fbpx

Cauterizer - Subconscious

Siden 2013 har Cauterizer eksisteret i hjembyen Næstved, og efter at have spillet live forskellige steder i det sjællandske, besluttede man sig for at prøve kræfter med at gå i studiet. Det gjorde man tidligere i år i Sonne Studios, og resultatet er en EP med fire numre, som har fået titlen ”Subconscious”.

Der lægges ud med ”Rest In Peace”, som byder på udmærket groove og tilsvarende guitarmelodier. Nummeret får primært styrke fra en fint growlende vokal, som giver kant – en udmærket start.
Det efterfølgende ”Revoke” er lidt mindre hårdt, men har fin styrke i selve melodien. Vokalen er mere markant, og sætter sig i respekt. I det hele taget virker det som om bandet føler sig bedre hjemme her, og det fint afdæmpet mellemstykke med flot guitarmelodi og solo gør nummeret til udspillets bedste.
Tredje track er det instrumentale ”Aftermath”, som er mere Rock end egentlig Metal. Nummeret er ikke så markant og ligger kvalitetsmæssigt noget under de to første numre. Det samme gælder for afslutteren ”Ready To Say Goodbye”, hvor der satses mere på power end melodi. Nummeret kører som sådan ok, men er lige efter bogen uden meget personlighed.

Skal jeg finde en fællesnævner for de fire numre, er det forholdet mellem spilletid og indhold, der melder sig først: Numrene er en tand eller to for lange i forhold til deres indhold, og det gør dem uinteressante i længden. Det betyder ikke, at Cauterizer skal skele til slutnummerets titel – det betyder bare, at der stadig er meget arbejde tilbage i øvelokalet.

Tracklist:
1. Rest In Peace
2. Revoke
3. Aftermath
4. Ready To Say Goodbye
Samlet spilletid: 31:03

Læs mere...

Subconscious - From The Ashes

Tyske Subconscious ligger på denne, deres tredje demo, ud med en intro som lover alt andet en det kæmpe spark i løgene af en gang fed hardcore, som ’From the ashes’ byder på. Et symfonisk og harmonisk værk som er både pompøs og melodisk. Denne idyl splintres dog hurtigt da bandet sætter i gang med ’Burning’ som viser at det er et teknisk overlegen metal/hardcore band vi her har med at gøre. Stortrommen smasker en i fjæset og de fede temposkift – gør at musikken ikke går hen og bliver monoton på noget tidspunkt. Der skiftes mellem hæsblæsende speedmetalliske stykker og groovy midtempo passager og vi snydes heller ikke for en lille smule grind, som bestemt ikke ødelægger helhedsindtrykket af Subconscious musik, i undertegnedes ører.

Guitarist Christian forstår at flænse en guitar i smadder på den fede måde og sammen med bassist Stefan og trommeslageren Daniel ligger de herrer et bund solidt og super tight fundament for vokalisten Kai at fremføre sin vrede groves på. Kai formår at krydre disse rigtig fedt med screamo dele og lidt clean vokal er der også at finde – uden at denne virker påtvunget.

Man sidder med denne demo i hånden med et godt hardcore band, som helt klart er i stand til at smadre enhver scene på deres vej – men som muligvis mangler det sidste for at bidrage med deres egen lyd, da det ikke er det nyeste og mest banebrydende – det skal dog siges at denne demo er fra sidst i 2004 og de efter sigende skulle have en ny på trapperne. Denne kan jeg kun afvente med store forventninger.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed