fbpx

LLNN - Unmaker

Efter ”Loss” og ”Deads” fra hhv 2016 og 2018 vender københavnske LLNN tilbage med deres tredje album, og igen er et enkelt ord nok til at udgøre titlen: ”Unmaker”. Albummet er produceret af Jacob Bredahl i Dead Rat Studio, og udkommer på Pelagic Records.
I pressematerialet beskrives albummet som ”utilgivende” … Det er ikke forkert, men må siges at være noget af en underdrivelse. De 10 numre giver nemlig mest af alt indtryk af, at de forsøger at udslette både lytteren og alt, hvad der ellers kommer i vejen for dem. Og det sker vel at mærke ikke i form af en højhastighedstornado, som når f.eks. Marduk prøver på det samme. LLNNs musik har den samme tyngde, som kendes fra Doom Metal, men serveres med et eftertryk som for at sikre, at alt trampes ned under jordoverfladen.
En væsentlig del af stemningen skabes af synth-elementer, der udfører flere opgaver: I flere numre skaber de store, filmagtige sekvenser – Det giver ikke blot numrene en stor scene at optræde på, men indhyller dem også i en mørk stemning. Men bidragene er ikke kun dystre, for flere steder bløder tangenterne tingene en lille smule op med glimt af melodi.
Med sin uhyre brutale og lidt lukkede facon vil ”Unmaker” ikke være for alle, men det er heller ikke meningen! Hvad der mangler i variation og bredde, kompenseres rigeligt af albummets helstøbte og gennemførte udtryk. Resultatet er på én gang truende og fascinerende, og fortjener opmærksomhed.

Tracklist:
1. IMPERIAL
2. DESECRATOR
3. OBSIDIAN
4. VAKUUM
5. SCION
6. INTERLOPER
7. DIVISION
8. FORGER
9. TETHERS
10. RESURRECTION
Samlet spilletid: 39:58

Læs mere...

A Colossal Weekend, Lørdag

Morild – Lounge 19.00
Første band på scenen i aften var lokale Morild. Deres seneste album "Så kom mørket og tog mig på ordet En sort sky af minder I afgørende stunder Frosset fast i mit indre Jeg håber det forsvinder med lyset At dø eller blive fri” har genereret en masse opmærksomhed i metalmiljøet på det seneste, specielt med den lange albumtitel så er opmærksomheden ikke helt noget man kan undgå. Bandet kom på scenen iført ansigtsmaling, der blev belyst ved hjælp af UV-lys. Efter en længere intro kom hele bandet på dog var lyden så katastrofalt dårlig at det var næsten ikke var til at holde ud. Først var den ene mikrofon højere end den anden, efterfulgt af en stortromme der blev tændt midt i det hele satte en kæmpe dæmper på oplevelsen. Numrene blev smeltet sammen, men eftersom lyden var så ringe virkede det hele som et stort rod. Morild havde desværre den dårlige lyd imod sig og de tabte desværre. Vi prøver igen næste gang.
Karakter 2½ ud af 6
 
LLNN - Lille Vega 19.45
Det tungeste band i Danmark; LLNN. Klar til at sende publikum ud i rummet, hvor deres Sci-fi inspirerede Hardcore ville knuse os alle sammen. Bandet kom på scenen og Armada satte gang i festen, so far so good. Efterfulgt af Parallels blev vi vidne til det vildeste Drum N’ Bass show på Vega. Guitaren og Keyboard druknede totalt i et vanvittigt bas og tromme helvede, og lige meget hvor man placerede sig i salen blev lyden bare ikke bedre. Det er imponerende hvordan et så professionelt sted som Vega virkelig ikke kan have styr på deres lyd, og endda to koncerter i streg bliver ødelagt på grund af dårlig lyd. Imodsætning til Morild havde LLNN en mere lovende start, men det endte desværre i lydmudderet.
Karakter 3 ud af 6
 
Astrosaur- Lounge 20.30
Jeg kan huske at jeg Astrosaur for omkring to år siden, da de opvarmede for Agent Fresco og Leprous. Jeg synes det var okay men det var slet ikke noget der gjorde det store indtryk på mig. Det førnævnte indtryk blev udskiftet med den største forskrækkelse. Jeg var overrasket over hvor geniale de spillede sammen, og at lyden faktisk var super god inde i salen. Selvom at det tog spillestedet to koncerter at få rettet op på lyden. Bandets tekniske kunnen er en af de ting som imponerede mig, men alligevel at vedligeholde den massive lydmur og få det hele til at lyde storslået var et show i sig selv. Der var ikke så meget kontakt til publikum, da bandet lod musikken tale for sig selv hvilket også var det der skulle gøres. Astrosaur satte publikum godt og grundigt på plads, og bare det at vi endelig fik set en koncert med god lyd var et kæmpe plus.
Karakter 5 ud af 6
 
Hexis – Vega 21.30
Det er nu ikke første gang jeg ser Hexis, men det er nok første gang hvor jeg placerede mig i midten af salen i stedet for helt oppe foran. Salen var alligevel godt fyldt op, og som altid kommanderede forsanger Filip Andersen alle os andre om at komme tættere på scenen, og dem der var modige nok bevægede sig op mod scenen. Hexis gjorde hvad de gør bedst, hvilket er at angribe publikum med deres sammensmeltning af Hardcore/Black Metal/Sludge. Dog var der ikke så lige så meget aktivitet ude i bland publikum som der var på scenen hvor alle bandlemmerne (inklusivt trommeslager) var i evig bevægelse. Bandet havde i aften valgt at fokusere mere på de tungere og atmosfæriske numre, i stedet for de super hurtige og intense, dog var der alligevel plads til sange som Tenebris og Odium. Lyden var udmærket inde i salen, men så alligevel heller ikke mere end det. Som det var nævnt tidligere i anmeldelsen, så gjorde Hexis det de skulle. Ganske fin koncert.
Karakter 4 ud af 6
 
A.A .Williams – Lounge 22.20
Når man har hørt på smadder hele aftenen, så er det sgu ret dejligt med et afbræk engang imellem. I aftenens tilfælde var det den britiske singer-songwriter A.A. Williams. Jeg har lyttet til hendes EP her på det seneste og jeg blev hurtigt fanget af hendes dystre men samtidig smukke lydunivers. Jeg ankom op i Loungen hvor hun allerede var i fuld gang, og jeg var allerede tryllebundet med det samme. Et problem når sådan nogle kunstnere spiller på festivaler er, at der altid er nogle fulde idioter der elsker at have deres højlydte samtaler imens musikken spiller. Selvom det irriterede mig til at starte med så forsvandt mit fokus hurtigt fra samtalerne, og i stedet for ind i musikken. Jeg blev fuldstændig opslugt af stemningen af musikken og man kunne næsten mærke smerten og sorgen der var at finde i musikken og specielt de to sidste numre var sonisk katarsis på højeste plan. Det eneste der går mig på er at hun kun har en EP på fire sange på Spotify. Perfekt koncert!
Karakter 6 ud af 6
 
Celeste - 00.00
Efter A.A. Williams’s sublime koncert var Jo Quails koncert allerede i gang med sidste nummer, så der var ikke nok til at anmelde det, dog var det sidste nummer rimelig sejt og jeg skal i hvert fald få lyttet noget mere til hendes musik. Aftenens headlinere var franske Blackcore/Sludge veteraner i Celeste. Jeg har lyttet til bandet en del år, så jeg havde set frem længe til denne koncert. Efter en alt for lang intro der mere eller minder kun bestod af lys, og drone lyde kom bandet endelig på scenen. Jeg synes at vokalen var en anelse for høj hvilket ikke helt blev rettet på, men udover det så var lyden udmærket, og jeg må ærligt indrømme at man begyndte at vænne sig til at lyden var dårlig. Jo længere ind i koncerten man kom, jo mere ensformigt blev det, det virkede til tider som en lang sang, så kedeligt blev det sgu til sidst. Plus da man kiggede ude blandt publikum var menneskemængden formindsket drastisk i forhold til dem der var der til at starte med. Celeste leverede en middelmådig koncert for mit vedkommende, og en lidt ærgerlig afslutning på en ganske fin aften.
Karakter 3 ud af 6
  
Læs mere...

LLNN - Deads

Det er altid en god indikation på, om musik skubber til grænser, når resultatet ikke passer direkte ned i de traditionelle kasser med genrer. Sådan et album har danske LLNN begået i form af ”Deads”, som er deres anden fuldlængde udgivelse.

Efter et par gennemlytninger var jeg stadig usikker; musikken indeholder elementer af Hardcore, Industrial og Sludge, men jeg kunne ikke finde en dækkende betegnelse i skuffen med genrestempler. På deres Facebookside beskriver bandet selv deres stil som ”Dark, heavy, post-apocalyptic” og det er en udmærket fællesnævner for albummets otte numre. Et kendetegn, som yderligere binder numrene sammen, er det instrumentale og filmagtige – ”Civilizations” og ”Structures” er rent instrumentale, hvor den rytmiske struktur nedtones til fordel for det stemningsmættede og truende. Flere numre har ret lange introer i samme stil, hvor det stemningen bygges op, inden den skrigende vokal sætter ind sammen med musik, som befinder sig i grænselandet mellem Sludge og Metal. Den resulterende helhed fungerer godt i ”Armada” og ”Appeaser”, hvor stemning og rytmer passer fint sammen. Generelt håndterer LLNN overgangene mellem de forskellige hoveddele så sikkert, at de ikke mister fremdrift, selv om tempoet sænkes.

LLNN nævner filminstruktører som John Carpenter og Stanley Kubrick, og film som Bladerunner blandt deres inspirationskilder, og det afspejles tydeligt på dette album: Kombinationen af den yderst mørke stemning og voldsomme energiudladninger passer perfekt ind i de nævnte verdener. Det er i min optik en præstation i sig selv, så jeg belønner LLNN med fire stjerner for indsatsen.

Tracklist:
1. Despots
2. Parallels
3. Armada
4. Civilizations
5. Appeaser
6. Deplete
7. Structures
8. Deads
Samlet spilletid: 37:56

Læs mere...

LLNN, Kollapse, Hiraki, Puke Wolf - Radar

Radar har i mine øjne etableret sig som et af de spillesteder i Århus som virkelig tager undergrunden til sig, både danske og udenlandske bands. I aften var ingen undtagelse, da vi stod i Post-Metal/Noise/Hardcore'ens tegn med bands som LLNN, Kollapse, Hiraki og Puke Wolf, selvom jeg forventede det normale smadder, så var det lidt af en afveksling, da jeg både fik hørt et velkendt band og alligevel en finale som gik over alle forventninger, men det hører vi om senere.

 

Puke Wolf

Suverænt navn til aftenens første band, som jeg ikke har stiftet bekendtskab med. Det lokale stod for at åbne braget i aften, og de virkede en anelse introverte på scenen og utroligt nervøse. Taget i betragtning at deres musik ikke var introvert, faktisk det stik modsatte at de faktisk spillede ret fed Hardcore, men det virkede til at de lod de deres nervøsitet tage over. Musikalsk fejlede det ingenting, da deres melodiske form for Hardcore Punk faktisk var fedt og lyden inde i salen var også ganske fed. Salen var ikke fyldt til renden, men alligevel var det en god håndfuld mennesker mødt op for at støtte op omkring bandet. Puke Wolf leverede en fin koncert, men alligevel var deres optræden bare lidt halv akavet og mærkelig, men rent musikalsk var der en del gode øjeblikke.

Karakter: 3 ud af 6

 

Hiraki

Efter en pause var det blevet tid til lokale Noise rockere i Hiraki til at sprænge trommehinderne hos aftenens publikum. Jeg har set Hiraki to gange før, men alligevel har de ikke lige sagt mig særligt meget, men alligevel gik jeg ind i salen med et åbent sind. De første par numre var ret smadrede og larmende er en meget god beskrivelse, lyden var god og det var lidt flere mennesker, som var rykket op mod scenen. Lyden fortsatte sin gode streak og det hele kørte bare. Udover at der selvfølgelig var nogle gode øjeblikke i musikken, så fangede det mig bare aldrig helt. Jeg følte ikke at jeg "forstod" deres musik, det var lidt som om at det var Godflesh blandet sammen med Converge til en hvis grad. Det hele blev lidt kedeligt for mig og lidt ensformigt og langtrukkent i løbet af showet. Hiraki er nok bare ikke noget for mig.

Karakter: 2 ud af 6

 

Kollapse

Jeg havde længe set frem til at endelig få lov til at se Kollapse fra Aalborg. Deres seneste udspil Angst er et album, som jeg har hørt meget igennem sommeren, og det er blevet federe for hver gang jeg har sat den på. Det slog mig dog alligevel at bandet annoncerede 2 dage før koncerten, at det ville være deres sidste koncert nogensinde, så det har var allerede noget jeg ikke kunne misse. Bandet gik på scenen, og det var tungt som ind i helvede og nu var standarden sat højt. Man røg næsten ind i trance så snart bandet gik i gang med at spille, og de er gået fra at blive meget mere Post-Metal ala Cult Of Luna og Neurosis end bare kliché Hardcore Punk. Jeg blev fuldstændig opslugt af stemningen, og det var så fedt at det næsten var overstået alt for hurtigt. Kollapse afsluttede deres tid som band på den fedeste måde, men alligevel er det sgu lidt ærgerligt at dette var eneste gang jeg kommer til at se dem. Tak for musikken, drenge!

Karakter: 5 ud af 6

 

LLNN

Nu var vi endelig nået til aftenens hovednavn. LLNN har ikke formået at skuffe mig endnu de gange jeg har set dem live, og hver gang har det været vildere end gangen før, men denne her gang var nok den bedste. Rapture sætter ballet i gang og som altid er det så pisse højt. Forsanger/guitarist Christian Bonnesen skriger sin hals til blods imens de andre medlemmer lægger lag på lag med endnu mere aggression og had mod verden. Numre som Monolith og The Guardian var også bare i verdensklasse i aften. Jeg følte der var måske lidt knas med lyden til at starte med, men det blev heldigvis rettet op på meget hurtigt. Hvis der nogensinde vil blive lavet en compilation cd med det bedste soundtrack til vores post-apokalyptiske verden, så er LLNN det eneste som skal fylde den CD. Så dystert og ondskabsfuldt at det er nok til voldtage dine trommehinder og brække alle knogler i kroppen. Vi fik serveret et nyt nummer helt til sidst som var ni minutter langt, og det lød fantastisk, så jeg ser frem til det nye LLNN kommer ud. Efter så takkede bandet af forlod bassist Ramus Furbo og Synthman Kjetil Sejersen scenen. Efter de var gået af råbte en fra publikum at de skulle spille noget The Psyke Project og lige pludselig blev Martin Nielskov tidligere sanger i Èglise, Czar og The Psyke Project trukket op på scenen, og før man havde set den kommer begyndte bandet at spille In The Mist, som blev skrevet af The Psyke Project i sin tid, og publikum gik helt amok. Jeg fik en high five af Nielskov imens han skreg, hvor han efterfølgende hev mig op på scenen, og jeg fik smækket mit knæ ind i monitoren, så efter noget headbanging og skrål, så var at stagedive det eneste logiske at gøre. Efter nummeret var slut lå der flasker, ølpletter, en monitor var også ødelagt, så det var ligesom i de gamle Psyke Project dage. Selvom jeg stadig mærker i dag, at mit knæ gør nas, så var det en fænomenal afslutning og jeg fik lov til at vidne tre ud af fem af de tidligere medlemmer af TPP spille In The Mist. Rimelig fed afslutning. LLNN, i kan ikke gøre noget forkert!

Karakter: 6 ud af 6

Læs mere...

Liserstille, Late Night Venture, LLNN - Atlas

Colossal On Wheels havde ramt Århus, og det stod i tunghedens tegn. Alle tre bands beskæftiger sig indenfor Post-Rock/Post-Metal genren. Tre forskellige bands spillede på Atlas i aften, og alle tre havde en meget forskellig lyd som er helt deres egen. Turnéen er booket af bookingbureauet Colossal som også står for festivalen A Colossal Weekend, som på deres plakat er der allerede pyntet med navne såsom Deafheaven, Sumac og Oxbow. Så imens vi venter på at festivalen går i gang, så får vi alligevel noget kolossalt til landes kroge. Lad os se om trommehinderne overlevede

 

LLNN

Jeg har en periode hvert efterår/vinter, hvor alting ikke lige går efter planen, så hører jeg næsten udelukkende LLNN. Deres lyd er noget så tung og storslået med masser af dybde og fyldt med kæmpe lydbilleder, som nemt fanger lytteren og sætter en dyb trance i gang. Bandet gik på scenen og hold nu kæft det var højt, og selvom jeg havde ørepropper i, så var det til ingen nytte. Forsanger og guitarist Christian Bonnesen skreg sin hals til blods om hvordan verden ikke det fedeste sted at være, og når du sætter lyrikken sammen med musikken, så giver det bare alt for god mening. Trommeslager Rasmus Sejersen tæskede trommerne som om de havde truet hans familie på livet. I forhold til hvor højt det var så var alle instrumenterne hørbare, hvilket jo bare er fantastisk. Numre som Monolith, Calmity og The Guardian var jo bare super fede som altid. Der har været lidt ændring i besætningen da tidligere bassist Jakob Winnem Larsen blev erstattet af Rasmus Furbo, som tidligere var guitarist i Hexis. Rapture var nummeret som lukkede det hele, og det sidste stykke af nummeret blev spillet to gange, hvor det gik endnu langsommere den sidste gang. Jeg skrev engang i en koncert anmeldelse at det britiske band Anaal Nathrakh var soundtracket til verdens undergang. Det står jeg stadig ved, men LLNN er det perfekte soundtrack når alting er destrueret og vi alle sammen sidder på knæ og græder i en ekstase af fortvivlelse.

Karakter 5 ud af 6

 

Late Night Venture

Efter ørerne fik en MEGET velfortjent pause, bevægede jeg mig ind i salen igen. Late Night Venture har jeg ikke stiftet bekendtskab med før, men var spændt på at se hvad det var for noget. Bandet gik i gang med at spille og lyden var måske lidt mudret til at starte med. Det blev heldigvis rettet op på kort tid efter de var startet. Man kan høre på deres musik at britiske Mogwai har været en stor inspirationskilde. Meget store og smukke passager i musikken, og specielt de lange instrumentale stykker var virkelig fede og det fik mig til at lukke øjnene og falde dybt ind i musikuniverset. Bandet spillede i 45 minutter ca men alligevel så fløj tiden bare afsted, og man var næsten helt forbavset da bandet var slut. Late Night Venture var en virkelig fed oplevelse, og det er i hvert fald et band jeg vil holde øje med i fremtiden. Det er også lang tid siden et band indenfor Post-Rock genren og de kan varmt anbefales af denne her anmelder.

Karakter 4 ud af 6

 

Liserstille

Nu var det så blevet tid til aftenens sidste band. Liserstille er ligesom Late Night Venture, et band som jeg heller ikke har stiftet bekendtskab med. Bandet gik på scenen og det fungerede meget godt, men alligevel synes jeg at det var en lille smule off. Jeg kan ikke helt sætte min finger på hvad der var galt. Musikken fungerede godt, og publikum var med på den men alligevel så synes jeg ikke helt at jeg blev fanget af det. Musikmæssigt var det lidt mere teknisk og lidt mere metallisk. Jeg begyndte som småt at kede mig, der var nogle gode passager engang imellem men alligevel endte jeg med at blive en lille smule skuffet. Liserstille var ikke lige helt min kop te, men måske er det noget jeg burde have tjekket ud på forhånd, så havde jeg måske fået en større forståelse af musikken, og det er selvfølgelig min fejl. Men alligevel kan et band ikke altid tilfredsstille alle og sådan var det sgu for mig i aften. Men jeg ville ikke have noget imod at tage ind og se dem igen hvis jeg fik chancen for det.

Karakter 3 ud af 6

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed