fbpx

Dying Gorgeous Lies - The Hunter And The Prey

I år kan tyske Dying Gorgeous Lies fejre deres 10 års jubilæum som band; det markerer de ved at udsende deres tredje album, "The Hunter And The Prey”. Albummet beskriver en post apokalyptisk fremtid (år 2079 for at være nøjagtig) hvor bandet er en af mange grupper af overlevere, som lever videre i en ødelagt verden.

Med sådan et dystert oplæg kunne man forvente ekstrem Metal som soundtrack, men tyskerne fortsætter deres melodiske blanding af Death- og Thrash Metal, og sangerinden Lisa Minet hvæser stadig så man skulle tro, at hun var til audition hos Arch Enemy. Hun har ind imellem en ret tydelig accent på sit engelsk, men tilfører skarphed til numrene. Ikke at de mangler det, for generelt er der udmærket bid i dem, godt hjulpet af en glimrende produktion, som især giver trommerne en go’ lyd.

Da jeg for fire år siden anmeldte albummet "First World Breakdown”, efterlyste jeg mere variation, og det leverer bandet, selv om de stort set fastholder samme kerneelementer igennem alle numre: Det er især guitarerne, som byder ind med melodi og energi, mens keyboardet ikke får nogen fremtrædende rolle – tak for det!

Den forøgede bredde skal derfor tilskrives bedre sangskrivning, hvilket må betegnes som en positiv udvikling for Dying Gorgeous Lies.

Tracklist:
1. From The Ashes / Hellfire
2. We Are The Apocalypse
3. Revolution Day
4. …And As The Bombs Fell
5. Fatal Craving
6. New World Order
7. Ancient Tales
8. Beast Mode
9. Greetings From Aleppo
10. Sweet Taste Of Lies
Samlet spilletid: 44:37

Læs mere...

Dying Gorgeous Lies - First World Breakdown

Blandt genrens fans er kvinder for længst accepteret, men nogle pladeselskaber synes alligevel, at det at have kvindelige forsangere skal fremhæves og gøres til noget specielt. Således også Massacre Records, som gør et stort nummer ud af, at Lisa Minet er i front for Dying Gorgeous Lies. Samtidig er det også vigtigt for dem at distancere hende fra f.eks. Angela Gossow, og det er også rigtigt – Minet har ikke nær så ekstrem en vokal som den tidligere Arch Enemy sangerinde, eller hendes afløser, Alissa White-Gluz. Men hun brøler fint, og lyder rimelig grum hele vejen igennem.

Også på det musikalske område er en sammenligning med Arch Enemy passende, for Dying Gorgeous Lies spiller en tilsvarende melodisk Death Metal, dog med lidt Thrash blandet i. Der er generelt udmærket knald på drengen, ligesom tempoet er pænt højt. Det giver et udmærket energiniveau, som begrænses en smule af produktionen, der godt kunne have været lidt skarpere.

I nummeret ”Schein” er der gæstevokal af Nord fra bandet Hämatom; han bringer det tyske sprog på banen, dog uden at det giver ret meget nyt. Men det giver afveksling, og det er godt, for numrene er ofte skruet sammen af de samme elementer. De fungerer fint når man lytter til nogle få stykker i træk, men når man lytter albummet igennem fra ende til anden, bliver det en smule ensformigt. Derfor pynter det også med det meget stærke slutnummer ”United”, hvor den svære kunst at kombinere skarp Metal med sing-along omkvæd lykkes uden at kompromittere enkeltdelene. Det afrunder et album som generelt er udmærket, men hvor det er enkelte highlights, der hæver helheden op over middel.

Tracklist:
1. First World Breakdown
2. Rise Again (Album Version)
3. Wipe Out Yourselves
4. Suppressing Fire
5. Join My Hate (Album Version)
6. Schein (Feat. Nord)
7. Riot.Call
8. Jay (Feat. Markus A. Giestl)
9. No. 759
10. United
Samlet spilletid: 43:10

 

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed