fbpx

Walking Rumor - Symbiosis

Tilbage i slut-1990’erne, da DR underholdt landets ungdom med Boogie Listen, kom Nu Metal frem som subgenre, og skabte via en cocktail af tunge guitarer, samples og fængende melodier et nyt marked. Navne som Linkin Park og Limp Bizkit var umulige at komme udenom, men genren holdt sig ikke længe på toppen; i de senere år har der været meget stille om den. Men at den langt fra er død, er Walking Rumor et bevis på: Bandet fra Odense har en håndfuld år på bagen, og udsender nu deres debutalbum.
Her går de all-in på Nu Metal, for numrene bugner af alt det, der hører genren til: Virkelig gode melodier, skarpe guitarer og pæne mængder electronics fungerer som en tidsmaskine, især når man kobler vokalerne på. Dem står Kenio Gustavsson og Anders Mørch for i fællesskab, og varierer flot mellem brøl, rap og ren sang.
Man kan ikke sige, at Walking Rumor tilføjer noget nyt til stilen, for ret beset skabes det hele ud af kendte elementer, ligesom arrangementer og produktion også virker velkendte. Når jeg alligevel kaster 4 stjerner efter albummet skyldes det, at bandet virkelig mener det her; de udstråler glæde og spillelyst, som mærkes helt hjem i stuen. Og så er det lykkedes at skrue en stribe udmærkede sange sammen, så albummet på mig virker som et frisk genhør med en genre, som måske fortjener en chance til.

Tracklist:
1. Do or Die
2. Breaking Point
3. Expectations
4. Turn the Tides
5. Wasted Years
6. Leave Nothing Behind
7. Let Them Talk
8. Watch It Fall
9. Rest In Defeat
10. Feed the Fire
11. My Illusion
12. Burned Up and Blessed
Samlet spilletid: 41:25

Læs mere...

Abiotic - Symbiosis

Her er et band, som har vind i sejlene: Abiotic blev startet i 2010, og udgav året efter EPen ”A Universal Plague”. Mere skulle der ikke til for at skaffe en kontrakt med Metal Blade Records, som nu udsender albummet ”Symbiosis”. Unægtelig en karriere som sætter mine forventninger i vejret.
Der er heller ingen tvivl om, at musikerne i Abiotic kan deres kram, og ikke bare hver især har superb kontrol over instrumenterne, men som også formår at spille sammen under meget krævende forhold, for deres fortolkning af Death Metal følger nemlig kun delvist de gængse stier for genren. Således nøjes man ikke med en growlende vokal, men supplerer den med en hvæsende udgave, der skærer gennem mine trommehinder som en jedi-ridders lyssværd gennem stål. En meget energirig, men i længden enerverende oplevelse.
På den musikalske side mangler der heller ikke power, også her bliver der givet gas. I de første 2 numre giver forvrængede elementer og skarpt skårne rytmer det hele et snert af Industrial, men herefter er det Dødsmetallen, som tager over. Det sker bl.a. med vilde guitarløb, som i rasende tempo flyver og farer rundt i lydbilledet, og nærmest slynger sig om vokalerne. Det er teknisk meget flot lavet, men bliver meget hurtigt både forvirrende og irriterende. Her mangler jeg noget mere struktur i numrene, for som de fremtræder her, er der for meget kaos og for lidt fast grund under fødderne. Sjovt nok sluttes der af med en mere traditionel omgang Black/Death Metal, som langt overgår kvaliteten af de øvrige numre. Desværre er spilletiden kun et minut, så det kan ikke rette op på det generelle billede af kaos.

Tracklist:
1. Metamorphilia
2. Vermosapien
3. A Universal Plague
4. To Burgeon and Languish
5. Hegira
6. Conquest of Gliese
7. The Singe
8. Exitus
9. Facades
10. The Graze of Locusts

Samlet spilletid: 43:08

Revolution Music vil gerne takke Metal Blade Records for tilsending af dette album.

Abonnér på dette RSS feed