fbpx

Deviant Process - Nurture

Deviant Process stammer fra den fransktalende del af Canada, og har eksisteret siden 2009. To år senere udsendtes en EP med to numre, inden bandets første album ”Paroxysm” kom i 2015 - Det følger canadierne op med fuldlængde nr. 2: ”Nurture”.
Ifølge presseteksten vil Deviant Process gerne gøre op med det generelle billede af Dødsmetal, hvor det for ofte er vigtigere at afvikle musikken i højest mulige tempo ledsaget af en uforståeligt growlende vokal – alt sammen på bekostning af musikkens sjæl, groove og den gode sangskrivning. Det er noget af en udmelding, som gør det interessant at høre, hvad bandet så leverer i stedet.
Det er ikke overraskende Death Metal, men ikke af den klassiske slags. I stedet lægges der rigtig meget vægt på de tekniske elementer i musikken, så alle numre nærmest bugner af forskellige melodistykker, der spilles på kryds og tværs – På dette punkt ville ”progressiv” passe fint ind i genrebetegnelsen. En positiv detalje ved denne tilgang er, at guitarerne ikke dominerer totalt; bas og trommer får også lov at træde frem.
Hertil leverer canadierne et alternativ til den traditionelle Dødsmetal, men så er det også slut. Når det gælder gode sange og nerve, fejler albummet med et brag, og Deviant Process gør sig skyldig i en del af de punkter, de selv peger fingre ad. Problemet er, at musikken næsten ingen nerve har; den er for det meste bare en opvisning i teknik. Derfor lykkes det på intet tidspunkt i løbet af de 8 numre at rive mig med, og det er primært den flotte fremførelse, der hiver 3 stjerner hjem.

Tracklist:
1. In Worship, In Blood
2. Emergence
3. Asynchronous
4. The Hammer Of Dogma
5. Syrtis Magna
6. Homo Homini Deus
7. The Blessings Of Annihilation Infinite
8. Cybervoid (Obliveon cover)
Samlet spilletid: 46:43

 

Læs mere...

Erdve - Savigaila

Det er ikke så tit, vi anmelder udgivelser fra Litauen, men selvfølgelig er der også en musikscene der. Et af navnene er Erdve, der blev dannet i hovedstaden Vilnius i 2016, og udsendte sit første album i 2018. Nu er de tre medlemmer så klar med album nummer to, ”Savigaila”.
Bandets stil bliver beskrevet som ”eksperimenterende Hardcore Sludge” – en helgardering, der kunne være hvad som helst. På ”Savigaila” dækker det over en blanding, hvor det eksperimenterende overskygger de nævnte genrer. Godt nok kunne den skrigende vokal sagtens være taget direkte fra et Hardcore band, men den ledsagende musik har på intet tidspunkt det energiske og medrivende drive, der kendetegner dén genre. Er det så sludge?
Heller ikke direkte, selv om passager foregår i slæbegear, er musikken en tand for voldsom til, at dét genrestempel passer.
Så jo, albummet er et mest af alt et eksperiment, men desværre ikke et vellykket et af slagsen. Stemningen er mørk og fyld med mol-klange, men i lange passager står tingene næsten helt stille; selv om det er ret voldsomt, består musikken mest af monotone gentagelser. Ikke overraskende mister jeg interessen her …
Alt for sjældent afviges der fra oplægget, som når nedtones og slapper af, eller når klavertoner giver musikken en anden vinkel. Derfor har jeg svært ved at anbefale albummet til andre en de, der bevidst søger det afvigende.

Tracklist:
1. Lavondėmės
2. Smala
3. Votis
4. Betonas
5. Pleura
6. Bendrystė
7. Sugretinimas
8. Pragulos
9. Savigaila
10. Skilimas
11. Takoskyra
Samlet spilletid: 42:45

Læs mere...

Ophidian I - Desolate

Jeg var ikke meget mere end 20 sekunder inde i den første gennemlytning før det stod klart, at jeg ikke havde fat i et traditionelt Death Metal album, men et, hvor det tekniske spiller en meget stor rolle. Albummet er ”Desolate”, som er den andet udgivelse i fuld længde fra Ophidian I. Bandet er en fem mand stærk combo fra Island, som har eksisteret siden 2010, og debuterede med ”Solvet Saeclum” i 2012.
Selv om der lægges meget på teknik, er kernen i albummets 10 skæringer traditionel Dødsmetal, og det samme label kan sættes på den nye frontmand John Olgeirsson – hans growlende og brølende vokal er helt efter bogen. Det samme ville musikken være, hvis ikke musikerne introducerede mange krøller og detaljer i deres performance. Det sker vel at mærke ikke som i den progressive genre, hvor den slags kan være påtaget og kunstigt - Her fungerer det mere som et ekstra lag af lækkerier. Selv om numrene generelt afvikles i højt tempo, er der konstant overskud til, at der kan flettes lidt ekstra ind - Især de to guitarister leverer mange af den slags detaljer og imponerende soli. I ”Storm Aglow” markerer bassisten Þórður Hermannsson med nogle imponerende løb, at han heller ikke er tabt bag en vogn; det samme viser trommeslageren Ragnar Sverrisson igennem hele albummet.
Med så mange tekniske detaljer er der altid faren for, at det ender kedeligt, men den undgår islændingene. For jo, der går da opvisning i den her og der, men det overdrives ikke. Derfor kan jeg kun anbefale ”Desolate”, også til ikke-teknik fans.

Tracklist:
1. Diamonds
2. Spiral To Oblivion
3. Storm Aglow
4. Unfurling The Crescent Moon
5. Sequential Descent
6. Captive Infinity
7. Enslaved In A Desolate Swarm
8. Dominion Eyes
9. Jupiter
10. Wither On The Vine
Samlet spilletid: 38:51

 

Læs mere...

Withered - Verloren

Fem år er der gået siden det seneste album fra Withered; en periode, hvor Dan Caycedo og Rafay Nabeel er kommet til som nye medlemmer på hhv. guitar og bas. Som på forgængeren ”Grief Relic” har bandet også denne gang selv stået for produktionen.
Jeg var lidt spændt på, om tilgang af nye medlemmer ville ændre den uvenlige fremtoning, jeg tidligere har hørt fra bandet, men jeg skulle ikke lytte længe for at kunne fastslå, at det ikke er tilfældet. Withered fastholder deres utilnærmelige stil, som baserer sig på Death Metal, men også betjener sig af elementer hentet i Doom og Black Metal. Det hele flettes sammen af en vokal, der både klarer growl, hvæsen og endda ren sang. På papiret er disse elementer et godt udgangspunkt for Metal efter min smag, men i Withereds tilfælde går kabalen ikke op. Det skyldes primært måden, man sammensætter numre på: Hvor tracks som ”The Predation” og ”Dissolve” forløber nogenlunde lineært, er de fleste andre usammenhængende med underlige afbræk, der ødelægger ethvert tilløb til at bringe drive ind i numrene. Det bliver hurtigt småkedeligt at lytte til, og det er ikke fordi der mangler energi – Withered fyrer den af i passager med højt tempo, men det lykkes kun få steder at få tingene til at flytte sig for alvor. Derfor skuffer albummet, og jeg må lange en karakter fra de nederste hylder til amerikanerne.

Tracklist:
1. By tooth in tongue
2. The Predation
3. Dissolve
4. Casting In Wait
5. Passing Through…
6. …The Long Hurt
7. Verloren
8. From Ashen Shores
Samlet spilletid: 44:41

 

Læs mere...

Vreid - Wild North West

I en tid, hvor livemusikken er ved at kvæles i pandemiens jerngreb, er der heldigvis musikere, der ikke lader sig stoppe; blandt dem er norske Vreid. Foruden at give en vellykket streamingkoncert og lancere deres egen øl har bandet skabt albummet "Wild North West”, som er et konceptalbum om livet og døden fortalt i 8 kapitler.
Albummet indledes med titelnummeret, som starter med orgeltoner, inden det går løs med en virkelig fed omgang Metal – musikken har et enormt fedt drive, som matcher Sture Dingsøyrs raspende vokal perfekt – Sådan! Det efterfølgende ”Wolves at Sea“ fortsætter i højt tempo, og så er der pisset territorie af. Herefter bliver der også plads til roligere toner, hvor vokalen skifter til en ren udgave, der har et skær af retro over sig. Det høje tempo vender også tilbage senere, men det er som om, at Vreid åbner deres fortælling, så musikken afspejler forskellene heri. I den sammenhæng vil jeg fremhæve ”Into the Mountains“, som er storslået, og hvis ide går tilbage til dagene i Windir. Man har endda bibeholdt keyboardet fra demoen, spillet af den afdøde Windir-forsanger Valfar; det er en fin gestus.
Havde “Wild North West” fastholdt niveauet fra starten, ville jeg udråbe det til årets udgivelse. Men mindre kan gøre det, for albummet står stærkt når det gælder om at kvalitet og musikalsk bredde.

Tracklist:
1. Wild North West
2. Wolves at Sea
3. The Morning Red
4. Shadows of Aurora
5. Spikes of God
6. Dazed and Reduced
7. Into the Mountains
8. Shadowland
Samlet spilletid: 49:23

Læs mere...

Seth - La Morsure du Christ

Efter bandets gendannelse i 2011 fulgte albummet “The Howling Spirit”, som var et glimrende udspil; alligevel var line-uppet ikke helt på plads. De originale medlemmer Alsvid og Heimoth har derfor skiftet en del ud i besætningen, inden Seth nu er klar med endnu et album.
Disse ændringer har nu ikke ændret på bandets stil og fremtoning; Seth spiller stadig stort anlagt Black Metal. Numrenes arrangementer er ikke direkte symfoniske, men de indeholder noget af den samme voldsomhed, der kendetegner dén genre. Hos Seth optræder der pianotoner ind imellem, men ellers er det en ret massiv omgang Metal, der rammer lytteren. Det gør umiddelbart numrene lidt lukkede, og jeg skulle bruge et par gennemlytninger for at trænge igennem deres panser. Inde bagved afsløres det, at musikken indeholder en del melodiske elementer; ikke kun de nævnte keyboards, men også via guitarerne og passager med rolige toner – Den langsomme udfasning i ”Ex-Cathédrale” giver således en ret cool stemning. Generelt byder numrene på rolige åndeholder, hvor man lige kan trække vejret, inden guitarerne igen forsøger at tage magten fra sangeren Saint Vincent, når han brøler de franske tekster ud i æteren.
På mange måder er albummet et klassisk Black Metal udspil, men Seth formår også at sætte deres eget præg på begivenhederne – resultatet er mere end godkendt.

Tracklist:
1. La Morsure du Christ
2. Métal Noir
3. Sacrifice de Sang
4. Ex-Cathédrale
5. Hymne au Vampire (Acte III)
6. Les Océans du Vide
7. Le Triomphe de Lucifer
Samlet spilletid: 52:05

Læs mere...

Altarage - Succumb

"Succumb” er det fjerde album fra de spanske metalekstremister fra Altarage, og det tredje af disse, der havner i min anmelderstak. Hvert møde har budt på mere og mere utilnærmelige numre, og denne gang har man nået et niveau, der får mig til at tvivle på, om man kan komme ret meget længere i dén retning.
Jeg har ofte brugt billedet af en mur af fræsende guitarer og smadrende trommer, når jeg har skullet beskrive et massivt lydbillede, men det er meget sjældent, at jeg er stødt på noget så ekstremt, som Altarage leverer denne gang. Muren er ikke bare bygget solidt; den er armeret med jernbeton, den er ekstra høj og dækket med pigtråd – alt sammen for at sikre, at det kun er de allermest udholdende, der overvinder opgaven, og alle andre holdes ude.
Musikken blæser afsted i meget højt tempo, og det hele præsenteres i en produktion, der rækker fra det grovkornede til det kaotiske – vokalen, som ofte er forvrænget, flyder sammen med musikken, og er komplet uforståelig.
Det er hårdt, bart, koldt og savner ethvert tilløb til menneskelig varme, ligesom der kun i meget begrænset omfang optræder noget, der kan kaldes melodi. Denne gennemførte eksekvering kunne være brugt til noget stærkt, men ender grimt og distancerende uden andet formål at være grimt. Det her er virkelig for de få, der søger det ekstreme. For os andre bliver det hurtigt enerverende, og jeg kender ingen, jeg vil kunne anbefale dette album til.

Tracklist:
1. Negative Arrival
2. Magno Evento
3. Maneuvre
4. Foregone
5. Drainage Mechanism
6. Watcher Witness
7. Fair Warning
8. Lavath
9. Forja
10. Inwards
11. Vour Concession
12. Devorador De Mundos
Samlet spilletid: 63:16

Læs mere...

Autarkh - Form in Motion

Efter opløsningen af Dodecahedron sidste år, har den hollandske guitarist Michel Nienhuis startet Autarkh, hvor han sammen med musikere med erfaring i Metal og elektroniske genrer, supplerer sin egen baggrund i Black Metal.
Resultatet foreligger nu i form af albummet ”Form in Motion”, og det er en cocktail med forskelligartede ingredienser. På den ene side står den rene Metal, som hovedsageligt optræder aggressivt, råt og i opskruet tempo – guitar og trommer bliver virkelig pryglet. Overfor disse energiudladninger står et lydtæppe af industrielle lyde frembragt via synthesizer. Disse får lov at stå alene i 4 instrumentale numre, som sætter fokus på denne side af musikken.
I de resterende tracks smeltes Metal og maskinelle lyde sammen, hvor sidstnævnte ofte lyder som optagelser fra maskinindustrien, og den stampende hamren kommer til at danne numrenes rytmiske grundlag. Det er gennemført og effektivt, men forbliver ofte uinteressant, fordi man har fjernet melodiske elementer. Kun i ”Introspectrum” og “Clouded Aura” kommer musikken ud over rampen, og det er i underkanten i løbet af tre kvarters spilletid.
Det virker næsten som om, at musikerne er lidt for fokuserede på at gøre musikken kunstig og maskinpræget. Det er den så også, men det sker på bekostning af langtidsholdbarheden. Derfor håber jeg, at Nienhuis & Co. finder en lidt bedre balance næste gang – deres stil har potentiale til meget mere, end de viser her.

Tracklist:
1. Primitive Constructs
2. Turbulence
3. Cyclic Terror
4. Impasse
5. Introspectrum
6. Lost To Sight
7. Metacognition
8. Clouded Aura
9. Alignment
10. Zeit ist nur eine Illusion
Samlet spilletid: 47:30

Læs mere...

Nightfall - At Night We Prey

I sin tid var Nightfall et af de første græske metalbands til at få en international kontrakt, og det førte bandet frem i 1990’erne og 00’erne; men siden 2013 har der været meget stille omkring bandet. Det skyldes, at hovedmanden Efthimis Karadimas har været ramt af sygdom, men nu er han klar sammen med et nyt line-up, der bl.a. tæller bandets originale guitarist Mike Galiatsos.
Jeg kan ikke sige, om det skyldes den ret lange pause eller det nye line-up (måske begge dele?), men faktum er, at 2021-udgaven af Nightfall er betydeligt mere spændende at lytte til, end de udgaver af bandet, jeg ellers er stødt på. Musikken har en kerne af thrashet Death Metal, som via en overbygning af tremologuitarer både får tilført en lækker sort kant og et stænk melodi. Det hele passer rigtig godt til Karadimas’ brøl, og selvom numrene gennemgående holder et fint niveau, vil jeg fremhæve “Wiches” og “Temenos”, som kvalitetsmæssigt stikker ud fra mængden.
På de albums med Nightfall, jeg tidligere har anmeldt, var der også gode numre, men de var enlige svaler mellem mindre spændende tracks. Og det er netop fraværet af disse svipsere, der ikke blot gør ”At Night We Prey” bedre end sine forgængere, men også positionerer det som et generelt stærkt udspil.

Tracklist:
1. She Loved the Twilight
2. Killing Moon
3. Darkness Forever
4. Witches
5. Giants of Anger
6. Temenos
7. Meteor Gods
8. Martyrs of the Cult of the Dead (Agita)
9. At Night We Prey
10. Wolves in Thy Head
Samlet spilletid: 46:10

Læs mere...

Emptiness - Vide

Langt hovedparten af de anmeldelser, vi bringer her på siden, hører hjemme i kategorierne Rock og Metal; når vi taler musikalske ekstremer, er det normalt i den voldsomme ende: Vild, vildere, vildest – opadtil er der ingen grænser for, hvor brutalt det kan blive. Men fra tid til anden får vi udgivelser, der rammer helt ovre i den modsatte ende af skalaen. Sådan en udgivelse er ”Vide”, som er det sjette album fra belgiske Emptiness. Bandet er et nyt bekendtskab, men jeg læser mig til, at de er startet med skarp Metal, og siden har bevæget sig i retning mod det mere afdæmpede.
Jeg tvivler på, at de kan komme ret meget længere ad den sti, for de 10 numre markerer noget af det mest nedtonede musik, jeg længe har hørt. Instrumenteringen er egentlig ikke anderledes end ved gængs Rock, men resultatet er virkelig reduceret til det absolutte minimum. Således er alle anslag på instrumenterne nærmest sarte og forsigtige, som hvis der blev spillet ved siden af en sovende bjørn – Shhhh! Samtidig er vokalen halvt talt, halvt hvisket, så den følger det samme spor.
Hvad der kunne lyde som en kedelig ide, er overraskende effektivt, når man lukker verden ude og koncentrerer sig om musikken; det sidste er et absolut must, for som baggrundsmusik bliver ”Vide” hurtigt overdøvet. Men når man lytter på musikkens præmisser, er stemningerne ret intense, netop fordi resultatet er så gennemført. Derfor kan jeg anbefale ”Vide”, men kun når du er i det rette humør – ellers fungerer eksperimentet slet ikke.

Tracklist:
1. Un corps à l’abandon
2. Vide, incomplet
3. Le mal est chez lui
4. Le sévère
5. Ce beau visage qui brûle
6. Détruis‐moi à l’amour
7. Plus jamais
8. L’erreur
9. On n’en finit pas
10. L’ailleurs
Samlet spilletid: 43:32

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed