fbpx

Boris with Merzbow - 2R0I2P0

Jeg er ikke tidligere bekendt med hverken Boris eller Merzbow, men har læst mig til, at der i begge tilfælde er tale om japanske kunstnere: Boris er et band, som har gjort sig bemærket inden for Noise genren siden 1992, og bag navnet Merzbow står musikeren Masami Akita. Nu har parterne slået sig sammen om et album, som har fået den lidt underlige titel ”2R0I2P0”, der skal læses som "Twenty Twenty R.I.P."
Men titlen er måske meget passende til indholdet, for det er ikke den slags numre, man hører ret tit. Musikken består nærmest af en lydcollage, hvor rigtig mange elementer bliver blandet. Oftest er der tale om synthesizerlyde og samples, men der smides også bas, trommer og guitarer i gryden; sidstnævnte ofte i en meget forvrænget udgave. I de numre, som klarer sig uden trommer, er de rytmiske strukturer løse, så de får et drømmende udtryk. Dette forstærkes af keyboardets klangflader og vokaler, der er trukket langt tilbage i lydbilledet. I det hele taget er produktionen fjern, så jeg får fornemmelsen af, at betragte begivenhederne på afstand. Herved afvæbnes alle elementer, for uanset hvor skarp en lyd eller hvor aggressiv et guitaranslag er, så har det mistet pusten, når det når frem til øret.
På den måde bliver albummet ufarligt, og kommer naturligt til at indtage en position som baggrundsmusik – her er den lange spilletid også en hæmsko. Så selvom jeg ikke vil kalde musikken dårlig, så havde jeg forventet noget mere kapow fra dette samarbejde.

Tracklist:
1. AWAY FROM YOU
2. TO THE BEACH
3. COMA
4. LOVE
5. ABSOLUTEGO
6. JOURNEY
7. UZUME
8. EVOL
9. BORIS
10. SHADOW OF SKULL
Samlet spilletid: 78:06

 

Læs mere...

Boris with Merzbow - Gensho

Drone Metal og Noise musik. Den førstnævnte genre er noget, som jeg er meget stor fan af, med bands som Earth og Sunn O))). Da dette stadig bliver spillet ofte i min fritid, vil jeg kalde mig selv for en Drone Metal fan. Jeg har hørt meget om Boris, da de lavede pladen Altar sammen med Sunn O))), som jeg stadig hører regelmæssigt. Merzbow er nu lidt en af de sværere piller at sluge. Masami Akita, som går under navnet Merzbow, er mere eller mindre en Noise musik legende, men alligevel har jeg aldrig formået at få hørt hans musik. Merzbow har eksisteret siden 80'erne, og har åbenbart udgivet over 400 optagelser af musik. Boris og Merzbow har nu slået sig sammen for tredje gang, for at lave en plade sammen igen, og hvad den nu indeholdt var noget af en overraskelse, men der var masser at vælge imellem, da pladen alligevel varede omkring de 148 minutter.

Den første side af pladen er en masse genindspilninger af klassiske Boris sange, og et cover af Sometimes med My Bloody Valentine. Åbneren på pladen er nummeret Farewell, som sætter lytteren hen i en dejlig og euforisk stemning. Selvom meget af Boris's musik er meget euforisk og atmosfærisk, så formår de at overaske lytteren med lidt mere eksperimenterende numre såsom Rainbow og Akirame Flower, som alligevel formår at holde en røde tråd igennem Boris' materiale på pladen. Boris har alligevel valgt at lave et cover af My Bloody Valentine's Sometimes, som jeg synes er ret modigt. Bandet formår at skabe en ret bittersød, og måske en anelse halvdeprimerende cover af dette nummer, mens halvdeprimerende skal menes på den gode måde. Det som jeg synes gjorde nummeret endnu bedre da jeg hørte det igennem de første par gange var, at lukke øjnene og bare blive fuldstændig opslugt af atmosfæren i nummeret. Det er intet mindre end fantastisk godt klaret, og jeg kan ikke rose dette cover nok.

Alligevel formår pladen at tage noget et så drastisk skift, som overhovedet ikke er forventet. Efter Boris's side af LP'en er færdig, går vi endelig i gang med at høre hvad Merzbow har at levere til os. Vi får fire numre, som alligevel rammer på de 74 minutter af fuldstændig kompromisløst Noise musik, og det er ikke ment som noget positivt. Det hele lyder bare som en Gameboy, der er gået fuldstændig i hak eller en CD, som er ude i samme situation. Det er måske bare mig, som slet slet ikke forstår hvorfor nogen ville synes at det her er godt. Jeg kan huske, at Merzbow lavede en plade sammen med Full Of Hell, som er mit yndlingsband, og det samarbejde synes jeg fungerede rigtigt godt, men det her forstår jeg bare absolut intet af. Jeg kan simpelthen ikke se det fede i at bare lave en masse industriel larm, hvis man kan kalde det det? I tyve minutter. Jeg gik fra en ren eufori af glæde og hallucinationer af Boris' musik, til en evig hovedpine og smadrede trommehinder.

Jeg er lidt skuffet over, at den første del af pladen skulle være så fed og så alligevel at slutningen var noget værre larm. Jeg kan godt forstå, at nogen ville kalde Merzbows musik for kunst og meget innovativt, men det virkede ikke for mig. Jeg synes overall at pladen var noget af en udfordring at lytte til, og den havde sine gode øjeblikke, men alligevel var det måske en lige lovlig barsk afslutning at komme med, der desværre trækker ned i karakteren.

Tracklister:

Boris :
1. Farewell
2. Huge
3. Resonance
4. Rainbow
5. Sometimes (My Bloody Valentine cover)
6. Heavy Rain
7. Akoma No Uta
8. Akirame Flower
9. Vomitself
Samlet spilletid: 74.25


Merzbow :
1. Planet Of The Cows
2. Goloka Pt. 1
3. Goloka Pt. 2
4. Prelude To A Broken Arm
Samlet spilletid: 74.26

 

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed