fbpx

White Void - Anti

Lars Nedland er mest kendt som medlem af Borknagar, men nu starter han det nye band White Void, hvor medlemmerne har baggrund i så forskellige genrer som Black Metal, Electronica og Blues – på papiret et solidt fundament for meget forskelligartet musik.
Nedland har skrevet tekst og musik til alle 8 numre, og han har valgt en stil, som ligger langt fra den Sorte Metal. I stedet er der tale om Rock, som både indeholder elementer fra det progressive og det Blues-baserede. At jeg ikke betegner musikken som decideret progressiv, skyldes det, at numrenes opbygning er mere åben og ligetil, end genren er kendt for. Og det er ikke negativt ment, for både produktion, omkvæd og den lyse frontvokal er åbne og inviterer lytteren indenfor.
Så er det straks nemmere at udpege Blues-inspirationen, for når de old school orgeltoner, der optræder flere steder, blander sig med Eivind Marums virkelig lækre guitar, er man ikke i tvivl.
Men er der så tale om et Blues-Rock album? Nej, det kan man heller ikke sige. Og netop det udefinerbare er albummets styrke, fordi det ikke ”bare” lader sig placere i en bestemt rubrik. Derfor er det de enkelte numres kvaliteter, der bestemmer om man synes om ”Anti”. Personligt synes jeg langt henad vejen godt om numrene; White Void formår at gøre det interessant. Mit eneste ankepunkt er, at tingene for ofte er lidt for pæne og behagesyge – her ville det pynte med noget aggression og skarphed.

Tracklist:
1. Do. Not. Sleep
2. There Is No Freedom But The End
3. Where You Go, You'll Bring Nothing
4. The Shovel And The Cross
5. This Apocalypse Is For You
6. All Chains Rust, All Men Die
7. The Fucking Violence Of Love
8. The Air Was Thick With Smoke
Samlet spilletid: 46:01

Læs mere...

Deafheaven - New Bermuda

Sangeren George Clarke og guitaristen Kerry McCoy startede Deafheaven som en duo tilbage i 2010, men udvidede hurtigt besætningen til en kvintet. Med denne konstellation udgav bandet ”Roads to Judah” i 2011 og ”Sunbather” to år senere. Som en del af forberedelser til bandets tredje album blev positionerne besat med nye medlemmer, så kun Clarke og McCoy er gengangere.

I Deafheavens musik er der groft sagt kun to hovedretninger: Først og fremmest er der Black Metal, som amerikanerne stykker sammen af genrens vanlige elementer. Det betyder pænt tempo, aggressiv stemning og Clarkes vokal, som er vred og virkelig skærende.

Den anden hovedretning er et direkte modstykke til det vilde og voldsomme, for her skrues der helt ned for tempo og brutalitet. I stedet satses der på helt stille guitarer og næsten sarte melodier.

De to hovedingredienser optræder skarpt adskilt, så flere numre starter brutalt, for senere at veksle til det helt rolige. Fordi tingene separeres, giver blandingen en skarp kontrast, som sikrer afveksling. Samtidig fungerer melodierne udmærket, uanset hvilken kategori de tilhører, og hvis numrene kommer for langt ned i gear, sikrer vokalen at det hele får kant.

I og for sig er der ikke noget egentligt nyt i Deafheavens musik, men det lykkes at få noget ret spændende ud af kendte komponenter, så ”New Bermuda” er et nærmere bekendtskab værd.

Tracklist:
01. Brought to the Water
02. Luna
03. Baby Blue
04. Come Back
05. Gifts for the Earth
Samlet spilletid: 46:41

 

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed