fbpx

Artillery - X

Romertallet X markerer, at dette er det tiende album fra Artillery - Et tal, som måske ikke imponerer hvis man ser på bandets lange historie, men mere end halvdelen er udgivet efter genstarten i 2007. Og ligesom for disse er produktionen også denne gang lagt i hænderne på Søren Andersen i Medley studiet.
Der lægges stærkt ud: Først med “The Devil’s Symphony”, som kombinerer hamrende Thrash Metal med virkelig stærke melodier, og der følges op med ”In Thrash we Trust”, som er en hyldest til genren med et elegant omkvæd, der leder tankerne tilbage til bandets gamle klassikere – sådan! Ved min første gennemlytning var der ikke så meget andet, der bed sig fast, og en kættersk tanke strejfede mig: Ville Artillery denne gang performe under niveau?
Nej, det er ikke tilfældet; der er bare nogle numre, der skal høres flere gange, før de sidder. Det gælder både for “In Your Mind” og det eftertænksomme “The Ghost Of Me”, der begge stille og roligt vokser, som man lærer dem at kende. Men også mere traditionelle tracks som ”Turn up the Rage” og det afsluttende ”Beggars In Black Suits” vinder ved nærmere bekendtskab.
At ”X” ikke blive husket som Artillerys bedste udspil, er lige meget; det er det et gennemsolidt udspil fra et band, der viser, at de har masser at byde på – X marks the spot!

Tracklist:
1 The Devil’s Symphony
2 In Thrash we Trust
3 Turn up The Rage
4 Silver Cross
5 In Your Mind
6 The Ghost of Me
7 Force of Indifference
8 Varg i Veum
9 Mors Ontologica
10 Eternal Night
11 Beggars In Black Suits
Samlet spilletid: 45:44

Læs mere...

The 69 Eyes – X

Det er efterhånden over 20 år siden de Finske ”goth rockers” sendte deres første skive på gaden. Gennem årene har deres lyd ændret sig lidt fra den rå rock ’n’ roll lyd, til den mere fine, lidt dystre gotiske lyd. På deres nye album ”X” er den rå lyd tilbage og det klæder virkelig de gode gamle Helsinki Vampires, som bandet også kalder sig selv.

Efter to lidt rodede albums - ”Devils” og ”Angels” – har bandet nu virkelig fået lavet en plade, der lyder hel og fuldendt. Tag ikke fejl, det er stadig den samme opskrift som gamle fans vil genkende; teksterne oser af poesi og melankoli og melodierne er simple, men super fængende.

Numre som ”Tonight”, ”Black” og ”I Love The Darkness In You” hælder imod klassisk rocktoner og er bygget op omkring gode riffs og simple omkvæd. To af albummets absolutte perler, er ”Red” og ”If You Love Me the Morning After”, der på samme tid tager en tilbage til bandets gotiske dage med deres lettere melankolske udtryk, og samtidig virker det nyt og langt mere modent, end tidligere. Dette er et superlækkert rock album, der uden tvivl kan skaffe bandet mange nye fans, samtidig med at de giver gamle fans noget de vil elske.

 

Track list:

01. Love Runs Away
02. Tonight
03. Black
04. If You Love Me The Morning After
05. Red
06. I Love The Darkness In You
07. Borderline
08. I'm Ready
09. I know What You Did Last Summer
10. When A Love Comes To An End

Læs mere...

The 69 Eyes - x

Titlen lyver ikke – ”X” er virkelig det tiende album fra The 69 Eyes. Her er det ikke i sig selv overraskende at nå op på antallet, bandet har trods alt eksisteret i mere end 20 år. Men når man tager den omfattende turnevirksomhed og DVD udgivelser med billedet, aftvinger det alligevel en vis respekt.
Lige som HIM kommer The 69 Eyes fra Finland, men det er ikke det eneste fællestræk. Således er det de samme typer af klaver- og guitarmelodier, der præger musikken fra begge bands, ligesom produktionerne også ligner hinanden en hel del. Begge steder er numrene udstyret med pop-venlige omkvæd, men The 69 Eyes er ikke helt så dystre som landsmændene.
I starten af ”X” er der pænt gang i guitarerne, så ”Love Runs Away”, ”Tonight” og ”Black” fremstår som et triumvirat af Goth numre, som vil være guf for de teenagepiger, der er vokset fra kunstprodukter som Justin Bieber, og er klar til at rykke et par musikalske klasser op. Efterhånden som albummet skrider frem bliver numrene mere udvandede, og Jyrki 69 træder mere frem som crooner end som Rocksanger. Den rolle klarer han også fint, men den tyndbenede musik lyder mere som Big Fat Snake end godt er. Derfor får ”X” skåret toppen af bedømmelsen, selv om det i sine bedste numre er rigtig stærkt.

Tracklist:
1- Love Runs Away
2- Tonight
3- Black
4- If You Love Me The Morning After
5- Red
6- I Love The Darkness In You
7- Borderline
8 - I´m Ready
9 - I Know What You Did Last Summer
10 - When A Love Comes To An End

Samlet spilletid: 41:10

 

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed