fbpx

Cabal - Drag Me Down

Mit første møde med Cabal var, da deres debutalbum ”Mark of Rot” udkom for to år siden; en uhyre voldsom og brutal sag, som ikke helt faldt i min smag. Om vi har flyttet os i forhold til hinanden, får jeg mulighed for at undersøge nu, hvor bandets andet album kommer på gaden.
Umiddelbart er der ingen ændringer at spore, for Cabal er nøjagtigt lige så brutale, som jeg husker dem. De ti numre føres an af en monotont råbende og skrigende vokal, der er meget energisk, men meget hurtigt bliver både trættende og irriterende. Samtidig hjælper det ikke, at den ledsagende musik er meget indadvendt og lukket; her er der heller ikke meget variation at spore. Og det hjælper heller ikke, at det er lykkedes for Cabal at få gæsteoptrædener fra navne som Trivium’s Matt Heafy, Polaris’ Jamie Hails og Møl’s Kim Song Sternkopf – de flytter desværre ikke albummets udtryk mod mere interessante.
Hvis du er af den opfattelse, at melodi er noget, som rigtige mænd ikke behøver i deres Metal, og at kun benhård satsning på brutalitet fra start til slut giver et godt album, så skal du endelig gå i lag med ”Drag Me Down”. Alle andre vil jeg anbefale at springe over albummet, for det er et udspil, som er for meget af det gode for de fleste – undertegnede inklusive.

Tracklist:
1. Gift Givers
2. Drag Me Down ft. Jamie Hails
3. It Haunts Me ft. Kim Song Sternkopf
4. Tongues
5. Sjælebrand
6. The Hangman's Song
7. Death March
8. Bitter Friend ft. Matt Heafy
9. Unbound
10. Demagogue
Samlet spilletid: 34:42

Læs mere...

Cabal - Mark Of Rot

I pressematerialet for dette debutalbum fra danske Cabal beskrives bandets tekstunivers som kredsende omkring en dødskult, hvis mål er udslettelse af alt liv. Samtidig loves en akkompagnerende musikalsk side af sagen, som ligger helt i tråd med de apokalyptiske tekster, så man kan ikke sige, at man som lytter ikke er blevet advaret på forhånd.

At advarslen er på sin plads, står hurtigt klart; albummets ti numre er gennemført truende, uvenlige og ofte intimiderende. Musikken er opbygget af benhårde guitarer, som hovedsageligt bevæger sig tungt og knusende afsted, for i glimt at eksplodere i vilde blasts sammen med trommer og bas. Det er truende, men bliver alligevel sat på plads af vokalen, som men en blanding af growl, brøl og hvæsen tager det uvenlige et trin op.
Kombinationen af de nævnte elementer er en meget lukket og temmelig monoton sag, som ikke kommer i balance, selv om det i små glimt udfordres af guitarmelodier, som det høres i ”Blackened Soil”, ”Empty” og ”Blinded”. Balancen opnås kun i ”Rah’Ru”, hvor messende vokaler og store trommer skaber en kultagtig stemning á la Nile. Det passer rigtig fint til resten af musikkens introverte karakter, hvilket gør nummeret til albummets bedste.

Som helhed er ”Mark Of Rot” for ensformigt, og der er for få øjeblikke som fanger mig; det sker kun hvor monotonien brydes via nævnte melodiske indslag. Jeg håber at Cabal fremadrettet satser mere på disse momenter, for det øvrige er for monotont for min smag.

Tracklist:
1. Fase Light
2. Nothingness
3. Blackened Soil
4. Rah’Ru
5. Empty
6. Unworthy
7. Blinded
8. Whispers
9. The darkest Embrace
10. Mark Of Rot
Samlet spilletid: 36:47

Læs mere...

Cabal - The Purge

Cabal er et relativt nyt band. Med kun to år på bagen, så består bandet af medlemmer som har spillet i prominente danske bands såsom Scarred By Beauty og Embracing Sickness. Jeg har dog ikke stiftet bekendtskab med bandet, eller hørt om dem før nu. Jeg var meget spændt da jeg læste deres pressebio, og har set frem til at høre hvad deres EP The Purge indeholder.

Det er meget svært at sætte bandet i en musikalsk bås, synes jeg. Innocent blood, som åbner pladen, ligger lidt hen ad noget atmosfærisk Deathcore. Storslået, teknisk velspillet og brutalt er de tre ord jeg vil bruge for at beskrive nummeret. Et ordenligt cirkelspark lytteren får smidt i fjæset. God start! Purge er andet nummer på EP'en. Her bliver lydbilledet er en lille smule mere smadret, og dissonante guitarer i starten sætter standarden ret høj. Nummeret formår alligevel at skabe den ubehagelige følelse af, at du er med på en rejse ind i det mørke og forskruede sind hos mennesket. Legion er et nummer hvor jeg virkelig føler, at den morderne metal inspiration kommer til livs. Her ryger tankerene over i noget Thy Art Is Murder og Whitechapel kunne finde på at lave. Det fungerer ganske fint, men alligevel er man efterladt med den følelse, at der mangler et eller andet. Cursed er så et nummer som ikke skuffer lytteren. Her er det bare spækket med masser af energi og brutalitet og det er uden tvivl mit favorit nummer på EP'en. Eternal Night lukker EP'en med et ordenligt smæk og der bliver lukket og slukket med masser af aggression og smadder.

Cabal har fat i noget, som ikke er hørt før i den danske Metal undergrund. Jeg synes at EP'en havde en masse gode øjeblikke, og der var ikke noget øjeblik hvor jeg følte at det blev kedeligt eller langtrukkent, men alligevel ved jeg at der også er plads til forbedringer i fremtiden. Det bliver spændende at se hvad Cabal kommer med i fremtiden.

Trackliste
1 Innocent Blood
2 Purge
3 Legion
4 Cursed
5 Eternal Night

 

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed