fbpx

Sylosis - Cycle Of Suffering

I 2016 meldte Sylosis ud, at bandet ville tage en pause på ubestemt tid; bandets mastermind Josh Middleton var endt i en blindgyde, og havde brug for at finde ny inspiration. Pausen gav ham lyst til at genstarte Sylosis, som nu er klar med deres femte studiealbum, som også giver debut til en ny rytmesektion.
Udgangspunktet for albummet er, at lidelse er en naturlig og uundgåelig del af livet, men lidelsen findes kun i teksterne – det er ingen lidelse at lægge øre til albummet. Sylosis fortsætter deres stil med Thrash Metal, der både har Dødsmetallens skarphed og melodiske elementer. De sidste leveres af guitaren, og optræder som korte eller længere solstråler i forhold til numrenes øvrige bestanddele. Disse er rå, for musikken afleveres i pænt højt tempo og med eftertryk. Det samme gælder for vokalen, som er voldsomt brølende, men meget lidt varieret. Og det hele passer fint sammen, hvilket gør ”Cycle of Suffering” og ”Apex of Disdain” til rigtig fede Thrash-titler.
Hen mod slutningen begynder det at knibe med ideerne; Middleton vil for meget, så han får ikke stoppet mens legen er go’. Derfor får albummet længere spilletid end indholdet kan forsvare, og kan derfor ikke leve op til bandets bedste præstationer. Konklusionen er derfor, at Sylosis er tilbage, men stadig en smule rustne.

Tracklist:
1. Empty Prophets
2. I Sever
3. Cycle of Suffering
4. Shield
5. Calcified
6. Invidia
7. Idle Hands
8. Apex of Disdain
9. Arms Like A Noose
10. Devils In Their Eyes
11. Disintegrate
12. Abandon Samlet spilletid: 50:52

Læs mere...

Sepultura - Quadra

Trods det, at Sepultura regnes for et af de store navne på Thrash scenen og nu går ind i deres femte årti, er det ikke et band som jeg har dyrket; samtidig er det kun anden gang, bandet havner i min anmelderstak. Og mødet med ”A-lex” var en slem skuffelse, så det var med blandede følelser, jeg tog hul på Sepulturas nyeste album, ”Quadra”.
Det var der nu ingen grund til, for der skal bare en enkelt gennemlytning til for at fastslå, at det nye udspil er en helt anderledes og meget mere interessant sag. Åbningsnummeret er et virkelig fedt Thrash track med power og et sejt omkvæd, og det får følgeskab af flere numre i samme traditionelle stil. Disse har vanen tro masser af energi, men byder kun på begrænset variation. Som resten af albummet nyder de godt af en virkelig god og gennemført produktion, som Jens Bogren skal have stor ros for.
Heldigvis nøjes man ikke med at følge traditionelle stier, men søger også nye veje. I ”Guardians Of Earth” opbygges intensitet inden Derrick Greens vokal bryder igennem med et brøl. Og så indeholder albummet hele to instrumentalnumre: Hvor titelnummeret er en kort akustisk sag, byder det noget længere ”The Pentagram” på varieret energi og lækre guitardetaljer fra Andreas Kisser. De er der også i ”Agony Of Defeat”, hvor lydbilledet er mindre massivt, hvor Green synger mere end han brøler, og hvor der er en del melodi – helt uden at energien går tabt.
Min konklusion er, at det med ”Quadra” er lykkedes Sepultura at give et virkelig stærkt og gennemført bud på, hvordan man kan variere Thrash Metal uden at miste hverken power eller intensitet – thumbs up herfra!

Tracklist:
1. Isolation
2. Means To An End
3. Last Time
4. Capital Enslavement
5. Ali
6. Raging Void
7. Guardians Of Earth
8. The Pentagram
9. Autem
10. Quadra
11. Agony Of Defeat
12. Fear; Pain; Chaos; Suffering
Samlet spilletid: 51:14

Læs mere...

Urn - Iron Will Of Power

Med en start der ligger helt tilbage i 1993 er finske Urn på papiret et veteranband, men med til historien hører en del stille perioder og mange udskiftninger i line-uppet. Derfor er albummet her kun bandets femte, og meget sigende har hovedmanden Sulphur skiftet resten af besætningen ud siden ”The Burning” fra 2017.
Bandet lægger ud med en blanding af Black- og Thrash Metal med højt tempo og deraf følgende energiniveau. Selvom musikken indeholder mange elementer fra den Sorte Metal, trækker Sulphurs vokal lidt i den anden retning: Den er let brølende, men ikke ekstrem; derfor opfatter jeg mere stilen som Thrash tilsat Black Metal end den rene vare. Urn fastholder stilen på albummets første 4 numre, og her begynder det at blive lidt ensformigt. Derfor er det meget passende med det stille og instrumentale ”Gates To Hyboria”, der ikke blot fungerer som et stille afbræk, men også markerer et stilskifte. I de sidste numre er musikken mindre voldsom og mere i retning af Heavy Metal. den beholder sin skarpe kant, men er mere sej og groovy. Det giver plads til nogle seje guitarer i ”Spears of Light” og ”Hunted”, som begge hører til blandt albummets highlights. Det bidrager til en flot afslutning på et album, som trods en lidt ensidig start alligevel fremstår som interessant.

Tracklist:
1. Downfall of Idols
2. Malignant Strange Vision
3. Funeral Oath
4. Prayers
5. Gates to Hyboria
6. Demonlord
7. Spears of Light
8. Hunted
9. Will to Triumph
Samlet spilletid: 40:50

Læs mere...

Sacred Reich - Awakening

I musikkens verden er 23 år pænt lang tid – mange bands når slet ikke at eksistere så længe inden de løber tør for ideer og splittes for alle vinde. Set i det lys er det imponerende, at det i år er netop 23 år siden, at Sacred Reich udsendte deres seneste studiealbum. Siden 2006 har bandet været gendannet, men kun i live sammenhæng. Nu har de så igen været i studiet, denne gang med Dave McClain tilbage bag trommerne, mens Joey Radziwill er ny guitarist ved siden af Wiley Arnett.

Sammen med bassisten og frontmanden Phil Rind fastholder teamet deres bud på, hvordan Thrash Metal skal lyde, og her er den lange pause fra studiet ikke til at overhøre. Godt nok afvikles numrene i et friskt tempo, men de fremstår upersonlige og hæver sig kun sjældent op over det middelmådige. Årsagen er, at man fastholder gammelkendte opbygninger og elementer. Her klarer omkvædene sig udmærket, godt hjulpet af Rinds vokal – den er ikke særlig markant, men passer alligevel fint til musikken. Alligevel er det kun ”Revolution”, der byder på noget af den aggressivitet, som jeg forbinder med sej Thrash Metal.

Som helhed lever ”Awakening” ikke op til sit navn, for albummet viser et band, som er noget rustent i leddene. Derfor håber jeg, at Sacred Reich får en gang WD40 inden deres næste udspil.

Tracklist:
1 Awakening
2 Divide and Conquer
3 Salvation
4 Manifest Reality
5 Killing Machine
6 Death Valley
7 Revolution
8 Something To Believe
Samlet spilletid: 31:24

Læs mere...

Destruction - Born To Perish

Siden udgivelse af deres seneste album har Destruction skiftet ud i besætningen, hvilket ikke er nogen større sag – Schmier og Mike er der jo stadig. At jeg alligevel nævner det skyldes, at udskiftninger i gamle bands ikke altid falder heldigt ud. Heldigvis kan jeg hurtigt konstatere, at det har været positivt at indlemme trommeslageren Randy Black og guitaristen Damir Eskić i flokken.

Destruction har altid været et stort navn på den europæiske Thrash-scene, og det forstår man godt, når man har lyttet ”Born To Perish” igennem. Her viser tyskerne nemlig, at de kan få rigtig meget ud af genrens standardelementer. Så når numre som ”Inspired By Death”, ”Betrayal” og ”Fatal Flight 17” fyres af med helt traditionelle duga-rytmer, sker det med eftertryk og små, men afgørende detaljer, der løfter helheden. Og når bandet vælger at give den alt, hvad de har, bliver resultatet et smadrende Metalnummer som ”Tyrants Of The Netherworld” – virkelig fedt!

Men at der er også plads til mere nuancerede elementer, viser ”Butchered For Life”. Nummeret starter helt stille, men vokser til et ret aggressivt niveau for så igen at aftage – et stærkt og spændende track. Konklusionen for albummet bliver derfor, at Destruction ikke lever op til albummets titel – de er ikke skabt til undergang, men til at levere skarp Thrash Metal.

Tracklist:
1. Born To Perish
2. Inspired By Death
3. Betrayal
4. Rotten
5. Filthy Wealth
6. Butchered For Life
7. Tyrants Of The Netherworld
8. We Breed Evil
9. Fatal Flight 17
10. Ratcatcher
Samlet spilletid: 46:39

Læs mere...

Hatriot - From Days Unto Darkness

I 2015 valgte Steve "Zetro" Souza at forlade Hatriot for at hellige sig sine opgaver i Exodus. Så er det jo rart at kunne give mikrofonen videre til sønnen Cody, som fortsætter med at spille bas. Hvordan den opgavefordeling fungerer, kan man for første gang høre på ”From Days Unto Darkness”, som er det tredje album fra Hatriot.

Skulle jeg bedømme alene ud fra åbningsnummeret ”One Less Hell”, ville det blive til UG med kryds og slange – Souza leverer en vokal, der skærer sig gennem lytterens ører som en vinkelsliber gennem rustfrit stål, og musikken supplerer med traditionel, men dejligt energisk Thrash – sådan skal Thrash Metal lyde!

Desværre er nummeret albummets absolutte højdepunkt, for herfra går det hastigt nedad på kvalitetsskalaen. Ikke fordi numrene er direkte dårlige, for Hatriot har det basale på plads; bandet formår bare for sjældent at gøre tingene rigtigt fede. Hvor ”Carnival of Execution” fungerer okay, er det kun ”Frankenstein Must Be Destroyed”, der kommer op i nærheden af startnummeret.

De resterende numre placerer sig som stangvare efter traditionel opskrift, som er hørt uendeligt mange gange før, og da Hatriot flere gange gør tingene unødigt komplicerede, ender albummet som en mellemklasseting, der hurtigt bliver glemt.

Tracklist:
1. One Less Hell
2. Daze Into Darkness
3. Carnival of Execution
4. Organic Remains
5. World, Flesh & Devil
6. Frankenstein Must Be Destroyed
7. In the Mind of the Mad
8. Delete
9. Ethereal Nightmare
Samlet spilletid: 52:43

Læs mere...

Vulture - Ghastly Waves & Battered Graves

Min allerførste gennemlytning af dette album gjorde mig en smule forvirret: Var der virkelig tale om et nyt album, eller havde Metal Blade Records genudgivet en gammel skive fra 1980’erne? Stil, fremførelse og lyd sagde det sidste, men pressematerialet sagde det første. Og ja, der er tale om et nyt album fra tyske Vulture, nærmere det andet efter debutskiven ”The Guillotine” fra 2017. Og nej, bandet er ikke startet startet for 40, men for 4 år siden.

Min indledende forvirring skyldes musikken, for Vulture spiller en cocktail af Speed- og Thrash Metal, hvor riff´ene fyres af i vildt tempo, og energien er skyhøj. I sig selv ikke nogen dårlig ting, men selv det bedste ting bliver skidt, hvis det overdrives. Og det gør det ind imellem for Vulture; skal jeg samle indsatsen i ét ord, bliver det Overtændt. Bandet er næsten ved at spænde ben for sig selv for at komme ud over stepperne, men det hele bliver hurtigt for meget, så det hele virker næsten som en karikatur. Det sidste gælder primært vokalen, som med high pitch bjæffen og vilde powerhyl sætter indsatsen på spidsen.

Jeg ved godt, at elementerne hører med til Speed Metal genren, men albummet havde været bedre, hvis man havde skruet lidt ned for engagementet og satset på en mindre old school produktion. Energien fejler intet, og det er i høj grad den, der hiver tre stjerner hjem til Vulture.

Tracklist:
1. Fed To Sharks
2. The Garotte
3. B.T.B. (Beyond The Blade)
4. Ghastly Waves & Battered Graves
5. Dewer's Hollow
6. Tyrantula
7. Stainless Glare
8. Murderous Militia
Samlet spilletid: 43:33

Læs mere...

Death Angel - Humanicide

Selvom Death Angel spiller Thrash Metal, oprindeligt startede i San Francisco og har en historie, der går tilbage til 1982, har bandet aldrig rigtig bidt sig fast hos mig. Men måske det ændrer sig nu, hvor deres niende studiealbum har fundet vej til anmelderstakken.

Hvis det kun var et spørgsmål om energi, kunne opgaven hurtigt krydses af som løst, for Death Angel lægger bestemt ikke fingrene imellem, når de fyrer deres klassiske Thrash Metal af. Der er saft og kraft i guitarerne, og stilen holdes fint gennem alle numre. Det giver et fast greb om genren, men desværre ikke meget mere end det. Death Angel holder sig til standardelementer, og bidrager kun sjældent med selvstændige ideer. En enkelt fuldtræffer skal dog fremhæves, for i ”I Came For Blood” skrues tempoet en tand i vejret, og kombineret med sejtrækkende guitarer giver det et virkelig fedt Thrash nummer.

Desværre står dette highlight temmelig alene, for de øvrige numre er ikke i nærheden af, at fange mig for alvor; kun i glimt trækker det i nakkemusklerne.

Så nej, det blev heller ikke denne gang, at Death Angel overbeviste mig om deres kvaliteter – Det er simpelthen ikke nok at servere standardvarer uden personlige ingredienser.

Tracklist:
1. Humanicide
2. Divine Defector
3. Aggressor
4. I Came For Blood
5. Immortal Behated
6. Alive And Screaming
7. The Pack
8. Ghost Of Me
9. Revelation Song
10. Of Rats And Men
Samlet spilletid: 44:57

Læs mere...

Rock the Coast — Metalfestival på Costa del Sol!

Det, som de fleste af os danskere rent musikalsk forbinder ordene ‘Costa del Sol’ med, er vel nok C.V. Jørgensen og Billy Cross’ titulære nationalsatiriske kollaboration fra 1980. Dén hvor solen den danser en inciterende flamenco i hans swimmingpool og så videre.

Hvorom alting er, er det vel de færreste af os, der som det første tænker på forvrænget guitar, primalskrig og tusindvis af højt hævede knytnæver med strittende pege- og lillefinger, når vi hører den skønne solkyst omtalt.

Men for de af os, der savner et langt billigere, mere eksotisk og mindre blæsende og regnfuldt alternativ til Copenhell (eller som bare er klar på mere hegn!) er der d. 14.-15. juni — weekenden inden Copenhell — mulighed for at rocke ud til legendariske navne indenfor hård rock og metal i Fuengirola 30 km. sydvest for Málaga. Rock the Coast er navnet på noget så tiltrængt som en festival for alle os, der elsker hård musik og billige øl, men hader regn og blæst — ikke mindst om sommeren hvor vi jo gerne burde være fritaget for den slags elementer.

Udover det fantastiske vejr og de billige øl- og mad-priser byder Rock the Coast 2019 på et line-up, som vores egen Copenhell nok næppe ænser helt foruden en knivspids ærgrelse.

Udtrykket “legendariske navne” skal netop tages i så bogstavelig forstand, som det nærmest kan gøres indenfor den hersens hårde, guitarbaserede musik. Der er dømt kollektiv omkuldslagning af hele hard rock- og heavyhistoriens vægtigste vingesus, når ingen ringere end Ritchie Blackmore’s RAINBOW hamrer hovedscenen i hegnet lørdag aften. Ja: den samme gruppe som den tidligere Deep Purple-guitarist dannede med Ronnie James Dio på den samme bar i Hollywood, hvorfra de tog navnet, og hvorpå en vis Ian “Lemmy” Kilmister senere skulle blive den mest navnkundige stamgæst. Med kun fire shows i alt i 2019 er denne booking tæt på at være så eksklusiv for Rock the Coast, som det kan lade sig gøre. Og når der blandt sættets udødelige klassikere som “Stargazer”, “Tarot Woman”, “Kill the King”, “Long Live Rock and Roll” og “Man on the Silver Mountain” angiveligt vil ligge Deep Purple-evergreens som “Highway Star”, “Perfect Strangers” og naturligvis ”Smoke on the Water”, vil billetten for enhver selvrespekterende proto-heavy-conoisseur være mere end betalt alene hér.



Legenderne fortsætter. Med mere end fem årtier og 100 millioner (!) solgte albums på bagen er Scorpions en mindst lige så klassisk institution indenfor den heavy metal, som de selv var med til at smede både før og under selve genrens guldalder. Med hits som “The Zoo”, “Blackout”, “Big City Nights”, “Rock You Like a Hurricane” og selvfølgelig alletiders største powerballade, “Wind of Change”, vil der være garanteret rockkoncertstemning, som kun bands i den liga kan skabe den. Indenfor samme aldersklasse vil Rock the Coast 2019 være en af de kun ganske få, allersidste muligheder for at rocke ud til “Doctor, Doctor”, “Lights Out” og “Only You Can Rock Me” med den britiske stadionstolthed UFO, der med deres 50. år på bagen er på afskedsturné.

I den mere selvbevidst-kitschede afdeling er de nyligt genopstandne neo-retro-hardrockere The Darkness ligeledes blandt headlinerne. Og på samme scene et døgn forinden er der også retrokultrockfest: Europe anno 2010’erne har for længst fastcementeret deres status som et fortsat sublimt livenavn med en fortsat sublimt skrålende Joey Tempest i front. Og så skal der fra denne signaturs side slås et dundrende slag for de fantastiske prog-hardrockere Magnum, der med Bob Catleys formidable vokal og slagere som “All England’s Eyes”, “Days of No Trust”, “Just Like an Arrow” og “Vigilante” vitterlig kun kan kaste kræs for os kendere.



Jamen hvad med alt det dér metal?!” Jovist:

I den helt hårde afdeling er der hhv. brutal dødsmetal, grindcore og sort goth-død fra Aborted, Carcass og Tribulation. Plakatens øverste navne tæller desuden en vis bette døds-prog-konstellation ved navn Opeth, af hvem yderligere præsentation efterhånden burde være overflødig for både de fleste metalheads samt efterhånden også det mere rendyrkede progrock-publikum. Black-legenderne i Mayhem er ligeledes klar til at kaste mørket over solkysten som det allersidste indslag lørdag nat.

Der er original Göteborg-død fra et af selve genrens oprindelige ophav, Dark Tranquility. Og apropos genrepionerer kommer en af den ægte heavy metals sande legender, Angel Witch, forbi og showcaser — udover selvfølgelig deres selvbetitlede signaturslager — de sange, der i sin tid lagde inspiration til grupper som både Death, Celtic Frost, Megadeth og Metallica. Thrash-afdelingen varetages bl.a. af de lokale helte Angelus Apatrida, der er lige så inspireret af dødsmetal og NWOBHM som af Bay Area-scenen og de gamle teutoner-thrashere.

Der er symfonisk melodød fra finske Wintersun, ekstrem prog-død fra tyske Alkaloid, profan folkemetal på modersmålet fra russiske Arkona og progressiv fusionsheavy fra amerikanske Twelve Foot Ninja, — hvis fans bl.a. tæller Mike Portnoy og Dino Cazares! Og så har Roy Khan efter sine mange år med Kamelot givet det gamle norske progmetal-outfit Conception en saltvandsindsprøjtning, så de nu atter står klar til at levere metal med både elementer fra flamenco, jazz og klassisk på dette deres eneste show i Spanien.



Derudover byder Rock the Coast på en masse godt og blandet. Ret sensationelt optræder f.eks. intet mindre end fire forskellige eks-forsangere fra nogle af metal- og hardrock’ens allerstørste kunstnere. Blandt disse finder vi bl.a. tidligere Accept-vokalist, pigsqueal-godfather og verdens mest kubisk byggede menneske, Udo Dirckschneider (U.D.O.), der spiller numre fra hele sin omfattende solokarriere, samt den forrygende stemningsoppisker Blaze Bayley, hvis sæt eksklusivt byder på skæringer fra hans tid i Iron Maiden.

Derudover kommer den tidligere Nightwish-forsangerinde Tarja Turunen forbi med sit eget solomateriale. Det samme gør eks-Hanoi Rocks-skråler Michael Monroe, som dog udover dette og hovedbandets numre ofte byder på adskillige rockhistoriske skæringer fra bl.a. Ramones, Cheap Trick og Creedence Clearwater Revival. Ikke et øje tørt!

De navnkundige svenske garagerockere Graveyard leverer retrobeton til både gamle syrehoveder, unge hipstere og headbangere i alle aldre. Jinjer er noget så eksotisk som ukrainsk hardcore med kvindevokal. Og så byder forrygende Freedom Call på uimodståelig power metal, lige så skamløs og professionel som kun tyskere kan smede den.

Skulle man i øvrigt have appetit på en opvarmningsaften, spiller den norske sensation Wardruna, bestående af bl.a. tidligere Gorgoroth-medlemmer, og hvis musik er kendt fra serien “Vikings”, sit første show i Spanien. Torsdag d. 13/6 kommer således til at danne eksklusiv ramme om en mørk og organisk ambient-afskygning af norsk folkemusik, hvis lige vel kun sjældent før er hørt og set på dette solrige charterferiemål.



Hele herligheden foregår som sagt fredag og lørdag d. 14. og 15. juni i den maleriske slotspark Marenostrum. Udover de to hovedscener befinder den tredje sig inde i selve det gamle Sohail-slot. Til de publikummer, der er gamle nok til at have købt hovednavnenes debut-LP’er på udgivelsesdatoen i sin tid, er der tusindvis af siddepladser, der tillige giver smuk udsigt over middelhavet og Fuengirolas kilometerlange badestrand, der forresten kun ligger et stenkast væk — lige på den anden side af hegnet. Der er desuden adskillige hoteller samt et større indkøbscenter lige i nærheden. Åh jo, og fik vi nævnt, at der er langt billigere øl end på Copenhell?

Ja, mere overtalelse burde vel egentlig være unødvendig, hvad end man er træt af det danske vejr eller ej, og medmindre man skal på Copenhell eller ej. Billetter købes hér, og yderligere info kan fås på festivalens hjemmeside. Det kan dog anbefales at være hurtigt ude, — over 80% af billetterne er allerede udsolgt!

Revolution Inc. vil som det eneste danske medie foretage en eksklusiv dækning af Rock the Coast 2019.

Læs mere...

Possessed - Revelations of Oblivion

Selv om Possessed regnes for et af de klassiske bands indenfor Death Metal, har der i lange perioder været stille om bandet; siden starten i begyndelsen af 1980’erne har bandet været lagt på is og siden genstartet flere gange - Det forklarer hvorfor kun to studiealbums bærer bandets navn. Det vil sige indtil nu, hvor der endelig er nyt fra veteranerne, hvis nuværende line-up har sangeren Jeff Becerra som eneste originale medlem.

Den sidste oplysning gav mig bange anelser om albummets kvaliteter – Alt for ofte har reetablerede udgaver af klassiske bands haft for lidt at byde på. Her kan jeg berolige alle med, at Possessed er undtagelsen der bekræfter dén regel: "Revelations of Oblivion” er et virkelig fedt Metal album! Punktum.

Det starter og slutter med et instrumentalnummer, og der indimellem ligger ti numre af høj klasse. Selv om Possessed regnes for et klassisk Death Metal band, indeholder numrene også mange elementer af Thrash, men det er kun en fordel. Det giver nemlig et lækkert flow, og da tempoet generelt er pænt højt, rykker det godt i nakkemusklerne.

Som tidligere er teksterne centreret omkring det okkulte og anti-religiøse, og de fremføres med uhyre effektivt af Jeff Becerra. Og da resten af bandet præsterer på virkelig højt niveau, bliver han både støttet af en stærk rytmesektion og forrygende guitarer, der både sørger for skarpe riffs og lækre løb. Det giver en knaldhård helhed, som virkelig rykker igennem. Jeg kan derfor ikke andet end at bøje mig for overmagten og kvittere med fem stjerner.

Tracklist:
1. Chant Of Oblivion
2. No More Room In Hell
3. Dominion
4. Damned
5. Demon
6. Abandoned
7. Shadowcult
8. Omen
9. Ritual
10. The Word
11. Graven
12. Temple of Samael
Samlet spilletid: 54:10

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed