fbpx

Malrun - Pandemonium

Hvis du synes, at det er længe siden der er kommet nyt fra Malrun, er det forståeligt; siden "Two Thrones” udkom i 2014 har der været stille om bandet fra Århus. Men nu er de klar med et nyt album, der samtidig giver debut til Nicklas Sonne som ny forsanger; selvsamme Sonne har også stået for mix og mastering.
I pressematerialet beskriver bandet albummet som deres hidtil tungeste og mest aggressive, og det kan jeg kun give dem ret i. Musikken er hårdere end jeg husker det fra mine tidligere møder med Malrun, men samtidig er især guitararbejdet gennemgående lidt skævt og knudret uden, at jeg vil kalde det direkte progressivt. Omvendt skal vi helt hen til de sidste tracks for at finde riffs, som er lige ud ad landevejen.
De første numre følger den nævnte opskrift, men suppleres af en meget flot og alsidig vokalside: Uanset om han synger rent, smågrowler eller brøler, gør Sonne det med overskud og eftertryk – en meget flot præstation!
Som albummet skrider frem, skiftes der udtryk: ”Yellow” er mere stille, men har en meget stærk melodi, og i ”Anchored to Hell” og ”The Punishment” øges tempoet med øget energiniveau til følge. Så gør det mindre, at vokalarrangementerne glatter ud og tager lidt kant fra numrene.
Ankepunkterne er få, men jeg havde gerne haft en mere nuanceret produktion; som det er nu, kommer flere numre til at lyde unødvendigt ens. Ellers kan jeg kun byde velkommen til Malruns hårdere udtryk.

Tracklist:
1. King of Madness
2. The Mask of Joy
3. Trail of Ashes
4. Pandemonium
5. Yellow
6. Anchored to Hell
7. The Punishment
8. The Den of Outrage
9. Confinement
10. We Shall Prevail
11. Benders of the World
Samlet spilletid: 48:04

Læs mere...

Cavalera Conspiracy - Pandemonium

Cavalera-brødrene behøver vel ingen introduktion? Det var jo brødrene, som stod bag alle tiders tidsløse klassiker ”Beneath The Remains”, dengang de spillede sammen i Sepultura. Lad det være sagt med det samme - det er og bliver stadig Sepultura’s ubestridte mesterværk i min optik, selvom ”Arise” såmænd også er fed nok! Herefter tabte jeg interessen for Sepultura, og siden ”Chaos A.D” har jeg ikke lyttet til dem. Cavalera-brødrene gik som bekendt hver til sit, men er nu genforenet under banneret Cavalera Conspiracy og har netop udsendt deres tredje album ”Pandemonium”.

Mit kendskab til bandets to tidligere albums er et stort rundt nul, men når man siger Max Cavalera er der altid garanti for kvalitet. Ved første gennemlytning var jeg ikke synderligt begejstret, men skiven vokser stille og roligt, og den brasilianske thrash fra de to brødre er umiskendelig med sin helt egen charme. Især numre som ”Bonzai Kamikazee”, ”Cramunhao” og ”Not Losing The Edge” efterlader et fedt indtryk med masser af knald på, groove og en lidt halvpunket attitude, som klæder bandet godt. Ligeledes må man fremhæve Marc Rizzo’s fede leads hist og her, som også stjæler opmærksomheden.

Når det så er sagt, så udebliver variationen og numrene ”Deux Machina” samt ”Porra” kunne jeg sagtens have undværet, hvorfor karakteren desværre ikke når helt til tops, men Max Cavalera kan altså et eller andet med de fænomenale riffs – der er intet nyt under solen men alligevel meget fængende og uimodståeligt. Hvis man er til thrash med brasilianske rødder, så er det ganske fedt det her!

Tracklist:
1. Babylonian Pandemonium
2. Bonzai Kamikazee
3. Scum
4. I, Barbarian
5. Cramunhao
6. Apex Predator
7. Insurrection
8. Not Losing The Edge
9. Father Of Hate
10. The Crucible
11. Deux Machine
12. Porra
Samlet spilletid: 51:16

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed