fbpx

Imperia - The Last Horizon

På nye album ”The Last Horizon” satser Imperia på en blanding af Goth Metal og symfoniske elementer, og fortsætter dermed den stil, som de har udviklet henover de foregående fem udgivelser.
Sammenligner man musikken med andre bands i genren, som fx Within Temptation og Epica, så holder Imperia sig til arrangementer, der størrelsesmæssigt ligger en tand eller to under – her bruges de mere som en overbygning end som fundament for musikken. I stedet fokuseres der mere på numrenes melodiske sider, især omkvædene er der arbejdet med. Det giver også god mening, for det bringer sangerinden Helena Iren Michaelsen i centrum; med sin meget varierede vokal, der rækker fra almindelig sang til kraftfulde Operaindlæg, placerer hun sig som bandets største aktiv.
Imperia har således rammerne i orden, så resultatet afhænger af materialet. Her er flere melodier inspireret af traditionel Folkemusik, hvilket både passer fint stemningen og arrangementerne. Andre steder satses der meget på at gøre melodierne fængende med det resultat, at numrene kommer til at virke poppede og lidt mindre seriøse. Når man tænker på, hvor stort et set up der omgiver hele albummet, er det en skam – når det gælder fremførelse og produktion, har bandet meget at byde på, men sangskrivningen placerer ”The Last Horizon” i mellemklassen.

Tracklist:
Disc 1
1. Dream Away
2. Starlight
3. To Valhalla I Ride
4. Flower And The Sea
5. Blindfolded
6. While I Am Still Here
Disc 2
1. Only A Dream
2. Where Are You Now
3. I Still Remember
4. Dancing
5. My Other Half
6. One Day
7. I Send You My Love
8. Let Down (Piano Version)
Samlet spilletid: 68:31

Læs mere...

Paradise Lost - Obsidian

Uanset om man er diehard fan af Goth Metal eller ej, så lægger man mærke til, når Paradise Lost udgiver nyt – englænderne har været markante repræsentanter for genren i mere end 30 år. Nu udsender de deres album nummer 16 (!), som kort og godt hedder ”Obsidian”.
Det er en velvalgt titel, for selvom stemningen på albummet ikke er helt så mørk som det vulkanske glas, kommer den et godt stykke ad vejen. Det illustreres fint allerede i åbningsnummeret, hvor klaver og strygere danner ramme for Nick Holmes’ vokal med den rette dysterhed. Nummeret viser også en anden styrke hos Paradise Lost, for med tunge guitarer og vokale brøl understreges det, at man ikke har glemt også at spille Metal.
Albummet igennem fortsætter stilen, og selvom det er mere eller mindre de samme elementer, der anvendes på forskellig vis, er det lykkedes at skrue et album sammen, der varierer pænt meget i udtryk. Her skinner bandets erfaring og kunnen igennem, for musikkens tyngde balancerer hele tiden flot med stemning og melodi.
Og så kan jeg ikke lade være med at være lidt imponeret over, at det lykkes at holde det høje niveau igennem hele albummet – det er der mange kunstnere med tilsvarende erfaring, der har svært ved. Men Paradise Lost kan, så jeg giver ”Obsidian” en varm anbefaling med; både til bandets etablerede fanskare, og til nye lyttere.

Tracklist:
1. Darker Thoughts
2. Fall From Grace
3. Ghosts
4. The Devil Embraced
5. Forsaken
6. Serenity
7. Ending Days
8. Hope Dies Young
9. Ravenghast
Samlet spilletid: 45:18

Læs mere...

Cradle Of Filth - Cryptoriana:The Seductiveness Of Decay

Fra at være et af de navne, hvis udgivelser var et must-hear, har stærkt svingende kvalitet i bandets udgivelser gjort, at jeg i de senere år ikke har fulgt så meget med i Cradle of Filth’ gøren og laden. Nu har veteranerne så udgivet deres fjortende (!) studiealbum, ”Cryptoriana:The Seductiveness Of Decay”. Meget passende til bandets Goth/Black image er titlen et nik til Victoriatidens fascination for døden og det overnaturlige.
På albummets første halvdel spiller englænderne helt som vi kender dem: Der er energisk Metal tilsat stort anlagte symfoniske afsnit med masser af kirkegårdsstemning, og så skriger og hyler frontmanden Dani Filth så voldsomt, at man uvilkårligt checker, om det er lykkedes for ham at tilkalde samtlige ulve i Jylland uden for stuevinduet. Stilmæssigt er der således ingen nyheder, men numrene er generelt ret gode, og bandet virker veloplagt.

I titelnummeret kommer der pludselig noget nyt på tapetet, idet der løbende dukker nogle ret Iron Maiden-agtige double lead guitarer op; de passer fint ind i helheden og markerer et frisk pust af noget nyt. Mere af det samme høres i ”You Will Know The Lion By His Claw”, hvor det også markerer sig positivt.

På de seneste albums har Cradle Of Filth haft svært ved at levere andet end variationer over et ret slidt tema, men denne gang går det bedre: De nævnte elementer og det generelt udmærkede kvalitetsniveau efterlader mig med et begrundet håb om, at den gode Mr Filth endelig har fået spillet de mange ret nye medlemmer ordentligt sammen.

Tracklist:
1. Exquisite Torments Await
2. Heartbreak And Seance
3. Achingly Beautiful
4. Wester Vespertine
5. The Seductiveness Of Decay
6. Vengeful Spirit
7. You Will Know The Lion By His Claw
8. Death And The Maiden
Samlet spilletid: 65:30

 

Læs mere...

Cadaveria / Necrodeath - Mondoscuro

At Cadaveria og Necrodeath skulle finde sammen for at udgive en split-CD er ikke så overraskende; begge bands er jo fra Italien. Men båndene er tættere end som så, idet der er to gengangere i de to line-ups: Marcelo Santos er sanger i Necrodeath og trommeslager i Cadaveria, mens Peter Dayton spiller bas begge steder. EP’ens i alt seks numre er ligeligt fordelt, og de to bands skiftes til at bidrage.

Cadaveria lægger ud med ”Mater Tenebrarum”, som er et Thrashnummer med en udmærket mørk stemning. Her kører det fint for sangerinden Cadaveria når hun hvæser, men hendes operaagtige indlæg virker for pompøse og lyder ikke særligt godt. Bedre går det i ”Dominion Of Pain”, som er et nyt nummer med udmærket drive. Bidragene fra Cadaveria afsluttes med et cover af Type O Negative nummeret ”Christian Woman”, som gengives med udmærket Gothstemning, men ellers ikke gør så meget væsen af sig.

Første nummer fra Necrodeath er ”Spell”, som er Dødsmetal med knald på, hvor der også er plads til at sænke tempoet. Det er der også i det efterfølgende ”Rise Above”, som bygger mere på de seje elementer i musikken. De to bands har åbenbart aftalt at levere et covernummer hver, for Necrodeath runder af med en meget voldsom udgave af Beatles klassikeren ”Helter Skelter”.

Okay, der er lyspunkter at finde blandt de seks numre, og de fleste af dem dukker op hos Necrodeath, som virker mest veloplagte. Hos Cadaveria er der længere mellem snapsene, og når jeg bedømmer denne split-CD samlet, er jeg ikke helt tilfreds; kvaliteten er ikke specielt høj, og jeg ville hellere høre de to bands hver for sig.

Tracklist:
1. Mater Tenebrarum
2. Spell
3. Dominion Of Pain
4. Rise Above
5. Christian Woman
6. Helter Skelter
Samlet spilletid: 32:44

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed