fbpx

AARA - Triade I : Eos

AARA fortsætter deres høje frekvens mht. albums: Efter ”So fallen alle Tempel” (2019) og ”En Ergô Einai” (2020) udsender bandet nu ”Triade I : Eos”. Som titlen antyder, er der tale om første del af en trilogi, og albummet er inspireret af novellen "Melmoth the Wanderer" af den irske forfatter Charles Robert Maturin.
Black Metal er en af de genrer, som fungerer via modsætninger mellem brutale og melodiske elementer, men det er sjældent, at fronterne er trukket så hårdt op, som tilfældet er på dette album. De brutale elementer (og de ER virkelig brutale) føres an af vokalen, der med sin blanding af skrig og hvæs lyder alt andet end menneskelig – den er komplet uforståelig, og går rent igennem marv, ben og hvad der ellers kommer i vejen for den. Med sig trækker den trommer, bas og guitarer, som alle fyres af i et højt og nådesløst tempo.
Men netop guitarerne bærer samtidig kernen til numrenes mere forsonlige sider. Det sker via passager, hvor voldsomhederne erstattes af f.eks. akustisk guitar, men mest fremtrædende er de melodistumper, der flettes ind i det omkringliggende inferno.
Kontrasterne er meget store, og skaber både spænding og dynamik i numrene. Her er det imponerende, hvor elegant AARA formår at variere udtrykket ved at supplere med forskellige kor – vel at mærke uden, at man keder sig; det er ingen selvfølge med de lange spilletider. Albummet er en intelligent opvisning i Black Metal, og jeg ser allerede frem til næste kapitel i historien.

Tracklist:
01. Fathum
02. Tantalusqual
03. Naufragus
04. Nimmermehr
05. Das Wunder
06. Effugium
Samlet spilletid: 45:08

Læs mere...

Forhist - Forhist

Du skal ikke fortvivle, hvis ikke navnet Forhist siger dig noget – der er tale om et nyt projekt. Til gengæld er der større chance for, at du er stødt på manden bag; det er nemlig Vindsval, som også er drivkraften bag Blut aus Nord, som jeg har anmeldt en del gange her på siden.
I Forhist holder Vindsval sig også til den Sorte Metal, men stilmæssigt er der sket en justering: Hvor Blut aus Nord efterhånden har skabt en bredere tilgang til stilen, er der her tale om et skridt tilbage mod genrens klassiske opskrift. Der er skåret ind til benet, hvilket også understreges af, at numrene ikke har egentlige titler, men blot nummereres fra 1 til 8, bare i romertal.
Stort set alle numre afvikles i et opskruet tempo, hvor trommerne blaster afsted, mens guitaren både stemmer i, og tilfører melodi takket være tremoloanslag. Der suppleres også med lidt keyboardklange her og der, hvilket letter stemningen en smule. Det samme kan man ikke sige om vokalen, som er en blanding af skrig og hvæsen; til gengæld slår den ikke igennem for fuld kraft, da den er trukket langt tilbage i produktionen.
Jeg kan ikke helt gennemskue ideen med dette projekt, for Vindsval giver os intet nyt – det hele bygger på gammelkendte ideer, som fremføres helt efter bogen. Samtidig er udtrykket meget ens igennem numrene, så hvis ikke det var for de seje guitarer og den specielle stemning i ”IV”, var det ikke blevet til de 3 stjerner, der lige netop hentes hjem.

Tracklist:
01: I
02: II
03: III
04: IV
05: V
06: VI
07: VII
08: VIII
Samlet spilletid: 42:42

Læs mere...

The Amenta - Revelator

"Revelator" er det fjerde album fra australske The Amenta, og det kommer 8 år efter forgængeren ”Flesh Is Heir”. Den relativt lange pause har man brugt på at eksperimentere og forfine bandets stil som et led i arbejdet med det nye materiale.
Det første, jeg lagde mærke til på albummet, er produktionen, som er fjern og distanceret – at lytte til de ni numre er lidt som at opleve en koncert fra parkeringspladsen foran stadion. Det kræver lidt tilvænning, for man skal lige koncentrere sig en tand ekstra, når der lyttes. Koncentrationen gavner ikke kun lydbilledet, for også stilmæssigt falder The Amenta udenfor de vante kasser. Åbningsnummeret er ellers en ret traditionel gang Death Metal tilsat lidt fra den Sorte side og serveret på en småkaotisk facon, men herefter går bandet sine egne veje.
Der lægges mere vægt på at skabe mørke og lidt spooky stemninger end på at vælte lytteren bagover. Derfor er der i flere numre lange passager, hvor den rå Metal erstattes af rolig musik og let mumlende vokal.
At The Amenta vælger deres egen tilgang til opgaven, kan jeg kun bifalde – genremæssig stangvare er der nok af derude. Desværre markerer numrene sig på en indadvendt måde, hvor de fede Metalangreb er i undertal, og det skæve dominerer; derfor kun en middel karakter.

Tracklist:
1. An Epoch Ellipsis
2. Sere Money
3. Silent Twin
4. Psoriastasis
5. Twined Towers
6. Parasight Lost
7. Wonderlost
8. Overpast
9. Parse Over
Samlet spilletid: 45:39

Læs mere...

Akhlys - Melinoë

Man kan ikke påstå, at Akhlys ligefrem oversvømmer markedet med deres udgivelser; siden deres debut med ”Supplication” i 2009 er det kun blevet til et enkelt album yderligere. Men nu har hovedmanden Naas Alcameth skrevet fem nye numre, som tilsammen udgør bandet tredje fuldlængde ”Melinoë”.
Her fortsætter amerikanerne deres traditionelt opbyggede Black Metal med lynhurtige trommer, melodiske guitarer af samme skuffe og en vildt hvæsende vokal – altså ren stangvare uden afvigelser fra genrens grundbog? Ikke helt, for selv om Alcameth & Co. grundlæggende følger kendte veje, er der noget i fortolkningen, der er værd at bide mærke i: Musikkens vilde sider er virkelig vilde, så når først Akhlys er kommet op på den store klinge, bliver der virkelig trådt igennem til den store guldmedalje. Og så er der en del passager, hvor der skabes nogle rigtig mørke stemninger, det gør helheden mere Black.
Når det så er sagt, så synes jeg ikke, at Akhlys denne gang helt rammer det niveau, som jeg har tidligere hørt fra bandet. Albummet opleves som enten fuld hammer frem med musikken eller opbygning af stemninger, men for få eksempler på, at de to ting understøtter hinanden. Derfor ender det med en bedømmelse under, hvad jeg tidligere har udstyret Akhlys med.

Tracklist:

1-Somniloquy
2-Pnigalion
3-Succubare
4-Ephialtes
5-Incubatio
Samlet spilletid: 46:06

Læs mere...

Aversio Humanitatis - Behold The Silent Dwellers

Aversio Humanitatis har base i Madrid, hvor bandet blev startet i 2010. Jubilæet for deres 10 årige beståen markerer bandet bestående af A. - Vokal, Bas; S. - Guitar, Bas og J. – Trommer med udgivelse af deres andet udspil i fuld længde.
Som på bandets øvrige udgivelser er det Black Metal, der møder lytteren, og det sker fra starten med eftertryk – Åbningsnummeret afvikles i højt tempo med genrens traditionelle blanding af hurtige guitarer og melodiske indspark.
Sangeren A brøler sig aggressivt igennem de seks numre, og med sine vekslende udtryk får han skabt fremdrift og dynamik på en personlig måde. Det er han desværre ene om, for den musikalske side af numrene følger kendte opskrifter uden, at der tilføjes ret mange selvstændige elementer. Derfor byder numrene ikke på nogen form for nyt, og da deres opbygning også er ret ens, glider de hurtigt i baggrunden uden, at der efterlades nogen form for aftryk hos mig.
Det eneste lyspunkt er og bliver sangeren A, og det er hans fortjeneste, at ”Behold The Silent Dwellers” trods alt får en okay karakter. Jeg håber, Aversio Humanitatis får noget mere selvstændighed ind i deres musik fremadrettet; ellers drukner de i mængden af udgivelser.

Tracklist:
1. The Weaver of Tendons
2. The Presence in the Mist
3. The Sculptor of Thoughts
4. The Wanderer of Abstract Paths
5. The Watcher in the Walls
6. The Scribe of Dust
Samlet spilletid: 35:59

Læs mere...

Ulcerate - Stare Into Death And Be Still

Selv om Ulcerate har eksisteret i næsten 20 år og udgivet 6 studiealbums (inklusive ”Stare Into Death And Be Still”), er dette mit første møde med bandet fra New Zealand. Hvor Jamie Saint Merat (trommer) og Michael Hoggard (guitar) har været med fra starten, kom bassisten
Paul Kelland med i 2005 og overtog også vokalposten 3 år senere.
Man skal ikke lytte længe før det står klart, at Ulcerate aldrig har satset på at blive mainstream, og heller aldrig bliver det. Deres stil er meget speciel, og kombinerer elementer fra forskellige genrer: Der er masser af tyngde, som man kender det fra Doom Metal, og den kombineres med voldsomt arbejdende instrumenter, som det kendes fra den tekniske side af Death Metal. Det hele er pakket ind i en mørk og utilnærmelig produktion, hvor rytmesektionen flere steder fremstår som en kompakt masse mere end selvstændige instrumenter. Derfor skal man som lytter virkelig fokusere for at adskille enkeltdelene, og det er en krævende opgave. Derfor bliver det til noget af en prøvelse at blive bombarderet på denne måde i 7-8 minutter ad gangen, og jeg har på intet tidspunkt haft lyst til at trykke PLAY igen lige efter en gennemlytning.
Ulcerate kører en stil, der med sin lukkede facon tiltaler et mindre udsnit af Metalfolket, og som derfor naturligt vil få en mindre udbredelse. Når jeg alligevel smider 3 stjerner efter albummet er det ikke fordi jeg synes om stilen, men fordi den kompromisløse tilgang fortjener anerkendelse.

Tracklist:
1. THE LIFELESS ADVANCE
2. EXHALE THE ASH
3. STARE INTO DEATH AND BE STILL
4. THERE IS NO HORIZON
5. INVERSION
6. VISCERAL ENDS
7. DRAWN INTO THE NEXT VOID
8. DISSOLVED ORDERS
Samlet spilletid: 58:23

Læs mere...

Aara - En Ergô Einai

Man kan ikke beskylde Aara for at holde igen med deres udgivelser: Det schweiziske band startede i 2018, og udgav sidste år deres debutalbum ”So fallen alle Tempel”, og allerede nu er der nyt fra d’herrer Fluss (vokal) og Berg (Guitar, bas, syhths). Al slagtøj varetages af en fyr med det sigende navn J.
Med bandets besætning og hemmelighedskræmmeri omkring navne, er det ikke overraskende, at vi genremæssigt har fat i den Sorte Metal. Den lader dog vente på sig, for de første knap 2 minutter af albummet er en stille og meget stemningsfuld intro. Men så brages der løs med alt, hvad Black Metal formår af guitarer og blastende trommer – her fastholdes genrens trademark med at væve flotte melodier ind i helheden, så man opnår energi og melodi i ét. Og så sættes der trumf på, da vokalen sætter ind; Fluss hvæser skrigende med en gennemslagskraft, så man automatisk undrer sig over, hvordan han kan holde til det. Det er noget af det nærmeste man kommer at få sandblæst øregangene uden fysisk at gøre det.
Stilen fortsætter albummet igennem, hvor jeg især er imponeret over, hvor lækre melodier, Berg får flettet ind i det ret voldsomme bagtapet. Det giver en meget fin bredde, hvor lyden af et kor i slutnummeret lige hæver det hele ét niveau op. Det forøger kontrasten til vokalen, som bestemt ikke vil være for alle, men for en gangs skyld synes jeg, at den passer fint ind i helheden.
Ifølge deres Facebookside fortsætter Aara deres arbejdsomme stil, og er allerede i gang med arbejdet på næste udgivelse – den glæder jeg mig til!

Tracklist:
1. Arkanum
2. Stein auf Stein
3. Aargesang (Aare II)
4. Entelechie
5. Telôs
Samlet spilletid: 33:50

Læs mere...

Lychgate - Also sprach Futura

Lychgate er et engelsk band, som startede i 2011, og har udgivet tre albums i hhv. 2013, 2015 og 2018. Denne gang nøjes man med mindre, idet "Also sprach Futura” er en EP med 4 tracks.
Den starter som et kig tilbage, for de to første numre peger stilmæssigt mod Lychgates tidlige udgivelser. ”Incarnate” starter lidt rodet, men kommer stærkt igen med lynhurtige passager og en rallende, dyrisk vokal, som desværre kun bidrager kort. Desuden optræder et af hovedmanden Vortigerns favoritter, nemlig orgel, som roder lidt rundt i baggrunden. Det gør det også på ”Progeny of the Singularity”, hvor stille passager og talte vokaler sørger for fine kontraster til de tunge anslag. Noget roligere bliver det i ”Simulacrum”, hvor bløde vokaler via messende sang og et supplerende kirkeorgel opbygger fin stemning.
Hvor disse tre numre byder på spænding, musikalsk bredde og sej Metal, falder afslutningsnummeret anderledes ud. Nummeret virker rodet, uinteressant og ufærdigt, og det kunne sagtens undværes. Men nu er det her, og trækker både den stemning, der allerede er skabt, ned på jorden, og samtidig bedømmelsen samme vej.
Set i det lys havde det været bedre, hvis Lychgate havde ventet med at udgive musik til de havde mere materiale, som nummeret kunne forsvinde i.

Tracklist:
1. Incarnate
2. Progeny of the Singularity
3. Simulacrum
4. Vanity Ablaze
Samlet spilletid: 20:24

Læs mere...

Pure Wrath - The Forlorn Soldier

Det er ikke mange kunstnere fra Indonesien, der anmeldes her på siden, men her er undtagelsen, der bekræfter reglen: Pure Wrath startede som et soloprojekt for multiinstrumentalisten Januaryo Hardy i 2014, og efter de to albums ”Ascetic Eventide” og ”Sempiternal Wisdom” følger han nu op med denne EP, hvor han får hjælp af trommeslageren Yurii Kononov og pianisten Dice Midyanti.
Fra starten markerer Hardy sig med tremoloanslag på guitaren og en hvæsende vokal, som i fællesskab placerer stilen som Black Metal; ikke mindst når de får modspil fra en flot klavermelodi. Samtidig suppleres med keyboards, som giver musikken et større og lidt pompøst snit.
Brugen af de klassiske byggesten fortsætter i de to følgende numre, hvor både ”Children of the Homeland” og ”With Their Names Engraved” har voldsomme passager, men hvor lytteren også får et break fordi musikken nedtones, inden der igen skrues op for tempoet.
Via knap en halv times spilletid giver ”The Forlorn Soldier” et billede af en musiker, der kender sine musikalske rammer, men som ikke arbejder på at udvide dem. Det hele foregår efter kendte opskrifter, og selvom musikken er temmelig voldsom i sin grundform, tager den udstrakte brug af keyboards lige toppen af det aggressive. Det gør EP spiselig for et bredere publikum, men vil ikke appellere til de mest hardcore Black Metal fans.


Tracklist:
1. When a Great Man Dies
2. Children of the Homeland
3. With Their Names Engraved
Samlet spilletid: 27:27

Læs mere...

Arkona - Age Of Capricorn

Med en start tilbage i 1990’erne har Arkona passeret sølvbryllupsalderen, og bandets syvende album, "Age Of Capricorn” er det andet med den nuværende besætning og samtidig det andet på Debemur Morti Productions.
Albummet indeholder seks numre, som alle er glimrende eksempler på, hvad Black Metal står for: Her er tempoet højt til meget højt, og strengeinstrumenterne skaber i fællesskab en kompakt og hård kerne af Metal. Samtidig bliver trommerne gennemtævet i en sådan grad, at man frygter for deres holdbarhed. Det hele rundes af med en vokal, som hvæser teksterne ud mod lytteren.
Beskrivelsen kunne umiddelbart give indtryk af noget ensidigt og lukket uden skygge af melodi, men det er ikke tilfældet. Det lykkes fint at flette melodiske elementer ind i guitararbejdet, og i et par numre spiller en klavermelodi en fremtrædende rolle. Det giver musikken et bredere fundament, men tag ikke fejl: Det er helt igennem benhård Metal, de fire medlemmer leverer.
Polsk Black Metal har altid stået stærkt, så i en tid hvor et stort navn som Behemoth søger i nye retninger er det godt at vide, at der er andre, som holder fast i den traditionelle stil. Det gør Arkona så overbevisende, at det er svært at komme med indvendinger.

Tracklist:
1. Stellar Inferno
2. Alone Among Wolves
3. Age of Capricorn
4. Deathskull Mystherium
5. Towards the Dark
6. Grand Manifest of Death
Samlet spilletid: 46:46

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed