på bandets sjette album ”Home”, der er blevet til over en 2 årig periode og efter arbejde med mere end 100 skitser og sange. Det hele er produceret af Andreas Krüger, mens Chris Kreutzfeldt står for mix og mastering.
Der lægges dejligt hårdt ud, idet både ”Heights Above” og titelnummeret er præget af tunge, markerede guitaranslag, skarpe elektroniske lyde og en ret så aggressiv vokal – alt sammen tilsat melodiske omkvæd. Herfra tager det melodiske gradvist over, så magtbalancen skifter; rytmer osv. er stadig pænt hårde, men er skubbet tilbage i lydbilledet og kommer derfor ikke så meget til orde. Det placerer melodierne i centrum, hvilket bestemt ikke gør noget, når de har den styrke, der præsteres i ”Honest” og ”Can't Force The Love” – det er lige før jeg glemmer, at jeg savner åbningens skarphed.
Den kommer igen i ”Numb” og ”Sloboda”, så den samlede balance ender omkring fifty-fifty. Og det lader til, at titlen passer, for Siamese lader til at føle sig hjemme i det, der er deres stærkeste udspil til dato.

Tracklist:
1. Heights Above
2. Home
3. Holy
4. Honest
5. Can't Force The Love
6. Erase My Mind
7. Enough Ain't Enough
8. Numb
9. Rather Be Lonely
10. Past The End
11. Jóga
12. Sloboda
Samlet spilletid: 43:08

Læs mere...

Siamese - Super Human

På deres foregående album ”Shameless” fra 2017 bevægede Siamese kraftigt i retning af det poppede og letfordøjelige, og den tendens fortsætter de på deres nye udspil ”Super Human”. Og det virker som man er klar over det kontroversielle heri, for pressematerialet gør meget ud af at fortælle om, at bandet udvider rammerne for, hvad man må og ikke må i Metal genren.

Hvad man gerne må, illustreres på rytmesiden, for de fleste numre præges af passager med stærke, hakkende rytmer – det er stramt spillet, og giver energi og drive. Desværre bliver de hurtigt gemt under et tykt tæppe af rendyrket Pop, hvor guitar og trommer er skubbet så langt i baggrunden, at de nærmest forsvinder. I stedet bydes på en gennemført og vel udført produktion, hvor alle kanter er omhyggeligt pudset af, og alle skarpe hjørner er fjernet. Her hører man flere håndklap end stortrommeangreb, og der suppleres med autotune, samples og BANANAS-kor á la Gwen Stefani. De udmærkede melodier ændrer ikke på, at albummet passer bedre til radioens P3 end til Copenhell.

Det er således ikke så meget et spørgsmål om, hvad man må og ikke må indenfor Metal – de elementer fra dén verden, som findes på ”Super Human” klarer Siamese godt. Problemet er, at der er alt for lidt af det, og man skal nærmest være flink for ikke at kategorisere albummet som ren Pop. Hvis Siamese fortsætter udviklingen, vil det næste udspil være komplet støvsuget for de sidste rester af Metal, og det vil være mere ærligt at bekende sig til poppen.

Tracklist:
1. B.A.N.A.N.A.S.
2. Oceanbed
3. Super Human
4. Animals
5. You're Not Alone
6. Give Me Up
7. Party Monster
8. Unified
9. Not Coming Home
Samlet spilletid: 31:59

Læs mere...

Siamese - Shameless

Sidst jeg stødte på Siamese var i 2015, da de udgav deres selvbetitlede tredje album. Det bød på melodisk Rock af den lettilgængelige slags, som også er populær udenfor Danmarks grænser. Som promo materialet fremhæver, er de internationale ambitioner også i fokus på bandets nye album ”Shameless”, og det er tydeligt, at Siamese sigter mod et stort og bredt publikum med udgivelsen. Guitarerne er tilstrækkeligt fremme til, at numrene med lidt god vilje passer i Rockafdelingen, men vokaler, melodier og produktionen er rettet mod airplay i mainstream radio. Her er vi så ovre i en kategori, som vi normalt ikke gør noget ud af her på siden, og skulle jeg bedømme ”Shameless” alene ud fra egne præferencer, ville karakteren ende helt i bund.

Når den ikke gør det, skyldes det til primært, at albummet ikke forsøger at gøre sig til noget andet, end det er: En professionel omgang Poprock, som ikke er rettet mod metalhoveder som mig, men et helt andet publikum. Vigtigst er her, at selv om det hele er poppet, så er det tydeligt, at der ligger godt håndværk bag de ti numre. Derfor er spørgsmålet ikke så meget om jeg kan li’ musikken, men mere om jeg tror, at Siamese kan klare sig internationalt. Og ja, det tror jeg, for melodierne er fængende nok til, at der nok skal blive radiotid til Siamese - også selv om den bliver nul på mit eget anlæg.

Tracklist:
01. Ablaze
02. Tunnelvision
03. One Night Thing
04. Soul & Chemicals
05. Brother
06. My Turn
07. The Promise
08. Make It Out
09. Never Be The Same Again
10. Cities
Samlet spilletid: 36:51

 

Læs mere...

Siamese - Siamese

Siamese? Hvis du synes navnet er bekendt og så alligevel ikke, er du på rette spor: Tidligere kaldte bandet sig Siamese Fighting Fish, og under det navn har de udgivet 2 albums. Men i forbindelse med dette, deres tredje album, besluttede de sig for at reducere navnet til Siamese.

Og når man lytter det igennem, er det meget passende at fjerne Fighting, for det er ikke aggressivitet og kamp der præger de 11 numre – hvis man kun er til forvrængede guitarer og grumme vokaler, skal man springe over dette album. Her bliver der nemlig satset på Rock, hvor det melodiske er i højsædet.

Hvis man skal have succes med dén opskrift, skal den følges benhårdt og bakkes op med stærke numre. Langt henad vejen lykkes det for Siamese, for selv om jeg er til musik med flere procenter i, er jeg ikke uimodtagelig for melodiernes styrke. Således brænder det friske ”The Bastards” sig hurtigt fast, og det samme gælder for ”Woman”, som er tæt på at overskride min Pop-grænse, men har et virkelig stærkt omkvæd, der bliver hængende i ørerne.

At det også kan blive for meget viser ”The chase”, hvor det melodiske er for poppet og på kanten til det tudende, og især ”Bleed”, som er tæt på ”Michael Learns To Rock”…

Med nyt navn og ny stil markerer albummet en ny start for Siamese, og det viser kvaliteter, der nok skal blive godt modtaget hos det melodimindede publikum.

Tracklist:
1. Tomorrow Never Dies
2. Neckwood
3. Woman
4. The Bastards
5. Advice To A Son
6. The Chase
7. Ordinary
8. Pictures
7. Bleed
8. Gods & Kings
9. Monophobia
10. Neckwood
11. Woman
Samlet spilletid: 42:56

 

Læs også vores interview med frontmanden Mirza Radonjica. 

 

Læs mere...

Siamese – Vi tænker for meget som musikere, og for lidt som artister

Januar er muligvis en kold og kedelig måned, men januar 2015 er også måneden hvor et af Danmarks mest sejlivede, alternative rock bands udkommer med deres tredje udgivelse - og den er der intet kedeligt over. Man fristes til at skrive “the band formerly known as…” og herved gjort. Skulle der være tvivl er det sekstetten Siamese Fighting Fish, der har skåret navnet til, og nu er parat med deres tredje selvbetitlede udgivelse. I den sammenhæng tog jeg en snak med bandets frontmand Mirza Radonjica. En snak om at blive ældre, starte på ny og ikke være bange for at søge det brede publikum - men naturligvis primært om bandets nye udgivelse.

Det store spørgsmål er så: Hvad er Siamese for en størrelse, band som album, og hvorfor skifte navn?

“Internt har vi i mange år følt, at det var svært at præsentere det gamle navn på en fed og passende måde, mens de fleste omkring os, alligevel bare kaldte bandet for Siamese. Da vi samtidig havde en vision om at skabe noget musikalsk anderledes end tidligere, virkede det ligefor at ændre navnet. Samtidig er denne plade og udgivelse en ”new beginning” for bandet.”

 

Visionerne for bandets tredje album og denne new beginning er store og mangfoldige. Rock skal på Danmarkskortet igen, og det via en bredere profil og mere koncentreret sangskrivning. Med en så enkel og alligevel uoverskuelig vision, har bandet kastet sig over sangskrivningen, der har resulteret i et rockalbum hvor inspirationen kommer fra langt mindre rockede genrer.  

“Siamese er et rockalbum, som er skabt ved at forsøge ikke at skrive et rock album. Pladen tager udgangspunkt i alt andet end rock. Lige fra Michael Jackson til Kendrick Lamar, som der endda samples fra. Det har primært handlet om at finde inspiration andre steder end i rockmusikken. Slut produkter er stadig et rock album med distortion og fuld fart fremad. Det er kun tilgangen der har ændret sig."

 

Fokus på sammensætning af kompositioner og sangskrivning har været i højsædet, og bandet har ikke været bange for at søge den simple, men publikumsvenlige melodi. Det har været et opgør med tidligere ideologier om hellere at være original i udtryk, end at skrive en god sang. 

“Folk vil have den gode sang. Som nyt og uerfarent band kan man godt tænke for meget i, at erobre verden med det mest orginale og vanvittig shit, man kan skabe på det tidspunkt. Lag på lag på lag. Og helst med 19 forskellige stykker inden for 4 minutter. Jeg tror at danske musikere tænker for lidt som artister og for meget som musikere. Hvis ambitionen er at påvirke en nation mod et mere rocket udtryk, må man skrive nogle numre de vil lytte til og forholde sig til. Skabe en artist der er relevant. Så simpelt er det, selvom det overhovedet ikke er simpelt.” 

 

Et simpelt budskab, der bunder i mange års erfaring både som musiker og som ansat inden for branchen. Det er disse mange år der har dannet og modnet bandet til Siamese anno 2015. Et band der ikke er bange for at gå hele vejen, og fokusere på sangskrivningen. Der skal gøres op med navlepilleriet i den danske rock/metal kaffeklub. Vil man fremad med sin musik kræver det den gamle sang om hårdt arbejde, men også om et realitetstjek og en udvikling - og man kan ikke forvente at alle elsker en . Det ved de alt om i Siamese.

“Det var en svær beslutning at tage. Vi er seks forskellige mennesker, og det er sjældent at vi er fuldstændigt enige. Men man må anerkende hvad man kan og ikke kan. Vi er ikke Protest The Hero, vi skal ikke sidde og trylle progmetal ud af guitaren. Det er helt fint at indrømme. At skabe musik er en kunstform, men selv i kunst skal man kende sine styrker og svagheder. Ellers laver man bare noget ingen gider at se, lytte eller tage stilling til.

Branchen er hård, og der er mange gode bands i Danmark, men det er fandme ikke særlig rock’n’roll at blive ved med at lave det samme som man lavede for 20 år siden. Man skal udfordre sig selv. Det er fint, at der er nogen der vil stå på det lokale spillested og spille en gang om måneden for venner og kollegaer, men det er ikke særlig ambitiøst hvis du spørger mig. Man skal ville noget mere på vegne af rocken! Der vil altid være nogen der bliver sure over det vi siger og gør. Men jeg er ikke ude på at tilfredsstille alle. Der vil altid være nogen der ikke kan lide det du laver. Uanset hvad du foretager dig. Jeg tror også at man kommer længere i sin sangskrivning hvis man indser at man ikke laver musik for at tilfredsstille andre musikere. Vi skriver musik til almindelige mennesker, der kan forholde sig til lyden og til teksterne. For Siamese har udviklingen været en nødvendighed. Vi har allerede en loyal støtte rundt omkring i Danmark og forhåbentlig vil det nye album øge den andel.”

 

Det lader da også til at danskerne er parate til den mere modne version af Siamese. Bandets tredje album er blevet modtaget af kritikkerne og pressen med en overvægt af positive anmeldelser og kritik. En god start på en succes, der nu skal cementeres. De næste seks måneder har bandet fokus på Danmark. Med Stream City i bagagen tager Siamese Danmark rundt, med start d. 13. februar på Templet i Lyngby. I maj tager bandet næste skridt op ad stigen og udgiver albummet i udlandet, hvor det i første omgang primært er Norge, der bliver invaderet. Et lidt utraditionelt fokus.

“Norge er et fint rockland og et åbent marked i forhold til koncerter og festivaler, så det er der vi satser hårdt og bruger vores kræfter. Det er primært Tyskland og England der fokuseres på, men tænk over det en gang, i Tyskland og England er der måske mange mennesker, men der er stort set lige så mange bands. Vi vil forsøge at samle meritter i Skandinavien, så vi står stærkere på markedet i de større lande.”

 

Som bannerfører for albummet har bandet udgivet singlen og musikvideo til nummeret “Tomorrow Never Dies”. Et nummer der har taget form over flere år og har flyttet fokus gang på gang, for at ende med at være det ultimative udtryk for bandets new beginning. 

“En stor del af teksten til “Tomorrow Never Dies” er skrevet i en periode af mit liv, hvor jeg var meget bitter. Den blev skrevet i refleksion og med fokus på en specifik hændelse, men har siden udviklet sig flere gange. Der er ingen tvivl om at nummeret nu står som et symbol på den her kamp vi har gang i. En kamp om at slå igennem. En kamp om at holde fast i en drøm. Ja, endda en kamp der har været i gang i de 7 år vi har eksisteret. Uanset hvad vi gør, hvad der sker, vil der altid være en dag i morgen. Endnu en dag at kæmpe videre i.”

 

Mon ikke der bliver et par dage yderligere at kæmpe i. Siamese udkom d. 16. januar og videoen til “Tomorrow Never Dies” kan ses nedenfor. 

 

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed