fbpx

Orm - Ir

Dansk Black Metal er inde i en meget positiv periode i disse år, hvor der udkommer mange markante albums. Et af disse var debutskiven fra Orm, som udkom i 2017 og øjeblikkeligt placerede bandet solidt blandt genrens udøvere. Nu er bandet så klar med album nummer to, som har fået titlen ”Ir”. Foruden at skrive og performe musikken, har bandet selv produceret, ligesom de også står bag det grafiske udtryk.

Man skal ikke lade sig forlede af, at der kun er to numre på udgivelsen; de er tidsmæssigt velvoksne sager, hvilket bringer den samlede spilletid op over tre kvarter. Denne fordeling af spilletid stiller store krav til numrenes opbygning, så disse ikke ender ensidige og kedelige. Balancegangen klarer Orm meget overbevisende ved at variere deres udtryk, så musikken ikke bliver monoton. Og det sker vel at mærke med de samme elementer, der gjorde det første album stærkt. Men netop fordi disse bruges intelligent, savner jeg ikke fornyelse, for udviklingen ligger i fordelingen af, hvordan de enkelte brikker i puslespillet lægges. Her lader Orm f.eks. musikken stige og falde i intensitet, så passager med helt stille akustisk guitar afløses af voldsomme udladninger af Sort Metal med stor energi. Det skaber dynamik, men giver også en fin bredde og balance mellem power og melodi.

Hvis man syntes om debutskiven, vil man også kunne lide ”Ir”, selvom albummet kræver lidt mere af lytteren: De lange numre fortjener at man fordyber sig og lytter aktivt, så de mange facetter og deres samspil rigtigt kommer til deres ret. Belønningen er endnu en stærk performance, der får Orms stjerne til at lyse endnu kraftigere.

Tracklist:
1. Klippens Lyse Hal
2. Bær Solen Ud
Samlet spilletid: 47:17

Læs mere...

Morild - Så kom mørket...

Den danske Black Metal scene har i de senere år oplevet en meget positiv udvikling, hvor navne som Myrkur, Solbrud og Orm – bare for at nævne nogle – har udgivet spændende albums. Nu støder så et nyt navn i form af Morild, som med debutalbummet ”Så kom mørket…” tager prisen for den længste titel, idet den blot er en listning af de seks numre, som albummet indeholder. Indspilning, produktion og mix har bandet selv stået for.

Fra starten markerer Morild sig stærkt på det stemningsmæssige, for åbningsnummeret lyder nærmest som en salme … i hvert fald til der sættes ind med tung Metal og en skrigende vokal, som nok skal dele vandene. Uanset hvornår den optræder, skærer den igennem lydbilledet, men den er holdt så langt tilbage i produktionen, at den holdes i kort snor af musikken. Det fungerer specielt godt i ”I afgørende stunder”, hvor musikkens melodiske side er trukket frem, så kontrasten til vokalen øges – virkelig godt!

I det hele taget lykkes det at blande genrens traditionelle byggesten til musik, som forener brutalitet og melodi uden, at det personlige går tabt. Godt nok er det langt fra nyt at blande knaldhård Metal og melodiske elementer, det er nærmere en forudsætning for at være med i Sort Metal; alligevel skal Morild have ros for at blande tingene i det rette forhold og vide, hvornår der skal ske noget nyt i musikken. At mestre det, er nemlig langt fra en selvfølge i genren, hvilket gør denne debutskive rigtig stærk.

Tracklist:
1. Så kom mørket og tog mig på ordet
2. En sort sky af minder
3. I afgørende stunder
4. Frosset fast i mit indre
5. Jeg håber det forsvinder med lyset
6. At dø eller blive fri
Samlet spilletid: 42:37

Læs mere...

Rising - Sword And Scythe

Selv om dette er bandets fjerde album, ligger mine anmeldermøder med Rising tilbage til deres første EP’er; dengang var stilen tung og Doom’et, men siden er kursen rettet mere mod den melodiske ende af Metalspektret. Hvor Rising stilmæssigt befinder sig i dag, viser ”Sword And Scythe”, som er et konceptalbum med menneskets historiske udvikling som tema. Det hele er produceret og mixet af Jacob Bredahl.

Det første jeg lagde mærke til på albummet, var Morten Grønnegaards vokal, som i sig selv gør numrene mere åbne, end jeg husker bandet – det er en klar forbedring, som breder sig til musikken – eller rettere sagt, til dele af den. Det er de dele, hvor Rising har hentet inspiration i 80’ernes klassiske Metal: I f.eks. ”Sea of Irrelevance” har guitarerne de typisk hakkende rytmer, man forbinder med NWOBHM. Det peger mod enkel musik, men Rising vælger i stedet at gøre tingene en anelse knudrede; det virker som om bandet søger at skabe noget progressivt. Resultatet er da også passager, der virker mere komplekse og alvorlige, men rigtig progressivt bliver det ikke. Og da det melodiske ikke virker gennemført, ender de fleste numre med at komme på mellemhånd. Heldigvis sluttes der positivt, for i ”Aeterna” finder man noget af den intensitet og melodi, jeg savner andre steder.

Det er en ordentlig mundfuld at kaste sig ud i opgaven om, at gennemgå menneskehedens historie på et enkelt album; en opgave, som Rising kommer nogenlunde helskindet igennem, men som samtidig efterlader flere områder at arbejde med.

Tracklist:
1. Amor Fati
2. Empirical
3. Hunger And Exile
4. Camp Century
5. White Heat
6. Ancestral Sun
7. Civil Dawn
8. Salted Earth
9. Renewal Ritual
10. Kill Automation
11. Sea of Irrelevance
12. Aeterna
Samlet spilletid: 45:06

Læs mere...

Piss Vortex - Soft Reboot

Jeg har blandede følelser når jeg skriver disse ord. En blanding af ekstase, da Piss Vortex har udgivet en ny EP Soft Reboot, men alligevel bliver jeg ved med at tænke om det er muligt at anmelde en syv minutters lang EP, men det viste sig så ikke at være noget problem. Hvis man har læst mine tidligere anmeldelser, så burde i nok vide på det her tidspunkt, at Piss Vortex er et band, som jeg er utrolig glad for. Deres debut plade og EP Future Cancer er noget jeg stadig hører på ugentlig basis. Nu er bandet igen klar med en ny udgivelse, og så jeg satte EP'en på og lod mig blive oversvømmet i en tsumani af pis.

"YES YES YES!" er det første ord der rammer; mine trommehinder begynder at bløde imens åbningsnummeret X ødelægger min hjerne. Det er blevet mere teknisk end tidligere og mere psykotisk end nogensinde før. Det kan næsten beskrives som at jeg har fået den mest fantastiske hashpsykose nogensinde. Min hjerne er fuldstændig brændt af, og det hele går op i en højere enhed. So far so good. Andet nummer XX sætter forvirringen meget højere op. Min hjerne er blevet kastet ned i et forbandet lydinferno med D-beat trommer og dissonante guitarriffs, som får min hjerne til at smelte hurtige end isen gør på Nordpolen. Forsanger Simon Stenbæk Christensen skriger som ind i helvede og tæsker dig sonisk, imens man næsten ligger fuldstændig fortvivlet på jorden og har givet op på alting. Endnu federe! Tredje nummer XXX er lidt mere langsomt. Taget i betragtning af at Grindcore altid går så pisse hurtigt, så virker det her næsten som et Sludge nummer, intet problem med mig da jeg elsker Sludge. Det er en meget god afveksling fra det super smadrede og totalt intense, men det øjeblik er hurtigt overstået, da XXXX går i gang og her det soniske flyvespark virkelig til livs. En uppercut jeg overhovedet ikke havde set komme. Blastbeats over det hele, og det er uden tvivl mit yndlings nummer på EP'en. Mit smil er fra øre til øre, og min ekstase over denne EP er næsten ubeskrivelig så langt inde. Det sidste nummer er XXXXX, som også er det længste nummer på EP'en; det er så også det mest anderledes. Det er meget mere teknisk og meget mere stemningsfyldt end de andre numre på EP'en. Ligesom Patterns Of Repetition var et fantastisk afslutningsnummer på det deres seneste EP, så er det her i totalt samme liga, måske bedre? Lige når man tror det er slut, så kommer der en kæmpe eksplosion af blastbeats og skrig indtil det hele er slut.
Piss Vortex beviser igen, at de ikke er band som bare leverer standard Grindcore. De lever soniske tæsk og det kan næsten betragtes som et overfald. Soft Reboot var lige den EP jeg havde brug for at høre i år, og jeg kan slet ikke få armene ned. Bandet har igen overgået sig selv på det maksimale, og det kan virkelig ikke gå ned ad bakke herfra. Så du skal ikke snyde dig for at tjekke det her band ud, for den her EP for dit pis virkelig i kog.

Trackliste:
1. X
2. XX
3. XXX
4. XXXX
5. XXXXX

 

Læs mere...

Solbrud - Vemod

Med det selvbetitlede debutalbum fra 2012 og efterfølgeren ”Jærtegn” fra 2014 har københavnske Solbrud markeret sig som et meget stærkt kort på den danske Black Metal scene. Nu udsender bandet sin tredje fuldlængde, som blot hedder ”Vemod”.

Hermed fastholder Solbrud de korte titler, ligesom alle tekster igen er på dansk. Det er ikke det eneste gennemgående træk hos bandet, for også musikalsk holder de fast ved den stil, der har bragt dem stor anerkendelse: Alle instrumenter gør fælles front og skaber sammen en truende mur af Metal, som roligt bevæger fremad. Hos andre ender den strategi ofte lukket og ensformig, men ved udstrakt brug af tremoloanslag på guitarerne tilfører Solbrud melodi, og gør tingene levende. Oveni kommer så vokalen, der med sin skrigende og hvæsende facon skærer igennem musikken som en rødglødende kniv gennem smør.

Allerbedst fungerer opskriften i nummeret ”Forfald”, som gennemstrømmes af virkelig flotte temaer, og hvor den gennemgående melodi på kirkeorgel til slut står helt alene – det er virkelig smukt og med så gribende stemninger, at gåsehuden er sikret ved hver gennemlytning. Nummeret er Sort Metal af virkelig høj klasse, det er stærkt komponeret og det absolut bedste, jeg endnu har hørt fra Solbrud. Hvis du i dit liv kun skal høre ét Solbrudnummer, skal det være dét!

De øvrige skæringer holder desværre ikke samme niveau; selv om de ligger på et udmærket level, er de alligevel ret ens langt hen ad vejen, og det er begrænset hvor meget nyt, der bydes på. Det betyder ikke, at ”Vemod” ikke er et stærkt album, for det er det – Solbrud skal bare passe på ikke at presse sig selv op i et hjørne, hvorfra de får svært ved at skabe nye ting.

Tracklist:
1. Det Sidste Lys
2. Forfald
3. Menneskeværk
4. Besat Af Mørke
Samlet spilletid: 50:23

Læs mere...

ORM - Orm

Den 12. november 2016 spillede ORM en meget overbevisende koncert til årets Metalfestival i Aalborg, og siden har jeg set frem til, at bandets debutalbum skulle dukke op. Det er det nu, og jeg kan allerede her afsløre, at det lever op til forventningerne. Selv om ORM er et nyt navn, bygger det på etablerede kræfter, idet de fire medlemmer har en fortid i det nu opløste By The Patient.

Hvor dette band blandede flere genrer, har ORM helt overgivet sig til MØRKET; her er det rendyrket Black Metal, der er på programmet. At det betyder et møde med genretypiske elementer som blastbeats, tremologuitarer og brølende vokaler er nærmest en selvfølge – det vigtige er, hvordan de anvendes. Her gør ORM sig bemærket ved en usædvanlig stor variation i tempo og intensitet; dynamikken illustreres fint af det ret nedtonede ”Apotheosis”, som starter med helt stille guitar for til slut at eksplodere i en ren energiudladning.

Med spilletider mellem 7 og 10 minutter er numrene pænt lange, hvilket giver plads til længere instrumentale passager. Her boltrer musikerne sig i forskellige udtryk, hvor der flettes mange melodiske godbidder ind i helheden, specielt når der er tremoloanslag på menuen – og det er der heldigvis ofte.

Og hvor jeg savnede variation i vokalerne under ovennævnte koncert, så kommer det ønske kun sjældent frem på albummet. Det skyldes dels, at Simon Sonne Andersen og Theis Wilmer Poulsen brøler mere nuanceret, men i højere grad at de får hjælp af kvindevokaler. Disse optræder flere steder igennem albummet som helt klare og nærmest svævende kor, der skaber en uhyre flot stemning. Det ændrer ikke på, at kernen i albummet er SORT, men ORM formår virkelig at skabe et alsidigt udtryk med mange kontraster. Det gør albummet til et spændende og langtidsholdbart bekendtskab, og 2017 skal udvikle sig helt exceptionelt, hvis ikke dette album skal ende i min top 3 for året. Hil Ormen!

Tracklist:
1. Blood of your Blood
2. Ancient Echoes
3. Temple of the Deaf
4. Apotheosis
5. A Tree Ablaze/Yggdrasil Brænder
Samlet spilletid: 42:46

 

Læs mere...

No Light udgiver debutalbummet til november

Efter udgivelsen af deres debut-ep i august er alternativ rock-kvintetten No Light nu klar med deres debutalbum “Gemini”, der udkommer 25. november via Indisciplinarian.

Indisciplinarian skriver:
"“Gemini” emmer af god sangskrivning og intens musiceren. Den første single, ørehængeren “I.R.W.M.A.M.W.T.O” premierer nu via amerikanske New Noise Magazine.

No Light er et nyt dansk rockband, der består af fem erfarne herrer med en fortid i markante orkestre som Lack, The Fashion og Marvins Revolt. Kvintetten skriver ærlige, energiske og ikke mindst supermelodiøse sange, som kan give mindelser om 90’ernes støjende rock-guldalder, ligesom bandets udtryk trækker på store sangskrivere som Bruce Springsteen og Neil Young.
NO LIGHT udsendte deres selvbetitlede debut-ep tidligere i 2016, men nu relativt kort tid efter forelægger debutalbummet ”Gemini” – en tidsløs rockplade funderet i superb sangskrivning og intense musikalske performances fra et kompetent band, der indspillede alle grundspor på blot én dag med producer Lasse Ballade (Solbrud, Halshug) i København. Albummets første single, den super catchy “I.R.W.M.A.M.W.T.O.” (I Really Wanna Make A Mark With This One) har nu eksklusiv premiere via amerikanske New Noise Magazine.

”Gemini”s og også førstesinglens gennemgående tematik er selvransagelse. Albummets ti numre kredser om det at være fanget i et brydningsfelt mellem ungdomskultur og voksenliv og i den forbindelse om at bearbejde sin skam, sin utilstrækkelighed og sin frygt. ”Gemini” er lyden af fem mænd, der i et tematisk favntag med deres alder og liv stadig har noget at sige i en musikalsk form, der endnu fremstår evig ung og essentiel, hvis man gør det så meget fra hjertet, som No Light gør det."

No Lights debutalbum “Gemini” udkommer 25. november via Indisciplinarian på vinyl og digitale formater. “I.R.W.M.A.M.W.T.O.” vil snart blive fulgt op af en video skabt af Plastic Kid (Kashmir, Veto, Volbeat) (identisk med forsanger Jakob Printzlau), og flere singler og yderligere visuelt materiale vil følge. For at fejre albumudgivelsen spiller No Light et releaseshow på Lygtens Kro i København torsdag d. 8. december, og flere shows vil blive annonceret i den kommende tid.

Hør No Light's “I.R.W.M.A.M.W.T.O.” via New Noise Magazine her!

“Gemini” Trackliste
1. You
2. I.R.W.M.A.M.W.T.O.
3. Waltz
4. Dead & Gone
5. Born To Ride
6. Night Bells
7. Silver Platter
8. The Greatest Man Who Ever Lived
9. Broker
10. Last Forever

Læs mere...

Rising - Oceans Into their Graves

Danske Rising som blev dannet tilbage i 2008, har ifølge presse-infoen markeret sig med deres nådesløse, knusende og ikke mindst overbevisende stærke fornemmelse for melodi og sangskrivning. Bandet har to EP’er samt to albums i bagkataloget, og har med ”Oceans Into Their Graves” altså smidt deres tredje album på gaden. Det er første gang jeg har lyttet til bandets musik, og hvilken fornøjelse det har været.

Musikken er tung og pågående med masser af nosser og nerve, i en sammenblanding af klassiske metalelementer tilsat en masse fede Sludge/Doom elementer, som fungerer aldeles glimrende. Dette bliver tildelt en fremragende, varieret og melodisk vokal fra den gode Morten Grønnegaard. Det er tunge og beskidte riffs med dertilhørende buldrende trommer, som Amerikanske Down lige så godt kunne have skrevet – dog uden, at Rising på nogen måder stjæler her. Numre som ”Old Jealousy”, ”Blood Moon”, The Anger” og ”Death of a Giant” er jo simpelthen i klasse med alt andet, hvad der rører sig inden for den genre – voldtungt og gennemført fedt. Disse er kun for at nævne de vigtigste, for hele pladen oser af klasse med et tårnhøjt bundniveau. Musikken lægger ikke op til massevis af soloer, og det er da også nedtonet til et minimum, men de der nu engang er, bliver eksekveret med usvigelig sikkerhed.

”Oceans Into Their Graves” er et meget brutalt, men samtidig på mange måder et smukt album, som hører hjemme i enhver Metal fan’s samling med respekt for sig selv. Derfor er det også en skam den kun udkommer på de digitale platforme samt på vinyl, da jeg personligt sværger til cd. Rising’s ”Oceans Into their Graves” skal høres højt, da det er et forbandet godt album!!

Tracklist:
1. All Dirt
2. Burn Me Black
3. Old Jealousy
4. Blood Moon
5. The Anger
6. Coward Heart
7. Death of a Giant
8. Killers of the Mind
9. Waste Deep
10. The Night
Samlet spilletid: 43:18

 

Læs mere...

Rising udgiver sit tredje album i april

Den københavnske metal-kvintet Rising annoncerer nu detaljerne for deres tredje album ”Oceans Into Their Graves”.

Bandet giver samtidig en forsmag på det nye album med en premiere på nummeret ”Old Jealousy”, som kommer i selskab med en animationsvideo af albummets artwork.

Rising skriver:
”Som det første album, siden den første line-ups opløsning og bandets genrejsning, der fulgte efter 2013-albummet Abominor, viser Oceans Into Their Graves, at RISING i den nye inkarnation er et bæst, der er mere sulten og angrebslysten end nogensinde før. Siden bandets fødsel i 2008, har RISING markeret sig med deres nådesløse, knusende tyngde, overbevisende musiceren og en stærk fornemmelse for melodi og sangskrivning forenet i en sound, der kombinerer klassiske metalelementer med den anseelige volumiøse vægt fra sludge og doom. Disse kendetegn er videreført på Oceans Into Their Graves, som også viser, at melodierne nu står stærkere i fokus, at bandets levering er endnu mere veldrejet og frontalt konfronterende end tidligere, og at RISING har dermed leveret sit ubetinget bedste album til dato. Albummets ti sange og 43 minutters ørehængende riff-dominans er produceret af bandet selv, indspillet sammen med Jacob Bredahl (By The Patient, The Kandidate) og masteret af amerikanske Brad Boatright i Audiosiege (Sleep, Black Breath, Old Man Gloom)."

Artworket er skabt af bandets sanger Morten Grønnegaard, og videoen er udført af Grønnegaard i samarbejde med Niklas Höök.

Oceans Into Their Graves udkommer på 180 gr. sort 12” vinyl og digitale formater 29. april via Indisciplinarian.

På releasedagen spiller Rising et show på Stengade I København, og bandet er derudover ved at gøre sig klar til flere shows i nær fremtid såvel som i efteråret, hvor de vil turnere i både DK og Europa. Forvent yderligere lyd, preorder links, tourdatoer og mere fra RISING i de kommende måneder.

Oceans Into Their Graves – Trackliste:
1. All Dirt
2. Burn Me Black
3. Old Jealousy
4. Blood Moon
5. The Anger
6. Coward Heart
7. Death Of A Giant
8. Killers Of The Mind
9. Waste Deep
10. The Night

 

Læs mere...

Piss Vortex - Future Cancer

Piss Vortex har i mine øjne været et af de mest spændende og intense bands fra Danmark det seneste års tid. Som opvarmning for bands som Retox, Brutal Truth og Today Is The Day og spillet på Roskilde, så har Piss Vortex etableret sig selv som et navn, som kommer til at blive hængende lidt endnu. Jeg opdagede bandet, da de opvarmede for Brutal Truth tilbage i 2014, men det var ikke før jeg hørte deres debut plade, at jeg blev kæmpe fan. Bandet er nu klar med deres EP ' Future Cancer' og det evige spørgsmål er, om det stadig er lige så psykotisk som deres debut? Læs nedenunder.

I rigtig Grindcore stil, så er det lange svar til det overstående spørgsmål lige så kort som musikken selv, og svaret er ja. Bandet formår at overgå deres debut plade og lave noget som er endnu mere psykotisk og smadret end deres debut plade. Numre som Default Face/Filtered Rot og Den Moderne Mands Lænke giver lytteren et smadret lydbillede og et lille indblik i, hvordan det er at være fanget inde i en tornado af pis. Bug Chaser og Abyss er de to korteste numre på pladen, og de får pulsen helt op i det røde felt og hårene på kroppen til at rejse sig. Man kan godt høre på musikken, at bandet har valgt at tage musikken hen i en mere abstrakt retning. Musikken minder lidt om bands som Pig Destroyer og Today Is The Day. Det giver musikken et mere frisk pust i stedet for at det er bare den samme omgang standard Grindcore, som kører igen hele tiden. De mere længere numre som Default Face/Filtered Rot og Patterns Of Repetition fungerer også rigtig godt, og specielt det sidst nævnte nummer har et mellemstykke som minder om noget hvis det var Jazz blandet sammen med Shoegaze, og personen som spillede det var væk på alle euforiserende stoffer som var mulige, imens han fik det dårligste trip nogensinde og stadig formåede at få det til at lyde super fedt.

Jeg er meget positivt overasket over Future Cancer. Den indeholder lige det Grindcore fix man har brug for, imens vi venter på den næste Piss Vortex plade. For mit vedkommende ligger denne plade i liga med deres første, og om det kan blive mere smadret og forstyrret fremover? Det svar finder vi ud af når den næste plade rammer gaden. Mindre bullshit - Mere pis, tak!

Trackliste
1. Default Face/Filtered Rot
2. Den Moderne Mands Lænker
3. Bug Chaser
4. Failing The Voight-Kampff Test
5. Abyss
6. Patterns Of Repetition

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed