fbpx

SeelenWalzer - Totgeglaubt

Historien bag dette album er hørt før fra andre gendannede bands: Egentlig var der lukket ned for SeelenWalzer, men da bandets to hovedmænd sangeren Dirk Weiss og guitaristen Andy Classen mødtes i 2016, opstod ideer til ny musik, som blev til albummet ”Totgeglaubt”, som nu udsendes på Massacre Records.

Bandets debutalbum sluttede med en eksperimenterende stil, og den fortsætter på det nye udspil; men hvor første omgang var rodet og mindre interessant, er det en helt anderledes gennemført og helstøbt udgave, der præger ”Totgeglaubt”. Musikalsk spænder numrene fra det skæve og legende i ”GrabesStille” og ”Ihr Kinderlein kommet” til mere traditionel Metal i flere af de resterende tracks.

Her er det positivt, at SeelenWalzer ikke forsøger at lyde som Rammstein, men i stedet søger en selvstændig stil. Eneste større undtagelse finder man i ”Tanzdiktator”, der lyder rigtig meget som mastodonterne – jeg vælger at tolke det som en hyldest, for ellers er det plagiat.

Stemningen er generelt dyster, primært pga. Dirk Weiss´ mørke vokal og de skarpe tekster, hvor ondskabsfulde børnerim og leg med ordene behandler temaer som religion, krig og pædofili. Sammen med den hårde Metal giver det en stribe spændende numre, og selv om nogle ideer er bedre end andre, ligger kvaliteten langt over debutskiven. Jeg håber derfor, at SeelenWalzer ikke kun er tilbage for en kort bemærkning, men at der kommer mere fra bandet.

Tracklist:
01. Hereinspaziert
02. Gott ist tot
03. SeelenWalzer
04. GrabesStille
05. Das Weib ist tot
06. MeeresBlut
07. Ihr Kinderlein kommet
08. Freund Tod
09. Seele in Scherben
10. Harlekin
11. Veganerlied
12. Tanzdiktator (Nachtmahr Cover)
13. KinderKrieger
14. Falscher Freund
15. Das Dorf
16. Totgeglaubt
17. Der Feind sind Wir
18. Ich würd’ so gern’ nach Hause gehen
Samlet spilletid: 58:41

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed