fbpx

Withered - Verloren

Fem år er der gået siden det seneste album fra Withered; en periode, hvor Dan Caycedo og Rafay Nabeel er kommet til som nye medlemmer på hhv. guitar og bas. Som på forgængeren ”Grief Relic” har bandet også denne gang selv stået for produktionen.
Jeg var lidt spændt på, om tilgang af nye medlemmer ville ændre den uvenlige fremtoning, jeg tidligere har hørt fra bandet, men jeg skulle ikke lytte længe for at kunne fastslå, at det ikke er tilfældet. Withered fastholder deres utilnærmelige stil, som baserer sig på Death Metal, men også betjener sig af elementer hentet i Doom og Black Metal. Det hele flettes sammen af en vokal, der både klarer growl, hvæsen og endda ren sang. På papiret er disse elementer et godt udgangspunkt for Metal efter min smag, men i Withereds tilfælde går kabalen ikke op. Det skyldes primært måden, man sammensætter numre på: Hvor tracks som ”The Predation” og ”Dissolve” forløber nogenlunde lineært, er de fleste andre usammenhængende med underlige afbræk, der ødelægger ethvert tilløb til at bringe drive ind i numrene. Det bliver hurtigt småkedeligt at lytte til, og det er ikke fordi der mangler energi – Withered fyrer den af i passager med højt tempo, men det lykkes kun få steder at få tingene til at flytte sig for alvor. Derfor skuffer albummet, og jeg må lange en karakter fra de nederste hylder til amerikanerne.

Tracklist:
1. By tooth in tongue
2. The Predation
3. Dissolve
4. Casting In Wait
5. Passing Through…
6. …The Long Hurt
7. Verloren
8. From Ashen Shores
Samlet spilletid: 44:41

 

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed