fbpx

CS Nielsen - Pilgrims

Det er ganske vist primært metal der anmeldes her på siden. Genrer, der for en stor dels vedkommende sigter efter det chokerende, det frastødende, provokerende, skræmmende osv. Alligevel bliver alle disse (ingen nævnt, ingen glemt) bands sat til vægs med åbningsnummeret på Pilgrims, ”Judges 19”, der tager udgangspunkt i en af de mest bestialske historier i Bibelen; Dommernes Bog.
Det er for lyrikken, hvad Penderecki er for musikken. Afmålt, stemningsfuldt … og grusomt.

Og så er det både storladent og afdæmpet – det starter stille, og ildevarslende ud, med trommer og CS Nielsens fabelagtige stemme og kulminerer i ren Ennio Morricone-stemning med guitarer, klokker og mandskor (fornemt leveret af danske Salem).

Den danske forfatter Ida Jessen udgav i år en bog, ”Kaptajnen og Ann Barbara”, som bliver kaldt en western fra den jyske hede. Hvis den skal filmatiseres, skal CS Nielsen bestemt levere soundtracket.

Udover åbningsnummeret vil jeg fremhæve den livsbekræftende ”Every Day I Aim (But Most Days I Miss)” – som sagtens kunne være skrevet om undertegnedes præstationer på årets gåsejagter, men nok nærmere handler om, at det drejer sig om at prøve. Så kan det godt være du fejler, men du har i det mindste prøvet.

Det var svært at skrive denne anmeldelse, for man sidder tilbage med en tom fornemmelse når man har lyttet pladen igennem … ligesom når man lige har set en fantastisk god film i biografen. Man er mættet af indtryk – det skal lige synke ind og det skal behandles.

For det er ikke let musik. Ikke at det er mørkt og dystert .. hele vejen igennem. Men det er musik, der gør indtryk og vidner om en ophavsmand, med noget på hjerte. Og som CS Nielsen synger om i den smukke ”Of What One Cannot Speak”, skal man forstå, der er nogle ting man ikke kan tale om … og det kan godt være, jeg ikke rigtigt kan skrive, hvor god den her plade er. Jeg kan kun anbefale dig at høre den.

Tracklist:
1. Judges 19
2. Every Day I Aim (But Most Days I Miss)
3. Beginning of Sorrows
4. Sinner Man
5. Holy Ghost Building
6. Camel, Lion, Child
7. Silent Hour
8. All Right No How
9. Fool
10. Of What One Cannot Speak
11. Rebel Song
Samlet spilletid: 50:25

Læs mere...

Drowned Session - Horses

Sidste år gav Drowned Session mærkbar lyd fra sig med den spændende, om end korte 2-sanges-EP ”Conversation with Cora”. EP’en viste klart et band der måske ikke helt havde fundet deres faste ståsted, men i hvert fald ikke havde problemer med at udforske grænselandet for, hvad de kunne tillade sig. Den tendens fører Drowned Session videre på ”Horses”, og jeg ser faktisk EP’en som en rigtig god dessert; der er lidt sødt (det første nummer, der trods titlen alligevel har lidt lys for enden af tunnelen), lidt surt (den rørende ”Stalingrad”, som i øvrigt har en rigtig fin musikvideo på nettet), lidt bittert (den lettere støjende ”The Goddess”, der i al sin glans fungerer perfekt som lukkenummer) og til sidst den gode stærke varme kop kaffe: det bedste nummer på EP’en ”Horses, Despair”, som binder det hele perfekt sammen med sit lette trommespil og den underspillede guitar, der ætser sig igennem æteren.

Stilen er stadig umiskendelig folk rock med klare americana-inspirationer. Atli Brix lyder stadig som en mellemting mellem Tom Waits og Nick Cave, og Drowned Session formår stadig at lave noget dragende musik, der på en gang er dystert og dunkelt, men samtidig virker let til bens, grundet den dejlige banjo, der bærer numrene frem. Numrene er forholdsvist simpelt instrumenterede, men dybden der opnås er sjældent set lignende. Kort sagt, så males der altså med den helt brede pensel.

EP’en er blevet til på en efterskole, så vidt jeg har læst mig til, og den er indspillet på en dejlig måde, hvor man kan høre musikerne kommentere på sangene, imellem numrene. Det er langt fra stramt indspillet – der er noget tempo som cykler lidt op og ned, og nogle gange fornemmer man lidt småfejl. Men alt dette gør absolut intet, for sangene kan bære det. 

Det er overhovedet ikke fejlfrit, men hold da op, hvor er det velskrevet – jeg håber snart, at nogle bookere og pladeselskaber kan bringe Drowned Session ud til den brede befolkning – det fortjener de!!

Tracklist:
01: Everything Slowly Disappears
02: Stalingrad
03: Horses, Despair
04: Evening Waltz
05: The Goddess

Samlet spilletid: 17:25 

 

Læs mere...

Drowned Session - Conversation with Cora

For en del år siden anmeldte jeg det danske doom/death band Whelm. Nogle år senere anmeldte jeg en selvudgivet skive af bandet The Shallow Man, der gjorde sig inden for den akustiske folk/americana-genre. Nu sidder jeg så med en ny skive fra Drowned Session, der har fået titlen ”Conversation with Cora”. Fællesnævneren for alle disse bands er Atli Brix. Han har rykket sig fra at være growler/guitarist til nu at være sanger/crooner og banjospiller. En tjans han løser på allermest overbevisende maner.

Drowned Session er mørkt, sørgmodigt og meget stemningsmættet folk-musik. Det bevæger sig rundt i samme univers som Wovenhand og 16 Horsepower, og Atlis stemme nikker venligt i retning af Nick Cave. Det har dog andre elementer og fremstår derfor ikke som rip-off.

”Coversation with Cora” består af to sange på godt ni minutter. Dette er bestemt ikke meget at bedømme et band ud fra, men jeg kan med ro i stemmen erklære Drowned Session min støtte og give dem min varmeste anbefaling. Musikken er båret frem af mandolin og banjo. Nårh ja, og så den varme røst fra Atli, der giver musikken bund. Det er meget afdæmpet og her er ikke plads til dur-akkorder. I stedet synges her om kærlighed - måske den fortabte slags, og instrumenterne gør, at man som lytter føler sig hensat til et scenarie i den vilde vest. Måske en sofistikeret Tom Dooley…?

Spøg til side: Drowned Session er stilrent, modent og et givtigt bekendtskab. Selvom bandet startede som et soloprojekt, er det godt at se, at den moderne troubadour i sandhed stadig lever. Fang Atli eller hele Drowned Session live, hvis du har chancen. Jeg er ret sikker på, at det bliver en intimt og lun oplevelse, ligesom ”Conversation with Cora” er det. Behagelig skive. Ikke så meget der!

Tracklist:

01: Coversation with Cora

02: The Man Who Came Back

Total Spilletid: 8:52 Minutter

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed