fbpx

Carcolh - The Life And Works Of Death

Carcolh debuterede i 2018 med albummet "Rising Sons Of Saturn", som gav bandet en del opmærksomhed, der rakte udover hjemlandet Frankrigs grænser. Nu kommer så det andet album ”The Life And Works Of Death”.
Det åbner franskmændene med en understregning af, at Doom Metal er funderet i tyngde. Det sker med en lang og tung instrumental intro til det første nummer; først efter næsten 3 minutter træder sangeren Sébastien Fanton ind i lydbilledet. Han synger rent og kraftfuldt, og bringer det melodiske i centrum. Det samme gør guitarerne, så stemningen må betegnes som åben og imødekommende.
Det er den gennemgående i de 6 numre, selv om Carcolh formår at variere deres udtryk ganske meget. Således er tempoet øget et hak eller to i “Works Of Death” og “When The Embers Light The Way”, hvilket gør guitarerne lidt sejere. Omvendt er udtrykket anderledes let i ”Aftermath”, for trods en ret tung opbygning fremstår nummeret ikke som sådan, fordi instrumenteringen er meget sparsom – en fin kontrast til de resterende numre.
Albummets eneste regulære fejlskud er ”The Blind Goddess”, som er en ti minutter lang ørkenvandring uden variation eller spænding overhovedet. Heldigvis viser Calcoth i det afsluttende ”Sepulchre”, at man godt kan skabe flot tung Metal med lignende spilletid, bare man tilsætter en stærk melodi. På den måde ender udgivelsen som en glimrende repræsentant for den tungeste afart af Metal.

Tracklist:
1. From Dark Ages They Came
2. Works Of Death
3. The Blind Goddess
4. When The Embers Light The Way
5. Aftermath
6. Sepulchre
Samlet spilletid: 48:30

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed