fbpx

Havok - V

På deres femte studiealbum siden deres debut i 2009, har målet for amerikanske Havok været at afprøve nye ideer, men samtidig fastholde kernen i deres Thrash Metal - Måske er det baggrunden for den enkle titel. Alle numre er skrevet i løbet af 2019, mens indspilning foregik i tidsrummet fra juli til september i Nashville hos Mark Lewis, som også har mikset og mastered albummet.
Man kan hurtigt konstatere, at begge mål er opfyldt, for de 11 numre byder både på Thrash Metal efter klassiske opskrift, og lidt mere eksperimenterende tilgange til materialet. Fælles for numrene er et højt energiniveau, som naturligt kommer bedst til udtryk i de klassiske numre. Her giver David Sanchez’ skærende vokal et passende modspil til guitarernes skarpe riffs. Det illustreres bedst i albummets højdepunkt, ”Fear Campaign”, som lige har det ekstra kick, der hæver det over standard Thrash. Men også ”Betrayed By Technology” udstråler meget energi, selvom tempoet er sænket en tand.
Hvor de klassiske elementer passer fint til Havok, er det mere blandet, når bandet forsøger sig med andre ideer. Her kommer de ofte på mellemhånd, som i det afsluttende ”Don't Do It”, hvor der bygges flot op, men den afsluttende Thrash virker uinspireret – det oplæg burde man have fået mere ud af. Konklusionen bliver derfor, at man skal lytte til ”V”, fordi man er fan af klassisk Thrash Metal – ikke fordi man søger nye retninger.

Tracklist:
1. Post-Truth Era
2. Fear Campaign
3. Betrayed By Technology
4. Ritual Of The Mind
5. Interface With The Infinite
6. Dab Tsog
7. Phantom Force
8. Cosmetic Surgery
9. Panpsychism
10. Merchants Of Death
11. Don't Do It
Samlet spilletid: 45:52

Læs mere...

Royal Metal Festival - Lørdag

Anden dag på årets Royal Metal Fest virkede lidt som at være en kamp for at komme ud af sengen for denne anmelder. Jeg blev grebet af festiviteterne dagen før, og jeg kunne mærke det dagen efter. Så jeg missede desværre første band Olm, som efter sigende skulle have leveret en tung og smadret start på dagen. Ærgerligt men jeg må bare håbe at jeg kan nå at se dem i den nærmere fremtid. Men lad os komme i gang med den sidste dag på årets Royal Metal Fest.

 

Sunless Dawn - Atlas

Sunless Dawn fra København var vinderne af sidste års Wakcen Metal Battle, og deres sammensmeltning af Prog, Black og Dødsmetal med jazzede elementer har gjort dem til noget af et navn indenfor den danske metal scene. De gik på scenen med et godt fremmøde, og energien var til stede i rummet. Jeg har ikke hørt særlig meget af deres musik på forhånd, men jeg endte alligevel med at blive positivt overrasket af bandet. Deres musik er ret original, og jeg synes, at sammen med Oxx dagen før så var Sunless Dawn "the od one out" som man siger på god gammeldags engelsk. Deres såkaldte radiohit Sovereign var det som lukkede ballet på Atlas, og de 15 minutter blev nydt af denne anmelder. Sunless Dawn spiller en ganske fed koncert lørdag eftermiddag, og det var en god måde at få rusket op i folk på.

Karakter 4 ud af 6

 

Exmortus - Voxhall

Jeg bevægede mig over til Voxhall, hvor den skulle stå på thrash af den gamle skole. Efter et par kolde reperationsbajere var mit hoved endelig i orden igen. Bandet kaldte sig selv for en blanding af Slayer og Yngwe Malmsteen, og det er mere eller mindre en god nok beskrivelse af bandet. Super thrashede sange med deres klassiske guitar lir og masser af shredding, så deres beskrivelse var mere eller mindre korrekt. Jeg ville dog gerne have ønsket lidt mere variation imellem numrene, men det er jo selvfølgelig en smagssag, udover at det måske blev lidt ensformigt til tider så var musikken ganske helt ok. Jeg synes at Exmortus var et ganske fint band til åbne Voxhall, og det kan være at jeg måske vil tjekke mere af det ud i fremtiden.

Karakter 3½ ud af 6

 

Cabal - Atlas

Jeg fik set Cabal sidste år på Spot Festival, og der var jeg fuldstændig blæst bagover. Denne gang var det heller ikke nogen stille affære. Bandet gik på scenen, og det var bare tungt og endnu mere tungt i løbet af koncerten. Genren vi er ude i er Deathcore med lidt Black Metal, Djent og mange umenneskelige tunge sammensmeltninger af metal. Nummeret Purge, som også er titlen på deres EP som udkom sidste år, som jeg også var meget begejstret for, gik bare rent ind hos publikum.  Deres forsanger kastede sig ud i publikum et par gange, og det satte også bare intensisten op. Der blev også plads til at få luftet nyt materiale, som jeg virkelig ser frem til, fordi live sparker det max røv. Efter noget tid var det blevet tid til Innocent Blood som var det sidste nummer for i aften, og her blev det virkelig tungt. Det skal også lige nævnes at der var ingen bassist, men ondt og tungt det var det sgu. Jeg har igen formået at blive overrasket over Cabal, så forhåbentligt ses vi igen snart.

Karakter 5 ud af 6

 

Benighted - Voxhall

Nu var det endelig tid for Benighted, som skulle spille deres første koncert i Danmark nogensinde. Jeg har aldrig hørt bandet før men alle mine venner var fuldstændig oppe at køre, og med god grund. Deathgrind af den ondeste skuffe og en forsanger som kunne skrige både utrolig højt og lavt. Det var specielt imponerende at se deres forsanger hvordan han så nemt kunne skifte imellem høje og dybe growls. I aften fik vi så også endelig set vores første moshpit og wall of death, som bare satte mere gang i galskaben. Man kunne se på bandet i de ikke havde forventet den velkomst som de fik i Århus i aften, og at de var inderligt glade for at spille for os. Der var lidt tekniske problemer hen imod slutningen, og hvor deres ene guitarist var nødt til at forlade scenen og vi måtte nøjes med en guitar, men det holdte ikke bandet fra at gøre det som de plejer at gøre. Benighted var noget af en oplevelse, og det er i hvert fald ikke sidste gang jeg hører deres musik.

Karakter 5 ud af 6

 

Monuments Of Mistantrophy - Atlas

Jeg har ikke hørt om bandet før, men det blev godt nok alligevel en kort visit, jeg fik set i aften på Atlas. Det var næsten lige før at det sluttede lige så hurtigt som det startede. Genren er dødsmetal af den ypperste brutale skuffe og det gik bare stærkt som ind i helvede. Med et ret humoristisk nummer som Vegan Homicide, så var det lidt morsomt også. Dog var det ikke så morsomt at bandet spillede i utrolig kort tid. Det kan måske godt være mig som har følt at det gik hurtigere end det burde, men jeg vidste sgu ikke lige helt hvad jeg skulle synes om det. Det bliver ikke en særlig mindeværdig koncert, og det var måske en lille smule under middel for mit vedkommende.

Karakter 2½ ud af 6

 

Immolation - Voxhall

Hele dagen og ugen op til festivalen var det bare et navn som jeg havde glædet mig mest til at se, og det var amerikanske Immolation. Bandets obskure og eksperimenterende form for Dødsmetal er noget som har gjort et indtryk på mig de sidste par uger. The Distorting Light var nummeret som satte nedslagtningen i gang, og det var bare fantastisk. Efterfulgt af den geniale Majesty And Decay som også bare gik direkte ind hos publikum. Jeg tror aldrig jeg har oplevet så velspillende et dødsmetal band før, og det blev kun bedre her fra. Lyden inde salen sad virkelig også bare i skabet. Jeg elskede hvert minut af den koncert, og det virkede heller ikke til at jeg var den eneste som synes det. Vi fik også hørt nummeret Immolation og lidt flere numre af den klassiske sætliste. Guitarist Robert Vigna var også et show i sig selv, at se manden gå fuldstændig amok imens han spillede. Jeg kan med sikkerhed sige, at Immolation var uden tvivl den bedste dødsmetal koncert jeg nogensinde har set. Uden tvivl.

Karakter 6 ud af 6

 

Gorod - Atlas

Jeg har aldrig hørt om Gorod før og de havde fået den ære at spille sammen med Havok og Warbringer som begge to spillede samme aften. Jeg ankom måske fem minutter for sent til koncerten, og havde dog ikke forventet at salen ville være så fyldt med mennesker. Koncerten var egentlig fin nok, men de to guitarister som stod og dansede imens de spillede guitar var underholdende, men det fjernede også måske lidt fokus fra det hele. Det blev igen en kort affære for mit vedkommende, og jeg bevægede mig over mod Voxhall vor det virkelig snart skulle gå ned, da Havok var kommet til byen og gjort klar til at spille op til dans.

Karakter 2 ud af 6

 

Havok - Voxhall

At Royal Metal Fest har fået skaffet både Havok OG Warbringer turen er noget af et scoop i sig selv. Publikum virkede tændte fra starten, og der blev delt knytnæver ud til publikum, selvfølgelig ment i metaforisk form, da musikken i sig selv er ret aggressiv. Jeg gav den også gas og publikum rundt om mig begyndte også bare virkelig at slippe helvede løs, og ren destruktion var det eneste hovedpunkt for Havoks koncert. Lyden var også virkelig god inde i salen, og publikum kunne bare ikke få nok af det her band. Havok leverer varen 100 % og vi fik både oplevet Circle Pit og ca 1500 mosh pits i løbet af koncerten. Energien var til stede, og publikum var fuldstændig med på det, men alligevel synes jeg, at der manglede lige det sidste skub før at det blev en super fed oplevelse. Havok var fedt, men jeg følte aldrig at det blev super fedt.
Karakter 4½ ud af 6

 

Warbringer - Atlas

Pga den store folkemængde var publikum blevet opfordret til at komme i god tid hvis de skulle nå at sikre sig en plads til Warbringer. Atlas kan kun rumme omkring de 300 mennesker som man var måske en lille smule nervøs for at man ikke ville kunne nå ind og se Warbringer, men det nåede vi heldigvis. Jeg har tjekket bandet ud en lille smule før festivalen og det jeg hørte var ganske udmærket. Energien var på fra starten af og publikum virkede meget glade for det, inklusivt mig selv. Jeg begyndte desværre som småt at kede mig ca halvvejs igennem koncerten, da det også har været et par lange to dage og jeg forlod salen i et øjeblik for lige at få noget luft og samle mig selv igen. Efter en lille pause gik jeg ind i salen igen hvor nedslagtnigen fortsatte. Warbringer gjorde det godt, men alligevel var det plads til forbedringer, men det er jo selvfølgelig en smagssag.

Karakter 4 ud af 6

 

Vader - Voxhall

Sidste band på årets festival var ingen ringere end polske legender Vader! Jeg fik set dem tilbage i 2013, og der var det bare polske prygl af den bedste skuffe, så nu var det endelig tid til at fortsætte med at slå hele århus's befolkning ihjel. Allerede fra start af gik det bare ned, og publikum var klar på at moshe og det ene og det andet. Selvom der alligevel var et kæmpe F*ckhoved som synes, at det var fedt at sparke ud efter publikum som hoppede ind i ham. Løsningen er simpel, mester. Er du ikke fan af at blive ramt af en moshpit: så lad være med at stille dig midt i en. Udover denne lille åndssvage episode, så var det fedt at få lov til at se Vader igen. Vader gjorde som de skulle, men det var alligevel heller ikke noget nyskabende. Der var ikke noget ekstraordinært ved deres koncert. Vi har alle sammen set det før, og det var næsten det samme show som også fandt sted for tre år siden. Vader gjorde det som de skulle og selvfølgelig fik vi et Slayer nummer også. Tak for denne gang, Vader og tak for en fantastisk fest, Royal Metal Fest! Vi ses næste år!

Karakter 3½ ud af 6

Læs mere...

Havok - Statues of Sisyphus

"Statues of Sisyphus" er Havok's anden fuldlængde udgivelse og det er værd at nævne, at i dette tilfælde er der ikke tale om thrash metal bandet Havok fra Denver, Colorado, men derimod tale om de filosofiske dødsmetallere fra den anden side af Øresund.

Nogen gange hader jeg bare at skulle sætte en genre på et band eller et album, og i dette tilfælde er jeg sgu lidt på herrens mark. Det er ikke fordi "Statues of Sisyphus" blander så mange genrer at jeg ikke ved hvilket ben jeg skal stå på. Det er mere fordi, jeg synes det ikke nødvendigvis kun er én genre man kan komme det ind under, og der er måske heller ikke kun én genre der passer 100 procent. I min verden er det deathcore, men der er ærligt talt ikke så meget "core" over det. Det kunne også godt være "progressive technical death metal", men så progressivt er det nu heller ikke. Der er helt sikkert "death" i det, men det er slet ikke nok bare at kalde det "death metal". Anyway, jeg håber at den her lille indledning giver en idé om hvor vi befinder os på metal-landkortet.

Uanset hvilken genre de tilhører, så er "Statues of Sisyphus" en stærk plade med masser af nerve fra start til slut. De fleste af numrene lever i et stort intensitets-interval, lige fra det ultra brutale og tekniske over det mere atmosfæriske til passager der består næsten udelukkende af få rene anslag på instrumenterne. Der er dog ikke tale om de klassiske deathcore breakdowns, men der mere tale om momenter hvor de lige giver lytteren tid til at trække vejret, tænke sig om og gøre sig parat til at de igen svinger pisken og sender én rundt til endnu en tur i rundt i manegen. Det fungerer tæt på upåklageligt, og på trods af at jeg ikke vil klassificere musikken som episk, så har de komponeret numrene så jeg synes at de næsten er en lille rejse i sig selv.

Jeg synes det er værd at fremhæve produktionen af albummet, da den virkeligt formår at understøtte Havok's musikalske udtryk. Den mørke og dystre stemning bliver pakket rigtigt lækkert ind til en kompakt og sammenhængende lydoplevelse. Johan Bergströms vokal og produktionen af den passer perfekt til musikken. Både den dybe growl, som han benytter i langt størstedelen af tiden, men så sandeligt også den lidt lysere mere skrigende vokal, der bliver flettet ind for ligesom at understrege visse punkter i musikken. Han benytter sig endda af en lille smule speak i slutningen af "Grey Eyes Golden Skin" hvilket giver et lille snert af doom metal og afslutter nummeret dejligt mørkt og dystert.

Selvom det meste af albummet befinder sig i den tekniske ende af skalaen, så synes jeg aldrig den bliver hektisk. Havok formår at holde en fed stemning stort set hele vejen igennem, og den virker på mig som et meget autentisk værk. Jeg kunne måske godt leve med at instrumental nummeret "Vitruvian Ghost" var knapt så langt eller var en smule mere varieret, men det kan jeg sagtens leve med når resten af pladen er så interessant som den er.

Trackliste:
1. Linear Existence
2. The Glacial Face
3. Grey Eyes Golden Skin
4. Cyrus the Great
5. Vitruvian Ghost
6. Carver of Lies
7. I Människans Närvaro
8. Unventured Thoughts
Total spilletid: 43:00

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed