fbpx

Lili Refrain - Ulu

Lili Refrain er en italiensk sangerinde og multiinstrumentalist, som siden 2007 har udsendt 4 albums. Dem kender jeg ikke, men får nu lejlighed til at lære kunstneren at kende, hvor hun udsender EP’en ”Ulu”. Officielt består den af tre numre, men reelt fremstår det som ét 22 minutter langt track.
Det hele starter meget stille med klangflader, der vokser i intensitet og støttes af guitarlyde og trommeslag, efterhånden som de træder frem. På et tidspunkt kommer vokalen ind; den er ren og kraftigt, men jeg er ikke sikker på, at der synges på et egentligt sprog – det virker mere som blot et bidrag til stemningen i musikken. Den fornemmelse understøttes af, at der ikke er ret meget rytmisk struktur til stede. Til gengæld udvikler nummeret sig til en dialog mellem vokal og guitar, hvor der ind imellem er næsten hypnotisk repetition af temaer.
Strukturen kommer efterhånden som guitaren får mere bid, og der kommer trommeslag med i billedet. Det hele vokser støt i intensitet, inden der mod slutningen skiftes til rene klangflader tilsat lidt effektlyde.
Helheden er ret speciel, men musikken har sine øjeblikke. At det er musik til specielle stemninger og specielle mennesker betyder mindre - Lili Refrain viser modet til at gå mod strømmen.

Tracklist:
1.GULA
2.TERRA 2.0
3.MUL
Samlet spilletid: 22:07

Læs mere...

Zippo - The Road To Knowledge

Da jeg fik denne cd i hånden var jeg med det samme solgt. Artwork og titel virker spændende: "The Road To Knowledge – freely inspired by the book "The Teachings of Don Juan"", og indtil jeg så bandnavnet, vidste jeg ikke, at Zippo var andet end bare en lighter.

Den italienske produktionen er en anelse rodet, men klæder faktisk Zippos stil ganske godt. De hårde stykker er ikke ment som faste mekaniske dødsmetalriffs men derimod mere rockede kaotiske elementer, og det virker fedt. Kompositionerne varierer afsindigt meget, både mellem rene melodiske stykker, progressive forvirrede taktarter og syrerockede universer. Det er på mange måder Pink Floyd med til tider lidt flere nosser i. Stor ros skal gives til forsanger Daves rene vokal, som supplerer resten af musikken rigtig godt, hvilket dog desværre ikke kan siges om hans ganske enkelt elendige growl. Musikken er kreativ, rigtig kreativ. Det er selvfølgelig en positiv ting, og pladens hele 2 interludes gør en gennemlytning til en fantastisk varierende oplevelse. Men den afvekslende musik er ofte også lidt forvirrende, og nogle gange kan man være tilbøjelig til at tro, at Zippo ikke har helt styr på, hvad de spiller. Især bassen har et stort talent og krydrer Zippos lyd på en lækker måde, hvor de melodiske, atmosfæriske stykker virkelig træder frem og påvirker følelserne. En kort beskrivelse af denne skive må klart være: det smukke brudt af det uidentificerbare.

The Road To Knowledge minder ikke om noget andet, jeg har hørt før. Der er lidt inspirationer at spore fra bands som Opeth og måske endda System of A Down, men det er i bund og grund satans originalt. Måske er det for underligt for nogen, men sådan skal det jo være, selvom nogle af kompositionernes kvaliteter er svære at sætte en finger på. Ellers helt klart en god oplevelse, som jeg vil tage et par gange mere.

Tracklist:
1. Don Juan's Words
2. El Sittio
3. The Road To Knowlegde
4. He Is Outside Us
5. Chihuahua
6. Ask Yourself A Question
7. Lizards Can't Be Wrong
8. El Enyerbado
9. The Smoke of Diviners
10. Reality Is What I Feel
11. Mitote
12. Three Silver Crows
13. Diablera

Samlet spilletid: 59:00

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed