fbpx

Igorrr - Spirituality And Distortion

Et nyt udspil fra Igorrr betyder endnu et møde med hovedmanden Gautier Serres opfattelse af, hvordan man kan blande musikalske genrer. Albummet er strikket sammen helt uden brug af samples, og hvor hovedparten af numrene er skabt med en lang række franske musikere, er der også gæsteoptræden fra f.eks. George 'Corpsegrinder' Fisher fra Cannibal Corpse.
Som på forgængeren ”Savage Sinusoid” er Serre komplet ligeglad med genrestempler, og for ham er intet helligt, når han kigger på, hvad der kan kombineres. Resultatet er en fuldstændig vanvittig cocktail af Opera, Grindcore, Klassisk musik, Electro, Heavy Metal, Dubstep, mellemøstlig Folk og alt, hvad man kan forestille sig ind imellem - På papiret umulige kombinationer, men ikke hos Igorrr. Et stærkt eksempel er ”Musette Maximum”, hvor en harmonika skaber typisk fransk sommerstemning ved Seinen, mens der i baggrunden kører den vildeste omgang Grind – Det burde ikke fungere, men jeg smiler automatisk fra øre til øre hver gang jeg hører nummeret.
Netop evnen til at skabe helheder ud af de mange enkeltdele er vildt imponerende ved albummet, og det giver samtidig en enorm bredde at arbejde med. Her viser Serre et stort overblik ved at blande udtrykkene med sikker hånd, så de hele tiden varierer, og der skabes spænding via kontraster.
”Spirituality And Distortion” er på mange måder en ekstrem udgivelse, og vil derfor ikke gå rent ind hos alle. Men hvis man er klar til at lytte med åbent sind, gemmer albummet på mange fantastiske oplevelser, som man ikke finder andre steder.

Tracklist:
1. Downgrade Desert
2. Nervous Waltz
3. Very Noise
4. Hollow Tree
5. Camel Dancefloor
6. Parpaing
7. Musette Maximum
8. Himalaya Massive Ritual
9. Lost in Introspection
10. Overweight Poesy
11. Paranoid Bulldozer Italiano
12. Barocco Satani
13. Polyphonic Rust
14. Kung-Fu Chevre
Samlet spilletid: 55:30

Læs mere...

Copenhell Festival 2018: Igorrr

IGORRR_1”Har de mon et helt band med?”. Det er det første jeg spørger mig selv om inden en operasanger kommer til syne sammen med en trommeslager og manden bag Igorrr selv, Gautier Serre, der tager plads bag en DJ-pult. Så kommer en mandlig growler ind, der modsat de andre er krigsmalet – alligevel er det hurtigt den kvindelig operasangerinde der stjæler showet med hendes dyriske, vanvittige og ustoppelige bevægelser. Hun er et syn i sig selv når der nu hverken er en guitarist, violinist, pianist, eller hvad der nu ellers benyttes i studiet, med på scenen.

Og Igorrr er et usædvanligt foretagende, et genremix fra helvede dog altid båret af det elektroniske – og så af metallen. Om der så derudover smides dubstep, balkan, elektroswing eller lignende oveni, så er de to ting grundstenene. Og hele den eksperimenterede / legesyge tilgang til musikken ser ud til at have tiltrukket en god mængde. At det er projektets første gang i Danmark har nok også noget at skulle have sagt – og endnu engang vil jeg rose Copenhell for at turde, at booke det mærkelige og det usikre: om det er en succes eller ej, så fortsæt endelig med de satsninger.

Og selvom Igorrr kan siges at være en gimmick (jeg tror ikke, at der er en genre der endnu ikke er blevet proppet ind i musikken) kan det sagtens være interessant eller underholdende alligevel. Men er det så tilfældet her? Desværre ikke rigtigt nogen af delene. Når først ”hvad fanden...?”-faktoren har lagt sig, ja så sker der ikke rigtigt mere. De forreste rækker nyder det og giver den god gas, men resten ser klart ud til kun at være kommet for at se giraffen og intet andet, da mange er både uopmærksomme og snakkende en god del af tiden.

De rigtigt gode sange, som der desværre kun er en håndfuld af i dag, de kommer først hen mod enden. Hvis der havde været reelle instrumenter med på scenen havde det måske været noget andet – der er kun så meget underholdning operasangerinden kan levere, selvom hun altså er for vild (og trommeslageren derudover fortjener hæder og ære, sikke en præstation). Den noget spontane afslutning, hvor man ikke ved om de rigtigt er færdige eller ej, det gør heller ikke noget godt. Den sidste kvarters tid ER dog underholdende, men der er det for sent.

Læs mere...

Igorrr - Savage Sinusoid

Selv om jeg efterhånden har anmeldt rigtig mange albums i løbet af årene, kommer der ind imellem udgivelser, som er så anderledes, at de ikke bare tiltvinger sig ekstra opmærksomhed, men også udfordrer min opfattelse af, hvordan musik skal lyde - ”Savage Sinusoid” er en sådan udgivelse. Bag albummet står Igorrr, som er et af flere enmandsprojekter, som den franske multiinstrumentalist Gautier Serre har gang i.
På det foreliggende album har han gang i en masse, for der bliver brugt en sjældent hørt bredde i de genrer, der anvendes. Listen rækker fra Black Metal over Industrial til Klassisk musik og Dubstep. Det lyder vildt, men når det hele blandes, bliver det endnu vildere og svært at beskrive. Jeg prøver alligevel med et par eksempler:
I ”Opus Brain” akkompagneres en kvindelig Operasanger af blastende trommer og klassiske guitarer, som i nogle perioder afbrydes af Electro og Dubstep, i andre af Metal med en vanvittigt skrigende vokal. Tilsvarende mikser ”Cheval” østeuropæisk Folkemusik med Dubstep elementer og Opera, mens der i ”Apopathodiaphulatophobie” bydes på både Death Metal, Opera og Industrial. Nej, det giver ikke mening, det skal høres …

Iflg. pressematerialet har det taget Serre fire år at skrive, indspille og mikse albummet, og det tror jeg gerne – Der er ikke brugt samples, så alt er optaget i studiet. Og med alle de detaljer der er at holde styr på, har det ikke været nogen lille opgave at mikse det hele.

Jeg kan ikke bestemme mig for, hvem der er modigst – Gautier Serre, eller den person hos Metal Blade Records, som har signet ham. Uanset hvad, så løber man en kæmpe risiko at satse på noget så outreret som Igorrr. Men jeg synes, at modet skal belønnes, for denne totalt forvirrende cocktail har altså mange kvaliteter. Jo, der vendes totalt op og ned på alle konventioner om, hvordan musik skal lyde, men Igorrr er ikke anderledes bare for at være anderledes. Jeg havde længe sat bedømmelsen til fem stjerner, men samlet set er der for meget Electro i forhold til mængden af Metal. Det koster et enkelt lille klik i karakteren, men 4½ takkede er ret flot for et album, som helt sikkert vil dele vandene.


Tracklist:
1. Viande
2. ieuD
3. Houmous
4. Opus Brain
5. Problème d'émotion
6. Spaghetti Forever
7. Cheval
8. Apopathodiaphulatophobie
9. Va te Foutre
10. Robert
11. Au Revoir
Samlet spilletid: 39:26

 

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed