fbpx

Zakk Sabbath - Vertigo

Black Sabbath tribute bands findes der rigtig mange af, alle med det formål at hylde mestrene, men når tribute bandet selv består af kendte musikere, tager man det lige en tand længere. Det gælder for Zakk Sabbath, hvor sangeren og guitaristen Zakk Wylde samt bassisten Blasko endda spiller med Ozzy, og hvor trommeslageren Joey Castillo er kendt fra bl.a. Queens of the Stoneage. De tre har valgt at markere 50 året for udgivelse af Black Sabbath’ første album med en genindspilning af USA-versionen (dog uden ”Evil Woman”).
Også uden dette hit formår de tre at skabe den helt rigtige stemning, og ideen med at holde det hele old school passer fint ind. Wyldes vokal er generelt mikset, så han ligger MEGET tæt på Ozzy selv, og hvis man ikke lige koncentrerer sig om at lytte, kunne man nemt tro, at der var tale om en indspilning med Sabbath selv. Lytter man efter, så afslører den lidt mere nuancerede produktion, at vi har at gøre med en udgivelse fra 2020.
Som med vokalen ligger også musikken meget tæt på originalen; de mest markante forskelle leverer Wylde, når han ikke kan lade være med lige at trække en solo lidt ud eller få guitaren til at hvine lidt ekstra.
Så hvis det gælder om at lyde som originalen, har Zakk Sabbath løst opgaven til topkarakter. Det synes jeg ikke helt er nok, specielt fra etablerede navne som de tre i spil her – der burde have været plads til at kunne sætte et personligt præg på numrene uden, kompromittere deres grundide. Som det er nu, giver albummet mig i højere grad lyst til at høre den 50 år gamle skive.

Tracklist:
1) Black Sabbath
2) The Wizard
3) Wasp / Behind the Wall of Sleep / N.I.B
4) Wicked World
5) A Bit of Finger / Sleeping Village / Warning
Samlet spilletid: 41:37

Læs mere...

Black Sabbath udgiver bag scenen video for artworket til ”13”

De engelske metal legender Black Sabbath som er på trapperne med deres nye album “13”, det første album siden ”Forbidden” fra 1995, har netop udgivet en lille bag scenen videooptagelser af tilblivelsen af ​​cover artworket til albummet. Videoen kan ses her

”13” udkommer den 10. juni via Vertigo/Universal Music, dette vil være det første album i 35 år, hvor sangeren Ozzy Osbourne igen er sammen med både bassisten Geezer Butler og guitaristen Tony Iommi. Trommerne er indspillet af Rage Against The Machine trommeslageren Brad Wilk, efter gruppens originale trommeslager Bill Ward valgte ikke at tage del i genforeningen.

                                                  

Ozzy har sagt følgende om det nye album:

"The album is mindblowing, [that's] how good it is. I'm so over the moon about the way the album turned out. We wrote 16 songs … and I put it on my CD player, expecting me to be unhappy with the end result, but this big grin came on my face and my hair on the back on my neck [stood up] … It's better than my wildest dreams; it's so good."

"People have been quoting me that this album was quite possibly the most important album of my career. What I meant by that is I didn't want it to sound like a follow-up to 'Never Say Die!', 'cause that was when we were dying out within the band."

 

Artworket til “13” kan ses nedenfor, samt et klip af en ny sang i YouTube klippet nedenfor.

 

Albummet vil kunne fås i følgende formater:

”Pre-order options:

* Standard CD album

* Deluxe double CD album in a deluxe soft-pack (includes a second disc of exclusive bonus audio material)

* Vinyl: a 12-inch heavyweight (180g) vinyl album in a gatefold sleeve

* Super Deluxe Box Set: a limited-edition 12-inch clamshell box set which contains: deluxe double CD album, 12-inch heavyweight (180g) vinyl album in a gatefold sleeve, exclusive DVD containing "Black Sabbath - The Reunion" documentary, plus five behind-the-scenes videos, download card containing exclusive track-by-track interview with BLACK SABBATH, "13" exclusive photographic prints and handwritten album lyrics.”

 

"13" track liste:
01. End Of The Beginning (8:05)
02. God Is Dead? (8:52)
03. Loner (4:59)
04. Zeitgeist (4:37)
05. Age Of Reason (7:01)
06. Live Forever (4:46)
07. Damaged Soul (7:51)
08. Dear Father (7:20)

Deluxe-edition bonus tracks:
09. Methademic (5:57)
10. Peace Of Mind (3:40)
11. Pariah (5:34)

 

Black Sabbath 13 Album Artwork Reveal (Album Available June 2013)

Læs mere...

Koldbrann - Vertigo

Allerede inden jeg havde hørt den første tone fra ”Vertigo”, var jeg sikker på at skulle møde et band med sans for fede titler: Ikke bare er bandnavnet virkelig sejt, men også titlerne på de første to albums fra Koldbrann, “Nekrotisk Inkvisition” og “Moribund” ligger i samme klasse. Et blik på tracklisten for dette album afslørede, at nordmændene ikke har mistet evnen til at finde på mere af den slags, hvilket kun skærpede min nysgerrighed.
Men hvad er det så for et album? Ja, det er nok ikke den store surprise at indholdet er Black Metal; men ovenstående intro kan det snart ikke være andet. Ikke overraskende peger stilen tilbage mod den klassiske udgave, ikke noget med symfoniske opsætninger eller andre fremmedelementer her – Koldbrann koncentrerer sig om Svart Metal – punktum. Heldigvis er det kun det stilmæssige, som er klassisk, for produktionen er langt fra tidligere tiders dogme om, at jo ringere lyd, des bedre. Produktionen er rigtig god, så alle detaljer i numrene når frem til lytteren. Og godt det samme, for indholdet er værd at lytte til; anført af hovedmanden Mannevonds helt klassisk rallende vokal gør Koldbrann en rigtig go’ figur. Musikken er fint afbalanceret, så der er blevet plads til det vildt eksplosive, men hovedsageligt er det de mere seje og endda lidt gyngende stilelementer, der dominerer. Det gør ”Vertigo” til en stærk repræsentant for den Sorte Metal, og Koldbrann får vist, at de kan andet og mere end bare finde på navne og titler.

Tracklist:
1. IntroVertigo
2. Totalt Sjelelig Bankerott
3. Hjertets Holodomor
4. Drammen
5. Stolichnaya Smert
6. Terminal Transnistrii
7. Phantom Kosmonaut
8. Goat Lodge
9. I Eklipsens Skimmer
10. Sans Soleil
11. Inertia Corridors

Samlet spilletid: 48:06

Læs mere...

Volbeat i studiet

De danske rock n’ roller i Volbeat har meddelt at bandet fortiden er i studiet for at arbejde på deres kommende album som hedder “Outlaw Gentlemen & Shady Ladies” og vil udkomme I foråret 2013 via Vertigo/Universal Music. Bandet har skrevet følgende:

“Producer Rob Caggiano will be joining producer and mixing veteran Jacob Hansen to helm the forthcoming Volbeat record entitled “Outlaw Gentlemen & Shady Ladies”. Rob Caggiano’s producer credits include The Damned Things, Bleeding Through and Anthrax among others. Volbeat are currently in the studio with a tentative album release scheduled for spring of 2013. Frontman Michael Poulsen reveals; “We’re back in the studio, this time breaking some of our old habits and this sometimes means leaving our comfort zone. We are recording in a new environment, producing with a new set up breaking new sonic ground and it’s exciting! Together with our long time collaborator Jacob Hansen we also have the honor of having producer Rob Caggiano on board in the producer’s seat. Expect lots of surprises and some of our most rocking heavy songs to date. We feel more than ever that we are taking the Volbeat sound to another level without changing what we’re all about. Can’t wait for it to get out there!

"Outlaw Gentlemen & Shady Ladies" will be released world wide this spring on Vertigo/Universal Music”

Læs mere...

Metallica - The Videos 1989 - 2004

Som bekendt lavede Metallica deres første musikvideo med nummeret ”One” fra skiven ”…And Justice For All”. Det er da også den der lægges ud med på denne dvd. Endvidere er de næste 5 numre fra deres selvbetitlede album, som blev omdøbt af stort set alle til ”The Black Album”, og disse numre er de rene klassikere i min bog!!

Dernæst følger 7 skæringer fra, i mine øjne, Metallica’s dårligste periode ”Load” og ”Reload” – jeg kan simpelthen ikke forstå dette stilskift samt sort neglelak osv…føj!! Nå, men nok om det, disse 7 numre keder mig bravt, og har altid gjort det. De næste 4 videoer er fra henholdsvis ”Garage Inc.”, ”S&M” samt soundtracket til filmen M:I-2, som igen er lidt mere Metallica som vi kender dem.

De sidste 4 videoer består af numre fra ”St. Anger”, som er en langt bedre skive end både ”Load” og Reload”, men til gengæld syntes jeg ikke, at det er en ærlig plade, da jeg mangler nogle klasse-soloer og fede harmonier, som vi alle ved at Metallica kan lave. Den bedste video af de 4 er ”St. Anger”, som er filmet i San Quentin fængslet – puha, godt man ikke sidder inde bag tremmer der!!

Ekstra materialet består af videoen ”2 Of One ”, som også i sin tid kunne fås på vhs, hvor Lars Ulrich sidder og forklarer hvorfor man lavede en lang og en kort (jammin’version) af nummeret ”One”. Samtidig får man så her den korte version af ”One” plus ”The Unforgiven” (theatrical version), som på ingen måde gør den bedre, tværtimod. Til allersidst forefindes der så en trailer til filmen ”Some Kind Of Monster”

Alt i alt en ok opsamling af bandets videoer med dolby digital 5.1 lyd, som godt kan retfærdiggøre et køb, hvis man er inkarneret fan af Metallica, men mit noget negative indtryk af både ”Load”, ”Reload” og ”St. Anger” gør, at den får den noget middelmådige karakter.

Tracklist:
01. One
02. Enter Sandman
03. The Unforgiven
04. Nothing Else Matters
05. Wherever I May Roam
06. Sad But True
07. Until It Sleeps
08. Hero Of The Day
09. Mama Said
10. King Nothing
11. The Memory Remains
12. The Unforgiven II
13. Fuel
14. Turn The Page
15. Whiskey In The Jar
16. No Leaf Clover
17. I Disappear
18. St. Anger
19. Frantic
20. The Unnamed Feeling
21. Some Kind Of Monster
22. Introduction
23. One (jammin’ version)
24. The Unforgiven (theatrical version)
25. Metallica: Some Kind Of Monster (film trailer)

Samlet spilletid: 141 min.


Revolution Music vil gerne takke Universal Music for tilsending af dette album.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed