fbpx

Amaranthe - Manifest

Med udgivelse af ”Manifest” fortsætter Amaranthe deres to års cyklus for nye studiealbums, og er nu oppe på 6 af slagsen. Og som det var tilfældet med de foregående, er også det nye skud på stammen produceret af Jacob Hansen.
Langt hen ad vejen kører Amaranthe den traditionelle stil for Melodisk Metal med fængende melodier fremført af en flot, ren og kraftfuld kvindevokal. Den leverer Elize Ryd på overbevisende facon, og hvis vi stoppede her, ville svenskerne bare være et blandt mange bands med dén kompasretning. Men de har i Nils Molin et mandligt modstykke til Ryd, og de to giver i fællesskab numrene en fin bredde. Men ikke nok med det, for med Henrik Englund Wilhemsson som tredje sanger har bandet mulighed for, at give numrene mere skarphed. Hans vokal indeholder brøl, hvæs og growl, og rusker godt op i de omkringliggende melodiske elementer. Og når musikken skifter til skarpere og let hakkende rytmer, som det sker i ”The Game” og især ”BOOM!”, er vi stilmæssigt ovre i Nu Metal.
Det sker nu kun i de nævnte eksempler, for generelt holder bandets krumtap Olof Mörck sin sangskrivning inden for genrens vante rammer. Det betyder både masser af keyboards og poppede omkvæd, men samtidig er han ikke bleg for at trække guitarerne frem. Sammen med de tre sangere gør det ”Manifest” til et udmærket udspil i den melodiske ende af Metalspektret.

Tracklist:
1. Fearless
2. Make It Better
3. Scream My Name
4. Viral
5. Adrenaline
6. Strong
7. The Game
8. Crystalline
9. Archangel
10. BOOM!1
11. Die And Wake Up
12. Do Or Die
Samlet spilletid: 40:13

Læs mere...

Manifest - …And For This We Should Be Damned?

"…And For This We Should Be Damned? “ er det fjerde album fra norske Manifest, og det har bandet sammen med produceren Håkon Gebhardt valgt at optage live i studiet. I en tid hvor overproduktion hører til dagens orden, er det dejligt når folk vælger at gå tilbage til det væsentlige.

Indholdsmæssigt nøjes bandet ikke med det nødvendigste, men betjener sig af elementer fra flere stilarter. Det betyder i praksis, at Manifest bevæger sig fra åbningsnummerets gammeldags melankoli til mere energiske udladninger. Her fungerer tingene klart bedst, når der satses på groove, som det sker i ”Violently Engaged” – med sit seje riff er det min favorit på albummet. Noget af det samme finder man i ”The Cadaver On Your Mental Doorstep”, hvor også den snøvlende og uforståelige vokal tiltrækker sig opmærksomhed.

I det nævnte nummer går det ikke ud over helheden, men det gør det når musikken bliver trukket med ind i kaos. Det sker i ”Stretched & Strung” og “Sincerely”, som begge er energiske men meget rodede numre, hvor de råbende vokaler og ustrukturerede melodier kæmper om hvem der har mindst styr på det. De resterende numre ligger et sted imellem de nævnte yderpunkter uden at gøre meget væsen af sig. Derfor er albummet ikke rigtigt overbevisende, men med henvisning til titlens spørgsmål, er det Ikke slemt nok til en forbandelse, men heller ikke godt nok til at få en anbefaling med herfra.

Tracklist:
1. Seven Doors Won`t Do
2. Stretched & Strung
3. Violently Engaged
4. Sancta Vénere
5. The Cadaver On Your Mental Doorstep
6. Justified Means
7. Immune
8. Burning Brimstones
9. Sincerely
10. Olympia Cathrin
Samlet spilletid: 42:57

 

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed