fbpx

Blues Pills, Kadaver - Voxhall

I aften stod det i 70’er Rockens tegn. Jeg har haft muligheden for at se Blues Pills flere gange, men alligevel har der altid været noget i vejen. Men nu var det endelig blevet tid til at jeg også endelig skulle opleve det tyske band Kadaver. Med sygdom bevægede jeg mig ned på Voxhall og lad os se hvordan aftenen gik.

Stray Train
Første band på scenen i aften var Stray Train. Et band som jeg ikke har stiftet bekendtskab med før koncerten. Når man kender genren som Kadaver og Blues Pills spiller, så virkede det her utrolig malplaceret. Det var bare Hard Rock, og intet er galt i det. Man kunne også mærke at de skriver gode sange, men alligevel virkede det super kedeligt og intetsigende. Det blev desværre kun en halv time de spillede, og det var lige passende for mit vedkommende. Stray Train var sikkert en god oplevelse for mange, men de imponerede ikke mig.
Karakter: 1½ ud af 6

 

Kadaver
Super kedeligt og intetsigende kan man slet ikke beskrive den magtdemonstration tyske Kadaver leverede. 70’er Rock/Metal som skaberne i Black Sabbath laver den. I alle anmeldelser jeg har læst af bandet, så leverer de ikke andet end geniale koncerter hver gang de har gæstet landet, men ville det være anderledes i Århus? Nej. Her vi fik en genial opvisning suveræn 70’er Rock. Bandet var tændte, og energien på scenen spredte sig ud i blandt publikum hurtigere end en tsunami spreder sig ind i byerne, den rammer. Der var lige nogle tekniske problemer og nogle forvirringer omkring hvilke sange der skulle spilles, men det ødelagde overhovedet ikke oplevelsen. Forsanger/guitarist Christoph Lindemann svingede med håret og gav den fuldstændig gas. Det er utroligt at være vidne til et band, som kan spille så tight og overfalde publikum med så massiv en lydmur. Kadaver smadrede alle mine vildeste forventninger på den bedste måde overhovedet. Jeg vil klart anbefale at alle fans tager ind og ser Kadaver, når muligheden opstår. Hold nu op en magtdemonstration.
Karakter: 5 ud af 6

 

Blues Pills
Efter den vilde magtdemonstration var det endelig blevet tid til hovednavnet. Blues Pills har fået utrolig meget ros for deres live shows, og det har gået mig på, da jeg har misset dem de sidste tre gange de har gæstet landet, men nu var det endelig blevet tid til at jeg fik taget min Blues Pills mødom.

Bandet gik på scenen og begyndte at spille. De spillede godt sammen og lyden var god, men alligevel blev jeg aldrig fanget af stemningen. Jeg synes det virkede ret intetsigende til tider, og jeg følte at det virkede utrolig rutinepræget. Det var måske også en fejl at lade Kadaver spille før hovednavnet, da vi havde Kadaver som bare leverede det vildeste show, og så har vi Blues Pills som allerede har stukket halen imellem benene før de overhoved går i gang. Jeg følte ikke på noget tidspunkt at koncerten det var noget spektakulært. Det var desværre ikke den utroligt fede oplevelse jeg havde med Blues Pills, som jeg havde set frem til. Forhåbentligt kan de gøre det bedre næste gang de gæster landet.
Karakter: 2½ ud af 6

Læs mere...

Blues Pills – Lady In Gold

Det er ikke ofte, at nye bands opnår den succes, som Blues Pills har; med kun et enkelt studiealbum (foruden en liveskive og diverse EP’er) i bagagen har den svensk-amerikansk-franske konstellation i dén grad taget verden med storm. Derfor har forventningerne til denne nye udgivelse været store, ikke mindst hos undertegnede.

Bandet har selv udtalt, at de i forbindelse med albummet ville give plads til et bredere udtryk, så der kom mere Soul og Gospel i numrene. Det er der også kommet, men kun i begrænset omfang; i ”Little Boy Preacher” høres tydelige Soulinspirationer, mens koret i det efterfølgende ”Burned Out” lyder Gospelagtigt. Ellers fortsætter Blues Pills i deres vante stil med gammeldags Bluesrock, hvor titelnummerets udmærkede drive viser bandet som vi kender dem. Og Elin Larsson markerer sig igen som en helt fantastisk sangerinde, hvis vokal bibeholder sin power, selv om hun viser flere facetter af den.

Ellers gælder genkendelsen kun det stilmæssige, for når det gælder kvaliteten af materialet, ligger bandet denne gang tydeligt under vanlig standard. 
Stemningsmæssigt fungerer det udmærket, men numrene virker ret overfladiske, og jeg savner den intensitet, der gjorde bandets første album til noget specielt.

Kun i den fine ballade ”I Felt A Change” og det afsluttende Tony Joe White cover kommer Blues Pills op på niveau, og det er alt for lidt til at udviske den skuffelse, som ”Lady In Gold” efterlader mig med.

Tracklist:
1. Lady In Gold
2. Little Boy Preacher
3. Burned Out
4. I Felt A Change
5. Gone So Long
6. Bad Talkers
7. You Gotta Try
8. Won't Go Back
9. Rejection
10. Elements And Things
Samlet spilletid: 40:05

 

Læs mere...

Otte nye navne til Copenhell 2015

  • Udgivet i Nyheder

I søndags blev black metal band Marduk offentliggort til at spille på sommerens Copenhell. I dag er yderlige otte bands offentliggjort, og der er tale om otte vidt forskellige bands, lige fra retro rock til doom metal. Der er tale om Irske Primordial, amerikanske Saint Vitus, engelske Krokodil, svenske Blues Pills samt en lille håndfuld danske bands; Night Fever, Konkhra, Huldre og Sea.

 

Copenhell skriver følgende:
”COPENHELL har i dag tilføjet otte spændende nye navne til plakaten, som nu dækker en lang række forskellige rock- og metalgenrer:

Irske PRIMORDIAL leverer et metalbrag med kraftig black-, folk- og celtic-inspiration – et unikt band, alle bør glæde sig til at opleve!

Amerikanske SAINT VITUS er et af verdens allerførste doom-bands, som sidste år drog på deres imponerende 35-års turné, og i år gæster de COPENHELL 2015 med et kæmpestort nostalgisk sus fra metalgenrens fødsel.

KROKODIL er en innovativ seksmands-supergruppe fra England, der spiller benhård sludge-metal med riffs af en helt anden verden.

BLUES PILLS er et af tidens mest spændende nye rockbands, som leverer klassisk rock a la Fleetwood Mac, Led Zeppelin og Cream – en fantastisk medrivende blanding af blues, rock ‘n’ roll og soul!

En håndfuld stærke danske navne slutter sig også til COPENHELL 2015-festivalprogrammet:

NIGHT FEVER imponerede røven ud af bukserne på alt og alle på When COPENHELL Freezes Over tidligere i år, og de står klar til at rive alt og alle rundt til sommer med deres vanvittigt aggressive hardcore; dansk metals “grand old men” fra KONKHRA vil sprede død og ødelæggelse med deres ekstremmetal; HULDRE vil forføre publikum med deres vilde, inderlige fusion af nordisk folkemusik og metal; og SEA vil levere autentisk heavyrock med masser af stil og personlighed og lækker tråd.

Forvent endnu flere spændende navne i de kommende dage!”

 

Om Marduk skrev Copenhell:
”Mægtige MARDUK slutter sig i dag til rækken af spændende bands, der vil give publikum et brag af en oplevelse på COPENHELL den 18.-20. juni 2015.
På et festivalprogram med et bredt udvalg af rock- og metalgenrer bidrager de svenske mørkemænd med djævelsk ond og blasfemisk black metal, som vil få Refshaleøen til at slå revner helt ned til underverdenen, når de kickstarter publikum med deres vanvittige tempo, buldrende blast beats og øresønderrivende riffs.

MARDUKs koncerter beskrives bedst som at blive kørt over af et flammende godstog direkte fra helvede, og det er med god grund, at bandet nyder stor respekt for deres musikalske totalkrig og perlerække af fremragende udgivelser gennem mange år. Det netop udgivne album Frontschwein vidner om et band, der bestemt ikke bliver mindre vredt med tiden, og COPENHELL 2015-publikummet kan allerede nu godt begynde at se frem til at blive tilintetgjort i et sandt blodbad af en koncert!”

 

Copenhell 2015 finder sted den 18. til den 20. juni på Refshaleøen.

 

Læs mere...

Blues Pills, Dead Man, Monkey Okay

Der var dømt stoner-, retro-, psychrock … kald det, hvad du vil, for kært barn har, som bekendt, mange navne. Der var også mange navne på plakaten på 1000Fryd denne kolde vinteraften – men fælles for de tre var, at de alle kunne gå ind under ovennævnte genrer – om end på hver deres måde.

 

Monkey Okay

Således startede det rigtig tungt, da de lokale festaber fra Monkey Okay gik på scenen. Kvartetten, der pludselig ikke længere var en kvartet (men det vender jeg tilbage til) er en flok rutinerede herrer, og de tog det med ophøjet ro, at de skulle åbne ballet på et totalt udsolgt 1000Fryd. Præcis klokken 21:30 gik aberne på scenen – og publikum kunne tilsyneladende lide, hvad de hørte. Der var heller ikke grund til andet, for Monkey Okay leverede en omgang tung rock, der ville få både Tony Iommi og Jerry Cantrell til at nikke anerkendende – for vi befinder os et sted der imellem; det sted i rockverdenen, hvor Black Sabbath møder Alice In Chains. Til at guide os igennem dette rockens vadested, har Monkey Okay den altid karismatiske Jeppe Stephansen i front. Med rigeligt overskud til at kommunikere med publikum gjorde han i hvert fald sit, for at det skulle blive en god start på en forrygende aften! Som nævnt var Monkey Okay ikke længere en kvartet, idet en femtemand havde indfundet sig med en guitar – og som opbakning til Mads Siegenfeldts velspillede solier, fungerede det rigtig fedt. Men den ekstra guitar druknede lidt i mængden, når der blev spillet riffs – så måske et orgel ville kunne gøre underværker på den front. Men bortset fra det, var der bestemt ikke noget at klage over i forbindelse med den præstation, Monkey Okay leverede.

 

Dead Man

Anderledes afdæmpet blev det, da aftenens andet band, svenske Dead Man, gik på scenen. Ikke at det var kedeligt … det var bare knap så energisk. Og jo – jeg kedede mig ærligt talt lidt, under Dead Mans koncert. For godt nok kan det kategoriseres som psykedelisk rock – og godt nok håndterede de fire svenskere deres respektive instrumenter (og ikke mindst genren) temmelig godt … det hele blev bare lidt for ensformigt. Og når der endelig kom lidt variation, begyndte de at spille noget, der mest af alt mindede om country. Men en stor ros til vokalarbejdet.

 

Blues Pills

Nå, nu til aftenens absolutte højdepunkt. Det var en anelse syret (!) at få lov til at opleve Blues Pills på 1000Fryd, der vel kan rumme omkring 100 mennesker, når man ser de billeder, bandet løbende har lagt på Facebook – de afslører væsentlig større scener med markant flere mennesker. Så meget desto mere grund var der til at være godt tilfreds med at være blevet lukket ind ad 1000Fryds døre denne aften. Jeg stod og talte med et par stykker om, at det ville blive én af de koncerter, man om nogle år ville være stolt af at have været til – når man tænker på den fart, Blues Pills har haft på – de kan nærmest ikke undgå at blive kæmpestore. De har i hvert fald potentialet i kraft af solide musikere og et gennemarbejdet materiale.

Således startede Blues Pills godt ud med åbningsnummeret fra deres selvbetitlede fuldlængdedebut, ”High Class Woman” og gik direkte over i pladens anden skæring, ”Ain’t no Change”. Mens jeg så lige troede, jeg havde gennemskuet, hvad de så skulle spille, hev de ”Dig In”, fra EP’en Devil Man frem. Det var et glimrende valg, da de to første numre buldrede af sted over stepperne, så det var et velvalgt tidspunkt at få pulsen lidt ned igen. Energien blev holdt lidt nede med ”No Hope Left for Me” inden der blev disket op med syrerockeren ”Bliss”, som er den svensksprogede udgave af ”Jupiter” fra debutpladen. Efter ”Elements and Things” blev selv rygerne trukket indenfor i 1000Fryds varme, da der blev fyret op for ”Devil Man”, inden ”Little Sun” sluttede aftenens koncert.

Helt slut var det naturligvis ikke, for publikum krævede mere, så Blues Pills gik ikke engang af scenen, inden de lukkede og slukkede med ”Black Smoke”. Dermed var aftenens koncert slut – og hvilken koncert. Elin Larsson er ikke en kvinde af mange ord – det begrænsende sig til nogle få, ydmyge ”Tack så mycket” mellem numrene. I det hele taget var det ikke et band, der gjorde meget væsen af sig – bortset fra en aldeles fantastisk præstation. Blues Pills er bestemt ikke et band med stjernenykker – selvom de er i en situation, hvor de kan tillade sig det. Heller ikke efter koncerten var der krukkede miner fra bandet, der beredvilligt stillede op til såvel autografer og fotografier. Selv vekslede jeg et par ord med førnævnte frontkvinde Elin Larsson, som virkede nærmest overvældet over publikums stående ovationer. Men det var fuldt ud fortjent. Og jeg kan kun sige, at det var synd og skam for alle dem, der ikke var til koncerten på 1000Fryd – det sker nok ikke igen lige med det samme, at der kommer et band af den størrelse på en så intim scene. Blues Pills satte en tyk streg under, at de er et fremtidens band!

Setlist:
1. High Class Woman
2. Ain't no Change
3. Dig In
4. No Hope Left for Me
5. Bliss
6. Elements and Things
7. Devil Man
8. Little Sun
9. Black Smoke

Læs mere...

Dirty Days Of Summer 2014: Hjortene, Blues Pills

Dirty Days Of Summer på Beta er efterhånden en kær tilbagevendende tradition. Pool, grill, øl og glade mennesker. Er man lidt heldig viser det sig endda, at det hele foregår i solen. Dirty Days Of Summer er synonym med Sommer, måske endda startskuddet til sensommeren. Igen i år byder Beta op til dans, tre dage i træk, med tre hovednavne. Herder, Blues Pills og Deafheaven, tilføj hertil opvarmning fra Piss Vortex, Hjortene og Redwood Hill. På anden dag af dette års version, stod den på sol, en smule blæst, gevir på scenen og gedigen blues-/stonerrock.

 

Hjortene

Omkring kvart over otte fandt det danske kult-band hjortene frem til Betas intime scene. Godt akkompagneret af et tæt pakket publikum. Mit kendskab til Hjortene er begrænset. Så vidt jeg kan forstå har de eksisteret siden 2004 og pludselig fundet vej til overfladen igen i 2014. Ti års blackbox for undertegnede, hvilket giver så meget mere grund til at opleve trekløveret live. 

De tre hjorte startede da også stærkt ud. Lyden er som lyden er på Beta – god, og efter nogle indledende små justeringer af vokal- og basniveauet, skulle bandet bare koncentrere sig om at levere deres kompositioner. Kompositioner der bliver leveret med indlevelse og intensitet. Hele bandet emmede af energi og overskud. En vibe der bevægede sig ud blandt publikum, der uden større besværligheder fik temperaturen til at stige godt i den lille sal. Velspillet og godt leveret. 

En positiv førstehåndsoplevelse, der dog havde sine ridser. Bandets roede tilgange til genre gav koncerten et fragmenteret og rodet udtryk. Skulle der spilles progrock, stonerrock, bluesrock eller bare heavy metal. Det roede rundt med genreinputs og her faldt koncerten desværre lidt til jorden. Det naturlige flow var sjældent eksisterende og opbrud på opbrud gav et samlet rodet indtryk, af et band med kompetencer, der dog mangler at finde den røde tråd i deres musik. Under alle omstændigheder leverede Hjortene en god opvarmning, der på god vis ledte publikum videre til aftenens hovednavn. 4 ud af 6.

 

Blues Pills

Siden Blues Pills udsendte deres debut EP Bliss og efterfølgende Devil Man tilbage i 2013, har forventningerne til bandet været massive. Den 28. juli i år kom så fuldlængdedebuten, en debut der absolut levede op til forventningerne til bandet. Således fremme ved aftenens hovednavn, hvor danskerne endelig fik mulighed for at opleve den svenske blues-/stonerrock kvartet. 

21:20 var Beta tæt fyldt. Hvis ikke koncerten var udsolgt, må det givetvis have været meget tæt på. Det medførte en naturlig saunastemning, hvor kolde fadøl blev mixet godt rundt med svedperle. En intens aroma, der kun blev forstærket som bandet satte gang i ”High Class Woman”. Men dundrende trommer og bas blev kompositionen rullet frem og som cremen på toppen: Elin Larssons fantastiske vokal, der viste sig lige så intens og groovie i liveformat som på plads. ”High Class Woman” og efterfølgende ”Ain’t No Change” satte ikke bare temperaturen yderligere op, men satte også gang i en rolig bølge af hoveder der gyngede i takt med rytmen. En effektiv start og en effektivitet der blev fast holdt under hele koncerten. 

Ud over Larssons kommentarer mellem numrene, var der ikke meget kommunikation fra bandet. Sorriaux på guitar og Anderson på bas stod begge og stenede løs, mens de leverede den ene lækkerhed efter den anden. Perfekt afmålt med aftenens scenarie. Vi blev blandt andet liret igennem numre som ”Astralplane”, Tony Joe White coveret ”Elements and Things” og mit personlige højdepunkt ”Black Smoke”. Omkring en time blev det til før svenskerne takkede af og forlod scenen.

En time der levede op til de forventninger jeg havde til bandet og endda imponerede. Det er svært at sætte ord på hvor godt det hele spillede og langt hen af vejen, kunne bandet ikke have valgt en bedre setlist. Så ungt et band, der alligevel lyder som om de har spillet genren i flere år. Tilføj hertil Larssons Joplin-agtige vokal og man har det perfekte setup. En flot koncert der fortjener en flot karakter. 5,5 ud af 6.

 

Samlet set en god dag hvor man kun kunne undre sig over, at flere ikke mødte op tidligere og nød solen foran Beta. Men når det er søndag, der er fodbold og det hele er lidt på standby kan det forståeligt godt været lidt trægt at komme ud af døren.

 

  • Blues Pills_5
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • Blues Pills_10
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • Blues Pills_7
  • Forfatter: Thomas Schlein

Se flere billeder her!

Læs mere...

Blues Pills - Blues Pills

Siden jeg først på året stiftede bekendtskab med EP’en ”Live at Rockpalast”, har jeg ventet på denne debutskive fra Blues Pills; de 4 numre på førstnævnte gjorde så stort indtryk, at jeg gerne ville høre mere. Og det kan jeg så nu, hvor bandet er klar med 10 numre, hvoraf der kun er to gengangere fra live-udgivelsen.

Som på denne er det igen Elin Larssons udtryksfulde vokal, der først fanger opmærksomheden; hun samler alle de elementer, der gjorde navne Janis Joplin og Aretha Franklin store – men vel at mærke uden at plagiere - I stedet lægger hun en meget personlig og kraftfuld præstation for dagen. De samme betragtninger kan man udvide til at gælde resten af bandet, for selvom det er tydeligt, at de skylder navne som Hendrix, Cream og de tidlige Fleetwood Mac en del, så har de deres egen vinkel på den klassiske Blues Rock. Det udmønter sig i stærke numre, som rækker fra det følsomme i ”River” og ”Little Sun” til det mere rå og direkte i ”No Hope Left For Me” og ”Black Smoke”. Numrene er gennemstrømmet af den helt rigtige feeling, og Dorian Sorriauxs guitar styrer igen numrenes retning på sikker vis.

Forventningerne til denne skive har været store; ikke kun hos mig, men hos alle som har fulgt Blues Pills. Alligevel synes jeg at de bliver indfriet, for der er noget særligt over bandets musik, også selv om intensiteten ikke altid når højderne fra Rockpalast-EP’en. Dette kan kun i meget ringe grad tilskrives kvaliteten af det nye materiale, og viser i stedet, at Blues Pills bare er et supergodt live-band. Så hvis man er til Blues Rock med sjæl, er der ingen vej uden om Blues Pills – deres rejse mod stjernestatus fortsætter med denne skive.

Tracklist:
1. High Class Woman
2. Ain't No Change
3. Jupiter
4. Black Smoke
5. River
6. No Hope Left For Me
7. Devil Man
8. Astralplane
9. Gypsy
10. Little Sun
Samlet spilletid: 42:42

 

BLUES PILLS - High Class Woman (OFFICIAL TRACK)

Læs mere...

Blues Pills offentliggør artwork og udgivelsesdato

Blues rock bandet Blues Pills har offentliggjort udgivelsesdato, titel og artwork til deres kommende debut album.

Albummet, som udgives som et selvbetitlede album, udkommer den 25. juli igennem Nuclear Blast Records.

Artworket, som kan ses nedenfor, er lavet af den legendariske kunstner Marijke Koger-Dunham. Gruppen har givet følgende udtalelse om samarbejdet med Marijke Koger-Dunham:

”The artwork is by the incredible artist Marijke Koger-Dunham. She painted it sometime in the late 60ies, and because we were looking for some 60ies inspired artwork, we thought “what could be better?” For us, it is a representation of the balance of life, as shown in all the symbolism of natural dualities such as darkness and light, sun and moon, life and death, etc. It shows how opposite forces are interconnected and compliment each other to form a whole. Besides that, it just looks absolutely amazing!“

 

“Devil Man” fra EP’en “Bliss”:

 

Læs mere...

Blues Pills aflyser deres igangværende tour

Det svenske blues rock band Blues Pills har aflyst deres igangværende headliner europa tour på grund af sygdom.

Gruppen skulle havde givet koncert på 1000fryd i Aalborg den 16. maj og den 17. maj på Templet i Lyngby, begge koncerter er derfor tilsyneladende aflyst.

Gruppen har givet følgende udtalelse:

“We are deeply saddened to announce that because of serious illness we have to cancel the remaining dates on our European Tour. Our hearts are broken. Nothing gives us more joy than playing, and we were looking forward to the places we would go, shows we would play, and people we would meet. But in this situation, health is the number one priority. We´re very sorry to all the fans, and the promoters who are let down. Please send us your positive thoughts.

For ticket refund please contact your point of purchase and we will try to make good for these canceled shows as soon as possible, and as of now this Summer´s festival schedule remains confirmed as it is.

-Blues Pills”

 

Blues Pills er pt. aktuel med 2 EP’er udgivet igennem Nuclear Blast Records, “Devil Man” fra oktober måned sidste år og live EP’en ”Live At Rockpalast” fra februar måned.

 

Blues Pills - Devil Man

Læs mere...

Blues Pills - Live at Rockpalast

Nuclear Blast Records har i mange år været et af de store Metal pladeselskaber, og de er godt repræsenteret lige fra det episke til det allermest brutale indenfor stilen. Siden er man også begyndt med Pop, så det overrasker mig ikke, at selskabet nu også udgiver Blues Rock – bare det så fungerer bedre end Poproderiet! De 4 numre på EPen stammer fra Blues Pills´ optræden på Crossroads Festivalen sidste år, og de vises på tv som led i koncertrækken Rockpalast, som gennem flere årtier har haft ikonstatus i Tyskland.

Og det samme kan Blues Pills gå hen at få, for det den svensk/fransk/amerikanske combo med base Ôrebro præsterer her, er virkelig fedt! I det instrumentale åbningsnummer præsenterer guitaristen Dorian Sorriaux sammen med bassisten Zack Anderson og trommeslageren Cory Berry kernen i bandets musik: Energisk BluesRock med masser af nerve og lækker feeling. Den får bogstaveligt en ekstra dimension i de følgende numre, hvor sangerinden Elin Larsson kommer på scenen. Hun har en helt fantastisk stemme, som indeholder lige dele Janis Joplin og Robert Plant. Den passer perfekt til musikkens gammeldags stil, og da numrene samtidig er både varierede og spændende, er det hele lækkert at lytte til.

Hvad der imponerer mig mere end enkeltpræstationerne, er bandets samspil, for når Larssons vokal veksler mellem kraftfulde og indsmigrende udtryk, får hun både støtte og modspil af Sorriauxs seksstrengede. Det fungerer virkelig godt, derfor er det selvsagt irriterende, at det hele er overstået på et kvarter – jeg har lyst til at høre meget mere til Blues Pills! Det bliver der heldigvis lejlighed til, når bandets Europa turne efter planen bringer dem forbi Aalborg i maj.

Tracklist:  
1. In The Beginning (live)
2. Black Smoke (live)
3. Little Sun (live)
4. Mind Exit (live)
Samlet spilletid: 15:14

Læs mere...

Blues Pills

The 4-piece Swedish blues rock act Blues Pills will unleash their new EP “Devil Man” on Friday, October 18th, through Nuclear Blast Records. We asked the vocalist Elin Larsson a few questions about the band, "Devil Man” and more, read the entire interview here

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed