fbpx

Once Human - Evolution

Egentlig var det meningen at Logan Mader skulle agere producer for Lauren Hart, da de mødtes i 2014, men kemien var så god, at de samlede et band og udgav debutskiven ”The Life I Remember” året efter. Siden er Max Karon stødt til som ekstra guitarist, og ”Evolution” er hans første udgivelse med bandet.

Jeg har ikke hørt Once Human før, så det der slog mig umiddelbart var, hvor meget de ligner Arch Enemy, rent stilmæssigt. Først og fremmest pga. Harts vokal, som ligger tæt op ad, hvad Angela Gossow og Alissa White-Gluz præsterer: En rå og voldsom udgave, der ikke står tilbage for de mandlige konkurrenters. Også rent musikalsk er der mange lighedspunkter med de svenske kolleger: Tunge riffs (”Flock of Flesh”, ”Dark Matter”) og melodiske guitarer (”Paragon”,”Gravity”) skaber i fællesskab en varieret omgang Metal, som burde appellere bredt.

Her skriver jeg bevidst burde, for det lykkes ikke for Once Human at komme i mål med deres anstrengelser, for kvalitetsmæssigt ligger amerikanerne langt efter deres svenske kolleger: Der er for langt mellem rigtig spændende øjeblikke, og vi er milevidt fra hits som f.eks. ”Bloodstained Cross” og ”Through The Eyes Of a Raven”. Det placerer ”Evolution” som et middelgodt album og en tilsvarende stjernehøst.

Tracklist:
1. Flock of Flesh
2. Eye of Chaos
3. Mass Murder Frenzy
4. Gravity
5. Dark Matter
6. Paragon
7. Drain
8. Killers for Cure
9. Passenger
Samlet spilletid: 44:21

 

Læs mere...

Marillion - FEAR

Hvis du er helt opslugt af ekstreme Metalgenrer som Death, Black og Grind, så lad være med at læse videre; du er ikke interesseret i denne udgivelse, og vil få meget mere ud af at kigge i en af sidens andre anmeldelser. Marillions attende(!) studiealbum er nemlig en meget stille affære, selv om titlen ”FEAR” er et akronym for ”Fuck Everyone And Run”.

Numrene er domineret af keyboards og Steve Hogarth´ bløde vokal, som forstærker hele fornemmelsen af low-key stemning. Instrumenteringen spænder fra et enkelt instrument som akkompagnement til vokalen, og til noget større besætning – men hele tiden med det afdæmpede som fællesnævner.

Det er også fint med stille musik, ikke mindst når den fremføres så sikkert, som hos Marillion. Når man laver musik af denne karakter er det efter min mening vigtigt, at man enten gør numrene meget intense, eller i det mindste skaber stemninger, der f.eks. er drømmende. I begge kategorier er det for sjældent, at ”FEAR” rammer plet; for mange numre mangler substans, så de hurtigt kommer til at indtage rollen som baggrundsmusik. I den forbindelse hjælper den lange spilletid ikke; det er ret krævende at fastholde fokus i mere end en time. Samlet set kan jeg derfor ikke give ”FEAR” min anbefaling, for jeg har mere lyst til at gøre som titlen siger: Droppe det hele og løbe min vej.

Tracklist:
1. El Dorado (i) Long-Shadowed Sun
2. El Dorado (ii) The Gold
3. El Dorado (iii) Demolished Lives
4. El Dorado (iv) F E A R
5. El Dorado (v) The Grandchildren Of Apes
6. Living in F E A R
7. The Leavers (i) Wake Up In Music
8. The Leavers (ii) The Remainers
9. The Leavers (iii) Vapour Trails In The Sky
10. The Leavers (iv) The Jumble Of Days
11. The Leavers (v) One Tonight
12. White Paper
13. The New Kings (i) Fuck Everyone And Run
14. The New Kings (ii) Russia’s Locked Doors
15. The New Kings (iii) A Scary Sky
16. The New Kings (iv) Why Is Nothing Ever True?
17. The Leavers (vi) Tomorrow’s New Country
Samlet spilletid: 67:57

 

Læs mere...

Hansen & Friends - XXX-Three Decades In Metal

Hansen er et almindeligt navn, men den specifikke Hr. Hansen er i dette tilfælde ikke en Hr. hjemsomhelst. Kai Hansen var med til at starte Helloween i 1983, og fortsatte i Gamma Ray med at sætte Tyskland på landkortet for Power Metal. Nu har han så været i studiet med nogle af sine musikalske venner, og udsender sit første album i eget navn. Titlen refererer til, at han har rundet de tre årtier i Metallens tjeneste, og handler om diverse oplevelser for en musiker, dog uden at være et egentligt konceptalbum.

Selvfølgelig spiller Hansen igen Power Metal som vi kender det, men numrenes kvalitet varierer temmelig meget igennem udgivelsen. Som ventet startes der godt; de tre første numre byder på både tempo, tyngde og seje hug i strengene som support til Hansens markante vokal, men herefter kniber det med highlights. Selv om ”Contract Sun” og især ”Stranger In Time” bærer præg af inspiration fra Iron Maiden, så rykker de lige så lidt som de omkringliggende numre. Helt galt går det på albummets sidste del, hvor flere numre i træk bare er kedelige. Heldigvis sluttes der af med manér, hvilket sammen med en udmærket fremførelse redder 3 stjerner hjem til skiven.

Albummet efterlader et indtryk af, at musikerne har haft det rigtig hyggeligt under optagelserne hjemme i Hamborg, men hvis der på et tidspunkt kommer en efterfølger, håber jeg at de bruger mere krudt på sangskrivningen end de har gjort til dette album. En musiker med Hansens karriere skal kunne gøre det bedre end det her.

Tracklist:
01. Born Free
02. Enemies Of Fun
03. Contract Sun
04. Making Headlines
05. Stranger In Time
06. Fire And Ice
07. Left Behind
08. All Or Nothing
09. Burning Bridges
10. Follow The Sun
Samlet spilletid: 54:14

Læs mere...

The Resistance - Torture Tactics

Supergruppe. Et ord som gør mig en anelse skeptisk, når jeg hører det i sammenhæng med metal. Det er enten på forhånd skabt til at blive virkelig fedt eller noget som skuffer utrolig meget. The Resistance falder under kategorien supergruppe, som består af tidligere medlemmer af bands som In Flames, The Haunted og Grave. På deres korte fire års eksistens har bandet formået at udgive deres debut plade tilbage i 2013, og har skabt noget af en fanbase i metalundergrunden. Nu er bandet tilbage med deres EP 'Torture Tactics'.

Vi kan få sat en ting på plads med det samme. Det kan godt være at Jesper Strömblads musik med In Flames mod slutningen blev en del poppet, men det her er noget helt andet. Her viser han, at han skrive riffs som giver dig lyst til at halshugge den næste person du ser. 'For War', som er åbneren på pladen, giver os et meget godt eksempel på denne aggression som bandet leverer. Deres ”buzztone” guitar lyd minder mig meget om de første to Entombed plader. Hold nu kæft det sparker røv. Marco Aro formår også bevise, at han stadig er på toppen med sin vokal. Bandet kategoriserer sig som Dødsmetal, men alligevel lægger jeg mærke til Grindcore og Hardcore inspirationer. Specielt på nummeret 'The Burning', som bare kører derud af og giver lytteren et ordenligt ordenligt spark i maven. Fantastisk nummer. 'Dying Words' er nummeret som skiller sig meget ud fra de andre ved at være rent instrumentalt og køre i en stille og rolig rytme, og det inkorporerer for første gang i løbet af hele EP'en melodi. Et virkelig fedt nummer som fungerer godt og er en god afveksling for det obligatoriske smadder, vi får smidt i fjæset af The Resistance. Det lyriske univers tager for det meste udgangspunkt i frustration, had og total ødelæggelse. Det er ikke noget nyt i metaluniverset, men alligevel leverer det varen.

'Torture Tactics' er en solid EP', der indeholder en masse aggression og hastigheder som får lytteren til at få hårene på armene til at stå op og hovedet begynder at rykke. Det er alligevel noget af en lyd, The Resistance har fundet sig, og det fungerer. Det var mit første møde med The Resistance, og det er absolut ikke det sidste.

Tracklist
1. For War*
2. Dead*
3. Cowards*
4. Deception*
5. The Burning*
6. Dying Words*
7. Slugger
8. Expand To Expire
9. Face To Face
10. I Bend You Break
*sang 1-6 – helt nye sange

 

Læs mere...

Tarja Turunen udgiver nyt album til august

Den tidligere Nightwish sanger Tarja Turunen vil udgive sit nye album ”Colours In The Dark” den 23. august via earMusic, som er en del af Edel Group.

Artworket til albummet kan ses i nyhedsbilledet, og er lavet af Dirk Rudolph.

Pladeselskabet skriver følgende om albummet:

”Mixed by Tim Palmer in Austin, Texas (Pearl Jam, U2), the songs on “Colours In The Dark” do not shy away from taking a risk and surprising musical turns, introducing new sounds and new musical atmospheres. Still, they maintain a heaviness that will surely bring a big smile to the hardest of rockers.With its grand orchestra and choir arrangements, Tarja’s next milestone emphasises once again the impressive vocal range of the Finnish artist and shows her artistic growth. With ten brand new songs and over one hour of music, Colours In The Darkis definitely going to be one of the brightest moments for rock in 2013.”

 

Der er fornyligt blevet indspillet material til en lyrik video til sangen “Never Enough”, Tarja har sagt følgende om dette:

"I didn't want to make a traditional, boring lyric video for the song, so I am going to appear on the video not just the lyrics of the song…. This video is not what we can call the official first music video from my new album, but just an improved version of a lyric video. The filming took only couple hours with Martin, who worked also on directing my first solo live rock DVD, 'Act I'."

 

Tarja har fornyligt sagt følgende om det kommende album I et interview med Music Legends:

"I have just recently found my style and sound so I would like to establish it with the third studio album. The elements on the album will remain the same as in my previous albums, also the versatile style of songs. I like to keep the big dynamic changes between my songs, so that album songs feel radically different from each other.

"I am not stressed at all this time, even though I am producing the album on my own again. I have been lucky to gather around a group of musicians who are willing to work with me, so everything is going smoothly."

Læs mere...

The Resistance offentliggøre detaljer for debut album

The Resistance, the svenske extreme metal band bestående af bl.a. tidligere og nuværende medlemmer af In Flames, The Haunted, Grave og Carnal Forge, har sat den 10. maj som udgivelsesdatoen for bandets debut album ”Scars” der udgives igennem earMusic.

Bandet har givet følgende udtalelse:

"Alright, folks, time to put the balls on the table. The production process has been finished this week and we can truly and proudly say: We created a monster!"

 

“Scars" track list:

01. Clearing The Slate

02. Your Demise

03. To The Death

04. Expand To Expire

05. Imperfected

06. I Bend - You Break

07. The Serpent King

08. Eye For An Eye

09. My Madness

10. Warmonger

11. Scars

12. (I Will) Die Alone

 

Bandet beskrives således i en pressemeddelse:

"THE RESISTANCE is not a supergroup or a side project. It is a band, it's a gang, embracing the musical attitude and sounds of Swedish old-school death metal and the old 'no-compromise' values of hardcore. Shredding guitar riffs, blasting beats and screaming out a lot of anger, THE RESISTANCE will take no prisoners and make no compromises with their old school death-metal."

 

The Resistance’s line-up ser således ud:

* Marco Aro (FACE DOWN, ex-THE HAUNTED) - Vocals

* Jesper Strömblad (ex-IN FLAMES, DIMENSION ZERO) - Guitar

* Glenn Ljungström (ex-IN FLAMES, DIMENSION ZERO) - Guitar

* Chris Barkensjö (CARNAL FORGE, GODSIC, ex-GRAVE) - Drums

 

Læs mere...

Deep Purple: Teaser for nyt album

De britiske rock legender Deep Purple som udgiver deres 19. album “Now What?!“ via earMusic den 29. April, har lagt 2 smags prøver online fra det nye album, smags prøverne er af sangene “Hell To Pay“ og “All The Time In The World“ kan streames via Qobuz.com (klik på "ÉCOUTER" ud foran hver sang title for at høre sangen.

Albummet vil indeholde 11 sange, foruden de nævnte titler, vil man også kunne finde titlerne “Out Of Hand”, “Weirdistan”, “Uncommon Man” og “Above and Beyond”, albummet er produceret af Bob Ezrin  som bl.a. har arbejdet med Pink Floyd, Kiss og Alice Cooper.

 

Album 2013 Audio Teaser:

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed