fbpx

Nocturnal Graves - An Outlaw's Stand

Nocturnal Graves stammer fra Australien, og blev dannet i 2004. Efter et par demo’er udsendtes det første album i 2007, og siden er yderligere to kommet til. Som så mange andre kunstnere brugte også Nocturnal Graves pandemiens lockdown til at skrive nyt materiale – det er så blevet til det fjerde album, ”An Outlaw's Stand”.
Man skal ikke lytte længe for at kunne placere albummet i gruppen af udgivelser, som ikke inviterer lytteren indenfor; her skal man selv investere tid og fokusere på indholdet for at få det hele med. Med andre ord egner ”An Outlaw's Stand” sig ikke som baggrundsmusik, for i den rolle bliver indholdet slet ikke hængende. Årsagen skal findes i numrenes opbygning, hvor musikken udgør en ret massiv enhed, der umiddelbart ikke har mange sprækker.

Og det er ikke fordi numrene mangler hverken power eller kant, begge dele er der masser af. Tempoet er generelt pænt højt, og alle elementer hamrer hårdt igennem; trommerne buldrer heftigt, og guitarerne skaber lidt indviklede strukturer med ret fede, sejtrækkende passager. Oveni ligger vokalen, der med sin raspende stil giver ekstra kant til det sorte musikalske bagtæppe.
Så jo, albummet indeholder mere, end det lader til i første omgang, men helt op at ringe kommer jeg ikke – dertil er musikken ikke medrivende nok, og numrene er lidt for ens. Men hvis man er på jagt efter en benhård omgang Metal uden kompromisser, er ”An Outlaw's Stand” et lyt værd.

Tracklist:
1. Death to Pigs
2. Command For Conflict
3. Ruthless Fight
4. Across the Acheron
5. No Mercy For Weakness
6. Law of the Blade
7. Beyond the Flesh
8. An Outlaw’s Stand
Samlet spilletid: 36:31

 

Læs mere...

Cynic - Ascension Codes

Historien om Cynic er en fortælling om usædvanligt mange konflikter, opløsning og gendannelse, musikalske omrokeringer og tab. Det sidste ramte bandet ekstra hårdt sidste år, da både bassisten Sean Malone og den tidligere trommeslager Sean Reinert døde alt for unge – ikke den bedste baggrund for arbejdet med bandets fjerde album, ”Ascension Codes”.
Her ser tracklisten umiddelbart meget fyldig ud – hele 18 numre virker overvældende. Virkeligheden er lidt anderledes, for halvdelen af dem er korte mellemspil af omkring 30 sekunders varighed – de fungerer nærmest bare som pausemusik mellem de ”rigtige” numre. Disse er vanen tro til den bløde og ufarlige side præget af keyboard klangflader og med vokaler, der er trukket så langt tilbage, at man kunne ledes til at tro, at albummet er instrumentalt. Samtidig er guitaren også tæmmet, så den ikke bliver anmassende eller aggressiv.
Det lyder ikke umiddelbart som opskriften på et spændende album, og det er da også i detaljerne, at ”Ascension Codes” scorer point. Det interessante ved numrene ligger nemlig i de mange fine detaljer, de er udstyret med. Her er det især brugen af slagtøj, der genererer interesse, men også de øvrige instrumenter følger godt med. Desværre er fordelingen af spænding ret ujævn, så albummet opleves som ret stillestående i perioder. Men når det kører, fungerer det denne gang fint for Cynic.

Tracklist:
1. Mu-54*
2. The Winged Ones
3. A'-va432
4. Elements and their Inhabitants
5. Ha-144
6. Mythical Serpents
7. Sha48*
8. 6th Dimensional Archetype
9. DNA Activation Template
10. Shar-216
11. Architects of Consciousness
12. DA'z-a86.4
13. Aurora
14. DU-*61.714285
15. In a Multiverse Where Atoms Sing
16. A'jha108
17. Diamond Light Body
18. Ec-ka72
Samlet spilletid: 49:09

Læs mere...

Opera Diabolicus – Death on a Pale Horse

Under navnet Opera Diabolicus udgav d’herrer Adrian de Crow (Bas) og David Grimoire (Guitar & Keyboard) deres debutalbum ”1614” i 2012, og nu vender de tilbage med album nummer to. Men de er ikke alene, for både Mats Levén (Ex- Candlemass) samt Snowy Shaw, Andy La Rocque og Michael Denner (alle nuværende eller tidligere medlemmer af King Diamond) giver en hånd med.
Opera Diabolicus kalder selv deres stil for Horror Metal, men det kan kun gælde for tekstuniverset - Musikalsk er der tale om en blanding af dystre Goth toner blandet med Heavy Metal og tilsat passende mængder symfoniske elementer (der alle lyder meget keyboardagtige). Det hele blandes til en fortælling om trolddom, pest og hævn, der i opbygning og stemning ikke ligger så langt fra King Diamond (surprise!), selvom Levén gør fortællingen lidt mere teateragtig.
Det er naturligvis fortællingen, der er i centrum; alligevel varieres musikken udmærket, så vi både får old school Jon Lord stemning i ”Bring Out Your Dead”, en stærk og flot melodi i ”Siren’s Call” og et godt guitarriff i ”Night Demon”. Numrene flytter ingen grænser, men samlet byder albummet på udmærket underholdning og viser, at det altid er godt at have venner, der kan træde til.

Tracklist:
1. Listen everybody
2. Bring Out Your Dead
3. Second Coming
4. Siren’s Call
5. Darkest Doom on the Brightest of Days
6. A song of Detestation
7. Little Sister
8. Night Demon
9. At Nighttime
Samlet spilletid: 59:15

Læs mere...

Archspire - Bleed the Future

Egentlig havde jeg samlet alle de anmeldelser sammen, som jeg kunne overkomme det næste stykke tid, men da et nyt udspil fra Archspire tikkede ind, kunne jeg ikke lade det ligge – dertil var oplevelserne med bandets to seneste albums ”The Lucid Collective” og ”Relentless Mutation” alt for positive.
Og den stime fortsætter canadierne, for med "Bleed the Future” har de igen skabt et album langt ud over det sædvanlige. Stilen er igen überteknisk Dødsmetal, hvor man helt automatisk måber over bandets kunnen: Det vanvittige tempo, de afsindige breaks og den tilsyneladende ubesværede måde, det hele sker på, er virkelig imponerende. Men ret beset er der noget sygt over at fascineres over 5 voksne mænd, der blærer sig i godt en halv time, og som oftest bliver Metal med hovedvægten lagt på det tekniske hurtigt ensformigt; efter et par numre begynder jeg normalt at kede mig – men hvorfor så ikke her? Jeg tror, at det primært skyldes den store bredde i musikken: Når det første WOW! har lagt sig, opdager man andet end diamanthård Death Metal, for numrene indeholder mere melodi, end det umiddelbart lyder til; både i flotte soli og flettet ind mellem de øvrige ingredienser. Og så er opvisningen ikke et mål i sig selv for Archspire, den fremstår meget mere som et middel til at få helheden frem.
Albummet er som en energibar blendet med proteinshake og skyllet ned med Redbull; det er som en halv times rutsjebanetur med bind for øjnene, så man bare følger med – det er vildt, det er smukt, det er vanedannende! Så hvis ikke du giver "Bleed the Future” et lyt, er det din egen skyld – Det er en oplevelse!

Tracklist:
1. Drone Corpse Aviator
2. Golden Mouth of Ruin
3. Abandon the Linear
4. Bleed the Future
5. Drain of Incarnation
6. Acrid Canon
7. Reverie on the Onyx
8. A.U.M.
Samlet spilletid: 31:35

Læs mere...

Deviant Process - Nurture

Deviant Process stammer fra den fransktalende del af Canada, og har eksisteret siden 2009. To år senere udsendtes en EP med to numre, inden bandets første album ”Paroxysm” kom i 2015 - Det følger canadierne op med fuldlængde nr. 2: ”Nurture”.
Ifølge presseteksten vil Deviant Process gerne gøre op med det generelle billede af Dødsmetal, hvor det for ofte er vigtigere at afvikle musikken i højest mulige tempo ledsaget af en uforståeligt growlende vokal – alt sammen på bekostning af musikkens sjæl, groove og den gode sangskrivning. Det er noget af en udmelding, som gør det interessant at høre, hvad bandet så leverer i stedet.
Det er ikke overraskende Death Metal, men ikke af den klassiske slags. I stedet lægges der rigtig meget vægt på de tekniske elementer i musikken, så alle numre nærmest bugner af forskellige melodistykker, der spilles på kryds og tværs – På dette punkt ville ”progressiv” passe fint ind i genrebetegnelsen. En positiv detalje ved denne tilgang er, at guitarerne ikke dominerer totalt; bas og trommer får også lov at træde frem.
Hertil leverer canadierne et alternativ til den traditionelle Dødsmetal, men så er det også slut. Når det gælder gode sange og nerve, fejler albummet med et brag, og Deviant Process gør sig skyldig i en del af de punkter, de selv peger fingre ad. Problemet er, at musikken næsten ingen nerve har; den er for det meste bare en opvisning i teknik. Derfor lykkes det på intet tidspunkt i løbet af de 8 numre at rive mig med, og det er primært den flotte fremførelse, der hiver 3 stjerner hjem.

Tracklist:
1. In Worship, In Blood
2. Emergence
3. Asynchronous
4. The Hammer Of Dogma
5. Syrtis Magna
6. Homo Homini Deus
7. The Blessings Of Annihilation Infinite
8. Cybervoid (Obliveon cover)
Samlet spilletid: 46:43

 

Læs mere...

Erdve - Savigaila

Det er ikke så tit, vi anmelder udgivelser fra Litauen, men selvfølgelig er der også en musikscene der. Et af navnene er Erdve, der blev dannet i hovedstaden Vilnius i 2016, og udsendte sit første album i 2018. Nu er de tre medlemmer så klar med album nummer to, ”Savigaila”.
Bandets stil bliver beskrevet som ”eksperimenterende Hardcore Sludge” – en helgardering, der kunne være hvad som helst. På ”Savigaila” dækker det over en blanding, hvor det eksperimenterende overskygger de nævnte genrer. Godt nok kunne den skrigende vokal sagtens være taget direkte fra et Hardcore band, men den ledsagende musik har på intet tidspunkt det energiske og medrivende drive, der kendetegner dén genre. Er det så sludge?
Heller ikke direkte, selv om passager foregår i slæbegear, er musikken en tand for voldsom til, at dét genrestempel passer.
Så jo, albummet er et mest af alt et eksperiment, men desværre ikke et vellykket et af slagsen. Stemningen er mørk og fyld med mol-klange, men i lange passager står tingene næsten helt stille; selv om det er ret voldsomt, består musikken mest af monotone gentagelser. Ikke overraskende mister jeg interessen her …
Alt for sjældent afviges der fra oplægget, som når nedtones og slapper af, eller når klavertoner giver musikken en anden vinkel. Derfor har jeg svært ved at anbefale albummet til andre en de, der bevidst søger det afvigende.

Tracklist:
1. Lavondėmės
2. Smala
3. Votis
4. Betonas
5. Pleura
6. Bendrystė
7. Sugretinimas
8. Pragulos
9. Savigaila
10. Skilimas
11. Takoskyra
Samlet spilletid: 42:45

Læs mere...

Ophidian I - Desolate

Jeg var ikke meget mere end 20 sekunder inde i den første gennemlytning før det stod klart, at jeg ikke havde fat i et traditionelt Death Metal album, men et, hvor det tekniske spiller en meget stor rolle. Albummet er ”Desolate”, som er den andet udgivelse i fuld længde fra Ophidian I. Bandet er en fem mand stærk combo fra Island, som har eksisteret siden 2010, og debuterede med ”Solvet Saeclum” i 2012.
Selv om der lægges meget på teknik, er kernen i albummets 10 skæringer traditionel Dødsmetal, og det samme label kan sættes på den nye frontmand John Olgeirsson – hans growlende og brølende vokal er helt efter bogen. Det samme ville musikken være, hvis ikke musikerne introducerede mange krøller og detaljer i deres performance. Det sker vel at mærke ikke som i den progressive genre, hvor den slags kan være påtaget og kunstigt - Her fungerer det mere som et ekstra lag af lækkerier. Selv om numrene generelt afvikles i højt tempo, er der konstant overskud til, at der kan flettes lidt ekstra ind - Især de to guitarister leverer mange af den slags detaljer og imponerende soli. I ”Storm Aglow” markerer bassisten Þórður Hermannsson med nogle imponerende løb, at han heller ikke er tabt bag en vogn; det samme viser trommeslageren Ragnar Sverrisson igennem hele albummet.
Med så mange tekniske detaljer er der altid faren for, at det ender kedeligt, men den undgår islændingene. For jo, der går da opvisning i den her og der, men det overdrives ikke. Derfor kan jeg kun anbefale ”Desolate”, også til ikke-teknik fans.

Tracklist:
1. Diamonds
2. Spiral To Oblivion
3. Storm Aglow
4. Unfurling The Crescent Moon
5. Sequential Descent
6. Captive Infinity
7. Enslaved In A Desolate Swarm
8. Dominion Eyes
9. Jupiter
10. Wither On The Vine
Samlet spilletid: 38:51

 

Læs mere...

Withered - Verloren

Fem år er der gået siden det seneste album fra Withered; en periode, hvor Dan Caycedo og Rafay Nabeel er kommet til som nye medlemmer på hhv. guitar og bas. Som på forgængeren ”Grief Relic” har bandet også denne gang selv stået for produktionen.
Jeg var lidt spændt på, om tilgang af nye medlemmer ville ændre den uvenlige fremtoning, jeg tidligere har hørt fra bandet, men jeg skulle ikke lytte længe for at kunne fastslå, at det ikke er tilfældet. Withered fastholder deres utilnærmelige stil, som baserer sig på Death Metal, men også betjener sig af elementer hentet i Doom og Black Metal. Det hele flettes sammen af en vokal, der både klarer growl, hvæsen og endda ren sang. På papiret er disse elementer et godt udgangspunkt for Metal efter min smag, men i Withereds tilfælde går kabalen ikke op. Det skyldes primært måden, man sammensætter numre på: Hvor tracks som ”The Predation” og ”Dissolve” forløber nogenlunde lineært, er de fleste andre usammenhængende med underlige afbræk, der ødelægger ethvert tilløb til at bringe drive ind i numrene. Det bliver hurtigt småkedeligt at lytte til, og det er ikke fordi der mangler energi – Withered fyrer den af i passager med højt tempo, men det lykkes kun få steder at få tingene til at flytte sig for alvor. Derfor skuffer albummet, og jeg må lange en karakter fra de nederste hylder til amerikanerne.

Tracklist:
1. By tooth in tongue
2. The Predation
3. Dissolve
4. Casting In Wait
5. Passing Through…
6. …The Long Hurt
7. Verloren
8. From Ashen Shores
Samlet spilletid: 44:41

 

Læs mere...

Vreid - Wild North West

I en tid, hvor livemusikken er ved at kvæles i pandemiens jerngreb, er der heldigvis musikere, der ikke lader sig stoppe; blandt dem er norske Vreid. Foruden at give en vellykket streamingkoncert og lancere deres egen øl har bandet skabt albummet "Wild North West”, som er et konceptalbum om livet og døden fortalt i 8 kapitler.
Albummet indledes med titelnummeret, som starter med orgeltoner, inden det går løs med en virkelig fed omgang Metal – musikken har et enormt fedt drive, som matcher Sture Dingsøyrs raspende vokal perfekt – Sådan! Det efterfølgende ”Wolves at Sea“ fortsætter i højt tempo, og så er der pisset territorie af. Herefter bliver der også plads til roligere toner, hvor vokalen skifter til en ren udgave, der har et skær af retro over sig. Det høje tempo vender også tilbage senere, men det er som om, at Vreid åbner deres fortælling, så musikken afspejler forskellene heri. I den sammenhæng vil jeg fremhæve ”Into the Mountains“, som er storslået, og hvis ide går tilbage til dagene i Windir. Man har endda bibeholdt keyboardet fra demoen, spillet af den afdøde Windir-forsanger Valfar; det er en fin gestus.
Havde “Wild North West” fastholdt niveauet fra starten, ville jeg udråbe det til årets udgivelse. Men mindre kan gøre det, for albummet står stærkt når det gælder om at kvalitet og musikalsk bredde.

Tracklist:
1. Wild North West
2. Wolves at Sea
3. The Morning Red
4. Shadows of Aurora
5. Spikes of God
6. Dazed and Reduced
7. Into the Mountains
8. Shadowland
Samlet spilletid: 49:23

Læs mere...

Seth - La Morsure du Christ

Efter bandets gendannelse i 2011 fulgte albummet “The Howling Spirit”, som var et glimrende udspil; alligevel var line-uppet ikke helt på plads. De originale medlemmer Alsvid og Heimoth har derfor skiftet en del ud i besætningen, inden Seth nu er klar med endnu et album.
Disse ændringer har nu ikke ændret på bandets stil og fremtoning; Seth spiller stadig stort anlagt Black Metal. Numrenes arrangementer er ikke direkte symfoniske, men de indeholder noget af den samme voldsomhed, der kendetegner dén genre. Hos Seth optræder der pianotoner ind imellem, men ellers er det en ret massiv omgang Metal, der rammer lytteren. Det gør umiddelbart numrene lidt lukkede, og jeg skulle bruge et par gennemlytninger for at trænge igennem deres panser. Inde bagved afsløres det, at musikken indeholder en del melodiske elementer; ikke kun de nævnte keyboards, men også via guitarerne og passager med rolige toner – Den langsomme udfasning i ”Ex-Cathédrale” giver således en ret cool stemning. Generelt byder numrene på rolige åndeholder, hvor man lige kan trække vejret, inden guitarerne igen forsøger at tage magten fra sangeren Saint Vincent, når han brøler de franske tekster ud i æteren.
På mange måder er albummet et klassisk Black Metal udspil, men Seth formår også at sætte deres eget præg på begivenhederne – resultatet er mere end godkendt.

Tracklist:
1. La Morsure du Christ
2. Métal Noir
3. Sacrifice de Sang
4. Ex-Cathédrale
5. Hymne au Vampire (Acte III)
6. Les Océans du Vide
7. Le Triomphe de Lucifer
Samlet spilletid: 52:05

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed