fbpx

Venom - Storm The Gates

Da jeg sidste år anmeldte albummet ”Ave” fra Venom Inc, måtte jeg konstatere, at heller ikke den udgave af det klassiske band faldt i min smag. Nu kan jeg efterprøve, om det også gælder for den anden version af Venom – den med Cronos i front – i forbindelse med bandets nyeste album, ”Storm The Gates”.

Som det har været gældende i efterhånden ti år, har hovedmanden Rage og Dante med, og i fællesskab fortsætter de Venoms beskidte stil, som trods anti-religiøse tekster er mere Thrash- og Death end Black Metal. Numrene domineres af Cronos’ raspende vokal og hans fyldige bulldozer bas, og det hele indrammes af en noget grynet og garageagtig produktion – helt som man forventer det.

Det hele starter overraskende godt, for både ”Bring Out Your Dead” og ”Notorious” har stærke melodier og masser af power – et niveau som ”100 Miles to Hell” sætter trumf på med endnu mere sejtrækkende guitar. Her ville jeg gerne kunne skrive, at Venom denne gang overrasker ved at fortsætte den seje stil, men det kan jeg desværre ikke; af de resterende numre er det kun ”We the Loud”, som gør sig positivt bemærket. De andre tracks er voldsomme, men mangler kvaliteter, og er derfor hurtigt glemt. Og når der åbnes for alle sluser, som det sker i ”The Mighty Have Fallen ” og ”Over My Dead Body”, ender det som hovedet-under-armen-og-uden-retning-Metal.

Så nej, heller ikke denne omgang Venom rammer plet hos mig; jeg må nok erkende, at jeg aldrig bliver die hard Venom fan.

Tracklist:
1 Bring Out Your Dead
2 Notorious
3 I Dark Lord
4 100 Miles to Hell
5 Dark Night (Of the Soul)
6 Beaten to a Pulp
7 Destroyer
8 The Mighty Have Fallen
9 Over My Dead Body
10 Suffering Dictates
11 We the Loud
12 Immortal
13 Storm the Gates
Samlet spilletid: 53:10

Læs mere...

Venom Inc, Suffocation mfl - Voxhall

En utrolig barsk kulde havde ramt landet, men i aften skulle vi stirre dybt ind i ondskabens øjne. Venom Inc der består af to af de originale fra Venom. Med sig havde de Suffocation, Nervosa og Aeternam. Der var ikke den største menneskemængde at finde på Voxhall i aften, men alligevel var der mødt en mellemstor men dedikeret fanskare op for at høre noget fed hegn. Udover de ovennævnte bands, så var Survive fra Japan også lige blevet hevet ind som ekstra opvarmning.

Survive
Jeg lærte Survive at kende tilbage i 2013, hvor de spillede et fedt set med masser af energi. De var nemlig det eneste band på festivalen der havde rejst så langt for en enkelt koncert. Spilleglæden var total smittende, og deres energi var for vanvittig. Vi spoler lige frem til 2018, hvor det nøjagtige samme band står på scenen og mit håb om genskabelsen af den samme koncert blev knust indenfor 30 sekunder. Bandet spillede absurd utight, og de virkede utrolig usikre på sig selv. Halvvejs inde i sættet blev den utrolig dårlige "skønsang" for meget at lytte til. Utrolig dårlig start på aftenen, og resten kan kun godt blive bedre.

Karakter
1 ud af 6

Aeternam

Efter den store fiasko som Survive leverede, var det blevet tid til opvarmningsband nummer to. Aeternam er et band jeg ikke har stiftet bekendtskab til, og de er blevet beskrevet som symfonisk ekstremt metal med mellemøstlige inspirationer. Bandets havde alt det som det første band manglede. Bandets teknikalitet var et show i sig selv, og her åbnede publikum sig lidt mere op i forhold til det første band. Kompositionerne var velskrevet og storslåede, specielt under visse øjeblikke hvor det var operapassager i baggrunden, hvilket passede perfekt. Jeg har måske den ene kritik, at når bassisten synger back up vokal, er det måske smart at skrue højere op. Det virkede lidt til at forsangeren havde et vokalstykke mere over PA'en når han sang rent, hvilket virkede lidt kikset i mine øjne. Aeternam leverede en god opvarmning som det første band ikke leverede, også selvom der var et par ting som trak ned, så var det en ganske udmærket opvarmning.

Karakter
3½ ud af 6

Nervosa

Nu var det blevet tid til noget helt andet, faktisk helt andet da næste band kun har kvindelige medlemmer. Nervosa fra Brasilien var klar til at spille op til dans, og nu var der ikke kun et par mennesker i salen, men nu var der faktisk en menneskemængde inde i salen. I forhold til de to førnævnte bands, så er de også helt anderledes, da dødsmetal var nu blevet udskiftet med hårdkogt Thrash af den baske skuffe. Bandet skabte en fest i salen, og det var langt mere voldsomt end de tidligere opvarmningsbands. Bassist/forsanger Fernanda Lira stirrede skræmmende ind i øjnene på publikum, imens hun skreg sig igennem sange om verdens undergang. Det virkede faktisk utrolig oprigtigt og faktisk en anelse skræmmende når man så hende oppe på scenen. Intensiteten var ikke noget at tage fejl af, og spilleglæden var over det hele. Disse kvinder formåede at levere en fest, og fik publikum med på festen. Uden tvivl et navn jeg skal holde øje med i fremtiden.

Karakter
4 ud af 6

Suffocation

Aftenens højdepunkt for mit vedkommende var Suffocation. Dødsmetal bandet gik på til tonerne af Thrones Of Blood, og standarden var allerede sat meget højt. Originale forsanger Frank Mullen har siden ikke været med på de længere tours, og hans plads har været fyldt af sangere såsom Bill Robinson (Decrepit Birth) og John Gallagher (Dying Fetus). Begge to fra prominente dødsmetal bands, men på denne tour var det Ricky Meyers fra Disgorge som sanger, og det var absolut ikke et dårligt valg. Bandet spillede utrolig tight, og selvom de virkede lidt trætte, så gav de den stadig gas. Fantastiske sange som Funeral Inception, Pierced From Within og Effigy Of The Forgotten. Selvom de gode klassikere altid holder, så var de nyere numre som As Grace Descends og Clarity Through Deprivation lige så godt taget imod af publikum som de nyere materiale. Der var ikke tid til særlig meget snak imellem numrene, måske lige engang imellem spurte Meyers om vi ville have mere og tak for at vi gad at møde op. Mit personlige højdepunkt var Catatonia, hvilket også er det første Suffocation nummer der blev skrevet tilbage i sin tid. Infecting The Crybts satte et fantastisk punktum for en fuldstændig fantastisk koncert. Suffocation leverede varen fuldstændig, og jeg skriver min anmeldelse i smerter. Tak for denne gang, Suffocation!

Karakter
6 ud af 6

Venom Inc

Nu var det blevet tid til aftenens sidste navn. Venom er ofte betragtet som et af de bands, der var med til at starte Black Metal på verdensplan. Dog hedder de Venom Inc, men alligevel har vi to af de originale medlemmer fra det oprindelige band. Bandet gik i gang med at spille, og publikum virkede tændte, med en blandet sætliste der spredte sig over begge bands bagkataloger. Oprindelige trommeslager Abaddon var hjemme pga af en familierelateret situation, så havde de en stand-in trommeslager. Det var ret fedt da de spillede Venom klassikeren Welcome To Hell, men alligevel her følte jeg lidt at det blev lidt halv kedeligt. Selvom spilleglæden var til stede, og de gamle hits også gik direkte ind hos de forreste rækker, så synes jeg at det blev en anelse kedeligt i længden. Vi fik selvfølgelig nogle sjove historier og anekdoter imellem numrene. Et af genrens største sange Black Metal blev spillet til sidst,og folk gik tilfredse hjem. Venom Inc gav deres fans som de ville have. Tre mænd på scenen der spiller deres version af hvordan Metal skal lyde- En ganske udmærket afslutning på en lang aften. Måske lidt ensformigt for min smag, men så forskellige er vi alle jo.

Karakter
3 ud af 6

Læs mere...

Venom - From The Very Depths

Selv om deres musikalske stilarter ligger et stykke fra hinanden, er der mange lighedspunkter mellem Venom og Motorhead: Begge bands har været fremme siden 1970’erne, de har begge stort set fastholdt samme stil gennem alle årene, og begge har meget loyale fans. Venom har endda lagt navn til en genre, for selv om det primært er de sataniske tekster, der passer til den nutidige opfattelse af den, har albummet ”Black Metal” sat sine spor. Men det er længe siden, og i dag er kun Cronos tilbage fra det oprindelige line-up. Spørgsmålet er derfor: Hvor meget Venom ligger der bag navnet i 2015?

En hel del, for selv med to nyere folk til at flankere Cronos holdes der fast ved den beskidte form for Metal, der har været bandets varemærke. ”The Death of Rock n Roll” giver et godt billede med sine thrashede rytmer og buldrende bas. Det er meget ligetil – ikke så meget pis der. ”Long Haired Punks” byder på noget i samme stil, og har også lighedspunkter med førnævnte Motorhead.

I bund og grund lyder Venom meget som de gjorde i 1982, men hvor deres aggressive og upolerede stil dengang var chokerende, giver den i dag ingen løftede øjenbryn – verden har flyttet sig, og det har de musikalske grænser også. Derfor skal ”From The Very Depths” bedømmes på musikken alene, og her er der kun få virkelige højdepunkter. Derfor kommer albummet fra denne anmeldelse med et Okay – men ikke meget mere.

Tracklist:

1. Eruptus
2. From the Very Depths
3. The Death of Rock'n'Roll
4. Smoke
5. Temptation
6. Long Haired Punks
7. Stigmata Satanas
8. Crucified
9. Evil Law
10. Grinding Teeth
11. Ouverture
12. Mephistopheles
13. Wings of Valkyrie
14. Rise
Samlet spilletid: 51:51

 

Læs mere...

Venom - Hell

Ærlig snak. Nu er det meget længe siden, jeg har beskæftiget mig med Venom, idet jeg syntes at bandet tog en lidt forkert - og måske for poppet retning, om man vil - efter "At War With Satan" fra 1983. Bandet er jo som bekendt forfædre til alverdens black metal bands den dag idag, og albums som "Welcome To Hell" fra 1981 og efterfølgeren "Black Metal", som udkom året efter, kan man vel næppe være bekendt andet end at kalde for banebrydende albums. Så dermed er det vel ikke at tage munden for fuld at kalde trioen for sande legender?

Set i lyset af min meget lille interesse for bandet i disse mange år er det jo ikke så underligt, at jeg ikke har fulgt med, så anmeldelsen af bandets nyeste opus med titlen "Hell"er måske lidt farvet, men hva'...? Det går nok.

Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg havde forventet. Nok ikke det helt store hvilket hurtigt skulle vise sig at holde stik. Lydbilledet er nøjagtigt som jeg husker det fra de gode gamle dage - masser af bas, alt for lidt guitar og buldre-trommer - jo jo, det er Venom, det her. Desværre er der ikke meget at komme efter på "Hell". Der lægges ud med nummeret "Straight To Hell", som jeg nok vil betegne som skivens bedste med et udmærket omkvæd. Herefter går det desværre støt ned ad bakke og helheden kan vel nærmest kaldes et meget idéforladt Venom, som mest af alt minder om en blanding af rock 'n' roll og tidlig black metal. De eneste andre numre, som jeg finder interessante, er "Fall From Grace" og "Armageddon", mens man må sige, at nummeret "Kill The Music" er decideret dårligt.

Måske er jeg blevet for gammel eller hvad ved jeg, men min interesse for Venom er bestemt ikke blevet større efter at have lyttet "Hell" til ende, legender eller ej.

Tracklist:
01. Straight To Hell
02. The Power And The Glory
03. Hand Of God
04. Fall From Grace
05. Hell
06. Evil Perfection
07. Stab U In The Back
08. Armageddon
09. Kill The Music
10. Evilution Devilution
11. Blood Sky
12. USA For Satan
13. Dirge/The Awakening

Samlet spilletid: 55:50

Læs mere...

Venom - Metal Black

Her er så et firser metal band der har udgivet en ny cd... Og det er ikke fordi at det plejer og lykkedes videre succesfuldt med sådan noget (efter min mening), men her er der faktisk en plade hvorpå det har kunnet lade sig gøre. De har taget deres egen firser lyd og poleret den direkte ind i år 2006. Og med et ret vellykket resultat efter min mening.

Der står i bandets eget presse materiale (hvilket jo så gør at oplysningerne skal tages med et gran salt) at de er forfædre/opfinderne af black metal... Hmm... Det er i hvert fald en meget old school Black metal lyd der her bliver hentydet til, for hvis man kigger på noget af det black metal der kommer frem i dag... Så er det her vel en tur i parken sammenlignet med det helvede man i dag kan finde på en cd. Dette skal ikke forstås som om at pladen er blød eller noget andet, det skal bare forstås som om at jeg mere opfanger et Rocket udtryk i musikken end jeg opfanger den direkte ondskab.

Musikken er velspillet allerede fra starten af og de har en meget "beskidt/rocket" lyd. Man kan også godt høre at producerne har pillet lidt ved lyden for at opnå et lidt mere beskidt helheds billede af musikken. Men det er også okay.. for det virker.

Jeg har valgt at give pladen 4 ud af 6. Det får den fordi at det er et godt album, men jeg mangler lige de sidste musikalske overraskelser som ville fange mig helt.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed