fbpx

Aversions Crown - Hell Will Come For Us All

Aversions Crown hører hjemme i Australien, men alligevel har bandet været i Tennessee for at hente deres nye frontmand Tyler Miller. Han får debut på ”Hell Will Come For Us All”, som er bandet fjerde studiealbum.
Her står han i front for et band, som holder et højt teknisk niveau igennem hele albummet – uanset om tempoet er højt eller lavt. Og højt, det er det i det meste af spilletiden – meget højt, endda! Numrene fyres af med lynhurtige trommer, der kører løs i Grind-agtigt tempo, og trækker resten af musikken med sig. Det giver virkelig smæk for skillingen, og resulterer i fuldt udslag på energiskalaen.
Energi har Miller også rigeligt af, og når han brøler sig igennem de 9 numre, sker det med autoritet og power. Samtidig lykkes det ham at variere sin vokal pænt meget, så den ikke virker så ensidig, som man ofte hører indenfor Deathcore. Det samme kan desværre ikke siges for musikken, for her gentages de samme mønstre med stærkt begrænset variation. Det giver ret hurtigt en monoton stemning, som forstærkes af, at Aversions Crown har skåret alle tilløb til melodi væk. Dette fravalg koster på oplevelsen, fordi råderummet begrænses, selvom nogle velanbragte breakdowns hjælper lidt på situationen. Derfor er det primært det høje energiniveau og musikernes kompetencer, der lige hæver albummet over middelniveau.

Tracklist:
1. The Soil
2. Born In The Gutter
3. Paradigm
4. Caught In The System
5. Hell Will Come For Us All
6. Scourge Of Violence
7. Hymn Of Annihilation
8. Sorrow Never Sleeps
9. The Final Judgement
Samlet spilletid: 37:41

Læs mere...

Aversions Crown - Xenocide

Deathcore genren er noget som har splittet mange metalfans. Nogle synes det er innovativt og nogle synes bare, at det er Nu-Metal gøgl med dødsmetal vokaler. Vi har bands som Whitechapel, Thy Art Is Murder og Suicide Silence, hvor det sidstnævnte band valgte at gå hen i en mere forfærdelig Nu-Metal retning og på samme tid anklage en masse bands for, at sælge ud og kun give fans det, som de vil have uden at udvikle sig som musikere. For mit vedkommende synes jeg at Deathcore er en fed nok genre, selvom jeg virkelig ikke var særlig begejstret for den nye Suicide Silence, så synes jeg stadigvæk at Deathcore er innovativt. Aversions Crown, som er landsbrødre med Thy Art Is Murder, spiller nemlig også Deathcore, og de er nu klar med deres seneste udspil Xenocide.
 
Intro’en Void er den som sætter stemningen for pladen, så er det nummeret Prismatic Abyss som sætter det hele i gang, og det her er nemlig ikke noget af det normale. Aversions Crown formår faktisk at lave det storslået og melodisk. Noget som jeg ikke hører så ofte i Deathcore. Trommeslager Jayden Mason spiller som om livet afhang af det, og det går bare stærkt. Det er næsten lige før at han bliver nødt til at spille hurtigere for at overleve. The Soulless Acolyte er lidt mere hen i den klassiske Deathcore skuffe, hvor der er breakdowns og super dybe growls, men igen med Aversions Crowns twist på det, hvor det melodiske og storslåede vender tilbage. Hybridization viser bandet sin tekniske side, hvor godt de får de spiller sammen, men det er nummeret efter det, Erebus, som blev mit favorit nummer på pladen. Så storslået og melodisk og det breakdown i sangen lyder bare fantastisk. 
 
Aversions Crown har formået at skabe noget nyskabende og innovativt. Det er ikke så meget same old same old som det kan blive indenfor genren. musikken er både tung, melodisk og storslået og jeg er imponeret. Tjek dem ud. 
 
Tracklist
1.Void
2.Prismatic Abyss
3.The Soulless Acolyte
4.Hybridization
5.Erebus
6.Ophiophagy
7.The Oracles of Existence
8.Cynical Entity
9.Stillborn Existence
10.Cycles of Haruspex
11.Misery
12.Odium
 
Læs mere...

Aversions Crown - Tyrant

I 2011 debuterede Aversions Crown med albummet ”Servitude”, som de selv udgav; det skete et år efter bandet blev dannet i australske Brisbane. Efter de obligatoriske turnéer som opfølgning herpå, er de 6 medlemmer tilbage; denne gang under Nuclear Blast’ beskyttende vinger.

Det er nu ikke fordi australierne lader til at have meget brug for beskyttelse, for deres fortolkning af Dødsmetal viser absolut ingen svaghedstegn. I line-uppet indgår hele 3 stk. 8-strengede guitarer, og det går ikke sporløst hen over numrene. Det giver musikken en naturlig dysterhed og tyngde, som bliver forstærket af markeringer af netop disse facetter. Et godt eksempel er ”The Glass Sentient”, som både indeholder brutal Metal i højt tempo og tunge anslag, der vækker minder om Dubstep. Det er lækkert spillet med mange dobbelte anslag uden at blive for teknisk betonet. At de også kan håndtere mindre vilde sager, viser Aversions Crown i ”Vectors”. Her er der et mellemspil, hvor guitarerne tones ned, mens stortrommerne fortsætter i højt tempo. På den måde bliver udtrykket anderledes uden at miste energi – det er meget lækkert udført.

De øvrige numre anvender nogle af de samme elementer, dog uden helt at ramme samme kvaliteter som de nævnte eksempler. Det betyder dog mindre, for australiernes bundniveau ligger pænt højt. Til gengæld betyder den mørke stemning og ret ensformige produktion at man skal være i den rette stemning for at "Tyrant” holder i længden.

Tracklist:
01. Hollow Planet
02. The Glass Sentient
03. Conqueror
04. Vectors
05. Earth Steriliser
06. Avalanche
07. Xenoforms
08. Overseer
09. Controller
10. Faith Collapsing
Samlet spilletid: 39:33

 

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed