fbpx

Unseen Faith - Yokebreaker

Aarhus er hjemby for Unseen Faith, som efter 5 års eksistens har sendt deres første udspil, ”Yokebreaker” på gaden; det er en EP med 6 numre, som bandet har selv produceret. I pressematerialet bliver det fremhævet, at Unseen Faith er et kristent band, men jeg ved ikke hvad jeg skal bruge dén oplysning til – det virker bare som en gimmick der skal skabe interesse for bandet.

Og den er specielt overflødig fordi musikken sagtens kan stå alene, den behøver ingen kunstig opsætning. Og hvis man forbinder begrebet kristen med blødsødenhed og "vend den anden kind til", bliver man skuffet her. Unseen Faith giver den nemlig gas for alvor, og skulle jeg beskrive EP’en med ét ord, ville BRUTAL være et godt bud. Det er i hvert fald passende for sangeren Alexander Eriksen, som halvt skriger, halvt brøler sig igennem numrene. Han er aggressiv og nærmest bidsk, men formår alligevel at variere sit udtryk ret meget.

Og er det ikke tilstrækkelig variation, findes der mere i musikken. Den hamrer knaldhårde staccatorytmer lige i fjæset på lytteren, men har også en anden side: I samtlige numre optræder der meget lækre melodiske guitarer, som passer super godt som modpart til de virkelig hårdtslående elementer.

Det giver en god balance, men numrene har mere eller mindre samme set up – derfor er det passende med seks styk, og havde der været flere, var jeg begyndt at kede mig. Men som det er, er det fint, og ”Yokebreaker” er en udmærket start for Unseen Faith.

Tracklist:
1. The Revenant
2. Enemy
3. Route 3
4. The Mask
5. Father
6. Roars
Samlet spilletid: 24:57

 

Læs mere...

I'll Be Damned - I'll Be Damned

At I’ll Be Damned har gjort sig til en succeshistorie på at mestre evner, man som minimum bør kunne forvente opøvet hos snart sagt enhver rockgruppe (i.e. skrive fængende sange, spille ordentligt sammen og gi’ den max hammer live), siger noget om, hvor eksistensberettigede de er på den danske musikscene anno 2015. Både publikum og anmeldere er notorisk begejstrede over de gæve østjyder, hvis meritter bl.a. tæller månedens demo i Gaffa, finaleplads i KarriereKanonen, kritikerroste koncerter på bl.a. Spot og Skanderborg Festival samt opvarmningstjanser for Airbourne og D-A-D. Og nu har bandets mindst lige så gæve fanbase altså kvitteret med imponerende +50.000 kr. i crowdfunding til Tue Madsen-produktion og udgivelse af I’ll Be Damneds første, selvbetitlede langspiller.

Hvis man kender bandet, ved man, hvad man kan forvente. Og dét får man: En kontant, sonisk kæverasler med en attitude der skodder joints i din rodfrugtsalat, en sound der graver direkte forbindelse mellem traditionel bluesrock og moderne sydstatsmetal, og et tekstapparat der langer stikpiller ud til forbrugerfår, konkurrenceøkonomi og organiseret overtro. Du godeste, hvor er det dog kærkomment. - Og fandme nødvendigt.

“Believe It” virker umiddelbart som en lidt overraskende skæring at lægge ud med. Men idéen vokser på mig. Det indledende leadtema er utroligt kækt og letbenet, - og så meget desto mere løfter det tunge b-stykke på paradoksal vis hele stemningen. Nummeret når faktisk at udvikle sig ganske gevaldigt i løbet af dets kun lige knapt 2,5 minutter, og det ender således som en forbandet effektiv, kreativ og alt andet end ydmyg intro til bandets indtil videre vel nok største “hit”, fanfavoritten “Fever”.

Til gengæld er det i dennes forresten ellers fænomenale vokalbreak, at skivens… ja, okay, mindst stærke punkt afslører sig. Det skal nemlig ikke forstås sådan, at vokalen i og for sig er svag - tværtimod. Stig Gamborg er en skidedygtig sanger; han bruger flittigt af sine forhåndenværende variationsmidler, og helt generelt fungerer det. Men lige så generelt er bandets mange ligheder med Down og Black Label Society - og dermed den utaknemmelige sammenligning med Phil Anselmos og Zakk Wyldes monstrøse tordenstemmer - så åbenlyse, at de er umulige at komme udenom. Lige så mange lovord, jeg ellers har tilovers for Gamborg som både frontmand og vokalist rent teknisk, lige så svært er det for hans naturlige klang at matche bandets gerne massive cementvæg af fedt distortede sumpriffs. I hvert fald efter min smag. Og det er sjovt, for det mente jeg egentlig sagtens, den kunne på optagelserne fra bandets "The First Coming"-demo.

For nu at dvæle ved kritikpunkterne er visse af andenstemmerne lige lovligt pæne og måske ikke altid vildt nødvendige. Men jeg ved det ikke helt; det føles af og til, som om I’ll Be Damned prøver at trække sig lidt væk fra deres hidtil hjemlige Down-/Clutch-/Red Fang-territorium og mere i retning af The Hives-/Jet-/Foo Fighters-territorium. Dét kunne også forklare, hvorfor den ellers så fremragende “A Hanging Job” er ekskluderet - og den i øvrigt ganske fine, stenerfilosofiske “Everything Wiggles” er inkluderet. Men det forklarer ikke noget så vigtigt for os præ-iTunes-musiklyttere som selve rækkefølgen af numrene, der i dette tilfælde gerne virker, som det hedder nu om dage, lidt random. For eksempel synes den tyngde, der er så vigtig for bandet, at være en kende overrepræsenteret på skivens anden halvdel, hvor den første er mere all-round straightforward-rocket. Den konkluderende “All Be Damned” virker desværre lidt antiklimatisk ift. den monsterafslutning, som “Fever” kunne have udgjort; det ville både nummeret og pladen sagtens have kunnet bære.

Nå. Men altså, det rocker jo, det hér. De enkelte sange er der for så vidt intet i vejen med. Den gennemgående standardmodus er nærmest konstant skruet op på “nosseprygl“, og sangskrivningsniveauet i sig selv gør I’ll Be Damned mindst lige så berettigede i primetimeradio som… ja, hvem de nu end spiller dér. Og når man så kommer ud over førstehåndsindtrykket, afslører skiven også et par lækre detaljer i form af bl.a. noget så gammeldags som guitarsoloer - fede guitarsoloer, tilmed. “Real Monsters” byder på en pikant lille underspillet shuffle, og “Your Only Home” klæder hele den omkringliggende plade ved at være møjsommeligt langsom og næsten foruden spade i versene.

Måske er teksten i den ellers tonserfede “People Who Hate People (Come Together)” en kende uheldig, når man tager hjembyen Aarhus’ ærgerlige tendenser til højreekstremisme i betragtning. Men hvis man fatter noget, kan man også høre, at I’ll Be Damned netop gerne vil have en til at fatte noget. Såsom at det kun forhaler vores fremskridt som art, hvis vi bliver ved med at bekrige hinanden, lige meget om det er over så forskellige grunde som race, entreprenørskab eller satiretegninger. Såsom at man betaler penge for at lade sig kultursodomisere, når man forbruger musik fremavlet af højtrangerende interessenter med skriveborde i glastårne fremfor musik skrevet af hårdtarbejdende ildsjæle med instrumenter i øvelokaler. Såsom I’ll Be Damned.

Det er netop denne lidenskabelige drivkraft, der gør de hér gutter mere interessante end det gennemsnitlige rockband, og som i løbet af de kommende år vil fastcementere dem som en institution i dansk rockmusik.
De kan drive det vidt.

Helt generelt skal I’ll Be Damned dog nok overveje, om de vil satse på at spille heavyrock eller bare rock-rock. Eller måske skal de blive lidt mere fingernemme til at fusionere disse, deres to overordnede modaliteter, som indtil videre meget kører på enten/eller-basis. Det er f.eks. forståeligt, hvorfor den AC/DC-klingende “Drainage” er valgt som singleudspil, for den er fandengaleme catchy. Og hér synes der knapt så stor diskrepans mellem vokalens og guitarernes respektive udtryk. Men herfra at se er I’ll Be Damned imidlertid bedst, når de dyrker de betontunge half-times og møgbeskidte riffs som i “Shopping With a Shotgun”, “Right For the Money”, “People Who Hate People” og naturligvis “Fever”, der efter min mening er skivens ubestridte, fandenivoldske højdepunkter.

Afslutningsvis vil jeg anbefale enhver, der læser dette, at fange bandet live, da det er dér, de bedst kommer til deres ret. Følg selv med på deres Facebook-side, hvor adskillige publikummer har smidt tilkendegivelser om at være blevet nyligt omvendt efter et I’ll Be Damned-show.

“I’ll Be Damned” udkommer d. 19/10. Bandet afholder to releasefester på stamstedet Escobar - hhv. d. 17/10 i København og 24/10 i Aarhus.

Trackliste:
1. "Believe It"
2. "Fever"
3. "Drainage"
4. "Fuck the World (Be Happy)"
5. "Real Monsters"
6. "Your Only Home"
7. "People Who Hate People (Come Together)"
8. "Schizophrenic Homos"
9. "Right For the Money"
10. "Everything Wiggles"
11. "Shopping With a Shotgun"
12. "All Be Damned"
Samlet spilletid: 45:30 min.

 

Læs mere...

Unseen Faith udgiver mini album næste måned!

Det Aarhusianske deathmetal/metalcore band Unseen Faith udgiver et mini album med titlen ”Yokebreaker” den 28 november. Unseen Faith er noget så sjældent som et dansk kristent metal band. Mængden af kristne metalbands i Danmark kan tælles på en hånd.

Den kommende udgivelse står til at udkomme på det uafhængige musikselskab Prime Collective. A&R og ejer af Prime, Mirza Radonjica udtaler:

”Der er noget forfærdeligt dragende ved Unseen Faith univers. Deres brutalitet har for mig været et nødvendigt pusterum for al det strømlinede heavy metal der får ørenlyd i dag. Musik kan så meget mere end at appellere til laveste fællesnævner. Derfor er jeg stolt at arbejde med artister som de her drenge. Det er anderledes for Danmark, og gud ved vi har brug for noget anderledes.”

 

Genren er enorm i udlandet, og bandet har også fået opmærksom i USA. De fem bandkammerater brænder for deres budskaber, og står med noget ganske unikt på hånden.

”Det føles godt at være færdige med det vi mener er et svendestykke på vores 5 årige musikalske rejse. Efter adskillige udskiftninger og modgang er Yokebreaker endelig klar. Vi glæder os til at udgive musik i et land hvor pladsen til vores type musik ikke er eksisterende. Men resultatet taler sig tydelige sprog og er vi er klar til at rive metal Danmark midt over.” udtaler leadguitarist Asbjørn Brokhøj

 

Unseen Faith er et brutalt sidestykke til Hymns From Nineveh. Halsbrækkende breakdowns går hånd i hånd med skærrende guitar riffs i et hektisk tempo der får jorden under dig til at ryste. Unseen Faith spilder på ingen måder tiden med atmosfære. Det er originalt, direkte og brutalt -  med et ærligt budskab.

Albummet er selvproduceret og udkommer i hele Europa via Prime Collective og Border Music d. 28 november 2015. Udgivelsen følges op af en tour i Danmark og Europa i 2016.

 

TRACKLISTE:

1. The Revenant
2. Enemy
3. Route 3
4. The Mask
5. Father
6. Roars

 

Læs mere...

I’ll Be Damned udgiver debut til oktober

  • Udgivet i Nyheder

Aarhus rock bandet I’ll Be Damned vil udgive deres selvbetitlede debutalbum den 19. oktober igennem Prime Collective.

Nedenfor kan du se gruppens sprit nye musikvideo til albummets anden single ”Drainage”.

 

Prime Collective skriver følgende om bandet og udgivelsen:
”Forbandelsen rammer gaden med en opsang til mainstreamen.
Fra Aarhus kommer anmelderroste I’ll Be Damned og spidder mainstreamen med deres selvbetitlede debutalbum 19. oktober. I’ll Be Damned rammer den florerende smålige og selvtilstrækkelige danske mentalitet som en knytnæve, og viser vejen med en kombination af medrivende power-riffs og samfundsrevsende paroler.

Hård rock i Danmark har mistet sin kant. Det har I’ll Be Damned taget som en opfordring til at ruske op i det etablerede. Deres selvbetitlede debutalbum er spækket til randen med ROCK – rock som rock skal præsenteres: vredt, stramt, højt og med et budskab. Opfordringen til aldrig at gå ”the straight line” skinner igennem på hele pladen, hvilket også betyder, at I’ll Be Damned ikke lyder som andre danske bands. De medrivende riffs og kompositioner sørger for, at budskabet underholder og aldrig fremstår tørt til trods for den lyriske tyngde.

- I’ll Be Damned er vores bud på revolutionsrock anno 2015. I vores verden er vi ALLE forbandede, og vi sørger for at skabe en fest for alle, der lytter med – en fest med en bister kant og et formål, forklarer forsanger Stig Gamborg.”

 

TRACKLISTE

1. Believe It
2. Fever
3. Drainage
4. Fuck The World (Be Happy)
5. Real Monsters
6. Your Only Home
7. People Who Hate People (Come Together)
8. Schizophrenic Homos
9. Right For The Money
10. Everything Wiggles
11. Shopping With A Shotgun
12. All Be Damned

 

Læs mere...

I’ll Be Damned signer med Prime Collective og udgiver ny single

I’ll Be Damned skriver kontrakt med det københavnsk baseret selskab Prime Collective og udgiver samtidig deres nye single ”Believe It”.

Singlen stammer fra gruppens kommende debut album, som udgives via Prime Collective til september. Albummet er indspillet i Antfarm Studios sammen med produceren Tue Madsen.

Prime Collective skriver følgende i deres pressemeddelelse:
”Den forbandede rock. Den bliver dømt ude, bliver dømt død, den bliver dømt færdig. Men på ingen måder hvis det står til dansk rocks nye stjerneskud I’LL BE DAMNED. Med stærke riffs og et vanvittigt tungt groove minder drengene dig om, hvorfor du elsker rock’n’roll. De fem erfarne fyre fra Aarhus har på kort tid skabt et solidt udtryk, hvis benzin ikke blot er begejstringen over at spille hæsblæsende rockmusik, men også den ubønhørlige trang til at råbe ad det etablerede.

Det er rock. Det er oprør. Det er Damn, I feel fine – knowing that I’ll never walk a straight line!

De stod tilbage som KarriereKanonen-finalist I 2014, de har lagt livescenen for deres fødder og fået betragtelig airplay på P6 og MYrock med deres debut EP ”The First Coming" fra 2012. Nu er Stig, Kristian, Boris, Anders og Mathias klar med en hårdslående debut. Albummet er indspillet i Antfarm Studios sammen med Tue Madsen, og er sat til at udkomme i september. Albummet udgives i samarbejde med Prime Collective der arbejder med navne som Black Book Lodge, The Interbeing og Siamese.

”I’LL BE DAMNED er en af grundene til at vi på Prime bruger al vores tid på dansk rock musik. Det lyder farligt, det er store armbevægelser, smittende og interessant. Derfor er det pisse lækkert at de har valgt os fremfor de mere etablerede spillere derude.” udtaler Mirza fra Prime Collective.

Allerede nu kan du høre I’LL BE DAMNEDs første single ”Believe It” på Spotify og Itunes. Bandet spiller på SCC Major på dette års SPOT FESTIVAL hvor de går på fredag d. 1 maj kl. 16.00.”

 

I'll Be Damned live på Smukfest 2014

Læs mere...

Siamese - Siamese

Siamese? Hvis du synes navnet er bekendt og så alligevel ikke, er du på rette spor: Tidligere kaldte bandet sig Siamese Fighting Fish, og under det navn har de udgivet 2 albums. Men i forbindelse med dette, deres tredje album, besluttede de sig for at reducere navnet til Siamese.

Og når man lytter det igennem, er det meget passende at fjerne Fighting, for det er ikke aggressivitet og kamp der præger de 11 numre – hvis man kun er til forvrængede guitarer og grumme vokaler, skal man springe over dette album. Her bliver der nemlig satset på Rock, hvor det melodiske er i højsædet.

Hvis man skal have succes med dén opskrift, skal den følges benhårdt og bakkes op med stærke numre. Langt henad vejen lykkes det for Siamese, for selv om jeg er til musik med flere procenter i, er jeg ikke uimodtagelig for melodiernes styrke. Således brænder det friske ”The Bastards” sig hurtigt fast, og det samme gælder for ”Woman”, som er tæt på at overskride min Pop-grænse, men har et virkelig stærkt omkvæd, der bliver hængende i ørerne.

At det også kan blive for meget viser ”The chase”, hvor det melodiske er for poppet og på kanten til det tudende, og især ”Bleed”, som er tæt på ”Michael Learns To Rock”…

Med nyt navn og ny stil markerer albummet en ny start for Siamese, og det viser kvaliteter, der nok skal blive godt modtaget hos det melodimindede publikum.

Tracklist:
1. Tomorrow Never Dies
2. Neckwood
3. Woman
4. The Bastards
5. Advice To A Son
6. The Chase
7. Ordinary
8. Pictures
7. Bleed
8. Gods & Kings
9. Monophobia
10. Neckwood
11. Woman
Samlet spilletid: 42:56

 

Læs også vores interview med frontmanden Mirza Radonjica. 

 

Læs mere...

Siamese – Vi tænker for meget som musikere, og for lidt som artister

Januar er muligvis en kold og kedelig måned, men januar 2015 er også måneden hvor et af Danmarks mest sejlivede, alternative rock bands udkommer med deres tredje udgivelse - og den er der intet kedeligt over. Man fristes til at skrive “the band formerly known as…” og herved gjort. Skulle der være tvivl er det sekstetten Siamese Fighting Fish, der har skåret navnet til, og nu er parat med deres tredje selvbetitlede udgivelse. I den sammenhæng tog jeg en snak med bandets frontmand Mirza Radonjica. En snak om at blive ældre, starte på ny og ikke være bange for at søge det brede publikum - men naturligvis primært om bandets nye udgivelse.

Det store spørgsmål er så: Hvad er Siamese for en størrelse, band som album, og hvorfor skifte navn?

“Internt har vi i mange år følt, at det var svært at præsentere det gamle navn på en fed og passende måde, mens de fleste omkring os, alligevel bare kaldte bandet for Siamese. Da vi samtidig havde en vision om at skabe noget musikalsk anderledes end tidligere, virkede det ligefor at ændre navnet. Samtidig er denne plade og udgivelse en ”new beginning” for bandet.”

 

Visionerne for bandets tredje album og denne new beginning er store og mangfoldige. Rock skal på Danmarkskortet igen, og det via en bredere profil og mere koncentreret sangskrivning. Med en så enkel og alligevel uoverskuelig vision, har bandet kastet sig over sangskrivningen, der har resulteret i et rockalbum hvor inspirationen kommer fra langt mindre rockede genrer.  

“Siamese er et rockalbum, som er skabt ved at forsøge ikke at skrive et rock album. Pladen tager udgangspunkt i alt andet end rock. Lige fra Michael Jackson til Kendrick Lamar, som der endda samples fra. Det har primært handlet om at finde inspiration andre steder end i rockmusikken. Slut produkter er stadig et rock album med distortion og fuld fart fremad. Det er kun tilgangen der har ændret sig."

 

Fokus på sammensætning af kompositioner og sangskrivning har været i højsædet, og bandet har ikke været bange for at søge den simple, men publikumsvenlige melodi. Det har været et opgør med tidligere ideologier om hellere at være original i udtryk, end at skrive en god sang. 

“Folk vil have den gode sang. Som nyt og uerfarent band kan man godt tænke for meget i, at erobre verden med det mest orginale og vanvittig shit, man kan skabe på det tidspunkt. Lag på lag på lag. Og helst med 19 forskellige stykker inden for 4 minutter. Jeg tror at danske musikere tænker for lidt som artister og for meget som musikere. Hvis ambitionen er at påvirke en nation mod et mere rocket udtryk, må man skrive nogle numre de vil lytte til og forholde sig til. Skabe en artist der er relevant. Så simpelt er det, selvom det overhovedet ikke er simpelt.” 

 

Et simpelt budskab, der bunder i mange års erfaring både som musiker og som ansat inden for branchen. Det er disse mange år der har dannet og modnet bandet til Siamese anno 2015. Et band der ikke er bange for at gå hele vejen, og fokusere på sangskrivningen. Der skal gøres op med navlepilleriet i den danske rock/metal kaffeklub. Vil man fremad med sin musik kræver det den gamle sang om hårdt arbejde, men også om et realitetstjek og en udvikling - og man kan ikke forvente at alle elsker en . Det ved de alt om i Siamese.

“Det var en svær beslutning at tage. Vi er seks forskellige mennesker, og det er sjældent at vi er fuldstændigt enige. Men man må anerkende hvad man kan og ikke kan. Vi er ikke Protest The Hero, vi skal ikke sidde og trylle progmetal ud af guitaren. Det er helt fint at indrømme. At skabe musik er en kunstform, men selv i kunst skal man kende sine styrker og svagheder. Ellers laver man bare noget ingen gider at se, lytte eller tage stilling til.

Branchen er hård, og der er mange gode bands i Danmark, men det er fandme ikke særlig rock’n’roll at blive ved med at lave det samme som man lavede for 20 år siden. Man skal udfordre sig selv. Det er fint, at der er nogen der vil stå på det lokale spillested og spille en gang om måneden for venner og kollegaer, men det er ikke særlig ambitiøst hvis du spørger mig. Man skal ville noget mere på vegne af rocken! Der vil altid være nogen der bliver sure over det vi siger og gør. Men jeg er ikke ude på at tilfredsstille alle. Der vil altid være nogen der ikke kan lide det du laver. Uanset hvad du foretager dig. Jeg tror også at man kommer længere i sin sangskrivning hvis man indser at man ikke laver musik for at tilfredsstille andre musikere. Vi skriver musik til almindelige mennesker, der kan forholde sig til lyden og til teksterne. For Siamese har udviklingen været en nødvendighed. Vi har allerede en loyal støtte rundt omkring i Danmark og forhåbentlig vil det nye album øge den andel.”

 

Det lader da også til at danskerne er parate til den mere modne version af Siamese. Bandets tredje album er blevet modtaget af kritikkerne og pressen med en overvægt af positive anmeldelser og kritik. En god start på en succes, der nu skal cementeres. De næste seks måneder har bandet fokus på Danmark. Med Stream City i bagagen tager Siamese Danmark rundt, med start d. 13. februar på Templet i Lyngby. I maj tager bandet næste skridt op ad stigen og udgiver albummet i udlandet, hvor det i første omgang primært er Norge, der bliver invaderet. Et lidt utraditionelt fokus.

“Norge er et fint rockland og et åbent marked i forhold til koncerter og festivaler, så det er der vi satser hårdt og bruger vores kræfter. Det er primært Tyskland og England der fokuseres på, men tænk over det en gang, i Tyskland og England er der måske mange mennesker, men der er stort set lige så mange bands. Vi vil forsøge at samle meritter i Skandinavien, så vi står stærkere på markedet i de større lande.”

 

Som bannerfører for albummet har bandet udgivet singlen og musikvideo til nummeret “Tomorrow Never Dies”. Et nummer der har taget form over flere år og har flyttet fokus gang på gang, for at ende med at være det ultimative udtryk for bandets new beginning. 

“En stor del af teksten til “Tomorrow Never Dies” er skrevet i en periode af mit liv, hvor jeg var meget bitter. Den blev skrevet i refleksion og med fokus på en specifik hændelse, men har siden udviklet sig flere gange. Der er ingen tvivl om at nummeret nu står som et symbol på den her kamp vi har gang i. En kamp om at slå igennem. En kamp om at holde fast i en drøm. Ja, endda en kamp der har været i gang i de 7 år vi har eksisteret. Uanset hvad vi gør, hvad der sker, vil der altid være en dag i morgen. Endnu en dag at kæmpe videre i.”

 

Mon ikke der bliver et par dage yderligere at kæmpe i. Siamese udkom d. 16. januar og videoen til “Tomorrow Never Dies” kan ses nedenfor. 

 

Læs mere...

Ghost Iris er klar med deres debut

Det progressive metalcore band Ghost Iris fra København, udgiver deres debut album "Anecdotes of Science & Soul" den 23. februar 2015 i Danmark og Europa via Prime Collective.

For at fejre udgivelsen afholder bandet releasefest for udgivelsen på KB18 i København den 20. februar.

 

Prime Collective skriver følgende:
”Mens stadig større dele af den internationale metalscene er opmærksomme på bands der i højere grad spiller teknisk og tænker fremad, byder københavnske GHOST IRIS nu ind med et usædvanligt, moderne dansk tag på genren, i form af deres debut album "ANECDOTES OF SCIENCE & SOUL". Medlemmerne har på forhånd gjort sig erfaringer i populære lokale bands såsom AS WE FIGHT, ROAD TO MANILA, SHAPED LIKE SWANS og A SHELTERING SKY, og sammen kombinerer de elementer fra genrerne metalcore og progressivt metal i en lyd der balancerer kompleks og kraftfuld tyngde med ambitiøse og teknisk udfordrende melodier.

Albummet tager udgangspunkt der hvor genrepionerer som TESSERACT, PERIPHERY, ERRA og VOLUMES har ført genren til, og leverer 10 sange med bemærkelsesværdige melodiske sangstykker samt fleksible growls, der tilsammen skaber en kontrast der afspejler sangenes indhold. Med et lyrisk fokus på kampen med identitet, drømme og selv- bedrag udforsker albummet et bredt spektrum af stemninger, og stræber efter at skabe en lytteroplevelse der er catchy og varieret samtidig med at der spilles tungt og hårdt.

"ANECDOTES OF SCIENCE & SOUL" er indspillet i samarbejde med producer JEPPE ANDERSSON, som er kendt for sit arbejde med fremtrædne navne som AMARANTHE, RAUNCHY, MEW, VOLBEAT, COLD NIGHT FOR ALLIGATORS, INVISIUS og SCARRED BY BEAUTY.

De tre første singler på "ANECDOTES OF SCIENCE & SOUL": "Dreamless State", "Phalanx" and "Everlasting Bliss" er allerede udgivet online, hvor de har høstet positiv respons på social medier fra fans bosiddende i mange forskellige lande rundt omkring i verden.”

 

Artworket til albummet kan ses nedenfor og tracklisten ser ud som følgende:

1. Dreamless State
2. Influx
3. Phalanx
4. Immaculate
5. Dream Catching A Nightmare
6. Magenta Pt. 1: Perfect Symbiosis
7. Magenta Pt. 2: Astral Projection (Feat. Mirza Radonjica)
8. Parallel Passage
9. Euphoric State
10. Everlasting Bliss

Læs mere...

Stream City er klar med tour og musikvideo

  • Udgivet i Nyheder

Det københavnske punk band Stream City tager på tour igennem det danske land, i support for deres debut album.

Gruppen har desuden udgivet en musik video til sangen "Hoax". Sangen stammer fra gruppens kommende fuldlængde debut, som udkommer den 2. februar.

Prime Collective har skrevet følgende i deres pressemeddelelse:
”Stream City er et af de mest særprægede og originale bands på den danske rockscene. Bandet, der har sin oprindelse på bornholmsk grund har imponeret publikum samt anmeldere med kreativitet og scenetække. Med deres teatralske og energiske live-fremtræden har Stream City fyldt spillestederne op i takt med, at deres musikalske kaos-landskab har spredt sig som en steppebrand i den danske undergrund.

”Månedens Demo” i GAFFA, ”Årets Rock Act” ved Underground Music Awards og et hav af verdensomspændende anmeldelser, der hylder de to EP’er ”Hello Gravity” og ”Welcome Paramnesia” er en håndfuld af den anerkendelse, som er fulgt med kvartettens kvalitet og potentiale. Nu er bandet for alvor klar til at træde i karakter med deres debutplade ”HOAX”.

De 11 sange på ’HOAX’ tager deres afsæt i, at intet er, som det ser ud, og alting er til forhandling. Forsanger og guitarist Dion forklarer:

”Sangen ’Manipulator’ beretter historien om en person, der forsøger at manipulere os med smart retorik, tomme ord og skjulte racistiske budskaber. I sangen lever vi i et utopisk samfund, hvor ingen bider på den modbydelige racisme-krog og øjeblikkeligt gennemskuer personen. På de sociale medier har vi alle været vidne til folk, der kommenterer komplet hovedløst og racistisk ladet på sager, som de absolut ingen indsigt har i. Endda med navn og billede – som en frivillig virtuel gabestok”.”

 

Stream City tager i forbindelse med udgivelsen af ”Hoax” på en omfattende dansk tour i foråret 2015.

30/01 - Loppen (Releasefest)
13/02 – Templet, Lyngby
20/02 – Musikhuzet, Rønne
27/02 – Kulturfabrikken, Nykøbing F.
28/02 – Huset, Nakskov
06/03 – Paramount, Roskilde
13/03 – Ungdommens Hus, Fredericia
20/03 – Harders, Svendborg
21/03 - Rockstjernen, Herning
27/03 – Backstage, Århus
28/03 – Baghuset, Ålborg
10/04 - Sønderborghus, Sønderborg
11/04 - Bygningen, Vejle
16/05 – Beta, København (Tour finalparty)


Artworket for “Hoax” kan finds nedenfor og trackliste er følgende:

1. Dysotopia
2. Poltergeist
3. The Hoax
4. Epoch of Revolution
5. Witch Hunt
6. Hail The Machine
7. Sea Of Lies
8. Dying Suns
9. Manipulator
10. I, The Watcher of Earth
11. Prelude to an End
12. Clock of Immortality

artwork

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed