fbpx

Dawn of Demise - Into the Depths of Veracity

Så er der nyt fra Jyllands tungeste Dødsmetalband, og i forbindelse med at ”Into the Depths of Veracity” er på gaden, vil jeg sætte lidt tal på: Albummet er det femte fra Dawn of Demise, det tredje udsendt på Unique Leader Records og det andet med den nuværende besætning, som derfor må regnes for sammenspillet.

Og det må man sige, at den er, for i vanlig stil leverer bandet en rigtig stramt spillet omgang Death Metal; her sidder hvert eneste anslag virkelig i skabet uanset om tempoet er skruet op, eller vi befinder os i en af de tunge sekvenser. Det hele hjælpes også godt på vej af en super god produktion, som bare har hul igennem – især stortrommerne er klare og kraftfulde, når de aktiveres – og det gør de ofte og hurtigt, hvilket er et stort plus i min bog!

Til gengæld er musikken sværere at komme ind på livet af denne gang; den fremstår flere steder lidt ensidig og lukket, hvilket krævede en del gennemlytninger at få åbnet. At de forskellige guitarsoli er overraskende melodiske, hjælper kun lidt i sammenhængen.

Dawn of Demise har aldrig været kendt for melodiske indslag (og bliver det garanteret aldrig!), men denne gang har de skruet endnu en omgang på hårdhedsskruen. Resultatet er et album, som er fintrimmet for brutalitet, og brutalt, det er det! - men ikke så meget andet. Her savner jeg lidt det groove og flow, som var på bandets tidligere albums, så ”Into the Depths of Veracity” vil sikkert dele vandene; det er det mest kompromisløse, men også det mest indadvendte udspil til dato fra Dawn of Demise.

Tracklist:
1. Into the Depths of Veracity
2. In Silence He'll Arise
3. Perversion in the Flesh
4. This Hate Will Consume
5. The Permanent Cessation
6. Collapse
7. Disgusting
8. The Exaltation
9. The Ravishment of Carrion
10. Enraged
11. A Belated Abortion
12. Mark My Words
Samlet spilletid: 38:44

Læs mere...

Dyscarnate - With All Their Might

Fem år er der gået siden Dyscarnate senest gav livstegn i form af albummet ”And So It Came To Pass”, men nu er den engelske trio klar igen, ikke kun med deres tredje fuldlængde album, men også med ny bassist i skikkelse af Al Llewellyn.

Dyscarnate har altid haft deres egen tilgang til Death Metal, og det fortsætter de med på ”With All Their Might”. Anført af Tom Whittys grumt brølende vokal lever bandet op til albummets titel, og giver den alt, hvad de kan. Og det er ikke så lidt, for i uptempo sager som "Of Mice And Mountains” og ”All The Devils Are Here” bliver der virkelig baldret igennem med masser af power. Alligevel er der endnu mere kraft bag, når tempoet sænkes, og guitaren bliver mere sejtrækkende – det gør ”This Is Fire!”, ”Iron Strengthens Iron” og ”Traitors In The Palace” til albummets mest bemærkelsesværdige numre.

Man kan klandre Whittys vokal for ikke at være særlig varieret, men power, det har den! Samtidig varierer udtrykket i musikken tilstrækkeligt hen over albummet til, at man ikke kommer til at kede sig; detaljer som de virkelig fede hooks i ”This Is Fire!” og den Dimmu Borgir-agtige kirkeklokke i ”Traitors In The Palace” pynter på helheden.

Slutnummeret taler derfor ikke sandt; der er masser af ting, som lykkes rigtig godt for de tre briter. Det gør ”With All Their Might” til gennemført udspil, som fortjener at tiltrække Dødsmetal fans.

Tracklist:
1. Of Mice And Mountains
2. This Is Fire!
3. Iron Strengthens Iron
4. Traitors In The Palace
5. To End All Flesh Before Me
6. Backbreaker
7. All The Devils Are Here
8. Nothing Seems Right
Samlet spilletid: 39:06

 

Læs mere...

Condemned - His Divine Shadow

I løbet af de seks år, der er gået siden ”Realms of the Ungodly” udkom, er Condemned blevet godt og grundigt ommøbleret, kun guitaristen Steve Crow er blevet ombord. De tre andre medlemmer Sam Townsley (vokal), Ryan Reidy (bas) og Tyson Jupin (trommer) er nye i denne sammenhæng.

Tekstmæssigt er "His Divine Shadow” et konceptalbum om et parallelunivers, som er beboet af insektagtige mennesker, som er undertvunget af en mystisk hersker, som kun er kendt under den betegnelse, der har giver albummet titel. At følge med i historien er dog noget af en udfordring, for Townsleys dybe growl er temmelig svær at forstå. Det betyder mindre, for i klassisk Dødsmetal er det mere reglen end undtagelsen.

Musikalsk er det også dybt og truende når Condemned slår sig løs, men det er ikke særligt varieret - ofte er det den samme opskrift der recycles, kun med få justeringer. Det er derfor i detaljen, man skal finde forskellene fra nummer til nummer, men der skal lyttes godt efter. Derfor er det også de små ting, det trækker albummet i den rigtige retning. For eksempel det lidt højere tempo i titelnummeret, de flirrende guitarer i ”Ascending The Spectral Throne” eller det lidt seje drive i ”The Hive Ablaze”.

Jeg ved godt, at for die-hard fans af Dødsmetal hører mine ankepunkter til en del af genrens charme, men i mine ører er det lidt af en bremse på oplevelsen. De nævnte opture sørger sammen med den stilsikre og teknisk flotte fremførelse for en karakter lige over middel, mere kan det ikke blive til i denne omgang.

Tracklist:
1. Penumbræ
2. Dawn
3. Omniscient Perturbations
4. Legion
5. Ascending The Spectral Throne
6. Nefarious Sanguine Decree
7. His Divine Shadow
8. Pestilential Reign
9. The Hive Ablaze
10. World-Reaving Terror
Samlet spilletid: 34:34

Læs mere...

So This Is Suffering - Palace Of The Pessimist

Sidste år skrev So This Is Suffering kontrakt med Unique Leader Records, og det første resultat heraf er bandets fjerde album, "Palace Of The Pessimist”. Det er et af den slags albums, hvor man nemt kan tage fejl af indholdet, hvis man ikke lytter efter. Og hvordan skal det så forstås? Jo, hvis man lader musikken køre i baggrunden, hører man kun vokalen skifte mellem dybe growl og ondskabsfuld hvæsen, de hurtige trommer og de ultratunge guitarer. Det kunne give det indtryk, at der ”bare” er tale om ”almindelig” Death Metal, men bandet fra Californien har mere at byde på.

Hvor ovennævnte kendetegn danner fundamentet for musikken, er det andre ting, der gør helheden spændende. I store dele af numrene er rytmerne lidt hakkende, så der ikke er ret meget flow, men tilstanden er ikke statisk. I stedet skiftes der til andre rytmer, ligesom forskellige guitarsoli og varieret tempo gør, at musikken hele tiden er i bevægelse. Det giver ”Xenomorphic” et ret fedt groove, mens ”Palace” kombinerer stor tyngde med tremoloanslag og flot guitarmelodi. I ”Surveil” er der melodiske guitarer og vildt hurtige løb på gribebrættet. Det sidste vidner, ligesom en usvigeligt sikker timing, om et meget højt teknisk niveau hos musikerne.

Man skal ikke tage fejl; der er stadig tale om ekstrem Metal, så det vil ikke være et album for alle. Men jeg må sige, at bandets navn står i kontrast til albummets indhold; hvis det her er lidelse, så lider jeg gerne lidt mere!

Tracklist:
1.Sleeper Hold
2.Lecherous
3.Xenomorphic
4.Palace
5.Columbine
6.Surveil
7.Muerte Bella
8.Portraits of Fixation
9.Dreameater
10.The Sum of all Fears
Samlet spilletid: 32:12

 

Læs mere...

Beheaded - Beast Incarnate

Fem år er der gået siden det seneste album fra Beheaded; en tid som malteserne har brugt på at indsluse to nye medlemmer (Davide Billia på trommer og Simone Brigo på guitar), men også på nyt materiale. Resultatet af anstrengelserne foreligger nu i form af albummet ”Beast Incarnate”.

Og det er virkelig et bæst, der er sluppet løs, for Beheaded fortsætter deres meget brutale fortolkning af Death Metal. Nu er genren i sig selv brutal, så man kan spørge sig selv om, hvad der hæver musikken en tak på dén skala? Ser man på numrenes enkeltdele, er der ikke de store overraskelser: Tempoet er højt, og der bliver virkelig fræset igennem; samtidig lægger rytmesektionen en rigtig massiv bund, hvor især stortrommerne bliver straffet. Sangeren Frank Calleja growler og brøler dybt, men uden ret meget variation, der er mest af alt tale om en entonet vokal. Alle disse enkeltdele kan man finde i større eller mindre grad hos de fleste af genrens repræsentanter, så det er helheden, der gør udslaget. Beheaded har valgt at sammensætte tingene på en meget kompakt måde, der gør de enkelte numre meget ens, og samtidig giver en lukkethed, der gør dem svære at få hul på. ”The Black Death” er undtagelsen, der bekræfter reglen; nummeret er tungt og langsommere end de andre tracks, og indeholder flere melodiske guitarparter.

Jeg er normalt meget glad for de mere ekstreme sider af Metal, men her trigger det mig ikke. Det massive udtryk gør albummet unuanceret, og jeg kommer hurtigt til at kede mig. Det er grunden til, at karakteren ikke kommer over OK niveau.

Tracklist:

1. Beast Incarnate
2. The Horror Breathes
3. Crossing the House of Knives
4. Reign of the Headless King
5. The Black Death
6. Cursed Mediterranean
7. Fid-dlam ta' dejjem
8. Punishment of the Grave
Samlet spilletid: 40:05

 

Læs mere...

Cognitive - Deformity

Cognitive er fra New Jersey, hvor bandet startede i 2011. Siden har de haft mere end almindeligt svært ved at finde et stabilt line up, så guitaristen Rob Wharton er eneste tilbageværende originale medlem – på alle andre pladser er der skiftet ud; i nogle tilfælde endda mere end én gang.

Den manglende kontinuitet på personalefronten sætter ikke mange spor i musikken, for Cognitive spiller stilsikker Dødsmetal, som buldrer derudaf. Men det kræver opmærksomhed at komme ind i bandets musik, for hvis man ikke investerer den fornødne energi, fremstår ”Deformity” som meget ensformig; man får nemt indtryk af en halv times flat-lining i selskab med Cognitive. Men det er ikke fair, for ved at koncentrere sig hører man, at der er mange teknisk betonede detaljer i numrene; her er de knivskarpe temposkift, hvor tingene nærmest eksploderer, de mest fremtrædende.

Selv om der er mere at udforske, end man umiddelbart hører, kniber det med at holde min interesse, selv om spilletiden kun lige akkurat overskrider den halve time. Det skyldes dels, at sangeren Jorel Hart growler meget ensformigt, dels at de mange dissonante elementer i musikken gør denne uinteressant. Men der er ingen tvivl om, at det er yderst kompetente musikere, der står bag albummet her; de mange skift fra lavt til meget højt tempo sidder perfekt, og musikken mangler på intet tidspunkt power. Det anerkender jeg, og uddeler 3 stjerner.

Tracklist:
1.Awakening the Miscreation
2.Birthing the Deformity
3.Haunted Justice
4.Beneath the Floorboards
5.The Forgotten
6.Dead Soil
7.The Cull
8.Wraiths
9.Merciless Forest
Samlet spilletid: 30:30

 

Læs mere...

Lord Of War - Suffer

Lord Of War er ikke lige et navn jeg har stiftet bekendtskab med før. Ifælge Metal-Archives er deres genre Atmosfærisk Melodisk Dødsmetal/Deathcore. Det er alligevel noget af en ambitiøs blanding må jeg sige, men alligevel efterlader det også lytteren til en hvis skepsis, da det kan gå begge veje. Enten så er det super fedt eller så er det super dårligt. Når det kommer til musikalske sammenligninger, så synes jeg at det læner sig meget op ad bands som Fallujah og Fleshgod Apocalypse. Det sidstnævnte band er et band, som jeg er meget glad for men lad os alligevel se hvad bandet kan formå at præstere.

Allerede på de tre første numre på pladen (Age Of Heresy, Nexus Of Hate, Embryo) sætter det en rimelig ekstrem standard. Vi bliver smidt ned i en tornado fyldt med teknisk smadder og hårdtslående breakdowns. Forsanger Andrew Rodriguez viser virkelig talent her med sin både dybe og høje skrig. Det er næsten alt hvad man kunne ønske sig af et dødsmetal band. Ansigtssmeltende riffs og intensiteten på trommerne er også virkelig noget, man lægger meget hurtigt mærke til. Numre som Behold The Harvest og Sorrow fungerer også virkelig godt med clean vokal og masser af atmosfæriske riffs. Det giver pladen lidt mere plads til at udfolde sig naturligt. Det virker også som at bandet har meget farverig musik i stedet for at det hele bare er fuldstændig sort og dystert. Der er selvfølgelig også et par numre som ikke helt fungerer, da de desværre har en tendens til at blive lidt ensformige, men alligevel er det ikke nok til at det ødelægger oplevelsen for lytteren overhovedet.

Når det kommer til produktionen på pladen, så er det hele meget tydeligt og intet bliver holdt udenfor. Nogle gange er jeg lidt imod den krystalklare produktion, da jeg synes at det giver det mere en mekanisk og steril følelse i forhold til når produktionen virker ret rå og beskidt.

Lord Of War er et af de bands, som jeg vil holde øje med i fremtiden. Jeg synes at det er et af de mest nytænkende bands jeg har opdaget i nyere tid. Jeg elsker at et band tør at tænke udenfor boksen, gøre noget fuldstændig anderledes og få det hele til at fungere super godt. Vi snakker ikke bare om almindelig Dødsmetal her, men en god blanding af mange gode metal genrer.

Trackliste:
1. Age Of Heresy
2. Nexus Of Hate
3. Embryo
4. Suffer
5. Behold The Harvest
6. Manufactured Existence
7. Skin
8. Carbon Based Genocide
9. Hamunaptra
10. Drowning
11. Killing Must Feel Good To God
Samlet spilletid : 48.27

 

Læs mere...

Dawn of Demise - The Suffering

Dawn of Demise blev dannet i Silkeborg, Danmark i 2003 med ét eneste formål – at spille brutal og tung Death Metal med masser af groove. Her tretten år senere har intet ændret sig, og bandet er aktuelle med deres nye og fjerde skive ”The Suffering”, som bestemt ikke skuffer.

Musikken er brutal som ind i helvede, hvor der eksekveres masser af fede blast beats fra den unge og meget talentfulde Bastian Thusgaard, som jo netop har vikarieret for selveste Dirk Verbeuren fra Soilwork, som jo bekendt joinede Megadeth for ganske nylig. Ellers må man sige at der er lagt i kakkelovnen med masser af lækkert lir på de respektive instrumenter. Alt er særdeles velspillet og tight helt ned til den mindste detalje; masser af super fede breaks og pludselige skift og tempi i musikken, catchy guitar riffs og lækre guitar leads, fede groovede stykker som svinger ret så fedt, og jeg kunne blive ved med at finde lækkerier. Så det er altså ikke fuld smadder hele vejen. Scott M. Jensen afleverer en fed, varieret og til tider dyb, dyb growlen fra det hinsides, hvor han lyder som ”The Swamp Thing” som har fået et eller andet galt i halsen; aldeles charmerende og det er vel i grunden de færreste der kan gøre ham kunsten efter.

”The Suffering” er et album som sagtens kan bringe Dawn of Demise op i ”eliten” af disse US Death Slam Metal Bands, og selvom jeg ikke er helt oppe i det røde felt af begejstring, vil fans af bands som Suffocation, Pyrexia eller Obituary med garanti nyde det, da der helt sikkert er klasse over det de leverer – et rigtigt fedt album!!

Tracklist:
1. Sadistic Gratification
2. Destined To Suffer
3. The Suffering
4. Deride The Wretch
5. The Process Of Killing
6. Predation
7. Coercion Of The Victim
8. A Malignant Condition
9. Those Who Deserve My Wrath
10. As The World Dies
11. Deify The Outrageous
Samlet spilletid: 37:06

 

Læs mere...

WRVTH - WRVTH

Pladeselskabet Unique Leader Records har et vist ry for at forsyne metalscenen med indspilninger i den avancerede ende af skalaen, og pladen med det lidet mundrette navn WRVTH (udtales ”wrath”), fra bandet af samme navn, er ingen undtagelse fra denne regel. Bandet stammer fra det nordlige Californien, og har tidligere udgivet en EP samt to plader under navnet (The) Wrath of Vesuvius, dog med en anden forsanger.

Stilarten er lidt speciel, i og med at den ikke er rigtig tech død, ikke er rigtig prog og ikke er rigtig deathcore, men snarere er en art crossover med elementer fra en række undergenrer. Lyt til starten af første nummer, Harrowing Winds, med den fine og melankolske intro og det storladent harmoniske omkvædsriff, og sammenlign dernæst med f.eks. starten på fjerde sang, Ongoing Dissension, som herefter fremstår som en pærevælling af dissonante løb, ultrahurtige trommer og en blanding af growl og screamo-vokal. Forskellen her er ret markant, men alligevel ikke at sammenligne med overraskelsen ved at høre intet mindre end en saxofonsolo (!) midt i Lured by Knaves, hvilket jeg er ret sikker på er første gang jeg er blevet præsenteret for den kombination, inden den optrådte igen i instrumentalnummeret Amber Glow. Og hvor sært det end måtte lyde på papiret, så fungerer det faktisk udmærket i praksis.

Produktionen på pladen er skarp og tydelig; trommerne er voldsomme men klare, bassen er afgrundsdyb og growlende distortet uden at mudre, guitarerne udfolder sig i et væld af forskellige lyde og niveauer og vokalen er alsidig og ligger perfekt i mikset i såvel de vilde som de roligere passager. Kompositionsmæssigt er der overvejende tale om numre med mange hurtige skift og ganske komplicerede stykker. Clean passager optræder relativt ofte, og de fungerer godt som afbrydelser midt i den afsindige storm af toner, man får slynget i ansigtet; dette gælder også, og måske især, Amber Glow, der holder den stille stemning hele vejen. Henimod slutningen tager det melankolske i det hele taget lidt over. Hvor hverken Into Bloom eller Cease To Exist kan siges at være doommetal, er de dog lidt mindre hysteriske og akut opmærksomhedskrævende end pladens første håndfuld numre. Men kedeligt bliver det aldrig.

Der er på ingen måde tale om en plade for sarte ører eller folk med en aversion mod det sære, for blandingen af virkemidler her er ikke som hos de fleste, men hvis du er fan af bands som Sikth, Fallujah eller de øvrige bands i Unique Leaders katalog er der nok tale om en lille times udmærket underholdning i selskab med WRVTH. Høje karakterer for de gode idéer og vellykkede eksperimenter, som dog trækkes en anelse ned af hensyn til den stærkt begrænsede appel, denne plade trods alt må formodes at have.

Trackliste:
01 – Harrowing Winds (06:31)
02 – Malaise (06:52)
03 – Looming Sigils (instrumental) (01:41)
04 – Ongoing Dissension (03:37)
05 – Endless Haze (03:38)
06 – Lured By Knaves (05:51)
07 – Forlorn (07:58)
08 – Larkspur (03:20)
09 – Amber Glow (instrumental) (03:18)
10 – Into Bloom (05:34)
11 – Cease To Exist (07:01)
Samlet spilletid (55:21)

 

 

Læs mere...

Eschaton - Sentinel Apocalypse

Eschaton er et nyt amerikansk teknisk dødsmetal band fra Massachusets, der vel i deres sound bedst kan betegnes som et nyklassisk dødsmetal band - i hvert fald lyder bandet relativt oldschool i deres tilgang til dødsmetal, og det er noget ‘Sentinel Apocalypse’ i høj grad bærer præg af. Det første der slår en når man sætter pladen på, er de spartanske produktioner, som er strippet for enhver form for atmosfærisk overflødig fyld, der i øjeblikket rent produktionsmæssigt dominerer inden for flere metalgenrer.

Eschaton er et teknisk dødsmetalband med stort ‘T’, og derfor er det naturligt nok for dem den musiske formåen, der er i højsædet. Det tvinger lytteren til at være opmærksom på hvordan numrene bevæger sig, og hvor er det herligt forfriskende med deres back to basics tilgang, hvor det eneste kreative virkemiddel er bandets formåen, i en tid hvor alting skal pakkes ind i de førnævnte atmosfæriske produktioner, der ofte får et distraherende udtryk i lydbilledet.

Slipper bandet så afsted med denne tilgang, tænker du så nok nu? Ja, det gør de i utrolig høj grad. Eschaton spiller bare sindsygt velkomponeret, og kriminelt groovey dødsmetal. Netop det groovy aspekt af ‘Sentinel Appocalypse’ er med til at rive lytteren med ind i deres univers, og de ofte små, groovy bidder kommer dryppende i hvert nummer og skaber diversitet og dynamik i musikken, og jeg tog mig i gennemlytningerne til denne anmeldelse indtil flere gang i at nikke i takt til musikken og vippe med foden, som en god metalplade bør kunne få lytteren til. Skæringerne ‘Behold The Nexus’, ‘Animus’, og ‘Immortal Mutilation’ er netop alle eksempler på, hvor godt Eschaton kan groove, når de groover bedst.

Både rent instrumentalt og vokalmæssigt imponerer bandet, men Eschaton har i vokalist Jason Viteri fundet en super dygtig vokalist med et imponerende stort register, der kan gå fra de dybeste og ondeste growls til de højeste screams på et splitsekund. Særligt på ‘Achromatic Reign’ og førnævnte ‘Behold The Nexus’ gør han sig positivt bemærket. Indimellem ligger der dobbelte screams på pladen, hvilket yderlige tilfører pladen et spændende element.

‘The Beast Is Embedded’ skaber med sit b-filmsgyser-introlydspor et perfekt timet intermezzo, der lyder så bevidst cheesy, at det nærmest bliver morsomt. Samtidig indvarsler det også sidste del af pladen, og giver førnævnte skæring og den efterfølgende ‘The Beast is Awakened’ en sammenhængende, medley-agtig aura. Titelnummeret, som også er sidste skæring på den 41 minutter lange plade, lukker ballet med pomp og pragt, og fader efterfølgende ud. Længdemæssigt er pladen perfekt skåret - selv for vante øren er det hårdt at lytte til Eschatons nådesløse tekniske tæppebombning, og det efterlader lytteren med lyst til at høre mere.

Alt i alt har Eschaton med ‘Sentinel Appocalypse’ skabt en overbevisende debut, der er utroligt forfriskende i sin no-bullshit tilgang til den tekniske dødsmetal, og det er dejligt at høre og se at nogen tør gå imod strømmen ved netop ikke at prøve at revolutionere dødsmetallen, men udelukkende at lave en meget overbevisende plade på sin musikalske råstyrke, og tekniske finesse.

Trackliste:
1. Obligatory Convition
2. Behold The Nexus
3. Immortal Mutilation
4. Achromatic Reign
5. Animus
6. Falsified Existence
7. Intergalactic Innihilation
8. The Beast Is Embedded
9. The Beast Is Awakened
10. Cognitive Hatred
11. Sentinel Apocalypse
Spilletid: 41. min.

 

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed