fbpx

Avatarium - The Fire I Long For

Selv om grundlæggeren Leif Edling ikke har været en del af Avatarium i et par år, har han alligevel bidraget med flere numre til "The Fire I Long For”, som er bandets fjerde studiealbum. Og her fortsætter svenskerne den Stoner Metal stil, der er deres varemærke.
Dens karakteristiske forvrængede guitarer er markante i åbneren ”Voices”, hvor Jennie-Ann Smith’ flotte og klare vokal skaber en spændende kontrast til deres old school bidrag. Ellers kniber det en smule med spænding, for selv om ”Rubicon” byder på tunge rytmer, og ”Shake That Demon” har et friskere tempo, er det kun i ”Epitaph Of Heroes” og især ”Porcelain Skull”, at tingene lykkes for alvor – melodien og vokalen i sidstnævnte får mig til at tænke på det tidlige Rainbow – Hos mig er det en meget positiv reference.
Når en retning ikke fungerer helt, er det godt at have andet at byde på, og det har Avatarium i form at 3 stærke ballader, hvor vokalen skinner flot igennem: Først ”Lay Me Down”, som har en meget flot stemning; dernæst titelnummeret, som trods et lidt pompøst omkvæd scorer point på melodien og en flot slideguitar, og til slut det nedtonede slutnummer, som flere steder er helt jazzet. På den måde hæves kvalitetsniveauet til det, jeg tidligere har mødt fra bandet, og karakteren bliver derfor den samme.

Tracklist:
1. Voices
2. Rubicon
3. Lay Me Down
4. Porcelain Skull
5. Shake That Demon
6. Great Beyond
7. The Fire I Long For
8. Epitaph Of Heroes
9. Stars They Move
Samlet spilletid: 43:58

Læs mere...

Avatarium - Hurricanes And Halos

Avatarium er nu ude med deres tredje album, hvor den største ændring er, at Mats Rydström har overtaget positionen som bassist fra medgrundlæggeren Leif Edling. Det betyder dog ikke, at Edling er ude af billedet, slet ikke; han fortsætter som sangskriver og står bag seks af albummets otte numre.

Edling er kendt for sine engagementer i Doom genren (Candlemass, The Doomsday Kingdom), men her har han skubbet den tunge stil til side og helliget sig gammeldags musik. Det starter stærkt med ”Into The Fire - Into The Storm”, som virkelig kører godt. Her sørger Rickard Nielssons orgel for den rigtige stemning i bedste Jon Lord stil, mens Jennie-Ann Smith bare synger igennem uden at skulle overdrive det feminine aspekt – tak for det!

Hun markerer sig også stærkt i ”When Breath Turns To Air”, som er et stille Bluesnummer med glimrende old school stemning.

De resterende numre bevæger sig indholdsmæssigt mellem de nævnte tracks, men varierer en del i kvalitet; det er langt fra hver gang jeg bliver grebet af musikken, for selv om det gammeldags rammes meget autentisk, er et par af numrene bare ikke specielt interessante. Et eksempel herpå er det instrumentale titelnummer, som sætter et stemningsfyldt punktum, men alligevel hurtigt går i glemmebogen.

Tracklist:
1. Into The Fire - Into The Storm
2. The Starless Sleep
3. Road To Jerusalem
4. Medusa Child
5. The Sky At The Bottom Of The Sea
6. When Breath Turns To Air
7. A Kiss (From The End Of The World)
8. Hurricanes And Halos
Samlet spilletid: 44:36

 

Læs mere...

Avatarium - The Girl With the Raven Mask

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg var meget begejstret for debut pladen fra Svenske Avatarium af samme navn. Det var (og er stadig), en rigtig lækkerbisken ind i doom himlen skrevet primært af doom-riff-kongen Leif Edling, som jo bekendt også huserer i Candlemass. Bandet er netop nu aktuelle med deres andet album ”The Girl With the Raven Mask”, og jeg var lidt spændt på om mine bange anelser om den lidt mere ordinære stil på EP’en ”All I Want” ville blive videreført.

Pladen lægger ud med titelnummeret, som er et up-tempo hard rock/doom nummer hvor der er noget mere fart over feltet end tidligere, netop  som EP’en ”All I Want” også lagde op til. Jennie-Ann Smith synger stadig glimrende, og musikken har igen det psykedeliske 70’er udtryk, som der bliver lagt meget mere vægt på. Samtidig har man har nedtonet de yderst fede doom riffs som Leif Edling jo er kongen af, hvilket jeg personligt synes er en skam. ”Pearls And Coffins” og ”Ghostlight”er dog glimrende eksempler på, at Avatarium stadig forstår at lave nogle rigtig fede numre. Eller hvad med ”The Master Thief” som har velnok et af de fedeste doom riffs tilhørende omkvæddet - Leif Edling i en nøddeskal!

i sidste ende er jeg dog en smule skuffet, og det her er vel mere et rock album med psykedeliske doom undertoner, mere end det er et decideret doom album. Absolut godkendt, men personligt sværger jeg mere til debut skiven, som jeg i sin tid kun gav fire stjerner. Set i lyset skulle den have haft fem, og skruer hermed dette album ned på fire stjerner.

Tracklist:
1. Girl With The Raven Mask 4:11
2. The January Sea 7:55
3. Pearls And Coffins 7:03
4. Hypnotized 6:26
5. Ghostlight 6:38
6. Run Killer Run 5:18
7. Iron Mule 5:50
8. The Master Thief 6:37
Samlet spilletid: 50:03

 

Læs mere...

Avatarium - All I Want

Avatarium, som jeg havde æren af at anmelde da de udgav deres selvbetitlede debut album i 2013, har smidt EP’en ”All I Want” på gaden. Den indeholder 2 nye track, samt 3 tracks fra deres debut optaget live ved Roadburn Festival in Tilburg i Holland tilbage i 2013, hvilket var bandets kun andet show og det første uden for Sverige’s grænser.

Nuvel, vi må vel hellere komme til sagens kerne. Jeg var, set i bakspejlet, velsagtens lidt fedtet med karakteren da jeg anmeldte debut albummet ”Avatarium”, og skulle jeg anmelde det i dag, havde jeg givet fem stjerner og ikke fire. Desværre synes jeg ikke at denne EP har noget synderligt interessant at byde på; det er selvfølgelig altid spændende at høre nyt fra bands, men der er ingen af de to nye tracks der fanger mig på samme måde som debut'en gjorde. Jeg savner simpelthen den rigtig fede blanding af 70’er psykedelisk rock krydret med Leif Edlings endeløse fede doom riffs, hvorfor disse numre ender med at lyde tandløse uden bid. Så overraskende nok er det faktisk live numrene som er de mest interessante - her viser bandet deres klasse.

Så jeg håber i dén grad, at Avatarium disker op med noget bedre på deres næste album end disse 2 tyndbenede teasere, for ellers kunne man godt gå hen og blive godt og grundigt skuffet over deres næste udspil.

Tracklist:
01. All I Want
02. Deep Well
01. Pandora’s Egg (live)
02. Tides Of Telepathy (live)
03. Bird Of Prey (live)
Samlet spilletid: 31:13

Læs mere...

Avatarium, Copenhell 2014

Vi er nået til 3. og sidstedagen på Copenhell, og vi begynder tidligt med det svenske doom/stonerrock band Avatarium. Jeg vil hævde at Avatarium er langt den mest interessante booking på årets festival, men interessant er som bekendt ikke altid lig med godt.

Betingelserne er sgu heller ikke optimale. Solen skinner, men fy for helvede hvor er det en kraftig vind vi skal finde os i. Det er faktisk så slemt at står man lige foran scenen mærker man mere end ofte halvkraftige vindstød. Lyden flyver derved næsten konstant helt væk, og desværre bliver det ikke bedre igennem den næste halve times tid. Når man enkelte gange kan høre musikken, er det især den stærke vokal fra den kvindelige forsanger man lægger mærke til - den er virkelig fed! Lyden fra de andre instrumenter er mere eller mindre hit and miss; nogle gange funker det, andre gange ikke.

Der er kun mødt et par hundrede stykker op foran scenen, og det er nu ganske tydeligt at spore tømmermændene og trætheden iblandt folkemængden. Der vises horn efter hver sang, men mere bliver det ikke til. Det er også et meget ungt band, så mere kunne man svært forvente. Hvad jeg dog undrede mig over var bandets usikre præstation. Alle medlemmerne er så vidt jeg ved erfarne musikere, men det grundlæggende indtryk er at de stadig mangler at finde dem selv. Det skal dog nok komme med tiden, og jeg vil meget gerne opleve Avatarium igen i fremtiden (gerne med bedre lyd, tak), men denne gang var det ikke synderligt mindeværdigt.
3/6 stjerner.

 

Find flere koncertanmeldelser fra Copenhell 2014 på vores oversigtsside her.

 

  • Uncle Acid And The Deadbeast_5
  • Forfatter: Henrik Moberg Jeesen
  • Behemoth_5
  • Forfatter: Henrik Moberg Jeesen
  • Evra_4
  • Forfatter: Henrik Moberg Jeesen

Se flere billeder fra Copenhell her!

Læs mere...

Avatarium

Not even a year old, and the newly formed band Avatarium, formed by the legendary Swedish doom metal pioneer Leif Edling (ex-Candlemass), are ready to release the self-titled debut album on Friday, the 1st of November, through Nuclear Blast Records. We asked Edling a few questuins about this new project Read the interview here

Læs mere...

Avatarium - Avatarium

Avatarium blev til for ca. 8 måneder siden, da bassisten Leif Edling, som vi vel alle husker fra Candlemass, arbejdede på nogle demoer af sange hvor guitaristen Marcus Jidell (som tidligere har slået sine folder i Evergrey) tilbød sin hjælp. Uger blev til måneder, og EP’en ”Moonhorse” blev udgivet tilbage i september måned med bl.a et cover af Black Sabbath’s ”War Pigs”.

Bandet er nu på gaden med deres selvbetitlede album, som indeholder musik inspireret af alt fra Jethro Tull, Blue Ôyster Cult, Rainbow og Black Sabbath, og må jeg tilføje – dette er et ganske interessant udspil. Allerede på indledningsriffet på skivens første nummer står det klart, at Leif Edling bestemt må være hovedmanden bag projektet hvor selv riff-master Tony Iommi må føle sig truet – for dælen, det er tungt!! Samtidig bliver det blendet sammen med elementer fra en omgang 60’er - 70’er syrerock, såsom stille passager og syret keyboard lir, og det virker ganske fint. Men syrerocken gør sig i særdeleshed bemærket via den bluesy/psykedeliske kvindevokal fra Jennie-Ann Smith, som bestemt ikke er uvæsenlig og nærmest virker som prikken over i’et. Numrene er lange med en samlet spilletid på små 50 minuttter, og til tider går der da også lidt tomgang i den, som i f.eks ”Boneflower” samt ”Lady In The Lamp”, der trækker lidt ned i helhedsindtrykket, men overall er dette en ganske glimrende debut, hvis man er til Doom/Stoner genren. Fire store stjerner herfra.

Tracklist:
01.    Moonhorse
02.    Pandoras Egg
03.    Avatarium
04.    Boneflower
05.    Bird OF Prey
06.    Tides Of Telepathy
07.    Lady In The Lamp

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed