fbpx

Defecto - Nemesis

Man kan ikke ligefrem beskylde Defecto for at ligge på den lade side; kun et år efter at debutalbummet ”Excluded” kom på gaden, kommer opfølgeren i form af ”Nemesis”. For sangene herpå havde bandet sat sig det ambitiøse mål, at de øjeblikkeligt skulle gøre indtryk på lytteren, uden at skulle passe ind i en bestemt genre.

Det sidste kan siges at være opfyldt, for musikken indeholder forskellige elementer fra det storslåede og symfoniske til det teknisk prægede. Alligevel er det det melodiske, som er et gennemgående og markant kendetegn for Defecto. Det bliver rigtig stærkt, når det hele kombineres, som det f.eks. sker i titelnummeret. Her kommer Nicklas Sonne naturligt i centrum med sin powervokal; den er virkelig flot, og han formidler melodierne meget overbevisende.

Defecto skal også have ekstra ros for at skrive fængende omkvæd; flere af numrene bider sig fast og vokser til ægte ørehængere. Især på albummets første halvdel får de modspil fra glimrende Metal med kant, og så fungerer tingene ekstra godt – i numre som ”Endlessly Falling” og ”Savage” skaber bandet musik af international klasse.

Men det kan også blive for meget af det gode, i nogle numre er omkvædene en tand for poppede for min smag, og så ender helheden med at blive for pæn, som det sker i ”Gravity” og balladen ”The Sacrificed”. Heldigvis udgør numrene i dén kategori et mindretal, og ud over stærk sangskrivning markerer Defecto sig med tilsvarende kompetent instrumenthåndtering.

Afslutningsvis må jeg konstatere, at det er lykkedes at fortsætte de fine takter fra debutskiven, for Defecto holder et niveau, som bør kunne markere sig udenfor landets grænser.

Tracklist:
1. Final Night of Silence
2. Nemesis
3. Endlessly Falling
4. Savage
5. The Nameless Apparition
6. The Sacrificed
7. Ode to the Damned
8. Gravity
9. Ablaze
10. Before the Veil
11. We're All the Enemy
12. Ascend to Heaven
Samlet spilletid: 55:53

Læs mere...

Stratovarius - Nemesis

Stratovarius er tæt på at kunne se tilbage på en 30-årig karriere, og har været stærkt medvirkende til at Finland står stærkt inden for den melodiske gren af Metal. Det skyldes ikke mindst en lang række albums, hvor ”Nemesis” er nummer 14.

Som det næsten er blevet standard for Finlands bidrag til genren, mødes lytteren af en uhyre strømlinet produktion, hvor guitarer og trommer er behørigt nedtonet til fordel for vokal og keyboards. Det betyder, at selv om musikken rent teknisk er Metal, så optræder den i sin allerletteste og mest ufarlige udgave. Det gør ”Nemesis” til en skive man roligt kan smide på til familiesammenkomster, hverken Bedste eller tante Anna bliver bange for indholdet. På plussiden tæller her, at finnerne har kreeret nogle virkelig flotte omkvæd, der gør ”Halcyon Days” og ”Dragons” til ørehængere såvel som oplagte bud på fællessang.

Medaljens bagside er den totale mangel på bid, for i lange perioder skal man lytte ekstra godt efter for at finde egentlig Metal i musikken, og flere steder kommer vi uhyggelig tæt på det niveau, man støder på ved melodi grand prix! Bedre bliver det ikke af, at Stratovarius insisterer på at holde spilletiden over en time – hvorfor dog det? Bare fordi man har numre til mere end en times spilletid, betyder det ikke, at man nødvendigvis skal klemme det hele ind på albummet – her ville en gang round-up have gjort underværker.

Når jeg trods de negative ord smider 2 stjerner efter albummet, skyldes det primært den store grad af professionalisme, der trods alt høres – skulle jeg bedømme underholdningsværdien alene, skulle karakteren halveres.

Tracklist:
1. Abandon
2. Unbreakable
3. Stand My Ground
4. Halcyon Days
5. Fantasy
6. Out Of The Fog
7. Castles In The Air
8. Dragons
9. One Must Fall
10. If The Story Is Over
11. Nemesis
Samlet spilletid: 65:54

 

Læs mere...

Azaghal - Nemesis

Azaghal blev startet tilbage i 1995, så bandet må absolut regnes til veteranerne i den finske gren af det globale Black Metal-netværk. Og hvis alderen skulle starte tanker om manglende power i musikken, så bare rolig; her er der ikke tale om afslapning og gammelmandsmusik.
Nej, på deres 9. album fyrer de 4 musikere den af, som om tiden stod stille – og det i mere end een forstand. For dels er der stadig masser af tidligere tiders vildskab at finde i musikken, dels peger bandets stil også tilbage mod den klassiske Sorte Metal. Numrene indeholder hverken symfoniske eller akustiske elementer, som kunne opbløde eller på anden måde dæmpe udtrykket. Nej, udtrykket er enkelt og råt, og de 11 skæringer fyres bare af uden betænkningstid.
Det giver selvsagt tingene noget umiddelbart og direkte, men der er ikke meget variation i den måde, numrene bygges op på: Mørke stemninger, forvrængede guitarer og den noget skrigende vokal dominerer hovedparten af spilletiden, men der er enkelte overraskelser. Således optræder der pludselig et ret så rent baggrundskor i flere numre; det er ikke specielt godt, men anderledes nok til, at det virkelig skiller sig ud fra resten af musikken. Det er der desværre ikke så meget andet, der gør; variationen ligger næsten udelukkende på guitarsiden. Derfor er ”Nemesis” en solid, men ikke særligt spændende repræsentant for den Sorte Metal – den peger bagud, men ikke på den rigtig fede måde.

Tracklist:
1. In Deathlike Silence
2. Pohjoisen Valkoinen Kuolema
3. De Masticatione Mortuorum
4. Vihasta ja Veritöistä
5. Hail the Whore
6. Ex Nihilo
7. The Baying of the Dead
8. Nemesis
9. Black Legions of Satan
10. The Pit of Shoggoths
11. Satanic Devotion

Samlet spilletid: 53:14

 

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed