fbpx

Soilwork - Verkligheten

Melodisk Dødsmetal har meget længe været en svensk paradedisciplin, og Soilwork har været et af de markante navne siden starten i 1990’erne. I dag, hvor bandet udsender sit studiealbum nummer elleve, er der kun sangeren Björn “Speed” Strid tilbage fra det originale line up, men Soilwork har fået et dansk islæt, idet Bastian Thusgaard har overtaget Dirk Verbeurens plads bag trommerne.

Numrene på ”Verkligheten” følger en opbygning, hvor der lægges hårdt ud med masser af power, for så at slå over i mere melodiske og blidere toner. Det betyder, at numre som ”Arrival” og ”When The Universe Spoke” starter som lyn og torden med enorm energi, mens ”Full Moon Shoals” har lækkert groove og spændende rytmer, og ”Stålfågel” trækker synthesizeren frem til guitarerne. Fælles for numrene er, at det voldsomme hurtigt afløses af anderledes blide toner.

Det virker næsten som om bandet bliver forskrækket over, hvor fedt det kører, og derfor skynder sig at kompensere ved at lade det melodiske tage over. Det koster naturligt energi, og gør oplevelsen mindre intens, hvilket virkelig irriterer mig – den melodiske side af sagen er som oftest udmærket, men hvorfor ikke fortsætte når tingene kører godt? Her er det selvfølgelig positivt at råde over så varieret en sanger som Strid, som klarer de vildeste brøl og de rene passager lige overbevisende og med samme lethed. Alligevel sidder jeg tilbage med en følelse af, at Soilwork kunne have fået meget mere ud af deres materiale …

Tracklist:
01. Verkligheten
02. Arrival
03. Bleeder Despoiler
04. Full Moon Shoals
05. The Nurturing Glance
06. When The Universe Spoke
07. Stålfågel
08. The Wolves Are Back In Town
09. Witan
10. The Ageless Whisper
11. Needles And Kin
12. You Aquiver
Samlet spilletid: 50:17

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed