fbpx

Velvet Viper - Cosmic Healer

At gendannelsen i 2017 er alvorligt ment, viser Velvet Viper ved at udsende endnu et album – ”Cosmic Healer” er det tredje i rækken i den nye æra. Det nye line-up er bibeholdt, ligesom det igen er Massacre Records, der står bag udgivelsen.
Indholdsmæssigt er tingene også som de plejer; stilen er traditionel Power Metal, hvor tekstuniverset behandler temaer som heltemodig kamp, sammenhold og religiøse myter. Det hele fremføres sikkert, ligesom produktionen er udmærket. Når man lytter ”Cosmic Healer” igennem, er man ikke i tvivl om, at Jutta Weinhold styrer begivenhederne; numrene er lagt an på at bringe hendes vokal i centrum. For hendes fans er det sikkert glimrende, men jeg bliver hurtigt mæt af hendes performance, som jeg finder lidt for højtidelig – selv i Power Metal sammenhæng.
Det ville betyde mindre, hvis materialet var i topklasse, men det er det ikke! Generelt mangler numrene bid og spænding, og der bruges for meget tid på kendte elementer. Weinholds teatralske vokal proklamerer noget ophøjet, som numrene ikke kan indfri; de er derfor hurtigt glemt igen. Men to af dem fortjener at blive fremhævet: ”Holy Snake Mother”, hvor den forvrængede støttevokal giver forandring, og ”Osiris”, som er et rigtig stærkt nummer med kant og et meget fængende omkvæd. Men resten er stangvare, og spørgsmålet er, om ikke Velvet Viper bør bruge lidt mere tid på skriveprocessen, inden de går i studiet næste gang.

Tracklist:
1. Sword Sister
2. Let Metal Be Your Master
3. Cosmic Healer
4. Holy Snake Mother
5. Voice Of An Anarchist
6. Sassenach
7. Osiris
8. On The Prowl
9. Long Shadows
10. Darkness Of Senses
11. Götterdämmerung (Acoustic Version)

Samlet spilletid: 49:58

Læs mere...

Velvet Viper - The Pale Man Is Holding A Broken Heart

I sin originale udgave var Velvet Viper aktive i starten af 1990’erne, og udsendte 2 albums. Så blev bandet opløst, og energien blev rettet mod andre musikalske projekter. Lige indtil sangerinden Jutta Weinhold samlede nye, unge musikere om sig til en gendannelse af bandet. Det førte først til albummet "Respice Finem“ i 2018, som nu får følgeskab af “The Pale Man Is Holding A Broken Heart”. Her mærker man hurtigt, at der ikke er tale om et band med ligeværdige medlemmer. Reelt er der tale om Weinhold med et backingband, for hendes kraftfulde vokal er trukket langt frem, og overskygger totalt de øvrige medlemmer.
At hun også fortjener den ekstra opmærksomhed, viser hun allerede i ”Götterdämmerung”, som fremføres med en højtideligt på grænsen til det morsomme, men som passer godt til helheden og vinder ved flere gennemlytninger.
Herfra går det kvalitetsmæssigt stille og roligt nedad bakke, selvom der behandles andre historiske temaer som nordisk mytologi (”One Eyed Ruler”) og historie fra Bibelen (”Samson And Delilah”). Musikken er nemlig Heavy Metal, som er opbygget helt efter kendte principper, og ikke byder på nogen som helst overraskelser. Desværre er kvaliteten ikke imponerende, hverken i melodier eller de ind imellem naive tekster. Derfor er det primært Weinholds vokal, der sikrer 3 stjerner til Velvet Viper.

Tracklist:
1. Things Behind
2. Götterdämmerung
3. All By Yourself
4. One Eyed Ruler
5. Samson And Delilah
6. Confuse and Satisfy
7. Something Is Rotten
8. Keep Your Head Up
9. Hide Your Fire
10. The Wheel Has Come Full Circle
11. One Day
Samlet spilletid: 52:01

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed