fbpx

Pressure Cracks - This is Called Survival

Med knap tre år på bagen er Pressure Cracks er et relativt nyt navn på Hardcore scenen i Californien, og de markerer starten på et nyt årti med udsendelse af EP’en ”This is Called Survival”. Bandets medlemmer er aktive i diverse andre bands, med sangeren Jason Butler (kendt fra bl.a. Fever 333) som det mest prominente navn.
At denne status er ikke kommer ud af det blå, viser Butler allerede i åbningsnummeret. Her sætter hans skrigende og virkelig vrede vokal trumf på musikken, som i sig selv har masser af energi. Samtidig skabes en fin kontrast hertil via sekvenser, hvor en stemme opremser statistikker om det amerikanske retssystem.
I det efterfølgende ”Ready For You” får tempoet lige et hak opad, men ellers byder nummeret ikke på andet en standard Hardcore – udtrykket varieres ikke meget… Det gør det egentlig heller ikke i de to sidste numre, men både ”Shhh” og ”Big T Youth” scorer alligevel point på deres energiske drive – det er nærmest umuligt ikke at lade sig rive med, når Pressure Cracks fyrer den af, og det bare går derudaf. Hos mig skaber det helt automatisk billeder af en frådende moshpit, hvilket er meget positivt – på den måde ender mit første møde med Pressure Cracks som en god oplevelse, der gerne gentages.

Tracklist:
1. Like Father Like None
2. Ready For You
3. Shhh
4. Big T Youth
Samlet spilletid: 12:15

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed