fbpx

Altarage - Succumb

"Succumb” er det fjerde album fra de spanske metalekstremister fra Altarage, og det tredje af disse, der havner i min anmelderstak. Hvert møde har budt på mere og mere utilnærmelige numre, og denne gang har man nået et niveau, der får mig til at tvivle på, om man kan komme ret meget længere i dén retning.
Jeg har ofte brugt billedet af en mur af fræsende guitarer og smadrende trommer, når jeg har skullet beskrive et massivt lydbillede, men det er meget sjældent, at jeg er stødt på noget så ekstremt, som Altarage leverer denne gang. Muren er ikke bare bygget solidt; den er armeret med jernbeton, den er ekstra høj og dækket med pigtråd – alt sammen for at sikre, at det kun er de allermest udholdende, der overvinder opgaven, og alle andre holdes ude.
Musikken blæser afsted i meget højt tempo, og det hele præsenteres i en produktion, der rækker fra det grovkornede til det kaotiske – vokalen, som ofte er forvrænget, flyder sammen med musikken, og er komplet uforståelig.
Det er hårdt, bart, koldt og savner ethvert tilløb til menneskelig varme, ligesom der kun i meget begrænset omfang optræder noget, der kan kaldes melodi. Denne gennemførte eksekvering kunne være brugt til noget stærkt, men ender grimt og distancerende uden andet formål at være grimt. Det her er virkelig for de få, der søger det ekstreme. For os andre bliver det hurtigt enerverende, og jeg kender ingen, jeg vil kunne anbefale dette album til.

Tracklist:
1. Negative Arrival
2. Magno Evento
3. Maneuvre
4. Foregone
5. Drainage Mechanism
6. Watcher Witness
7. Fair Warning
8. Lavath
9. Forja
10. Inwards
11. Vour Concession
12. Devorador De Mundos
Samlet spilletid: 63:16

Læs mere...

Altarage - The Approaching Roar

Da jeg for to år siden anmeldte albummet ”Endinghent” fra spanske Altarage, måtte jeg konkludere, at bandets personlige, men ekstreme stil ikke var for det brede publikum. Om det stadig er tilfældet, giver det nye udspil, ”The Approaching Roar”, et bud på.
At svaret er et rungende JA, skal man ikke lytte længe for at konkludere – Altarage har på ingen måde sænket paraderne, snarere tværtimod. Det giver fra starten problemer med at rubricere indholdet: Når jeg angiver genren til at være en blanding af Death- og Black Metal, er det ikke forkert; begge dele findes i musikken. Men den indeholder også elementer af Sludge, men hvad skal jeg vælge? Jeg kunne også have valgt den nemme løsning og skrevet Ekstrem Metal, hvilket heller ikke er forkert, men som de andre bud ikke dækkende i sig selv; her skal der uddybes. Og alligevel må jeg starte i skuffen for klichéer, for den klassiske beskrivelse af musikken som ”En mur af Metal” har aldrig været mere spot-on, end den er her.

I de fleste numre afvikles musikken i højt tempo, men pga. en meget massiv lyd, hvor musikken og den growlende vokal fremstår som en enhed, får man fornemmelsen af noget massivt, som bevæger sig langsomt fremad. Der er ikke så meget som antydning af melodisk indhold, så musikken knuser alt på sin vej. En lille antydning af åbning høres i ”Urn”, men da nummeret starter med to et halvt minuts Drone anslag på en vildt forvrænget guitar, skifter Altarage bare til et andet ekstrem.

Man kan ikke sige at musikken er direkte dårlig, for i glimt er det ekstreme niveau ganske fascinerende. Men det kan ikke holde mig fanget ret lang tid ad gangen – nuancerne udviskes fuldstændigt, og det hele fremstår som en meget mørk tåge. Derfor er ”The Approaching Roar” ikke et album, jeg vender tilbage til.

Tracklist:
1. Sighting
2. Knowledge
3. Urn
4. Hieroglyphic Certainty
5. Cyclopean Clash
6. Inhabitant
7. Chaworos Sephelln
8. Werbuild
9. Engineer
Samlet spilletid: 42:32

Læs mere...

Altarage - Endinghent

Selv om øl er en virkelig gammel drik, er der alligevel inden for de senere år sket en rivende udvikling; situationen fra mine ungdomsår, hvor udvalget var begrænset og det var fint med en Tuborg, ville aldrig gå i dag. Fremkomsten af mikrobryggerier og en entusiastisk kultur har gjort, at man i dag kan få stort set alle smagsvarianter fra boblende hindbærsmag til den sorteste bryg. Hvorfor nu al den snak om øl? Jo, for da jeg stødte på ”Endinghent”, som er det andet album fra spanske Altarage, kom jeg hurtigt til at drage paralleller til øllens verden.

Bandets musik hører klart til i Black Metal kategorien, men det er ikke traditionelle virkemidler som blastbeats og fræsende tremoloanslag på guitarerne, der får mig til at placere den der. Musikken er en meget lukket affære, hvor billedet af en veritabel mur er meget passende. Det hele fremstår uden forsonende elementer, tværtimod krydres baggrundstæppet med skæve og hypnotisk gentagne melodistumper. Samtidig er vokalen af den komplet uforståelige slags, som nærmest har karakter af et instrument.

Det bringer mig tilbage til ølsammenligningen, for albummet minder mig om en af de ultrasorte typer, som almindeligt dødelige kun kan klare i små mængder, og derfor primært tiltaler en niche af entusiaster. På samme måde er ”Endinghent” for folk med en helt speciel musiksmag…

Tracklist:
1. Incessant Magma
2. Spearheaderon
3. Cataclysmic Triada
4. Fold Eksis
5. Rift
6. Orb Terrax
7. Weighteer
8. Barrier
Samlet spilletid: 36:41

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed