fbpx

Inner Core - Soultaker

Selv om bandet har eksisteret siden 2013, er det først nu, at Inner Core gør sig bemærket udenfor hjemlandet Tyskland. Det sker med debutalbummet ”Soultaker”, hvis ti numre er indspillet i Spacelab Studios.

De første tracks er domineret af en flot og klar produktion, som virkelig lader lytteren få det hele med. Og der er masser at lytte til, for numrene indeholder stærkt spillet Metal med teknisk betoning og storslåede arrangementer. Numrene er udstyret med flotte melodier spillet på klaver og orgel, men heldigvis uden, at det hele skal smøres ind i glasur. Det giver plads til guitar og rytmesektion, som skaber en fin bund for de resterende elementer.

Helt i front leverer sangerinden Anna Rogg en virkelig flot vokal, hun synger ikke specielt kraftfuldt, men har et fint udtryk, som passer godt til helheden – det gør numrene spændende.

Ovenstående beskrivelse gælder for albummets fem første numre, og havde Inner Core ladet det ende her, havde jeg bedømt den resulterende EP højt. Men det gjorde tyskerne desværre ikke, for på den resterende del af albummet kan de ikke holde kvaliteten fra indledningen. Numrene fremføres stadig på et udmærket niveau, og produktionen fortjener stadig ros, men numrene mangler totalt den udstråling, der imponerede mig i starten.

Heldigvis var Inner Core foran på point, så det ender ikke i en katastrofe; ”Soultaker” er stadig et glimrende debutalbum, som viser, at Inner Core har et stort potentiale, men at de stadig er et godt stykke fra at udfolde det helt.

Tracklist:
1. Soultaker
2. Sweet Addiction
3. Snowstorm
4. Crucified
5. Keep the Distance
6. Screw That
7. Blame
8. Monsters
9. Ghost Dust
10. Into Eternity
Samlet spilletid: 59:54

Læs mere...

The Cascades - Diamonds and Rust

I tiden fra 1988 til 2006 markerede The Cascades på den tyske Goth-scene, bl.a. med fire albums, men da hovedmanden Markus Wild forlod bandet, forsvandt gnisten også. Bandet udgav et enkelt album med en anden sanger, men uden succes, og det hele blev pakket i mølposen.

Spring til nutiden, hvor bandet er genstartet med Wild tilbage i front. Det markeres med udgivelse af albummet ”Diamonds and Rust”, som fordelt over to CD’er indeholder en blanding af topnumre fra bandets albums og hidtil uudgivet materiale, bl.a. to nye numre.
The Cascades spiller en form for Goth Rock, som de fleste kan nikke genkendende til: Det mørke og halvtriste er i centrum, og vokalen er i den dybe ende med en selvhøjtidelig tone. Ofte akkompagneres den af klaver, som forstærker stemningen; det illustreres godt i ”Ultrasonic”.

Teksterne er skiftevis på tysk og engelsk, men det betyder ikke så meget for udtrykket - The Cascades viser ikke mange forskellige sider af sig selv. Men noget sker der, og flere steder lader man guitarerne træde frem, hvilket giver skarphed. Her skal ”Engelland” fremhæves for sine tunge guitarer og glimrende omkvæd. Men også den elektroniske side af sagen bliver flere steder trukket frem, så det hele får en mere frisk fremtoning – selvfølgelig uden, at det melankolske går tabt.

“Diamonds and Rust” viser et band, som præsenterer den traditionelle Goth Rock på godt og ond; godt, fordi de spiller udmærket ; ondt fordi musikken aldrig slår gnister hos mig, så de knap to timer, en gennemlytning varer, hurtigt bliver lang tid.

Tracklist:
CD1:
1. Wenn der Regen kommt
2. Phase 4 (Demo Version)
3. Handful Of Fear
4. Mercury
5. Babylon
6. Page One
7. Ultrasonic
8. Hexeneinmaleins
9. Sea Of Love
10. Ground Zero
11. Revolution Come
12. Wie auch immer
13. Engelland
14. Everyday
Samlet spilletid: 54:38

CD2:
1. Tapping Me (Demo Version)
2. Flowers In Ashes (Demo Version)
3. Underworld (Demo Version)
4. Eye Of Tomorrow
5. Pop Song
6. Fire Is Burning
7. Justice For A While
8. Down
9. Private Salve
10. Follow Me
11. Why Should I Pray
12. Time Train
13. The Spider
14. Standing Out In The Rain
Samlet spilletid: 54:41

Læs mere...

Porn - The Ogre Inside

Porn? Nej, det er godt nok ikke det mest intelligente bandnavn, jeg er stødt på. Men okay, bandet fra Frankrig er da sikre på, at de dukker op i temmelig mange internetsøgninger. Og de må været dukket op hos en del mennesker, for bandet har eksisteret i næsten 20 år og udsender med ”The Ogre Inside” deres tredje album.

Det starter fint med ”Sunset of Cruelty”, som har Goth genrens dystre udtryk, men samtidig byder på guitarer med kant. Hovedmanden Philippe Deschemin, som står bag musik og tekst til samtlige numre, supplerer med en vokal, som er tydeligt inspireret af Marilyn Manson - meget passende til stilen. Det efterfølgende ”She Holds My Will” fortsætter de gode takter, godt hjulpet på vej af elektroniske elementer.

Herefter er det som om krudtet er blevet vådt for franskmændene; de følgende numre mangler fremdrift, og der sker ikke ret meget i dem. Det eneste pluspunkt, der er at notere, kommer fra stemningen, som Porn holder tung og dyster. Det er en væsentlig bestanddel af genren, men det rækker ikke til at fastholde min interesse ret længe. Porn undlader helt at bygge ovenpå, og så begynder tingene hurtigt at blive kedelige. Man skal være stor fan af Goth for at kunne få noget ud af skiven her; den gruppe kan jeg ikke sige at være en del af.

Tracklist:
1. Sunset of Cruelty
2. She Holds My Will
3. Nothing But the Blood
4. May Be the Last Time
5. Close the Window
6. Death Does Not Last Forever
7. Heavy Is the Crown
8. You Will Be Death of Me (and I Will Wait for You)
9. The Ogre Inside
Samlet spilletid: 37:05

Læs mere...

Descendants Of Cain - Conversations With Mirrors

På vej mod deres tyve års jubilæum som band udsender Descendants of Cain (DoC) deres niende studiealbum, som de kalder ”Conversations With Mirrors”. Som på de foregående udgivelser er det gruppens hovedmand D M Kruger som har stået for materialet. Jeg kender ikke bandet på forhånd, så lad os se på, hvad Cains efterkommere har på hjerte.

De ser ikke særligt lyst på tingene, for albummet er fra start til slut indhyllet i en mørk stemning; kun det stille ”Defiance” afviger lidt på dette punkt. Ellers er det det dystre, der er i fokus, og det serveres uden dynamiske udladninger. Det er tydeligt, at DoC har lyttet en del til Depeche Mode, men desværre er det de mindst interessante sider herfra, man har taget til sig. Det betyder en overvægt af tristhed, men uden ret mange oplivende momenter. Der er ingen fikse melodier til at bløde tingene op, så den gennemgående tristesse gør numrene ret ensartede. Så på trods af, at der bruges mange forskellige instrumenteringer, så får numrene ikke den bredde, de fortjener. En ide som f.eks. kombinationen af dybe synthklange og Operavokal i starten af ”A Thousand Years” havde fortjent en bedre skæbne.

Det er en generel følelse, som albummet efterlader hos mig: Der er lagt rigtig mange kræfter i de enkelte numre, men en meget ensartet produktion gør det svært for de enkelte elementer at udfolde sig. Da dynamikken samtidig befinder sig på et maget lavt niveau, trænger albummet ikke helt ind hos mig; indsatsen burde have ført noget mere interessant med sig.

Tracklist:
1 Shapes In The Mist
2 These Hands
3 Lost In The Woods
4 Unbreakable
5 Scaring Crows
6 Shallow
7 Let Go
8 A Thousand Years
9 The Echo And The Voice
10 Defiance
11 Lost To the Noise
Samlet spilletid: 43:16

Læs mere...

M.W. Wild - The Third Decade

Albummets titel refererer til, at Markus Wild har taget hul på sit tredje årti som udøvende musiker, for selv om dette album er hans første under eget navn, er Wild en erfaren herre. I 1988 dannede han bandet The Cascades sammen med Roland Hubs, men efter fire albums forlod Wild bandet i 2006. Hvad tiden derfra og til nu er gået med, har jeg ikke kunnet opspore.

I The Cascades var det Goth Rock, der stod på programmet, og den genre holder Wild fast i som soloartist. Det betyder musik, som satser mere på det stemningsmæssige end det dynamiske – der bliver gjort meget ud af at skabe mørke stemninger, så musikken er nedtonet og ikke-aggressiv. Flere steder er der små melodier med klaver eller strygerklange – det er Goth mere eller mindre efter bogen. En vigtig stemningsskaber er Wilds stemme, manden lyder som en blanding mellem Nick Cave og David Bowie, hvilket passer fint til de tretten numre. Det samme gør den lidt teatralske stemmeføring, som holdes på et tåleligt niveau uden, at det bliver træls.

Helheden fungerer udmærket, Wild ved, hvad han vil, og kører stilsikkert igennem sit første soloalbum. Så selv om genren aldrig ender øverst på min hitliste, er "The Third Decade” en af de bedre repræsentanter for det mørke og triste.

Tracklist:
1. The Third Decade
2. Red Carpet
3. Marionnettes
4. Writing On The Wall
5. Nobody
6. Exit The Grey
7. Dark All Over
8. Mirrors
9. Spring Again
10. Fly With Angels
11. Russian Roulette
12. Turning Leaf
13. Danubia
Samlet spilletid: 55:12

Læs mere...

Herzparasit - ParaKropolis

Herzparasit stammer fra München, blev dannet i 2008, og består af de tre musikere Ric-Q (Vokal), El Toro (Guitar), MR.SM (Trommer). Via talentkonkurrencen Maxi DSL 2011 Contest fik bandet udsendt sit første album samme år. Tre år senere blev der fulgt op med ”Gifttherapie”, og nu er sydtyskerne klar med album nummer tre, ”ParaKropolis”.

Når man kigger under feltet “Kunstnere, vi også kan lide” på bandets Facebook side, er det første navn på listen Rammstein, hvilket giver god mening – det er tydeligt at Herzparasit har lyttet rigtig meget til Tysklands største Metalnavn. Det skinner igennem ved guitarerne, hvor de hårde riffs og den tilsvarende produktion kunne stamme direkte fra Berlin. Da det samme gælder for både keyboards og trommer, er det så som så med det personlige hos Herzparasit.

Ikke overraskende er teksterne på tysk, men sangeren Ric-Q lyder heldigvis ikke som Till Lindemann – så havde Herzparasit været 100% Rammstein kloner. I stedet synger han rent og en smule teatralsk, men det er også det eneste, som bare smager en lille smule af selvstændigt bidrag.

Det er altid okay at lade sig inspirere, men Herzparasit går alt for langt og overskrider grænsen til plagiat. Det er så grelt, at man helt naturligt sidder og gætter på, hvilket nummer de enkelte tracks har lånt fra, og det er ikke i orden. Jeg kan derfor ikke finde noget positivt at sige om albummet her, det er bedst bare at undgå det.

Tracklist:
1. DNA unbekannt
2. Manege frei!
3. Tastsinn
4. Meine Träume jagen mir hinterher (feat. Sven Mehrens - Defeated)
5. Blut lügt nicht
6. ZACK! BOOM! BANG!
7. Einzelteile
8. Vatermal
9. Präparat
10. Ich
11. ParaKropolis
12. It must be in English (feat. Sven Mehrens - Defeated)
13. Regentage
Samlet spilletid: 50:49

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed