fbpx

The Black Dahlia Murder - Verminous

”Verminous” er titlen på det niende album fra The Black Dahlia Murder (TBDM), hvor hovedparten af indspilningerne er sket i guitaristen Brandon Ellis’ hjemmestudie. Og som for så mange albums før det, er har man valgt at give Tue Madsen ansvaret for miksningen. Resultatet kan alle involverede være godt tilfredse med, for lyden er rigtig god; der er både fylde og detaljer.
Her ville jeg gerne have fortsat med at skrive, at de 10 numre ligger på samme høje niveau, men det kan jeg ikke – for det gør de ikke, langtfra endda! Og det er ikke fordi der er noget i vejen med stilen, for numrene afvikles i pænt højt tempo med duga-rytmer, der giver et lidt thrashet skær – en tendens der forstærkes af Trevor Strnads vokal, som er mere skarp end brølende.
Problemet ligger ikke i mangel på energi, men på gnist, inspiration og alt andet, der kan skabe personlig og spændende musik. Numrene er gennemgående uinteressante, og kedsomheden lader ikke vente på sig. Guitarerne forsøger sig med fine soli og melodiske indslag, men kan kun pynte lidt på resultatet. Derfor skal vi helt hen til slutnummeret for at finde noget, der rykker for alvor. Det er ikke godt nok, og med henvisning til titlen vil jeg foreslå, at TBDM får fat i skadedyrsbekæmperen inden de går i studiet næste gang – denne kollektive off-day skuffer mig.

Tracklist:
1. Verminous
2. Godlessly
3. Removal of the Oaken Stake
4. Child of Night
5. Sunless Empire
6. The Leather Apron's Scorn
7. How Very Dead
8. The Wereworm's Feast
9. A Womb in Dark Chrysalis (Interlude)
10. Dawn of Rats
Samlet spilletid: 35:53

Læs mere...

The Black Dahlia Murder - Abysmal

Med deres syvende album "Abysmal” fortsætter The Black Dahlia Murder stilen med at udgive et album hvert andet år – helt som de har gjort siden ”Unhallowed” i 2003. I det hele taget er mange ting helt som de plejer at være, og selv om titlen betyder afgrundsdyb, refererer det mere til stemningen og de tekstmæssige temaer end til musikken, for den ligger i en anden retning: Amerikanerne kører videre med deres fortolkning af Death Metal, der forener tempo, aggressivitet og melodi.

Det hele starter med strygere i ”Receipt”, men de må snart vige pladsen for guitarer, der leverer Metal med fint teknisk niveau og virkelig gode melodier. Oveni kommer så sangeren Trevor Strnad, hvis vokal spænder fra det småhvæsende til det smågrowlende, men hele tiden er skarp.

At The Black Dahlia Murder kører videre i deres vante stil har både fordele og ulemper. På plussiden tæller deres tempofyldte Metal, som forener melodi og skarpe kanter, ikke mindst via vokalen – i ”The Fog” harmonerer guitarer og vokal særlig godt. På negativsiden tæller at de heller ikke denne gang gør meget ud af at skifte opskrift; numrene ligner hinanden temmelig meget i opbygning og indhold.

Heldigvis ligner tingene også sig selv når det gælder kvaliteten, for det er gennemgående Metal på udmærket niveau, der bydes på. Det er muligt, at bandet ikke gør så meget forskelligt, men det, de gør, er godt nok til at ”Abysmal” kan anbefales.

Tracklist:
1. Receipt
2. Vlad, Son of the Dragon
3. Abysmal
4. Re Faced
5. Threat Level Number Three
6. The Fog
7. Stygiophobic
8. Asylum
9. The Advent
10. That Cannot Die Which Eternally Is Dead
Samlet spilletid: 37:08

 

Læs mere...

Dækning af Aalborg Metal Festival 2014

  • Udgivet i Nyheder

En hård weekend er overstået og den har i Aalborg stået på metal i form af den årlige Aalborg Metal Festival på Studenterhuset. Og for første gang har vi kunne dække festivalens alle 3 dage, med et par enkelt afstikkere fra de tidlige ”morgen” timer, hvor vores skribenter ikke var nåede frem endnu.

De 2 skribenter har foruden massevise af anmeldelser også interviewet 7 af de deltagende bands inklusiv Cannibal Corpse, Marduk, Entombed A.D. og The Black Dahlia Murder.

Ved siden af det, har vores talentfulde fotograf Thomas Schlein aka HEADBANGERphotography rejst fra København for at tage billeder fra fredag og lørdag.

 

Her er en oversigt af hele vores dækning af Aalborg Metal Festival:

Reportage/Anmeldelser:
Torsdag
Fredag
Lørdag

Galleri:
Fredag
Lørdag

Interviews:
Cannibal Corpse
The Black Dahlia Murder
Entombed A.D.
Marduk
Revocation
Aeon
Hideous Divinity

 

Vi ses næste år til endnu en omgang hårdtslående metal!

 

Video lavet af vores fotograf Thomas:

Læs mere...

Aalborg Metal Festival 2014 - Fredag

BRUTALLY DECEASED
Skrevet af: Tom - Karakter: 2.5/6

Det første band vi hørte på fredagens program var Brutally Deceased fra Tjekkiet, og man må sige, at de levede op til deres navn. De leverede et sæt af Old School Death Metal, og lagde ud med at give den gas fra start fra start. Her var frontmandens grumme brøl med til at give musikken ekstra kraft, men desværre var bandet ikke i stand til at fastholde intensiteten. Hurtigt stod det klart at sangeren kun kunne brøle meget monotont, og da guitaristens soli samtidig havde store tekniske mangler, blev mødet med tjekkerne en noget flad affære, der burde have ligget tidligere i dagens program.

 

CONTRASTIC
Skrevet af: Kevin - Karakter: 4/6

Det her blev på ingen måde, hvad vi havde regnet med!

Når man er et par anmeldere på job, uddelegerer man de forskellige bands nogenlunde efter smag, og da hverken jeg eller min makker kendte noget til dette ældre tjekkiske band, tog jeg gerne chancen… Vi skulle dog ikke meget mere end tre minutter hen i deres koncert, før mine kumpaner (og jeg selv) var klar til at gå… Jeg blev dog, nok mest af arbejdsmæssige årsager, hængende, og jeg blev så vidne til noget af det mest aparte og strittende… ja, ikke engang på denne festival kun, men også sådan generelt.

contrastic

Bandet bestod af fire mand på henholdsvis trommer, bas, guitar og vokal. En del af deres sceneshow var et lærred, der viste film, der på mærkelig vis komplimenterede musikken og den skizofrent udseende sanger, der leverede en myriade af ansigtsudtryk, der nok ville gøre sig bedst på den lukkede. Dog var filmene lige så sorte, som musikken var det.

Hvis man forestiller sig, at Napalm Death (88-89) parrede sig med Fantomas og gik i skole hos Zombi, så er vi i nærheden af, hvad Contrastic var for en størrelse. Jeg fattes sjældent ord for musik, men her må jeg virkelig give op – Det bedste, jeg kan skrive, er, at man nok bør tjekke dem ud, da de rent faktisk har en del at byde på. – Om ikke andet, er det i hvert fald en særegen oplevelse.

Jeg tror i øvrigt, at de fire tjekker er kede af, at deres merchandise-udvalg ikke omfattede cd’er denne dag. Jeg hørte flere sige, at de gerne ville have købt en skive.

Contratic var et modigt valg fra bookernes side, der nemt kunne have resulteret i en katastrofe. Således gik det ikke, og det virkede til, at folk tog vel i mod dem og omfavnede dem som variationen i et ellers konformt fredagsprogram. Mig? Jeg er solgt, og har allerede bestilt et par udgivelser med dem!

 

MALRUN
Skrevet af: Tom - Karakter: 3.5/6

Tidligere på året hørte jeg Malrun da de spillede på festival i Viborg; siden har sangeren Jacob Löbner forladt bandet og er blevet erstattet af Nicklas Sonne. Til dagens koncert var det derfor naturligt med en sammenligning mellem de to; denne kan kort sammenfattes til, at Sonne ikke har helt den samme vokale spændvidde som Löbner, men til gengæld giver han numrene mere hårdhed. Og det passer mig fint, for Malruns melodiske Hardrock har en tendens til at blive for pæn og poleret. Dagens set indeholdt både numre fra den nye skive, ”Two Thrones”, og også lidt ældre numre som f ”The Iron March”. Det blev hjulpet godt på vej af en udmærket lyd og en sikker fremførelse, men var alt i alt en tand for pænt efter min smag.

malrun

 

DARK TRANQUILITY
Skrevet af: Kevin - Karakter: 2/6

Manges begejstring var stor, da Dark Tranquility blev annonceret på dette års udgave af Aalborg Metal Festival. Personligt har jeg aldrig set det store lys i melo-svenskerne, og denne koncert fik bestemt ikke rykket noget ved den holdning.

Musikken fremstod utroligt letbenet, forsangeren var alt andet end overbevisende, og så havde de ingen bassist med på scenen!

Der kan skrives meget om Dark Tranquilitys optræden denne aften. Jeg vil i stedet blot skrive, at Dark Tranquility dog på denne aften høstede klapsalver osv., og at publikum så ud til at nyde det. ”When Death is Most Alive” var en af titlerne, jeg fik fat i, men jeg må blankt erkende, at jeg kedede mig bravt under dette sæt, og at jeg knapt kunne vente på den kommende pause, der skulle gøre godt med en mædl-pølle og en bajer!

 

THE BLACK DAHLIA MURDER
Skrevet af: Kevin - Karakter: 4½/6

Det er efterhånden 3. gang, jeg ser de gale gutter fra TBDM, og jeg må indrømme, at jeg bliver gladere og gladere for dem for hver gang, der går. Det er et utroligt velspillende band, der ikke er bange for at blære sig, og samtidig være noget så useriøse. De er ikke spor originale, men det prøver de heller ikke at bilde os ind! En dejlig blanding af musicianship og drengestreger der blandt andet kom til udtryk via deres konstante ping-pong med hinanden på scenen og de hatte, der blev kastet op til dem. Dejligt uhøjtideligt!

tbdm

Jeg er ikke ordentligt inde i deres bagkatalog, så jeg vil ikke spy om mig med titler, men blot konstatere, at den velsmurte maskine leverede en god times underholdning i den stramme ende af den melodiøse death metal-skala, og at mange bands burde kigge til, hvordan man håndterer et publikum – Dette kommer fra ham, der efter min første oplevelse med dem, var klar til at kaste håndklædet i ringen, grundet sangerens trælse opførsel ved en koncert i Århus.

TBDM er og bliver et udpræget liveband, og hvis du ikke har fået set dem endnu, så bør du gøre det!

Lyt også til vores interview med The Black Dahlia Murder frontmanden Trevor Strnad.

 

HATEBREED
Skrevet af: Tom - Karakter: 4/6

Hvis man skulle være i tvivl om stilen hos aftenens sidste navn, blev det hurtigt understreget da Hatebreed gik på scenen til temaet fra Rocky filmen: Caps på hovedet hele raden rundt signalerede Hardcore, og dét leverede amerikanerne med eftertryk. Der var fra starten et højt energiniveau, som bredte sig til salen. På det punkt levede indsatsen op til forventningerne, ikke mindst pga. sangeren Jamey Jasta, som fik vist hvorfor han er et af genrens store navne. Med glimrende kontrol over publikum holdt hans indsats der holdt niveauet oppe, da numrene midt i settet begyndte at blive ret ens at lytte til. Det trak ned på oplevelsen, så koncerten fremstod som udmærket men noget rutinepræget.

 

Læs også vores reportage fra torsdag og lørdag aften på Aalborg Metal Festival.  

 

  • Hatebreed_2
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • Dark Tranquility_2
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • Dark Tranquility_1
  • Forfatter: Thomas Schlein

Se hele galleriet her

Læs mere...

The Black Dahlia Murder - Interview med Trevor Strnad

Det amerikanske metal band The Black Dahlia Murder gæstede igår Aalborg Metal Festival som del af deres "Everblack European Club Tour".

I den anledning tog vores rapporter en snak med gruppens frontmand Trevor Strnad, her fik de 2 en snak som blandt andet kom ind på gruppens historie, deres seneste album "Everblack", livet på landevejen og meget meget mere. Hør interviewet her:

Læs mere...

Aalborg Metal Festival offentliggør Marduk, Solbrud, Caro m.fl.

Aalborg Metal Festival følger op på sidste uges offentliggørelse af bl.a. Entombed A.D. med yderlige 6 bands, denne gang er det tale om black metal bandet Marduk, samt de danske bands Solbrud, Caro, Death Comes Pale, E’nemia og Monkey Okay. Aalborg Metal Festival skriver følgende:

“We are very proud to announce the latest additions to the Aalborg Metal Festival. Please give a cold black metal hail to MARDUK!! And more black metal from Denmark from SOLBRUD, death thrash from fishermen CARO, death metal from A DEATH COMES PALE and kick ass rock’n’roll from ENEMIA & MONKEY OKAY! See you in November??”

 

Foruden de førnævnte bands kan man opleve Cannibal Corpse, Hatebreed, The Black Dahlia Murder, Dark Tranquillity, Entombed A.D., Revocation, Aeon, Blood Label, Illdisposed, Huldre, Malrun, Corpus Mortale, Hidious Divinity, Contrastic og Brutally Deceased.

Aalborg Metal Festival finder som altid sted på Studenterhuset i Aalborg og vil i år blive afholdt fra den 6. til og med den 8. november.

MARDUK - Souls For Belial

Solbrud - Sortedøden [Live at Roskilde Festival '13]

Death Comes Pale - World Grave

Caro - Like a sickness

MONKEY OKAY - Fire Inside

E'nemia - Ghost

art

Læs mere...

Aalborg Metal Festival offentliggør Entombed A.D., Malrun m.fl.

Aalborg Metal Festival følger op på sidste uges offentliggørelse af Hatebreed med yderlige 5 bands, denne gang er det tale om mægtige Entombed A.D., Contrastic, Brutally Deceased samt de 2 danske bands Malrun og Corpus Mortale. Aalborg Metal Festival skriver følgende:

”We are proud to announce the latest additions to our festival. Please welcome ENTOMBED A.D., MALRUN, CORPUS MORTALE, CONTRASTIC & BRUTALLY DECEASED!

Since we are not done booking the entire program, we still have to cover some of the other genres, therefore, keep an eye out for next weeks announcements!”

 

Foruden de førnævnte bands kan man opleve Cannibal Corpse, Hatebreed, The Black Dahlia Murder, Dark Tranquillity, Revocation, Aeon, Blood Label, Illdisposed, Huldre og Hidious Divinity.
Aalborg Metal Festival finder som altid sted på Studenterhuset i Aalborg og vil i år blive afholdt fra den 6. til og med den 8. november.


ENTOMBED A.D. - Pandemic Rage (OFFICIAL VIDEO)

MALRUN - Justine [Official Lyric Video]

CORPUS MORTALE - Love Lies Bleeding

BRUTALLY DECEASED - Black Infernal Vortex teaser


art

Læs mere...

Hatebreed offentliggjort på Aalborg Metal Festival 2014

Hatebreed spillede i fredags på Refshaleøen med bl.a. Volbeat og Paradise Lost (læs anmeldelsen her), her kom frontmanden Jamey Jasta til at offentliggøre at gruppen ville være at vende tilbage til november for at spille til Aalborg Metal Festival. Nu har festivalen selv offenliggjort det og skriver følgende:

”As you probably guessed it, or saw it and heard it, and as Jamey Jasta mentioned this Friday, HATEBREED are coming back to Denmark to play the AALBORG METAL FESTIVAL 2014!!!
Still lots of names to be added to the bill and we’ll have more announcements this month for you all!”

 

Foruden Hatebreed kan man opleve Cannibal Corpse, The Black Dahlia Murder, Dark Tranquillity, Revocation, Aeon, Blood Label, Illdisposed, Huldre og Hidious Divinity.

Aalborg Metal Festival finder som altid sted på Studenterhuset i Aalborg og vil i år blive afholdt fra den 6. til og med den 8. november.

 

Hatebreed - Honor Never Dies

Hatebreed - "Destroy Everything"

artwork

Læs mere...

Aalborg Metal Festival tilføjer The Black Dahlia Murder, Illdisposed & Huldre

Aalborg Metal Festival har netop offentliggjort endnu et stort band til årets program, denne gang er der tale om det amerikanske melodisk dødsmetal-band The Black Dahlia Murder. Samtidig offentliggøres det danske death metal veteraner Illdisposed og folk metal bandet Huldre. 

Festivalen skriver:
”We are extremely proud to announce some new and hard kicking acts added to this years line-up. All the way from Michigan, USA, we present you THE BLACK DAHLIA MURDER - all the way from Horsens Highway, no further introduction needed, ILLDISPOSED, and from the dark forests and the deep bogs of the North, we give you folk metal from HULDRE!

Stay tuned - more to come!”

 

De 3 bands tilføjes et program som allerede består af Cannibal Corpse, Dark Tranquillity, Revocation, Aeon, Blood Label og Hidious Divinity.

Aalborg Metal Festival finder som altid sted på Studenterhuset i Aalborg og vil i år blive afholdt fra den 6. til og med den 8. november.

 

The Black Dahlia Murder "Into the Everblack" (OFFICIAL)

The Black Dahlia Murder "Goat of Departure"

ILLDISPOSED Light In The Dark (Audio) Pre-Listening


Artwork amf2014

Læs mere...

The Black Dahlia Murder udgiver ny dvd

Det melodiske death metal band The Black Dahlia Murder har offentliggjort at de næste måned, den 27. maj vil udgive den ny dvd med titlen ”Fool ’Em All”.

Dette er gruppens anden dvd og opfølger til den poplulærer ”Majesty” dvd fra 2009.

Endnu engang har bandet allieret sig med instruktøren Robbie Tassaro, som har fanget bandet på landevejene og denne gang med scener i 3D (der vil følge 3D briller med i dvd’en).

En trailer til ”Fool ’Em All” kan ses nedenfor.

 

The Black Dahlia Murder’s seneste album, er albummet “Everblack” fra 2013. Albummet landede i første uge på plads nr. 32 på den amerikanske Billboard 200 Chart liste.

 

The Black Dahlia Murder "Fool 'Em All" (TRAILER)

 

"Into The Everblack" fra albummet "Everblack"

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed