fbpx

Lethe - When Dreams Become Nightmares

Hvis du er musikfan med en helt klar og urokkelig opfattelse af hvordan Rock og Metal skal lyde, så Stop her og gå videre til den næste anmeldelse. Men er du åben for blanding af forskellige stilarter til noget nyt, så bliv hængende lidt endnu – så er albummet her måske noget for dig. Titlen er “When Dreams Become Nightmares”, og er det første album fra Lethe. Bandet blev startet i 2012 og er derfor nyt, men består af musikere med stor erfaring: Tor-Helge Ske, som er kendt fra det norske avantgarde Metal band Manes og Anna Murphy, som ellers håndterer diverse instrumenter i Eluveitie. De får hjælp af guitaristen Eivind Fjøseide, men andre har også bidraget; bl.a. stammer nogle tekster og vokaler fra Niklas Kvarforth. Det er således meget forskellige verdener, der støder sammen, og resultatet lader sig heller ikke sådan rubricere efter gængse betegnelser. Generelt er numrene afdæmpede, men de indeholder elementer fra genrer som Metal, Trip Hop, Electro og Pop. Det giver en pæn stor bredde i musikken, og der er mange detaljer at lytte sig frem til. Således blandes de rene vokaler med talte sekvenser, der giver et distanceret præg, men som passer fint til den udstrakte brug af elektronik. Trods de mere bløde bidrag får numrene tilført nogle skarpe guitarer, som holder tingene i balance; især på albummets første del fungerer dette fint. Men noget af det spændende forsvinder når guitarerne fades ud, hvilket især rammer den sidste del af skiven. Alligevel fortjener Lethe et skulderklap for lysten til at eksperimentere – trods et par mindre heldige numre lever albummets indhold langt fra op til titlen.

Tracklist:
01. In Motion
02. Haunted
03. Come look at the Darkness with me
04. Ad Librum
05. Love Pass Filter
06. Oblivion
07. You
08. Transparent
09. No Reason
10. When Dreams Become Nightmares

Samlet spilletid: 55:08

Læs mere...

Manes - Teeth, Toes And Other Trinkets

Manes startede i begyndelsen af 1990’erne som et typisk band i datidens Norge: Kun 2 medlemmer og Black Metal som musikalsk retning. Det resulterede kun i et enkelt album, og da Manes i 2002 vendte tilbage efter en pause, havde både line-up og stilretning ændret sig radikalt. Nu var stilen eksperimenterende og elektronisk med elementer af Jazz. I 2011 meddeltes det at bandet ville stoppe, men det holdt kun til sidste år, hvor man annoncerede udgivelsen af et nyt album med titlen "Be All End All" i 2014. Ventetiden kan nu fordrives med den foreliggende opsamling, som indeholder alternative versioner af kendt materiale samt ikke tidligere udsendte numre.

Det dystre og lidt melankolske er et gennemgående træk i numrene, som bevæger sig mellem det meget stemningsfyldte som i ”Ease yourself back” til det mere dynamiske i ”Nodamnbrakes”. Det bliver aldrig hverken vildt eller voldsomt, og gør sig bedst i de lange instrumentalpassager, der præger flere numre. Ikke fordi vokalerne er dårlige; der er en del forskellige sangere i spil, og det giver en naturlig bredde. Alligevel fænger musikken mig ikke, og jeg sidder med fornemmelsen af, at albummet KUN er udsendt for at træde vande – incitamentet for at investere i det er i hvert fald ikke stort.

Nej, kvalitetsniveauet på denne skive er ikke ligefrem imponerende, men da der allerede findes 4-5 andre compilations, må man forvente at lageret med gamle optagelser er ved at være tømt. Derfor er det forhåbentlig slut med dem, så man kan se frem mod et album med nyt materiale - åbningsnummeret ”Blanket of Ashes” lover i hvert fald godt.

Tracklist:
1. Blanket of Ashes
2. Ende
3. Ease yourself back (into conciousness)
4. The cure-all (remix)
5. One more room
6. Nobody wants the truth
7. Tzolv
8. Transmigrant
9. Nodamnbrakes
10. Diving with your hands bound
11. Deeprooted (8-bit)

Samlet spilletid: 51:06

Læs mere...

Year Of No Light - Tocsin

Navnet Year Of No Light kunne pege i retning af den lange polarnat, men bandet her kommer ikke fra det kolde nord. De har hjemme i Bordeaux, hvor de 6 seks medlemmer er involveret i mange projekter. I 2001 startede Year Of No Light, og efterhånden blev besætningen stabil, så der kunne indspilles musik. Albummet her er således det tredje fra franskmændene.

Flere af medlemmerne bevæger sig på Doom-scenen, og det høres tydeligt i åbningsnummeret; stemningen er dyster, og samtidig giver de tunge, slæbende rytmer nummeret en nærmest majestætisk glidende bevægelse fremad. Og mens der kører en guitarmelodi bag rytmerne, vokser nummeret langsomt i styrke på en stemningsfuld måde – rimelig overbevisende!

De nævnte elementer bliver genbrugt i de resterende numre, hvor der bare lægges forskellig vægt på dem; her er ”Stella Rectrix” med sin blanding af store keyboard klangflader og tunge guitarer albummets bedste. Til gengæld lyder slutnummeret nærmest som en parodi på afslutningen af et nummer; det fortsætter alt for længe og er både rodet og langtrukkent.

Generelt fungerer bandets stil ellers udmærket, specielt fordi alle 5 numre er uden vokal. At den lille time, som albummet varer, forgår rimelig hurtigt må derfor regnes som et stort thumbs up til Year of No Light.

Tracklist:
1.     Tocsin
2.     Géhenne
3.     Désolation
4.     Stella Rectrix
5.     Alamüt

Samlet spilletid: 57:17

Læs mere...

Ævangelist - Omen Ex Simulacra

Sidste år udgav Ævangelist deres første album, og det gav genlyd i Metalverdenen; også her på siden, hvor Kevin var fascineret af bandets kompromisløse og iskolde tilgang til materialet. Personligt missede jeg den skive, men så er det jo godt at d’herrer Matron Thorn og Ascaris igen er klar med nyt.

Startnummeret er umiddelbart ikke så voldsomt, men bygger i stedet stemning op helt fra bunden. Det lyder som soundtracket til en gyserfilm, og jeg har indtrykket af, at de bygger tryk op på systemet. Det bliver så udløst med et ordentligt brag, som fylder resten af albummet. Numrene hører absolut til genrens mere ekstreme, men det skyldes kun delvist musikken selv. Bevares, der er da knald på alle de elementer, som genren normalt byder på, og havde Ævangelist ladet det være ved det, var albummet nok røget ind under rubrikken Brutal.

Men det gør de ikke, for der suppleres med et virvar af skrig og skæve lyde, som gør tingene meget aggressive at lægge øre til. Men det betyder ikke, at der ikke er spor af melodi i musikken – man skal bare selv finde frem til den i det kaotiske hele. For kaotisk, dét er det – ganske vist serveret med så meget overblik, at jeg forstår interessen for debutskiven. Men længere kommer jeg ikke, så ”Omen Ex Simulacra” får betegnelserne ”personligt” og ”gennemtænkt” med herfra, men fedt og medrivende er albummet ikke.

Tracklist:
Veils
Mirror of Eden
Hell-Synthesis
The Devoured Aeons of Stygian Eternity
Prayer For Ascetic Misery
Relinquished Destiny
Seclusion
Abysscape

Samlet spilletid: 64:13

Læs mere...

Blut Aus Nord - 777-Sect(s)

Mine tidligere møder med Blut Aus Nord har været meget forskellige; de tidlige albums indeholdt ustrukturerede lydkollager, som ikke udløste de store glædeshyl hos mig, mens de seneste albums bød på mere traditionel Black Metal af en langt højere kvalitet. På den baggrund var det ikke til at forudse, hvad bandets ottende studiealbum ville byde på.

Man kan sige, at indholdet udgør en blanding af de stilarter, som bandet tidligere har benyttet sig af. Grundstammen består af traditionelle elementer, som blandes til en Sort Metal, der umiddelbart er helt almindelig med sine aggressive guitarer, grumme vokal, voldsomme temporidt og grænseløse trommeorgier.
Men selv i disse traditionelle omgivelser forbeholder de 3 franskmænd sig retten til at være specielle. Det hele krydres nemlig med diverse skæve lydindslag, ligesom guitarerne ofte skærer gennem lydbilledet med ikke-harmoniske angreb på lytteren. I stedet for, som det ofte høres indenfor stilen, at lade guitarmelodierne være en ørevenlig modvægt til de musikalske voldsomheder, lader Blut Aus Nord disse være skæve og uvenlige – lidt som at hælde salt i et sår. Samtidig bliver der også plads til både stemningsfyldte passager, skæve takter og fordrejede vokaler; kontrasterne er ret store.
På mange måder er det lykkedes at sammenkoble det bedste fra bandets mest syrede periode med ditto fra de mere ordinært opbyggede numre. Det har resulteret i et album, som bestemt ikke pleaser lytteren, men til gengæld byder på varieret og selvstændig Black Metal af høj kvalitet. Om Blut Aus Nord kan fortsætte den positive udvikling, som de er inde i, får vi snart at høre – albummet her er det første i en trilogi, hvor de resterende to efter planen udkommer senere i år.

Tracklist:
1. Epitome I
2. Epitome II
3. Epitome III
4. Epitome IV
5. Epitome V
6. Epitome VI

Samlet spilletid: 45:26


Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed