fbpx

Tyr - Hel

Allerede inden dets udgivelse er “Hel” noget usædvanligt for færøske Tyr; hvor der maksimalt har været 3 år mellem deres syv første studiealbums, har der denne gang været en pause på hele 6 år. Det skyldes dels, at det høje tempo var for meget i længden, dels at man har fået ny trommeslager og ditto guitarist.

Nye folk eller ej, så fastholder Tyr deres melodiske og meget nordiske version af Folk Metal, og lyder langt henad vejen som de plejer. Derfor er der genhør med flotte vokaler og lækre guitarmelodier, og selvom der er indslag med udmærket Metal, er det de melodiske sider af bandet, der vises mest denne gang. Og vi bliver heller ikke snydt for færøsk fællessang – det er der masser af i “Ragnars Kvæði”.

Jeg må indrømme, at Tyr aldrig rigtig har fået greb i mig, og det lykkes heller ikke for dem med ”Hel”. Selvom de ind imellem har fat i noget godt, så fanger det mig ikke – det hele er lidt for hyggeligt for min smag. Og så er der flere numre med sekvenser, som ligner hinanden meget – jeg tog mig selv i at tænke omkvædet fra ”All Heroes Fall” ind i et par af de andre numre senere på albummet. Desuden er der et par ligegyldige tracks, som jeg sagtens kunne undvære – med 70 minutters spilletid ville det ikke gøre noget at skære der. Når det er sagt, så er jeg sikker på, at Tyrs faste følgere vil være meget uenige og bedømme albummet meget højere end jeg gør.

Tracklist:
1. Gates of Hel
2. All Heroes Fall
3. Ragnars Kvæði
4. Garmr
5. Sunset Shore
6. Downhill Drunk
7. Empire of the North
8. Far from the Worries of the World
9. King of Time
10. Fire and Flame
11. Against the Gods
12. Songs of War
13. Alvur Kongur
Samlet spilletid: 69:56

Læs mere...

Aalborg Metal Festival 2016 - Lørdag

Festivalens sidste dag var på forhånd udpeget til den mørke dag med Dark- og Black Metal, så det var på også der, jeg havde de største forventninger.

 

Relicseed (2/6)
Litauen er ikke den største leverandør af navne til Metalscenen, hvilket undskylder mit manglende kendskab til dagen næste navn. Lidt søgen på nettet afslørede, at Relicseed har ud givet 2 albums og spillet i mere end 10 år, så den erfaringsmæssige side af sagen skulle være på plads.
Som ventet var der ikke mange i salen, da de tre medlemmer gik i gang et par minutter efter,at klokken havde passeret 14 - festivalfolket skulle jo lige have øjne.
Relicseed spillede Metal tilsat groove og lidt Thrash, og det gik frisk over stepperne. Guitaristen, som også stod for al kontakt til salen, fortalte, at koncerten var deres første i Danmark – dem er der mange af på årets festival.
Bandet spillede energisk, men jeg havde forventet en bedre og mere sammenhængende koncert af et band med flere albums bag sig. Numrene var temmelig uinteressante, f.eks lød alle guitarsoli ens. Så efter Relicseed kunne jeg konstatere, at sidste-dagen var i gang, men ikke mere.

 

Xaon (3½/6)
Med to år på bagen er Xaon et nyt navn fra Schweiz, som tidligere på året udsendte deres første EP, ”Face of Balaam”. De tre medlemmer Flo(bas), Vinc (guitar) og Rob (vokal) suppleres i livesammenhæng med en sessionmusikere.
Scenen var udstyret med grønlige sidetæpper som supplement til det traditionelle bagtæppe for at skabe stemning. Det samme gjorde introen, som var super tung og truende. Og så var de fem medlemmer i gang. Sangeren skilte sig ud ved at være klædt i hvid skjorte (resten af bandet var selvfølgelig i sort), men det passede fint til hans teatralske optræden, hvor han levede sig ind i numrene. Musikalsk tog man udgangspunkt i Death Metal med dugarytmer, som blev suppleret med melodiske passager og ren sang. Flere steder smagte melodierne kortvarigt af Folk, men numrene mistede ikke power. Lyden var noget buldrende, men kunne ikke ødelægge den udmærkede præstation ved bandets første besøg i DK.

 

Unleash The Archers (3½/6)
Lørdagens eneste bidrag fra den anden side af Atlanten kom fra canadiske Unleash The Archers. Aalborg er kun det andet stop på bandets er på turne med Tyr og Sirenia, så jeg var nysgerrig efter at høre og se, om bandet var kommet op i gear.
Det var de, især sangerinden Brittney Slayes viste fra start et stort vokal register, hun kunne nå meget højt som en kvindelig Rob Halford. Det passede fint til bandets Power Metal, som bød på masser af guitarlir og klassiske Heavy metal rytmer. Samtidig var der fin bevægelse på scenen, hvor især Slayes gjorde meget for at action, når hun ikke var på. I længden blev det lidt for ensformigt med vokalen, men samlet set var det en god performance af bandet fra Vancouver

 

Orm (4½/6)
Så var det tid til endnu et nyt dansk navn i form af Orm. Ud over at bandet spiller Black Metal og har deres debutalbum på trapperne, kendte jeg intet til dem.
Levende lys på scenen satte en fin stemning, inden Orm gik på. Salen blev hurtigt fyldt godt op, alle var nysgerrige efter at høre hvad Orm var for en størrelse. Og så blev vi udsat for Black Metal med mange klassiske elementer som højt tempo og tremolo anslag. Det fungerede super godt, især fordi det lykkedes at fastholde en ulmende mørk stemning. Samtidig var der lange instrumentale passager som hos f.eks. Solbrud. Orm fastholdt det mystiske ved ikke at henvende sig til publikum, hverken mellem numrene eller efter deres sæt. Samlet set var det en rigtig fed koncert, hvor min eneste egentlige kritik retter sig mod vokalerne. De var monotont brølende, og selv om der var to vokalister, lød det meget ens. Men Orm gjorde det meget overbevisende – det kommende album skal jeg helt sikkert have hørt!

 

Nordjevel (5/6)
Med start i 2015 er Nordjevel en ny størrelse, som jeg umiddelbart ikke havde forventninger til, men da jeg så at bandet har fænomenet Fredrik Widigs (Bl.a Marduk og Rage Nucléaire) bag tønderne, ændrede det sig. Samtidig efterlod bandets selvbetitlede debutalbum et positivt indtryk, så jeg var på plads, da de gik på scenen.
Det skete efter en længere filmagtig intro, så bragede det løs med Black Metal i højt tempo. Alle fem musikere var med corpse paint, sangeren var kutteklædt og han præsterede en virkelig fed dødsrallen...
Musikken var klassisk Black Metal i virkelig højt tempo, som blev spillet uhyre stramt – som ventet var trommerne i særklasse; det er imponerende at man kan se så uanstrengt ud, og samtidig spille så vildt.
Sættet havde en lille svaghed i starten, men nordmændene fik sig spillet op, og da klimakset kom i slutnummeret med sejtrækkende guitarer og melodi, var det slut på festivalens bedste koncert, som udløser penta stjerner til Nordjevel.

 

amf2016 nordjevel 

 

Horned Almighty (5/6)
Efter ikke at have hørt Aarhus drengene i nogle år, gav de en fed koncert til VMF sidste år, hvor jeg blev mindet om, hvor godt deres Black’n’Roll fungerer. Derfor havde jeg glædet mig til et gensyn på årets AMF.
Den røgfyldte scene pyntet med gedehorn og gravsten var en perfekt ramme for de corpse paintede aarhusianere, og de gav den gas fra start. Den rockprægede metal havde både groove og power, og det gik rent ind hos publikum - allerede i det andet nummer var der optræk til en moshpit. Generelt var der go kontakt mellem sangeren og salen, så der blev vist horn ved enhver lejlighed.
Horned Almughty var tilbage på AMF efter 10 års fravær, og det med stil: Kombinationen af musik og oplevelse var 5 af de takkede værd.

 

Týr (3/6)
Jeg missede at opleve Týr, da de spillede til RMF i Aarhus, men så er det jo godt, at de var booket til årets festival i Aalborg – så kunne min debut med bandets nordiske Metal være på min hjemmebane. I pressen havde der været en del polemik om bandets deltagelse i hvaldrab med krav om koncertaflysninger, men det mærkede vi heldigvis ikke noget til.
Efter lidt tekniske problemer kom koncerten i gang, og så fik vi Tyrs fortolkning af Metal: Udmærket drive i guitar og rytmer, og melodier som er hentet i Folk-afdelingen. Det gav flot respons i den fyldte sal, hvor der blev hujet og sunget med i stor stil. Skulle jeg bedømme Tyr alene ud fra stemning og publikumsrespons, ville det være svært at gå under 6 stjerner. Men det skal jeg jo ikke, så derfor lander vi noget lavere. Metaldelen er udmærket, men numrene indeholder alt for meget Folk! Jeg stod og tænkte, om hvalfangsten i virkeligheden forgår ved, at færingerne sejler ud og synger, og på den måde skræmmer grindehvalerne op på land …
Nej sorry, men det her er alt for meget skovtur og lalleglad fællessang for mig.

 

amf2016 tyr

 

Sirenia (3½/6)
Før denne aften havde jeg kun set Sirenia live en enkelt gang; det ligger efterhånden mange år tilbage, og var også til AMF. Dengang var det en tynd omgang, som ikke animerede mig til at følge nordmændene, men siden har der været mange udskiftninger. Senest er sangerinden Emmanuelle Zoldan kommet til, og hun er med til at gøre bandets spritnye album ”Dim Days of Dolor”til en god oplevelse, så min gamle skuffelse var udskiftet med positive forventninger.
De blev indfriet i starten, dels fordi musikken havde metallisk kant, dels fordi Zoldan kunne overføre vokalerne fra albummet til scenen. Til gengæld var det lidt underligt at Sirenia stillede op uden bassist og keyboardspiller, men lige som sidst kørte bas, keyboards og kor som backtrack. Det har jeg altid syntes var underligt og kunstigt, fordi det berøver musikken noget liv.
Fremmødet i salen var markant lavere end tidligere på aftenen; enten var folk ikke til Melodisk Metal, eller også gjorde de klar til Abbath. Men de som var i salen så Sirenia give en professionel, men også lidt stiv præstation, som jeg takserer til 3.5 stjerner.

 

Abbath (5/6)
På papiret er bandet Abbath nyt, men deres nøglefigur Abbath Doom Occulta er nærmest en institution indenfor den Sorte Metal. Han spillede i Immortal frem til 2015, hvorefter han dannede Abbath.
Efter den efterhånden obligatoriske ventetid, hvor salen var lukket af, mens der blev stillet an til festivalens hovednavn, blev vi lukket ind et helt kvarter før koncertstart - det er vist ny rekord for festivalen.
Lyset på scenen blev slukket, vi fik en teatralsk intro og hovedpersonen trådte ind. Abbath himself var et imponerende skue med sin make up og sit panser outfit, men hans største asset er og bliver vokalen. Dens dybt rallende natur vil være guld for ethvert Black Metal band.
Som forventet blev der spillet stramt, især fra rytmesektionen. Bassisten King viste stort overskud til at bevæge sig meget og indpiske salen. Det gjorde Abbath også, han drillede publikum, klovnede og var dejligt selvironisk – ikke en egenskab man ser ret tit i den her genre.
Det tog lidt tid at får den fyldte sal helt med, men det lykkedes for nordmændene, så selv om de ikke overgik dagens tidligere koncerter på det punkt, fik de sat et flot punktum for AMF 2016.

 

amf2016 abbath02 

 

Set ud fra fremmødet må årets festival være en ubetinget succes; jeg oplevede at der var mange mennesker alle tre dage. Til gengæld faldt eksperimentet med genreopdelte dage mindre heldigt ud; jeg snakkede med flere, som kun havde købt billet til dagen med deres favoritgenre. Og lørdagen bød på meget forskellige fortolkninger af Black Metal, hvor Dødsmetallen fredag var mere ensidig. Min konklusion er derfor, at et blandet program er en fordel for alle parter. Om det sker næste gang ser vi, når AMF 2017 slår dørene op.

 

Læs også vores dækning af torsdag og fredag.

  • SIRENIA_2
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • RELICSEED_3
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • ORM_5
  • Forfatter: Thomas Schlein

Se hele galleriet her

Læs mere...

Royal Metal Fest 2015 - Fredag

Nu var det endelig blevet tid til den årlige Metalmesse i Århus, nemlig Royal Metal Fest. Jeg var lidt skeptisk om jeg overhovedet ville tage af sted i år, da sidste år havde lidt af et sølle line-up i forhold til de seneste år. Men i år må man virkelig give ros til foreningen og konstatere, at de har oppet sig. Alt fra Týr til Destruction og Broken Hope til Anaal Nathrakh. Der var noget for alle fans under den store Heavy Metal paraply. Lad os komme i gang med anmeldelserne.


When Water Runs Deep
Første band på Voxhall i aften var When Water Runs Deep. På grund af trafikken i Århus, endte vi med at være en anelse forsinkede. Deres genre kan beskrives som Progressiv Metal/Groove Metal, som fungerede ganske udmærket. Forsanger Jonas Viuff var energisk og kommanderende på scenen, og det passede perfekt ind i musikken. When Water Runs Deep spillede en fin koncert, som jeg ville have ønsket, at jeg havde oplevet mere af.
Karakter: 3 ud af 6


Diamond Drive
Diamond Drive er et navn som springer op hele tiden, og jeg kan huske det som det var i går, da jeg fik stukket deres EP ”Reset-Press-Play” i hånden tilbage i 2012. Jeg har aldrig set Diamond Drive live før, som nok var lidt af en fejl for mit vedkommende. Bandet var tændt, og der var spækket med energi i lokalet. Der var ikke mange mennesker i lokalet, men alligevel var der nogle få headbangere imellem folk. Lyden var god, og det hele kunne høres tydeligt. Jeg hyggede mig gevaldigt under deres koncert, og deres entusiasme smittede af på resten af publikum. Diamond Drive gav os en fed opvisning i melodisk groove metal og alle forlod salen med et smil på læben.
Karakter: 3½ ud af 6

 


Diamond Drive Metal Royale 10 04 2015   048
Diamond Drive - Foto: koncertfotoaarhus.dk

 

Atlas havde arrangeret gratis øl i forbindelse med Den Tunge Radio, som nu er gået til 24 timers streaming. Det skulle selvfølgelig fejres med øl og at mødes med en masse bekendte fra det Århusianske metal miljø, så på grund af jeg ikke fik holdt øje med tiden, så missede jeg desværre The Pentulant, hvilket betyder at der ikke kommer nogen anmeldelse af deres show.


Destruction
De tyske Thrash helte i Destruction var kommet for at spille gammeldags Thrash med 80'er manérer. Bandet kom på scenen til en halvfyldt sal og lagde ud med ”Thrash Till' Death”. Energien var intens, og der blev både moshet og headbanget til højre og venstre. Da ”Nailed To The cross” blev spillet, var det et et højdepunkt for mit vedkommende, da det er mit favorit nummer med bandet. Derefter synes jeg energien gik lidt tabt, og det blev en anelse kedeligt meget hurtigt. Igen har det måske noget at gøre med at Destruction aldrig har været det band, som jeg har dyrket særlig meget. Efter noget tid begyndte mig og mine kammerater så småt at kede os under deres show, og vi valgte at forlade showet tidligt. Det var noget af en skam, men måske var mine forventninger sat alt for højt, men nu var der kun et band tilbage for i aften.
Karakter: 2½ ud af 6

 

Tyr Metal Royale
Týr - Foto: koncertfotoaarhus.dk

 

Týr
Mig og Týr har det tilfælles at vi er fra Færøerne, så Týr har spillet en stor rolle i mit liv. Jeg har alligevel en stor respekt for Týr, men alligevel er deres liveshows virkelig uforudsigelige. Jeg har oplevet Týr tre gange, og de har været alt fra fantastisk godt til ekstremt dårligt og så middelmådigt til at runde det hele af. Jeg havde ikke så høje forventninger til showet, men alligevel viste det sig, at vi var godt i gang ret hurtigt. Numre som ”Grindavisen” og ”Blood Of Heroes” satte en høj standard, og jeg morede mig for vildt imellem publikum med masser af øl og den gode stemning var helt i top. Mine personlige højdepunkter var numre som ”Tróndur Ì Gøtu” ”Sinklars Visa” og den evige fede ”Hold The Heathen Hammer High”. Det var mod slutningen af aftenen, og vi fik ”Ramund Hin Unge” smidt i fjæset og der gik ren fællessang i hele Voxhall. Det var et fedt gensyn med Týr og at få lov til at synge sine folkeviser igen var også super fedt. Den eneste kritik jeg kan komme med er nok, at der var alt for meget at deres nyere materiale som blev spillet, da jeg er mere tilhænger af deres gamle materiale, men tak for denne gang Týr, og kom snart tilbage!
Karakter: 4 ud af 6

 

Se lørdagens reportage her!

Læs mere...

Royal Metal Fest 2015 præsenterer yderlige bands

Royal Metal Fest 2015 tilføjer yderlige 2 bands til forårets koncert på Voxhall og Atlas i Aarhus. Denne gang er der tale om det det færøske vikingemetal band Týr og østriske death/black metal band Belphegor. De 2 bands føjes til et program som allerede består af tyske Destruction, amerikanske Broken Hope og Internal Bleeding.

Royal Metal Fest 2015, som arrangeres af den frivillige forening Metal Royale, løber af stablen for ottende gang den 10. og 11. april. Begge dage vil være spækket med musik på Voxhall samt biergarten og metalmarked på Atlas.

Metal Royale skriver følgende:
”De Færøske vikinger kommer!
Det er med stor fornøjelse at vi kan præsentere vikingemetallerne i Týr på dette års Royal Metal Fest! Týr blev dannet i 1998 til en fest i København, hvor skaberen Heri Joensen mødte sin tidligere bandkammerat, Kári Streymoy, og foreslog at de skulle spille noget musik. Efter en tænkepause sagde Streymoy ja tak til tilbuddet, hvilket resulterede i debutalbummet ”How Far to Asgaard”, som ramte hylderne i januar 2002. Med bandets syvende album - Valkyrja - fra september 2013, er Týr klar til at fortælle danerne historier om nordisk mytologi, pakket ind i metalmusik stærkt inspireret af traditionel færøsk musik.

Den Østrigske dæmon vækkes!
Det bliver også til et gensyn med døds/black metal bandet Belphegor! De er kendte for deres blasfemiske tekster og brutale musik udført med høj præcision. Bandet har i 2014 udgivet deres tiende plade med titlen ”Conjuring the Dead”, og er klar til at sprede de hadske budskaber verden over. Selvom musikken er præget af død og ødelæggelse, så bliver man heller ikke snydt for det melodiske, som bandet har benyttet sig af igennem deres 22 år lange eksistens. Belphegor vil berige publikum med et show indhyllet i blod!”

 

Billetter kan købes online via Voxhalls hjemmeside: fondenvoxhall.dk
Fredagsbillet: 195,- / Lørdagsbillet: 295,- / Partoutbillet: 395,- . Alle billetpriser er ekskl. gebyr.

 

Læs mere...

Sabaton, Korpiklaani, Týr

Så skal jeg love for at vi får serveret en glimrende metalpakke. Først er der det svenske powermetal band der udelukkende synger om krig; Sabaton. Senere bliver der tilføjet 2 supportbands i form af de finske folkemetal freaks i Korpiklaani, og det færøerske vikingemetal band Týr.

De har alle 3 besøgt Danmark indenfor de sidste par år, og har faktisk også aflagt Copenhell et visit hver især (Korpiklaani i 2012, Sabaton i 2013 og Týr i år). Hver for sig var Sabaton headliner i Amager Bio tilbage i 2012 med bl.a. Eluveite som opvarmning. Korpiklaani visiterede både København og Aarhus i 2013, og så var Týr opvarmning for Finntrolls show i Aarhus i september sidste år. Jeg har selv set de 3 bands over flere omgange og de plejer altid at levere, så mine forhåbninger var sat et godt stykke over middel, selvom det faktum at det foregår på en tirsdag muligvis godt kan gå hen og lægge en dæmper på festlighederne.

Týr:
Udover kunstneren Eivør Pálsdóttir er Týr uden tvivl noget af det mest kendte musik Færøerne kan bryste sig med. I metalmiljøet er det velsagtens kun dem, SIC og Hamferð som er alment kendt. Tematisk bevæger de sig for det meste i vikingefarvandet, men også både danske og færøerske myter, legender og sange får nyt liv igennem Týr. Bandet opstod i 1996, og mest kendt i medlemsafdelingen er nok forsangeren Heri Joensen og bassisten Gunnar H. Thomsen der begge har været med fra starten. 7 albums er det blevet til, hvor der f.eks. kan nævnes debuten "How Far To Asgaard" fra 2002, "By The Light Of The Northern Star" fra 2009 og det seneste opus "Valkyrja" fra 2013.

Der er omtrent halvt fyldt i salen og godt fyldt oppe foran da Týr indleder med en dramatisk/klassisk intro, inden de går direkte over i "Blood Of Heroes" og "Hold The Heathen Hammer High". Solid start, og der er ligeledes en god stemning hele vejen rundt. Týr er ikke bare et tilfældigt opvarmningsband, nej, her er reelle fans tilstede - og mange af dem endda. Publikum er tydeligt tilfredse, og selvom det aldrig bliver den vilde folkefest i forsamlingen, så står fællessangen stærkt i både nye som gamle sange. I løbet af de næste 40 minutter opstår der enkelte moshpits, og varmen stiger også betragteligt. På den mindre alvorlige side er der også både et latexsværd og en hammer er at spotte iblandt de forreste rækker.

Bandet selv, med den karismatiske og strengt udseende Heri Joensen i front, hygger sig gevaldigt indbyrdes. Bassisten er et syn for sig selv, storsmilende og med krudt i røven, ligesom det var tilfældet på Copenhell. Lyden skal lige finjusteres, og når desværre aldrig op på hvad jeg ved Vega kan præstere, men er såmænd ganske fin. Det eneste vedvarende problem er at vokalen ligger for lavt i lydbilledet, hvilket mest kommer til udtryk i aftenens sidste skæring "Shadow Of The Swastica". Her er vokalen næsten umulig at høre, og kun omkvædet får folk med igen. Ærgerligt. Under den nye skæring "Lady Of The Slain" er den lave vokal sandsynligvis også med til at folk, for første gang under koncerten, ser ud til at kede sig. Her kunne Týr med fordel have valgt f.eks. "Ramund Hin Unge" der var underligt fraværende på sætlisten. Lysshowet er til gengæld ret fedt - måske lysmanden er hyret af bandet selv? Det så sådan ud.

Overordnet set leverer Týr et glimrende show, men den lave vokal og folks mindre hæmninger (som skulle vise sig at forsvinde om et øjeblik) trækker en anelse ned. For mig personligt var Týr aftenens mest interessante indslag, og jeg håber snart de kommer tilbage som headliner.
4/6 stjerner.

Sætliste:
1) - Blood Of Heroes
2) - Hold The Heathen Hammer High
3) - Grindavísan
4) - Mare Of My Night
5) - Tróndur Í Gøtu
6) - By The Sword In My Hand
7) - Lady Of The Slain
8) - Shadow Of The Swastica

Korpiklaani:
De var førhen kendt som Shaman, og deres nuværende navn Korpiklaani betyder direkte oversat fra finsk Wilderness Clan, eller Ødemarksklan på dansk. Bandets spæde begyndelse kan imidlertid spores helt tilbage til 1993 via projektet "Shamaani Duo", der spillede folkemusik inden de tilføjede metal - noget som ellers har været omvendt for de fleste andre. Dette restaurantband, som de omtalte sig selv som, var aktivt i 3 år inden det blev lavet om til Shaman, der nåede at udgive 2 albums imellem 1996 - 2003. Den 3. inkarnation var således Korpiklaani, og de udgav deres roste debutalbum "Spirit Of The Forest" samme år. Sidenhen har de udgivet 7 albums, hvoraf det seneste "Manala" er fra 2012. Der har været en stor udskiftning i bandets besætning igennem tiden, hvor kun forsangeren/guitaristen Jonne Järvelä har været fast medlem.

Allerede 15 minutter senere erstattes Vegas lys med et dunkelt rødt skær, og det 6 mand høje band kommer godt fra start. Lyden er igennem de næste 50 minutter for det meste udemærket, men sommetider lyder det rodet, også mangler harmonikaen konsekvent i lydbilledet. Ikke meget, men når alt andet spiller er den slet ikke til at høre. Og, som skrevet tidligere, er det så her at hæmningerne bliver smidt overbords. Skidt med at det er tirsdag og man sandsynligvis skal tidligt op imorgen - nu skal der danses. Og danset bliver der, i hvert fald noget af tiden (dét vender jeg tilbage til).

Korpiklaani selv er lidt en blandet landhandel; harmonikaspilleren ser nærmest irritabel ud, men det kan også blot være fordi han er forholdsvist ny, og derfor koncentrerer sig afsindigt meget. Violinisten har et udtryk af ligegyldighed, indtil han bryder ud i dans med forsangeren - som omvendt ser ud til at nyde hele situation, omend det er svært at regne ud da der udelukkende tales finsk af hvad jeg kan høre. Overordnet set virker det dog for undertegnede som om der er en tand for meget selvkontrol over spektaklet - som om der er for lidt løssluppenhed som musikken ellers er gearet til.

Det er især i de nyere sange at både band og publikum ser ud til at miste pusten, hvor kronen på værket er den omtrentlige 7 minutter lange og nye skæring (jeg kender desværre ikke titlen), der lægger en massiv dæmper på den fest der ellers var godt på vej. At lyset er mørkerødt hele vejen igennem seancen hjælper heller ikke på tingene. Folk står bomstille og nærmest limet til stedet. Heldigvis er de engelskbetitlede "hits", der kommer til sidst i sættet, altid populære, og der opstår nu for alvor både kædedans og moshpits i salen, som delvist havde været tilstede i begyndelsen.

Det er sgu ærgerligt at Korpiklaani ikke kan konstruere en bedre sætliste, og det handler ikke så meget om hvilke numre de har med, men hvordan de bliver placeret. At bruge 5 sange på at bygge en fest op, for derefter at afbryde den, OGSÅ forsøge at genstarte den igen - det må kunne gøres anderledes. Derfor ender showet som en middelmådig affære, hvor det sommetider var godt, og sommetider var skidt. 
3½/6 stjerner.

Sabaton
Powermetalbandet Sabaton stammer fra Falun i Sverige, og har siden 1999 underholdt med deres gennemgående tema; krig. Igennem 7 albums, hvoraf det seneste "Heroes" er fra i år, har de berettet om både 1. og 2. verdenskrig, historiske figurer som Sun Tzu og Adolf Hitler, og famøse kampe som f.eks. Operation Overlord (også kendt som D-dag). Et gennemgående tema er også deres hyldester til metal som genre, såvel som forskellige bands, der kan høres i sange som "Metal Machine" og "Metal Crüe". I 2012 var der masseudvandring fra Sabaton, og kun forsanger Joakim Brodén og bassist Pär Sundström blev tilbage. De fik dog hurtigt fat i nye medlemmer, og har sidenhen fortsat ufortrødent. Sabaton afholder desuden også deres egen festival "Sabaton Open Air" i deres hjemby, og har for at det ikke skal være løgn endda deres eget cruisetogt, "Sabaton Cruise" på linie med f.eks. 70.000 Tons Of Metal.

Efter nogle uenigheder om hvornår præcist lyset skulle slukkes og koncerten begyndte, er det først kvart over 10 at Sabaton er klar. Til tonerne til Europe's "The Final Countdown" og synet af et trommesæt kombineret med en tank (komplet med rullekanoner på siderne) - så kan det svært blive mere overdrevet. Store Vega er nu så propfyldt at der kun kan være et absolut fåtal af billetter tilbage.

Det er "Ghost Division" der sætter gang i et tændt Vega, også er der ellers dømt fællessang i den næste time og tyve minutter. Der hoppes så gulvet gynger langt bagud i salen, og det er også endelig nu at den gode lyd er at opfange. 
Jeg er fristet til at skrive at Sabaton er som de plejer, men det betyder i dette tilfælde et af de mest levende bands jeg nogensinde har oplevet. De er simpelthen over og rundt på scenen hele tiden. De smiler, griner, laver ansigter, driller hinanden - på alle måder et sprælsk orkester. Forsangeren er iklædt de klassiske solbriller og militærrustning, og opildner konstant publikum med både fagter og tale - med stor succes, skal det siges.

I løbet af showet er der en del humoristiske kommentarer, som bl.a. at forsangeren snakker engelsk til os i stedet for svensk (det er undertegnede i øvrigt HELT tilfreds med!), for da sidst Sabaton spillede i København blev han narret godt og grueligt. Han skulle sige "mange tak", og spurgte derfor det danske publikum om hvordan man sagde det på dansk. Han fik svaret "fisse", og derfra udbryder der mere end blot én gang spontane udbrud af "FISSE!" fra ligegodt hele salen.

Det er dog ikke sådan at vi undgår de svenske versioner af visse sange, men det er også helt fint. Der er nemlig en så glimrende crowdcontrol fra forsangerens side, der bl.a. op til flere gange lader det være til demokratisk afstemning om hvilke sange Sabaton skal spille - og om de skal synges på svensk eller engelsk. Førstnævnte vinder stort. Det er ligeledes en cool gimmick at en fyr der har et skilt med teksten "Nuclear Attack - you promised" (hvor der her henvises til en bestemt sang af Sabaton) opdages af bandet, bliver kaldt tættere på scenen, og får lov til at vælge hvilket af 2 numre der skal præsenteres - de kunne desværre ikke spille "Nuclear Attack", tilsyneladende. Det afholder dog ikke den samme gruppe fra at råbe det i tide og utide.

Der er helt overordnet faktisk ikke én eneste ting at sætte på Sabatons performance, men alligevel står jeg og keder mig til tider. Det bør jeg ikke gøre med den eksemplariske præstation bandet leverer, men det er altså sandheden at jeg kun noget af tiden føler mig underholdt. Måske er det bare for meget af det gode på én gang. Men, det skal på ingen måde gå udover Sabaton, der i øvrigt nemt må kunne tage prisen som det hyggeligste metalband på denne klode. Godt arbejde, altså.
5/6 stjerner.

Sætliste:
1) - Ghost Division
2) - To Hell And Back
3) - Carolus Rex (Swedish version)
4) - 40:1
5) - Gott Mit Uns (Swedish version)
6) - Soldier Of 3 Armies
7) - The Art Of War
8) - 7734
9) - A Lifetime Of War (Swedish version)
10) - Attero Dominatus
11) - Resist And Bite
12) - Uprising
13) - Night Witches
14) - Swedish Pagans
15) - Primo Victoria
16) - Metal Crüe
Kilde: www.setlist.fm

Læs mere...

Sabaton support bands annoncerede

  • Udgivet i Nyheder

Når de svenske helte i Sabaton besøger Store Vega d. 25. november bliver med to højt respekterede bands – nemlig Korpiklaani og Týr.

3rd Tsunami skriver:
Korpiklaani fra Lahti, Finland har været aktive som band i forskellige formationer (tidligere som Shaman) i over 20 år og deres enorme kapacitet på en scene er derfor til at forstå. Korpiklaani har været regelmæssige gæster i Danmark siden 2012 og har spillet både Aarhus, København og Copenhell. Sidstnævnte vist sig at blive en stor succes og Blastbeast.dk kvitterede med 4 stjerner og mange flotte ord;
”..Men INTET på Copenhell slår den fest der var Korpiklaani. Aldrig har jeg oplevet gladere mennesker samlet foran en scene. Det var et fantastisk syn og lige ud pisse hamrende sjovt. Der blev moshet, traskodanset og gentagende gange crowdsurfet til Korpiklaani’s violin-metal..”

Týrfra Færøerne besøgte sidst Danmark så sent som d. 5. september 2014. Det var som en del af den nystartede festival Mittland Festival der fandt sted på 5-øren – hvor især Blastbeast.dk var begejstrede for bandets optræden.
Týrer tro mod deres rødder og udover at være klædt traditionelt, synger bandet for det meste også på deres modersmål – hvilket giver en helt speciel troværdighed i musikken.
Det er tilladt at danse – både mosh og folkedans!

De to bands har det tilfælles, at de ikke har udgivet nye albums siden henholdsvis 2012 (Kopiklaani –Manala) og 2011 (Týr – Valkyrja) – som mon ikke der kommer et par nye sange frem. ”

Læs mere...

Týr, Copenhell 2014

Copenhell er officielt skudt i gang, og som det skal og bør høre til festivalen, regner det allerede under det færøerske vikinge-folkemetalband Týrs optræden.
I forhold til det tidligere tidspunkt, og at det reelt også er en ganske normal arbejdsdag for de som ikke har taget fri, er der allerede godt fyldt op foran den næststørste scene, Hades. Ligesom sidste år er den placeret til højre for hovedscenen, Helviti.

Stemningen er næsten euforisk, og det er ikke fordi særligt mange ser ud til at kende Týrs musik i forvejen. Jeg vil med næsten 100 % sandsynlighed gætte på, at det skyldes den overordnede idé om at NU er det begyndt - 3 dage med metal. Dén følelse gør koncerten bedre end den måske i virkeligheden er.

Det er nemlig ikke lyden der trækker opad, da den især er skidt til at begynde med. Vokalen er alt for lav og trommerne buldrer derudad. Det bliver dog bedre, men desværre først godt halvvejs inde i koncerten. Det er heller ikke bandet selv der virkelig trækker det tunge læs, dog er bassisten Gunnar H. Thomsen undtaget (fed stageperformance!). Fra de resterende medlemmer savner jeg noget energi. Der er ikke tvivl om at de hygger sig, men der kunne sagtens have sket mere. Værd at nævne er dog forsanger Heri Joensens vokal der fandme er lækker, hvilket bevises i den kvad-inspirerede "Ramund Hin Unge" (der er mit eget højdepunkt for koncerten).

Så hvad gør forskellen? Ikke så meget publikum, selvom nogle engagerede typer har medbragt både latexsværd OG baderinge (?). Der danses på livet løs af en god portion under "Hold The Heathen Hammer High", men nej, det er, som skrevet før, dén helt specielle følelse af at stå her i fællesskab, skide regnen et langt stykke og glæde sig helt gevaldigt til de næste 3 dage.
Perfekt start på Copenhell, der uden tvivl har lagt Týr på det rigtige tid og sted.
4½/6 stjerner.

Sætliste:
1) - Blood Of Heroes
2) - Hold The Heathen Hammer High
3) - Mare Of My Night
4) - Tróndur Ì Gøtu
5) - Grindavísan
6) - Ramund Hin Unge
7) - Lady Of The Slain
8) - Sinklars Vísa
9) - Shadow Of The Swastika
Kilde: www.setlist.fm

 

Find flere koncertanmeldelser fra Copenhell 2014 på vores oversigtsside her.

 

  • Arch Enemy
  • Forfatter: Henrik Moberg Jeesen
  • The Psyke Project_1
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • The Psyke Project_11
  • Forfatter: Henrik Moberg Jeesen

Se flere billeder fra Copenhell her!

Læs mere...

Finntroll, Tyr, Skálmöld

Jeg havde glædet mig til denne koncert lige siden den blev offentligtgjort. 3 gange folkmetal med masser af kvalitet, med Finntroll som hovednavn, så er der sgu lagt op fest! Selv på en søndag! Og på trods af at aftenens arrangementet er placeret på en søndag, så er der alligevel en anselig mængde feststemte metalfans parat, allerede da første band går på. Deres trofaste udsendte ankom lige da Skálmöld gik på, og efter at jeg blev armeret med rustning, skjold, sværd og (naturligvis) en fadøl, var jeg fuldstændig klar til at drage i krig sammen med resten af mine medsammensvorne metalkrigere.

Skálmöld:
Skálmöld var som første band programsat til at gå på allerede klokken 19, hvilket er en smule tidligt i forhold til mange andre arrangementer, men min frygt for at de ville spille for en tom sal, viste sig at være fuldstændigt ubegrundet. Folk var mødt op, og folk var klar. Jeg har sjældent oplevet sådant et bifald til det første band ud af tre, da de gik fra scenen. Og det var fuldt fortjent. De 6 islandske herrer gjorde en glimrende figur på scenen. De spillede fedt, var i godt humør og de fik godt gang i publikum. Frontmand Björgvin Sigurðsson fik også vist sine evner til at snakke dansk imellem numrene, hvilket faldt i ganske god jord hos undertegnede. Selvom de kun fik lov at spille i en god halv time, synes jeg faktisk at de kom godt afsted med at få skabt oplevelsen af en hel koncert. Deres musik er tilpas afvekslende til at vi kom rundt i flere afkroge, men med en rød tråd hele vejen. Meeeeeen jeg ville nu nok have foretrukket et kvarters tid mere for lige at få stemningen helt ind under huden.

Tyr:
Da færøske Tyr gik på scenen, tog stemningen en lille drejning. Deres musik er en smule mere seriøs og alvorlig end Skálmöld's, og deres fremtoning på scenen var også knap så løssluppen som det tidligere band. Bassisten forsøgte godt nok at få lidt kontakt til publikum, men jeg synes kun at det var med begrænset succes. Den stillestående og mere introverte opførsel passer egentligt også fint nok til den små-melankolske og episke stil, de lægger for dagen. Mit problem med det var, at jeg, rent mentalt, ikke var indstillet på det. Performancemæssigt var der ikke en finger at sætte på det. Det lød godt, der var masser af lækkert guitar-lir undervejs og forsanger Heri Joensen var glimrende imellem numrene. Jeg var bare ikke helt involveret i det, og det lod til at resten af publikum også havde det lidt på samme måde. Tyr fik også kun godt en halv times tid på scenen, og i det her tilfælde passede det mig egentligt udmærket, for jeg var faktisk begyndt at se frem til at Finntroll gik på.

Finntroll:
Ved 21-tiden blev det så endeligt tid til at tage alfe-ørerne på og gøre sig klar til en omgang humppa folk metal fra De 1000 Søers Land. Nogle gange er forventningens glæde jo den største, men heldigvis ikke i dette tilfælde! Finntroll viste i dén grad, hvorfor de er blevet den genre-skabende og -førende metalinstitution, de er. Vi fik serveret en lækker blanding af nyt og gammelt af et band, der var kommet for fyre den af sammen med et fantastisk publikum. Jeg ved i øvrigt ikke hvad folkene på Voxhall havde tænkt sig, da de placerede nogle af de velkendte olietønder lige lovligt tæt på det, der nu viste sig at være en ordentlig omgang humppa-pit. Der måtte ryge et par flasker i svinget, før en betænksom publikummer (læs: Deres trofaste udsendte) fik flyttet den tilbage i behørig afstand. Men pyt, det er hvad man må tage med, når der skal moshes. Nå, men tilbage til musikken! Finntroll var alt det, jeg stod og savnede under Tyr koncerten, og de byggede fedt videre på det, Skálmöld så fint havde startet. Det er imponerende, hvor godt deres blanding af folk, humppa og metal virker live. Endda uden at det bliver for fjollet. En kort overgang stod jeg og blev i tvivl om, hvorvidt det var Gogol Bordello der stod på scenen. Det var dog også kun en meget kort overgang, men det siger lidt om, hvor meget de har rystet posen for at finde deres koncept. Et koncept som jeg i øvrigt synes, at de har været gode til at udvikle igennem årene. De spillede en time og et kvarter, inden de forlod scenen. Der fik de dog ikke lov til at befinde sig i særlig lang tid, før de blev kaldt tilbage til 2 ekstranumre. De kunne sagtens have spillet et par numre til for min skyld, og havde det stået til alle os i salen, var de blevet bedt om at komme tilbage på scenen en tredje gang!

Jeg ved ikke helt, om det er på sin plads at rose en metalkoncert for sin effektivitet, men min oplevelse var at det hele forløb som smurt i den dyreste og fineste olie på markedet. Der var omkring en halv times tid imellem hvert band, og Finntroll var færdig med det sidste af de 2 ekstranumre omkring 22.30. Om det tidlige tidspunkt og den punktlige afvikling var fordi de skulle hurtigt videre på touren, eller om det var på grund af søndagen (eller noget helt tredje) skal jeg ikke gøre mig klog på, men det hele blev afviklet hurtigt og effektivt. Jeg stod faktisk lidt med en følelse af, at aftenen var gået lidt for hurtigt. De kunne måske godt have kogt lidt mere suppe på de lækre ben, der var smidt i aftenens store sorte vikingegryde.

I øvrigt var det superfedt at alle bands fik lov til at bruge hele scenen. Ikke noget med at placere opvarmerne foran hovednavnets gear og bruge de første 2 numre til at få lyden helt på plads. Det hele spillede højt og godt fra start til slut. Alt i alt et fremragende arrangement. 5 ud 6 stjerner herfra.

Læs mere...

Tyr - Valkyrja

Musik fra Færøerne forbinder de fleste sikkert med Teitur, men øerne kan også fremvise kunstnere i andre genrer. Blandt dem er bandet Tyr, som jeg hidtil kun har kendt af navn, men hvis album nummer 7 (!) retter op på dén sag. Bandet er en trio og har eksisteret siden 1998, så man må sige, at erfaringkontoen er godt fyldt.

Fra albummets start viser Tyr sig fra den åbne og pæne side med en pletfri produktion og nydelige vokaler, som ledsages af melodisk Metal. Det er absolut ikke-aggressivt, men lækkert lavet og fungerer udmærket. Men Tyr har også en anden side, som introduceres i det tredje nummer og veksler med det melodiske gennem resten af albummet. Det er Folk Metal, men trods tekster om vikinger og nordisk mytologi, som delvist fremføres på bandets modersmål, lyder Tyr ikke som Folk/Pagan Metal bands normalt gør. I stedet for den vanlige blanding af støvletramp og vikingefest griber de tre medlemmer tilbage på deres hjemlige traditioner, og musikken lyder meget mere af kædedans end af klingende mjødhorn – det høres klarest i ”Hel Hath No Fury”, den salmeagtige ”Grindavísan“ og ”Fánar Burtur Brandaljóð”. Det er befriende selvstændigt og giver Tyr en særstatus inden for genren.

Desværre sætter bandet en del af denne fordel over styr ved konsekvent at satse på flerstemmige vokaler, også i versene. Det ligger som et tæppe over numrene og tager skarpheden fra dem. Det er trist, for det reducerer oplevelsen, men når jeg alligevel giver 4 stjerner, er det for at belønne den stilmæssige egenart. Og det sker med håbet om, at øboerne til næste udspil får slebet stridsøksen – bare lidt.

Tracklist:

1. Blood of Heroes

2. Mare of My Night 

3. Hel Hath No Fury

4. The Lay of Our Love

5. Nation

6. Another Fallen Brother

7. Grindavísan

8. Into the Sky

9. Fánar Burtur Brandaljóð

10.Lady of the Slain

11.Valkyrja                 

Samlet spilletid: 45:44

Læs mere...

Finntroll kigger forbi Århus til september

Det finske folk metal band Finntroll, vil den 8. september ligge vej forbi Voxhall i Århus, hvor de sammen med Týr og Skálmöld vil give den gas på scenen. Billetterne som koster 220 kr. kan købes via Fondenvoxhall.dk eller Stereo Studio.


FondenVoxhall har skrevet følgende om bandet:
”Finske Finntroll spiller en helt speciel blanding af ekstrem dødsmetal og blackmetal og traditionel finsk folkemusik blandt andet signeret den helt særlige polka-afart humppa.
Om Finntroll
Finntroll blev dannet i 1997 og udgav to år senere debutalbummet "Midnattens Widunder", der dog ikke gjorde betydeligt væsen af sig. Det gjorde til gengæld toeren "Jaktens Tid" (2001), der overraskede alt og alle ved at opnå en 20. plads på den finske albumhitliste og efterfølgende blive distribueret vidt og bredt - herunder også i USA. Med bandets femte album, "Nifelvind" (2010) udvidede Finntroll deres kommercielle territorier betragteligt, og her i 2013 har bandets sjette og seneste album, "Blodsvept", gjort gruppen mere populær end nogensinde.”


FINNTROLL - Blodsvept (OFFICIAL ALBUM TRACK)

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed