fbpx

Between Oceans - Oxymoron

Hvis du skulle gå rundt med en forestilling om, at Metalcore ikke er en genre, som dyrkes af danske musikere, så er her en debut EP, som arbejder hårdt for at overbevise dig om det modsatte. EP’en hedder ”Oxymoron”, og er indspillet af bandet Between Oceans. At dømme ud fra billedet i pressematerialet, er de seks medlemmer temmelig unge – når man tænker på, at de har spillet sammen i mere end tre år, så må de være startet meget tidligt.

Nå, tilbage til indholdet. Her byder Between Oceans fra starten på Metalcore som den efterhånden har fået etableret sig bredt. Det betyder vokaler, der veksler mellem en energisk brølende version, som tilfører power og aggressivitet, og en ren udgave, som står for den melodiske side af sagen. Det hele ledsages af halvtung musik, som i det store og hele skifter humør i takt med vokalernes vekslen. Det er stort set de elementer, Between Oceans har I deres arsenal, så man må sige, at der næsten udelukkende satses på det etablerede og sikre. Den eneste afvigelse herfra finder man i ”Reverie”, hvor tilføjelse af elektroniske elementer og lidt ændrede rytmer giver nummeret et skud Nu Metal – ikke nogen stor satsning, men absolut okay.

Havde der været tale om et etableret band, ville havde fraværet af personlige elementer trukket bedømmelsen kraftigt nedad, men her er det okay; Between Oceans skal lige etablere sig, og set i det lys er deres debut godkendt.

Tracklist:
1. Lost or Found
2. Reverie
3. The Light Below
4. Shallow Waters
5. Atlas
Samlet spilletid: 20:45

Læs mere...

Defecto - Nemesis

Man kan ikke ligefrem beskylde Defecto for at ligge på den lade side; kun et år efter at debutalbummet ”Excluded” kom på gaden, kommer opfølgeren i form af ”Nemesis”. For sangene herpå havde bandet sat sig det ambitiøse mål, at de øjeblikkeligt skulle gøre indtryk på lytteren, uden at skulle passe ind i en bestemt genre.

Det sidste kan siges at være opfyldt, for musikken indeholder forskellige elementer fra det storslåede og symfoniske til det teknisk prægede. Alligevel er det det melodiske, som er et gennemgående og markant kendetegn for Defecto. Det bliver rigtig stærkt, når det hele kombineres, som det f.eks. sker i titelnummeret. Her kommer Nicklas Sonne naturligt i centrum med sin powervokal; den er virkelig flot, og han formidler melodierne meget overbevisende.

Defecto skal også have ekstra ros for at skrive fængende omkvæd; flere af numrene bider sig fast og vokser til ægte ørehængere. Især på albummets første halvdel får de modspil fra glimrende Metal med kant, og så fungerer tingene ekstra godt – i numre som ”Endlessly Falling” og ”Savage” skaber bandet musik af international klasse.

Men det kan også blive for meget af det gode, i nogle numre er omkvædene en tand for poppede for min smag, og så ender helheden med at blive for pæn, som det sker i ”Gravity” og balladen ”The Sacrificed”. Heldigvis udgør numrene i dén kategori et mindretal, og ud over stærk sangskrivning markerer Defecto sig med tilsvarende kompetent instrumenthåndtering.

Afslutningsvis må jeg konstatere, at det er lykkedes at fortsætte de fine takter fra debutskiven, for Defecto holder et niveau, som bør kunne markere sig udenfor landets grænser.

Tracklist:
1. Final Night of Silence
2. Nemesis
3. Endlessly Falling
4. Savage
5. The Nameless Apparition
6. The Sacrificed
7. Ode to the Damned
8. Gravity
9. Ablaze
10. Before the Veil
11. We're All the Enemy
12. Ascend to Heaven
Samlet spilletid: 55:53

Læs mere...

Unseen Faith - Waver

Efter syv års samspil er Unseen Faith fra Aarhus klar med deres første fuldlængde album. Det har fået titlen ”Waver”, som er en reference til den bølgende fornemmelse, man som religiøst menneske kan opleve, når troen skal fastholdes midt i en hektisk verden.

Umiddelbart får den troende ikke meget hjælp af albummet, for hovedparten af spilletiden lever fint op til netop betegnelsen hektisk. Unseen Faith spiller Deathcore, som helt naturligt er præget af både voldsomt tunge elementer og breakdowns, uptempo passager og en brølende vokal.

Sidstnævnte skifter ubesværet til en mere skrigende version, hvilket giver meget forskellige udtryk – med masser af power, forstås.

Jeg har ofte haft svært ved at blive fanget af genren, specielt når den spilles som Unseen Faith gør det, med mange temposkift og hakkende rytmer. Problemet er, at det hurtigt bliver ensformigt og kedeligt, hvis man lader indholdet stoppe dér. Det har aarhusianerne også tænkt, så de har sørget for at supplere med melodiske godbidder. Det er f.eks. den næsten hypnotiske guitar, der bryder igennem muren af tyngde i ”Dystopia”, eller de elektroniske stumper, der optræder i de to første numre. Mere fyldige er de to instrumentalnumre ”Intermission” og ”Interlude”, som er meget mere lineære end deres omkringliggende kolleger.

Tiltaget med at skabe variation skal Unseen Faith have stor ros for, også selv om det ikke helt formår at overbevise; mod slutningen begynder tingene at flyde lidt sammen for mig, men indtil da fungerer tingene ret godt for albumdebutanterne.

Tracklist:
01. Lost World
02. Friend of The Devil
03. Dystopia
04. The Sceptic
05. Intermission
06. (Don't) Fear
07. S.O.S
08. Tree
09. Interlude
10. Anchor Me
Samlet spilletid: 33:01

Læs mere...

The Interbeing - Among The Amorphous

Med debutalbummet ”Edge of The Obscure” fra 2011 skabte The Interbeing behørig opsigt på Metalscenen, ikke kun her i Danmark, men også udenfor landets grænser. Nu er de klar med fuldlængde nummer to, som er et dystert Sci-fi konceptalbum.

Der anvendes rigtig meget keyboards, som både bidrager med melodistykker og den rette maskinelle stemning. I ”Sins of the Mechanical” og ”Sum of Singularity” er lyden meget som hos Flake i Rammstein, men generelt er anvendelsen meget varieret. Det samme gælder det vokale, hvor Frontmanden Dara Toibin præsterer en vokal, som problemløst veksler mellem brøl, growl og ren sang; en meget overbevisende præstation. I omkvædene støttes han af kor, som i opbygning og udførelse minder mig om Fear Factory.

Når det gælder numrenes rytmiske basis, er det nærmere et navn som Meshuggah, der melder sig. The Interbeing arbejder med nogle af de samme staccatorytmer som svenskerne, bare i en lidt mere behersket udgave.

Det er et meget ambitiøst projekt, bandet fra København har sat i søen; det er stilsikkert med den rette hårdhed i de forskellige elementer, det er glimrende produceret og tilsvarende udført. Når jeg alligevel ikke overgiver mig 100% skyldes det primært, at der mangler interessante melodier som i ”Borderline Human” og ”Deceptive Signal”. Det gør helheden lidt overfladisk og uden den spænding, som det store forarbejde havde fortjent.

Tracklist:
01 Spiral Into Existence
02 Deceptive Signal
03 Sins of the Mechanical
04 Borderline Human
05 Purge the Deviant
06 Cellular Synergy
07 Enigmatic Circuits
08 Pinnacle of the Strain
09 Sum of Singularity
10 Among the Amorphous
Samlet spilletid: 46:52

 

Læs mere...

Siamese - Shameless

Sidst jeg stødte på Siamese var i 2015, da de udgav deres selvbetitlede tredje album. Det bød på melodisk Rock af den lettilgængelige slags, som også er populær udenfor Danmarks grænser. Som promo materialet fremhæver, er de internationale ambitioner også i fokus på bandets nye album ”Shameless”, og det er tydeligt, at Siamese sigter mod et stort og bredt publikum med udgivelsen. Guitarerne er tilstrækkeligt fremme til, at numrene med lidt god vilje passer i Rockafdelingen, men vokaler, melodier og produktionen er rettet mod airplay i mainstream radio. Her er vi så ovre i en kategori, som vi normalt ikke gør noget ud af her på siden, og skulle jeg bedømme ”Shameless” alene ud fra egne præferencer, ville karakteren ende helt i bund.

Når den ikke gør det, skyldes det til primært, at albummet ikke forsøger at gøre sig til noget andet, end det er: En professionel omgang Poprock, som ikke er rettet mod metalhoveder som mig, men et helt andet publikum. Vigtigst er her, at selv om det hele er poppet, så er det tydeligt, at der ligger godt håndværk bag de ti numre. Derfor er spørgsmålet ikke så meget om jeg kan li’ musikken, men mere om jeg tror, at Siamese kan klare sig internationalt. Og ja, det tror jeg, for melodierne er fængende nok til, at der nok skal blive radiotid til Siamese - også selv om den bliver nul på mit eget anlæg.

Tracklist:
01. Ablaze
02. Tunnelvision
03. One Night Thing
04. Soul & Chemicals
05. Brother
06. My Turn
07. The Promise
08. Make It Out
09. Never Be The Same Again
10. Cities
Samlet spilletid: 36:51

 

Læs mere...

Slam It! 1-dags event i Pumpehuset

SLAM IT! er navnet på et samarbejde mellem Prime Collective og Live Nation der har skabt et 1-dags event med fokus på den moderne rock og metal. Den første SLAM-IT! finder sted i Pumpehuset d. 2 juni. Inspirationerne er hentet fra amerikanske og britiske festivaler, og kommer ovenpå en periode med voksende interesse for den “nye garde” inden for rock og metal. En bølge som især Prime Collective har startet her i landet.

“Vi har længe haft ideen i støbeskeen og lover en fest med barbeque party, pool, skate-show, øl bowling, Beerpong, og tattoo tombola på en forhåbentlig lækker sommerdag. Vi er pisse stolte og spændte på projektet, som vi håber kan være en væsentlig spiller på den danske rock og metal scene i fremtiden.” udtaler projektleder og ejer af Prime Collective Mirza Radonjica.

SLAM-IT! byder på et program der i den grad udfordrer rock og metal konventionerne. Programmet på den første udgave af SLAM-IT! er følgende:

ISSUES (US)
CROWN THE EMPIRE (US)
STATE CHAMPS
APHYXION
SIAMESE
CABAL
NATJAGER
NORTHERN BLUES
HEARTEATER

 

Billetsalget starter fredag d. 3 og billetter kan købes lige her.

 

Læs mere...

Prime Collective præsentere nyt tourkoncept

  • Udgivet i Nyheder

Prime Is Coming er et nyt tourkoncept, der henover tre intense dage kører tværs over landet med det bedste den danske moderne rock og metal scene har at byde på pt. Visionen er at skabe opmærksomhed på genren, med et originalt koncept, mens man samler ind til et godt formål.
Henover tre dage samles den alternative rock og metal scene på en helt ny og original måde i tre forskellige byer, med to scener på hvert spillested samt korte og intense koncerter. Målet er at samle og præsentere kernen af alternativ hardrock og metal for det brede danske publikum. Det er et koncept der allerede i 2018 vil blive udvidet til 8-10 spillesteder fordelt ud over en hel måned.

“Vi har hårde betingelser i mediebilledet i Danmark, og det er jo hvad det er. Derfor er det vigtigt for os ikke at lade stå til, og græde snot over det. Hele Prime holdet arbejder stenhårdt på at holde os proaktive, og skabe projekter der kan åbne øjnene på for den danske rock og metal. I sommers var det en kæmpefest på distortion, til vinter pakker vi en turistbus med 10 bands og noget presse der normalt ikke kigger vores vej. Vi glæder os.” udtaler Mirza Radonjica, ejer af Prime Collective.

Prime Is Coming giver et evt. overskud til Børnecancer Fonden. I debutåret ligger touren vejen forbi Posten, Odense d. 12 januar, V58 d. 13 Januar samt HusetKBH d. 14. januar. Der offentliggøres 10 navne til Prime Is Coming. Allerede nu kan følgende navne offentliggøres til den første version af Prime Is Coming:

Siamese
CABAL
Cold Night For Alligators
Sons Of Death Valley

Læs mere...

Cabal - The Purge

Cabal er et relativt nyt band. Med kun to år på bagen, så består bandet af medlemmer som har spillet i prominente danske bands såsom Scarred By Beauty og Embracing Sickness. Jeg har dog ikke stiftet bekendtskab med bandet, eller hørt om dem før nu. Jeg var meget spændt da jeg læste deres pressebio, og har set frem til at høre hvad deres EP The Purge indeholder.

Det er meget svært at sætte bandet i en musikalsk bås, synes jeg. Innocent blood, som åbner pladen, ligger lidt hen ad noget atmosfærisk Deathcore. Storslået, teknisk velspillet og brutalt er de tre ord jeg vil bruge for at beskrive nummeret. Et ordenligt cirkelspark lytteren får smidt i fjæset. God start! Purge er andet nummer på EP'en. Her bliver lydbilledet er en lille smule mere smadret, og dissonante guitarer i starten sætter standarden ret høj. Nummeret formår alligevel at skabe den ubehagelige følelse af, at du er med på en rejse ind i det mørke og forskruede sind hos mennesket. Legion er et nummer hvor jeg virkelig føler, at den morderne metal inspiration kommer til livs. Her ryger tankerene over i noget Thy Art Is Murder og Whitechapel kunne finde på at lave. Det fungerer ganske fint, men alligevel er man efterladt med den følelse, at der mangler et eller andet. Cursed er så et nummer som ikke skuffer lytteren. Her er det bare spækket med masser af energi og brutalitet og det er uden tvivl mit favorit nummer på EP'en. Eternal Night lukker EP'en med et ordenligt smæk og der bliver lukket og slukket med masser af aggression og smadder.

Cabal har fat i noget, som ikke er hørt før i den danske Metal undergrund. Jeg synes at EP'en havde en masse gode øjeblikke, og der var ikke noget øjeblik hvor jeg følte at det blev kedeligt eller langtrukkent, men alligevel ved jeg at der også er plads til forbedringer i fremtiden. Det bliver spændende at se hvad Cabal kommer med i fremtiden.

Trackliste
1 Innocent Blood
2 Purge
3 Legion
4 Cursed
5 Eternal Night

 

Læs mere...

Evra - Lightbearer

Man må sige, at ambitionerne er store hos Evra; allerede to år efter bandet fra København blev dannet, er de klar med deres debutalbum, og det er en international affære: Det er indspillet og mixet i Southampton, England hos produceren Lewis Johns i The Ranch Production House, mens Brad Boatwright har mixet det i Audio Siege in Portland, Oregon. Det er ikke hverdagskost for debutanter.

Musikalsk går bandet også egne veje med det erklærede mål at forene så forskellige genrer som Stoner Rock og Hardcore. Hvordan det eksperiment falder ud, giver ”Washed Away” et ret godt billede på: Nummeret starter med ren Stoner, men skifter senere til Hardcore, som har den rigtige vokal, men som musikalsk er lidt for tung i røven til at overbevise. Tendensen er den samme i numre som ”The Occultist” og ”Paranoia”, der heller ikke brænder igennem trods bøllekor. Men at det kan fungere når der tilføres andre elementer, viser titelnummeret. Her er der en udmærket melodi i omkvædet, som på den måde hæver nummerets niveau. Allerbedst klarer Evra sig når de spiller ren Hardcore; det gør ”Curse Of The Moon” til albummets mest helstøbte og klart bedste nummer.

Evra skal have ros for at turde kaste sig ud i fusionere to så forskellige genrer. Desværre ender eksperimentet ikke med en lykkelig udgang, for Stoner-delen trækker for meget energi ud af bandets Hardcore uden at erstatte det med noget tilsvarende. Derfor virker genrerne bedst, når de optræder i ren form, og kun når Evra går all-in. Fremadrettet skal der derfor vælges en retning; den nuværende blanding er ikke holdbar.

Tracklist:
1. I Lysets Skær; An Introduction
2. Curse Of The Moon
3. Enola
4. Washed Away
5. The Occultist
6. Paranoia
7. Lightbearer
8. Let Them Fall
9. Formørket; The End
Samlet spilletid: 29:42

 

Læs mere...

Cold Night For Alligators - Course Of Events

Cold Night For Alligators (CNFA) kommer fra hovedstaden, og er efter mere end 5 års eksistens med varierende besætninger nu klar til at slippe deres første fuldlængde album ”Course of Events” løs.

Det er en meget massiv oplevelse at give sig i kast med albummet, for man får konstant sanserne bombarderet med indtryk; det være sig i form af staccato rytmer, vanvittige instrumentløb eller bare helt straight Metal uden finurligheder. Sidstnævnte er der ikke meget af på albummet, for CNFA har hele tiden fokus på det tekniske; hvis der er plads til nogle krøller på musikken, bliver de ofte udnyttet. Men tingene overdrives ikke, for der er også nedtonede passager, som i ”Calculated Accident” og ”Course of Events”, hvor man får lov til at trække vejret inden det kører igen.

Et andet væsentligt element i det musikalske udtryk er vokalen, hvis karakter er stærkt bestemmende for resultatet: Når der brøles bliver musikken Death Metal, når der skriges er det Deathcore, og når der synges rent er resultatet Metal - Det hele har selvfølgelig stadig det tekniske som overskrift.

Normalt er jeg mest til musik, som tager den direkte vej – for at kunne nyde indsatsen fra tekniske ekvilibrister fuldt ud, skulle jeg nok selv kunne beherske et eller andet instrument. Samtidig er jeg alt andet end begejstret for skrigende vokaler, så samlet set burde jeg hegle dette album ned. At det ikke sker, skyldes flere ting: Først of fremmest udnytter CNFA deres musikalske bredde til at skabe et varieret udtryk, der gør lytteoplevelsen interessant. Dernæst må jeg anerkende bandets store dygtighed, for uanset hvor vanvittige ting de kaster sig ud i, så sidder alle anslag bare som de skal – super tight! Endelig, og vigtigst af alt, så er Course of Events bare vokset i styrke for hver gang jeg har lyttet det igennem. Og når det kan ske for en ikke-teknik nørd som mig, har jeg svært ved at se, at de rigtige nørder kan gå uden om albummet.

Tracklist:
01. Considering Catastrophy
02. Followers
03. Calculated Accident
04. Inconsistent
05. Art
06. Retrogress
07. Eunoia
08. Querencia
09. Daydream
10. Brother
Samlet spilletid: 45:52

 

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed