fbpx

Billy Boy In Poison - Umbra

Billy Boy In Poison (BBiP) har efterhånden femten år på bagen, og det markerer bandet fra hovedstaden med udgivelse af deres tredje album, som har fået titlen "Umbra".
En af standardopgaverne ved alle anmeldelser her på siden er, at bestemme hvilken genre, den anmeldte udgivelse falder i. For denne udgivelse er opgaven ikke helt så enkel, for BBiP holder sig ikke strikt til en enkelt genre, men varierer deres udtryk, så de rammer lidt bredere. Kernen i numrene er Death Metal med en brølende/hvæsende vokal og godt med punch i handsken. Men nogle numre supplerer med let hakkende rytmer og melodiske elementer mere eller mindre vævet ind i helheden – om man vil kalde det Metalcore eller Melodisk Death Metal, må den enkelte gøre op med sig selv.
Et vigtigere spørgsmål end den eksakte genre er, hvordan de forskellige tilgange fungerer. Det afgøres af, hvordan mængden af melodi og punch er fordelt: Numre som ”Umbra” og ”Supremacy” vil uden tvivl tiltale mange, fordi de indeholder en del melodi. Personligt synes jeg, at det koster lidt på hårdheden, og er derfor mere til tracks som ”Kissed by the Sun” og ”The Ancient One”, der sigter mest mod power.
Hovedparten af albummet har et ben i begge lejre, hvilket giver bredde; at jeg gerne havde haft lidt mere fokus de hårde elementer, ændrer ikke på, at ”Umbra” byder på en solid og velproduceret omgang Metal, uanset hvad man så kalder genren.

Tracklist:
1. Lost It All
2. Blinded (feat. Scott Kennedy)
3. Umbra
4. Supremacy
5. White Hills (feat. Andreas Bjulver)
6. Before We Erase It
7. Kissed by the Sun
8. Black Sky
9. The Ancient One
10. Temptress
Samlet spilletid: 37:53

Læs mere...

Roselyn - Alive at Zero

Bandet Roselyn stammer fra Århus, og blev startet i 2012. I 2013 og 2014 udsendtes de to EP´er "My Surrender is a Victory" og "Heartmatter", men siden har der været stille på udgivelsesfronten. Det ændres der på nu, hvor bandets første album, "Alive at Zero" udsendes.
Albummet indeholder 12 numre, hvor århusianerne giver prøver på deres fortolkning af Metalcore. Den er grundlæggende tung og hård med markante anslag og en godt brølende frontmand i form af Ebbe Ryberg; alt samme godt funderet i den produktion, som Chris Kreutzfeldt har kreeret med vanligt sikker hånd.
Men musikken er andet en rå kraft, og der er blevet plads til melodiske passager i de fleste numre, enten som gennemgående elementer, eller i B-stykket. Mest markant i den sammenhæng er ”Strings / Prelude”, der med sine meget smukke og stemningsfyldte strygere fungerer som et flot oplæg til det efterfølgende ”My Feet Were Never Meant To Touch The Ground”.
Roselyn har dermed en udmærket balance mellem musikkens hårde og mindre voldsomme elementer, men der er også lagt fine detaljer ind flere steder: Små ting som lidt skæve guitarer i åbningsnummeret og ”For the War”, og den overraskende rytmeboks i ”Never Sleep Again” er med til at give numrene personlighed. Alligevel er det de passager med fremdrift og groove, der efterlader det stærkeste indtryk på albummet, og som jeg gerne havde haft lidt mere af.

Tracklist:
1. The Unwanted
2. Alive at Zero
3. Never Sleep Again
4. Grace and Fire
5. Iron Sharpens Iron
6. Strings / Prelude
7. My Feet Were Never Meant To Touch The Ground
8. Goodbye Dinosaur
9. For the War
10. Victimizer
11. Drowned in Violence and Swallowing Bullets
12. Calm the Storm
Samlet spilletid: 38:12

Læs mere...

Nothing Noble - Modern Dismay

Oprindeligt hed bandet Everything is Terrible, og udsendte under det navn EP’en "Life Is Garbage” og albummet ”Intensely Distressed and on the Verge of Mental Collapse” i hhv. 2014 og 2015. Nu er de tilbage med nyt navn og et nyt album, som er produceret af Chris Kreutzfeldt.
Han har som vanligt skabt et lydbillede, som både giver musikken den nødvendige tyngde og samtidig er gennemsigtighed. Især tyngden kommer Nothing Noble til gode, for deres fortolkning af Metalcore fokuserer mere på de hårde end de melodiske sider af genren. Det fungerer fint, når de knaldhårde guitarhug får støtte fra en stærk keyboardmelodi, som det sker i titelnummeret. De fleste numre benytter sig af de samme elementer, hvor den voldsomt brølende vokal øger numrenes skarpe fremtræden.
Hårdheden har også en skyggeside, for i de fleste numre er de voldsomme sider så dominerende, at helheden fremstår lukket og uinteressant. Heldigvis forsøger Nothing Noble sig også med andre tilgange, som fungerer bedre: ”Torn Asunder”, hvor Kim Song Sternkopf fra MØL leverer en voldsom gæstevokal, er mere traditionel Melodisk Death Metal; udmærket uden at imponere. Det gør ”Carnation” til gengæld; nummeret er en tilbagelænet og vokser efter en stille start til en spændende blanding af Rock og Metal med progressive elementer. Desværre kommer de resterende tracks ikke i nærheden af samme niveau, hvilket får albummet til at fremstå en tand for langt.

Tracklist:
1. (of doom)
2. Modern Dismay
3. Bond of Blood (feat. Brendan Murphy)
4. Rotting Away
5. As Shadows Grow Long
6. Black Earth
7. Torn Asunder (feat. Kim Song Sternkopf)
8. Carnation
9. Eternal Change
10. Risen
11. Essence
12. A Breath of the Dirt
13. The Path to Peace
Samlet spilletid: 47:56

Læs mere...

Archon - Altiora

Hvis navnet Archon ikke lige siger dig noget, er det ikke underligt; bandet fra Århus er et nyt bekendtskab, og EPen ”Altiora” er deres første udgivelse. Ideen til Archon opstod, da guitaristen Jonas Larsen og trommeslageren Jeppe Bo Kibsgaard mødtes i 2018. Med tilgang af guitaristen Kresten Maigaard Axelsen og sangeren Sofus Nielsen er line-uppet komplet.
Åbningsnummeret ”Begin” giver et fint indblik i maskinrummet hos Archon: Her mødes man af tunge guitarer og ditto trommer, der har masser af power. Det samme gælder vokalen, uanset om den leveres i ren eller brølende udgave, og det hele har produceren Chris Kreutzfeldt placeret i et ret massivt lydbillede. Med fint placerede keyboards fremstår det hele som typisk moderne Metalcore.
Men i ”Purgatory” viser århusianerne, at de har et gear mere at køre i: Nummeret har en mere kompliceret struktur, men samtidig også mere power, og det rykker rigtig godt. Det samme gør ”Dark Grounds”, hvor Andreas Bjulver Paarup fra Cabal gæster. Ham gør Royal Deceits
Mathias Rønde Uldall-Jessen kunsten efter i ”Playing the Victim”, hvis uptempo passage kører rigtig godt. Alligevel er min favorit på EPen ”Gloom”; foruden at bygge på de samme elementer som de øvrige tracks har nummeret en lækker guitarmelodi, der lige giver prikken over i’et.
Selv om Archons musik følger den klassiske opskrift for Metalcore med både hårde og melodiske elementer, er der nogen tvivl om, at man satser mest på den hårde side. Det sikrer rigeligt med power, men indeholder risikoen for, at tingene bliver for lukkede. Men da det ikke sker på ”Altiora“, er det en udmærket start for Archon.

Tracklist:
1. Begin
2. Purgatory
3. Dark Grounds (feat. CABAL)
4. Gloom
5. Playing the Victim (feat. Royal Deceit)

Samlet spilletid: 20:20

Læs mere...

Daze of June - Tainted Blood

Daze of June debuterede i 2018 med albummet ”Heart of Silver”, og nu er bandet fra København klar med næste kapitel. Albummet har fået titlen ”Tainted Blood”, og er produceret af Henrik Udd.
Han har skabt en stor produktion, hvor lydbilledet indeholder mange lag og flere instrumenter, end man lægger mærke til ved første gennemlytning. Det giver musikken en stor tyngde, men gør den også meget massiv. Det passer i første omgang fint til musikken, for Daze of June spiller Metalcore med genrens typiske skift mellem hårdtslående rytmer og mere melodiske passager. Og selvfølgelig har vokalen også en dobbeltsidig natur, hvor der på den ene side synges rent, på den anden skriges og brøles aggressivt. Her er det imponerende, hvor uanstrengt der skiftes mellem de forskellige udtryk.
Fra start holdes der et højt energiniveau, og bandet klarer sig bedst, når tempoet er højt – det understreger åbningsnummeret. Til gengæld bliver de melodiske passager mere eller mindre løbet over ende, for melodierne er ikke stærke nok til, at de kan markere sig i den interne tvekamp. Det får numrene til at fremstå ret ens; en fornemmelse, som produktionen er med til at forstærke. Derfor er det positivt, når Daze of June prøver noget andet, som i “Hypnos” hvor Courtney LaPlante supplerer med vokal, eller ”Refuse the light”, som har en mere retlinet opbygning.

Tracklist:
1. New Beginnings
2. Four Knives
3. Hypnos (feat. Courtney LaPlante)
4. Son
5. Nyx
6. Refuse the light
7. Hiroshima (feat. Keisuke)
8. Black-Eyed
9. Birth of Memories
Samlet spilletid: 43:14

Læs mere...

Unseen Faith - Evoke

I 2017 albumdebuterede Unseen Faith med ”Waver”, og nu er de fem bandmedlemmer fra Aarhus været en tur i Badcat Studio hos Chris Kreutzfeldt for at indspille efterfølgeren, som de kalder ”Evoke”.
Resultatet er ti numre med Deathcore på et højt teknisk niveau, hvor det ikke skorter på hverken energi eller breakdowns, og hvor vokalen lyder som om, at Alexander Eriksen har set sig sur på resten af verden. Vreden får dog modspil fra melodiske elementer, der er listet ind i omkvædene, ligesom musikken suppleres med keyboard i de fleste numre. Derudover er der vokale gæsteoptrædener fra Daniel McWhorher (Gidion), Andreas Bjulver Paarup (CABAL) and Benjamin Ganzhorn (Daze of June).
Men hverken keyboards, omkvæd eller gæstevokaler kan fjerne det tæppe af monotoni, som vokalen lægger over numrene. Den brøler og hvæser med enorm vrede og energi, men både henover det enkelte track, og især på albummet som helhed, lyder det MEGET ens. Fornemmelsen af ensformighed forstærkes af, at guitarerne arbejder indenfor begrænsede rammer, der for ikke-musikere som mig hurtigt kommer til at gentage sig selv.
Så hvem er dette album for? Tjah, hvis man søger et melodisk udtryk med stor bredde, er man gået galt i byen. Men hvis du har rå energi øverst på prioritetslisten, er ”Evoke” absolut værd at checke ud.

Tracklist:
1. Downfall
2. New Era
3. Hardwired
4. Wrath
5. Ode To Heresy
6. Out Of The Dark
7. Heart In A Prison
8. The Perfect Human
9. The Greatest Threat
10. Wither
Samlet spilletid: 38:27

Læs mere...

Dethrxner - Overthrxwn

Oprindeligt kaldte bandet her sig for DTHRNR, og under dette navn udgav de albummet ”South Haven” i 2017. Nu har de ændret navnet til Dethrxner, der som den første stavemåde skal udtales Dethroner, og udsendt et nyt album.
I presseteksten bliver dette kategoriseret som Hardcore, og så bliver der tændt forventninger om vred frontvokal, gang vocals og tunge breakdowns hos mig. Og ja, de elementer findes også på ”Overthrxwn”, men man hører dem kun, hvis man lytter efter dem, for stilmæssigt domineres albummet i høj grad af en anden genre, nemlig Nu Metal. Den træder frem som et mix af Metal og en rundhåndet brug af elektronik tilsat rene vokaler der kunne være taget direkte fra et tidligt Linkin Park album.
Med en lang gæsteliste, der bl.a. tæller navne som Cabal, Rot Away, KXDX, Lifesick og Slug Christ er der lagt op til en stor variation i udtrykket, men de helt store afstikkere udebliver. Jo, der er forskellige vokaler i spil, men numrene bevæger sig alligevel indenfor mindre, afgrænsede cirkler. Og det er ikke helt nok, for selvom en blanding af forskellige stilarter, endda med masser af elektronik, sagtens kan være positivt - Korns flirt med Dubstep på ”The Path Of Totality” er et godt eksempel – så falder eksperimentet mindre imponerende ud for Dethrxner. Trods et udmærket energiniveau og en gennemført produktion formår ”Overthrxwn” ikke helt at overbevise.

Tracklist:
1. This Is the Real World
2. T.R.A.S.H (feat. CABAL)
3. Always Grind (feat. ROT AWAY)
4. (((brb)
5. untouchable. (feat. KXDS)
6. Take Nx Loss (feat. Lifesick)
7. lowerdose (feat. graa)
8. TOTAL DOMINANCE (feat. @petepatience)
9. (afk)))
10. Crybaby (feat. Slug Christ)
11. D.I.D (feat. Hexis)
Samlet spilletid: 28:59

Læs mere...

Odd Palace - One Step Closer

For to år siden overraskede Odd Palace mig positivt med debutskiven ”Things To Place On The Moon”, så der skulle ikke meget betænkningstid til, før opfølgeren ”One Step Closer” lå klar i min anmelderstak.
På det nye album fremstår Odd Palace helt som jeg husker dem: Musikken er en melodisk form for Rock, hvor man i første omgang primært lægger mærke til de flotte vokaler, og de stærke og iørefaldende melodier. Disse er fængende nok til, at albummet bør få airplay i radioen, men hvis man placerer det i den poppede afdeling, drager man forhastede konklusioner.
For giver man sig tid til at lytte mere koncentreret, kommer man ind i musikkens kerne, som er meget mere spændende, end det umiddelbart kunne virke til. Her er der mange detaljer, hvor især det rytmiske stikker ud; små skæve takter og drejninger er med til at gøre numrene spændende. Omvendt tager det aldrig overhånd, så de musikalske knaster bliver dominerende. Samtidig er spændvidden også i orden, og rækker fra tilbagelænet ro i starten af titelnummeret til eksplosive udbrud i ”The Unknown”.
Med ”One Step Closer” har Odd Palace igen skabt et varieret album, men et par mindre stærke numre gør, at de denne gang ikke helt når op på debutskivens niveau.

Tracklist:
1. Breathe
2. Flammable Idea
3. Gone
4. Distance
5. Echoes
6. One Step Closer
7. Nowhere To Be Found
8. Forward
9. Remains
10. The Unknown
11. Don't Miss This
Samlet spilletid: 47:17

Læs mere...

Royal Deceit - Animus

Skanderborg er hjemby for Royal Deceit, som blev dannet i 2014. Siden har bandet to gange været forbi hos Tue Madsen for at indspille en EP, ligesom det er blevet til en del live-optrædener. Men dén ballast er bandet nu klar til deres første album, som de kalder ”Animus”.
Albummet indeholder 11 numre med moderne Metalcore med en opbygning lige efter manualen: På den ene side er der Metal med skarpe riffs og let hakkende rytmer, og på den anden side melodiske elementer: En stærk, ren frontvokal og flotte omkvæd; alt fremført med overbevisning. Denne beskrivelse dækker hovedparten af Metalcore bands, og det ville række til en middel karakter og et ”lidt mere personlighed, tak!” herfra.
Heldigvis er der et ekstra lag eller to i numrene, som hæver dem godt over gennemsnittet. Der startes hårdt, som for lige at markere sig, men efter et par numre melder de melodiske sider sig på banen. Og det er primært her, Royal Deceit scorer point, for melodierne i numre som ”Bite the Curb”, ”Chasing Ghosts” og ”Pariah” sidder næsten uafrysteligt i skabet. Det er meget flot, og matcher de skarpe rytmer i musikken. At produktionen er til den bløde side gør, at specielt guitarerne får lidt mindre plads end jeg kunne ønske mig. I det store billede betyder det dog mindre, og det ændrer ikke på, at Royal Deceit er kommet rigtig godt i gang med ”Animus”.

Tracklist:
1. History Repeats
2. End of Days
3. Bite the Curb
4. Just Business
5. Elitist
6. Chasing Ghosts
7. Pariah
8. Backstabber
9. Hang Them High
10. Oceans of Black
11. Echoes of Hate
Samlet spilletid: 37:51

Læs mere...

Hearteater - A House In Rapt

Efter de to EP’er ”Hearteater” og ”Mare” er det blevet tid til det første udspil i fuld længde fra Hearteater. Bandet hører hjemme i hovedstadsområdet, og albummet er produceret af Chris Kreutzfeldt, der tidligere har arbejdet med navne som Møl og Cabal.
Det hører til sjældenhederne at de albums, vi anmelder her på siden, indeholder dedikerede kærlighedssange, der søger det naturlige og smukke, men det er bandets egen beskrivelse af indholdet. Her vil nogle sikkert protestere og påstå, at benhårde guitarer og brølende vokaler ikke egner sig til den slags temaer. Og jo, udtrykket er råt og brutalt, når der i titelnummeret og ”Carcosa” hamres løs med rendyrket Hardcore, og vokalen er mange steder virkelig aggressiv med sin halvt råbende, halvt brølende natur.
Men Hearteater tilfører også numrene andre elementer, der passer mere naturligt til temaet. Således pyntes flere numre med fine og melodiske guitarmelodier, ligesom vokalen ofte slår over i egentlig sang. Især i omkvædene passer denne transformation godt, ikke mindst når korene støtter op om melodien.

Når man blander stilarter med meget forskellige udtryk, løber man altid den risiko at sætte sig mellem to stole med en resultat, der er både noget og ingenting. Den del synes jeg, at Hearteater slipper udmærket fra; til gengæld er der en tendens til, at numrene bliver lidt rodede, og det trækker ned i min bog.

Tracklist:
1. ...She Whispered the World
2. Carcosa
3. The Ocean of Time
4. Teeth (with Which to Eat)
5. ---I Ataraxia I---
6. We Burn the Same
7. A House in Rapture
8. Keyser
9. Bleed the Sky
10. Building & Burning (feat. Dan Christensen & Alexander Kolby)
11. While We Fall
12. ---I 52 Hz I---
13. Vile//Rebirth (feat. Jesper Gün)
Samlet spilletid: 48:38

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed