fbpx

Fuath – II

Da Andy Marshall udsendte det første album under navnet Fuath, var det ment som en engangsforestilling, som skulle give afløb for de ideer, han ikke kunne bruge i sit andet projekt, Saor. Men der var åbenbart flere ideer, der skulle bearbejdes, så nu kommer album nummer 2, hvor Marshall står for alle elementer undtagen trommerne; de håndteres af Carlos Vivas.
Hvor Marshall primært bruger inspiration fra hjemlandet Scotland i forbindelse med Saor, er stilen her meget lig den, man fandt hos nordiske Black Metal bands i 1990’erne. Tempoet er til den friske side uden, at det på noget tidspunkt bliver ekstremt. Samtidig har numrene en enkelhed i opbygningen, der minder mig om Darkthrone – bare lidt mere struktureret. Og selv om produktionen på ingen måde kan betegnes som poleret, ligger den kvalitetsmæssigt klasser over nordmændenes.
Ellers spiller Marshall stilen meget efter bogen, og selv om det sker håndfast og sikkert, virker det ikke som om, at han søger at eksperimentere eller at udvide rammerne for den Sorte Metal. I stedet fremstår ”II” mere som en hyldest til den musik, der har inspireret ham igennem tiden. Resultatet er en ærlig og ligefrem omgang Black Metal, som præsenterer genren uden at gå til yderligheder. Det fungerer fint, og min eneste alvorlige anke er, at indholdet ikke helt formår at udfylde tidsrammen med spænding, især på de 3 numre, der passerer 9 minutters spilletid.

Tracklist:
1. Prophecies
2. The Pyre
3. Into the Forest of Shadows
4. Essence
5. Endless Winter
Samlet spilletid: 41:31

Læs mere...

DeathDestruction - II

Udgangspunktet for DeathDestruction kan kun betegnes som spændende, for de 4 medlemmer har spillet i så forskellige bands som Hammerfall, Evergrey og M.A.N, og bringer derfor impulser fra en bred vifte af genrer med til fællesskabet. Som titlen fortæller, er albummet bandets andet, og følger efter den 3 år gamle debut.

Selv om ordet Death indgår i bandets navn, er det ikke Dødsmetal, der er på dagsordenen her. I stedet lader svenskerne en masse groove flyde ind i musikken, hvilket illustreres perfekt i ”Towards The Light”. Samtidig gives der også plads til noget så umoderne som guitarsoli, som Henrik Danhage leverer med udmærket feeling. Det er ikke ensbetydende med mangel på power, for i front brøler Tony Jelencovich det bedste, han har lært. Det giver numrene en kant, ikke mindst i de passager hvor han gør det med en næste Hardcore-agtig vrede.

Det er alt sammen meget godt, men med mine indledende betragtninger om forskellige input, er det ikke helt godt nok. At DeathDestruction har valgt en stil, som ligger et sted mellem de 4 medlemmers udgangspunkt, er udmærket, men jeg mangler spænding og overraskelser. Der er for mange numre som ligner hinanden, og de kommer ikke ind under huden på mig - her havde jeg forventet mere. På bedømmelsesskalaen rækker det ikke til mere end OK, og jeg føler ingen trang til at opsøge bandets første udspil.

Tracklist:
01. Divine Justice
02. Dead Pilot.
03. Money, Blood, Crucifixus
04. Towards The Light
05. I Am The Plague
06. Set The Sail
07. Give It A Try
08. False Flag
09. I Promised You Nothing
10. Taste The Mud
11. A Shelter From Harm
12. Epilogue
13. Insane Stays Sane
14. Moscow Morning
15. Die Tomorrow
Samlet spilletid: 53:35

Læs mere...

DeathDestruction - Interview med Tony & Jonas

“II”, the second full-length album by the Swedish metal act DeathDestruction, will be unleashed this Wednesday, the 23rd April, on Gain Music/Sony Music. We had a chat with vocalist Tony Jelencovich (Transport League, ex-Mnemic) and drummer Jonas Ekdahl (ex-Evergrey, ex-In Flames), about the band and their new record. Read the interview here

Læs mere...

Pilgrim - II: Void Worship

I løbet af de knap 2 minutter, som introen varer, når jeg flere gange at tænke, at det her da vist ikke er så tungt som ventet. Så sætter musikken ind med al den tyngde, der kan opdrives, og en tre kvarter lang rejse ind i Doom Metallens univers kan begynde. Det hele er skabt af den amerikanske duo Pilgrim, som består af The Wizard på guitar og vokal samt Krolg Splinterfist, Slayer of Men på trommer. Med så kunstfærdige og opblæste navne kunne man frygte det værste, men den fortolkning af Doom Metal, de serverer på deres andet album, er både tung, overbevisende og varieret.
På den stilmæssige hårdhedsskala placerer Pilgrim sig i midterfeltet. Det skal forstås derhen, at de ikke gør musikken lettere at gå til ved at iblande Power Metal elementer, som f.eks. Candlemass gør det. Men på den anden side er tyngden heller ikke afgrundsdyb, som når Ahab går i gang.
The Wizards vokal er af den rene slags, men er kun trukket en smule tilbage i lydbilledet; derved bliver det Stoner aftryk, som man ofte hører i Doom reduceret kraftigt. Det giver en helhed, som er behagelig at lytte til, men på intet tidspunkt slækker på tyngden. Og samtidig formår de to musikere at variere udtrykket ved at sætte tempoet lidt op og trække lidt traditionel Metal ind, som det sker i ”The Paladin”.
Hvis du går rundt og længes efter noget rigtig tung Metal, som ikke går til yderlighederne, så er denne skive absolut et lyt værd – man skal ikke lade sig skræmme af medlemmernes bizarre navne!

Tracklist:
1. Intro
2. Masters Chamber
3. The Paladin
4. Arcane Sanctum
5. In The Presence Of Evil
6. Void Worship
7. Dwarven March
8. Away From Here
Samlet spilletid: 44:50

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed