fbpx

Rotting Christ - The Heretics

Pressematerialet udråber dette album til at være en ny begyndelse for Rotting Christ, men som altid, når der er tale om etablerede kunstnere (Rotting Christ har eksisteret i mere end 3 årtier) er jeg mere end skeptisk overfor den slags salgstaler – at det er svært at lære gamle hunde nye tricks er gælder (næsten) altid i Metal.

Og godt det samme, for grækerne fastholder deres grundlæggende stil og giver på ”The Heretics” prøver på den stil, der har holdt dem på banen i så mange år. Det betyder arrangementer med store kor, som ikke kun bruges til at forstørre lydbilledet, men mere tjener til at skabe en mørk stemning. Stemningen minder om kirkemusik og giver musikken en alvorlig tone, uafhængigt af dens hårdhed. De kirkelige referencer er ingen tilfældighed, for som albummets titel indikerer, er kirkens holdning til de ikke-troende et gennemgående tema. Det fremgår både af teksterne og de talte sekvenser, der introducerer flere numre; sidstnævnte præsenterer kort indholdet eller budskabet i det enkelte track, og virker ret intenst.

En anden styrke ved bandets musik er evnen til at inkludere melodier – ikke kun pakket ind i guitararbejdet som i den klassiske Black Metal, men også som rene melodiske indslag. Det står stærkt i ”Heaven & Hell & Fire” og “The New Messiah”, som begge er rigtige sejtrækkere.

Og når Sakis Tolis i slutnummeret ”The Raven” citerer Edgar Allan Poes klassiske værk af samme navn, markerer det afslutning af et rigtig godt album, hvor kun et par mindre stærke tracks koster de fem stjerner i bedømmelsen.

Tracklist:
1. In the name of God
2. Vetry Zlye (ВЕТРЫ ЗЛЫЕ)
3. Heaven & Hell & Fire
4. Hallowed be thy name
5. Dies Irae
6. I believe (ΠΙΣΤΕΥΩ)
7. Fire God and Fear
8. The Voice of the Universe
9. The New Messiah
10. The Raven
Samlet spilletid: 43:36

Læs mere...

Rotting Christ - Rituals

Efter udgivelse af det meget vellykkede Kata Ton Daimona Eaytoy i 2013 har Rotting Christ fået ny guitarist og ditto bassist. Alligevel er der ingen grund til at frygte markante justeringer i bandets stil; det er stadig guitaristen Sakis Tolis som er musikalsk krumtap. Han fører an på det nyeste udspil, som har fået titlen ”Rituals”, hvilket er en meget rammende titel. Når man gennemlytter skiven, er ikke svært at fremmane billeder af kutteklædte mænd udstyret med fakler, som messende deltager i mørke ritualer. En meget stor del af vokalerne bliver nemlig fremført som kor, hvilket giver en speciel stemning. Den fungerer godt i ” In Nomine Dei Nostri” og ”Ze Nigmar”, men gør sig endnu bedre bemærket i ”Les Litanies de Satan (Les Fleurs du Mal)” og ”Konx om Pax”. Flere steder dukker der meget lækre guitarmelodier op; det giver en super fin kontrast til de dystre stemninger omkring dem. I både titler og tekster går ordet Satan ofte igen, men musikken er ikke så gennemsyret af Black Metal, som man ofte hører det – den holder sig fra de tempomæssige ekstremer, men satser i stedet på det halv- til heltunge.

Det fungerer generelt fint, men Tolis og Co. har ikke flyttet sig siden sidst – de fortsætter ad kendte veje uden egentlige nyheder, så resultatet er udmærket uden at imponere.

Tracklist:
1. In Nomine Dei Nostri
2. זה נגמר (Ze Nigmar)
3. Ἐλθὲ κύριε (Elthe Kyrie)
4. Les Litanies de Satan (Les Fleurs du Mal)
5. Ἄπαγε Σατανά (Apage Satana)
6. Του θάνατου (Tou Thanatou)
7. For a Voice like Thunder
8. Konx om Pax
9. देवदेवं (Devadevam)
10. The Four Horsemen
Samlet spilletid: 49:05

 

Læs mere...

Rotting Christ: Teaser video til nyt album

De græske metal veteraner i Rotting Christ, har offentliggjort en teaser video, til bandets 11 fuld længde album ”Kata Ton Demona Eaftoy”. Albummet udkom den 1. marts via Season Of Mist.

Bandet brugte over 4 måneder i Deva Soundz Studios i Athen for at lave albummet, som beskrives for at være "may be its darkest and more mystical and occult outcome ever."

Albummet er mikset af Jens Borgen, som er kendt fra arbejde med bl.a. Amon Amarth, Paradise Lost, Opeth osv., i Fascination Street Studios i Sverige.

Albummet “Kata Ton Demona Eaftoy”, som betyder “Do What Thou Wilt”, er beskrevet sm følgende i en pressemeddelse:

"the principle of Do What Thou Wilt is the threat leading through this amazing album, which is inspired by ancient cultures around the globe. ROTTING CHRIST employ poetry from the Sumerians and Incas as well as a Romanian folk song, the tale of an undead Russian water spirit, Voodoo, Zoroastrianism and other sources."

"Kata Ton Demona Eaftoy" track list:
01. In Yumen - Xibalba
02. P'unchaw Kachun - Tuta Kachun
03. Grandis Spiritus Diavolos
04. Kata Ton Demona Eaftou
05. Cine Iubeste Si Lasa
06. Iwa Woodoo
07. Gilgames
08. Rusalka
09. Ahura Mazda Anra Mainiuu
10. 666

 

Læs mere...

Rotting Christ - Kata Ton Daimona Eaytoy

Det 11. studiealbum fra Rotting Christ har fået titlen ”Kata Ton Daimona Eaytoy”, som betyder noget i retning af “Gør hvad du vil”, der var et motto for den okkulte sektleder Aleister Crowley – manden med tilnavnet ”verdens syndigste mand”. Og det peger direkte mod stemningen på albummet, der helt klart er mørk og dyster, men på samme tid indeholder meget melodiske elementer. Besætningen består denne gang kun af mastermind Sakis Tolis, som klarer alt undtagen trommerne; de er som vanligt overladt til brormand Themis.

Det nævnte mørke er en kerne af traditionel Black Metal, som bliver serveret i en indpakning af store Goth-prægede, næsten symfoniske arrangementer. Det stemningsprægede forstærkes af messende kor, der veksler med Sakis’ brølende vokal. På samme måde afløses Mørket af virkelig fede guitarmelodier, hvoraf flere ville klare sig udmærket i forbindelse med Pagan Metal. Resultatet er som en kage med en solid bund af stemningsfyldt og mørk Metal, som er overtrukket med et lækkert lag glasur af nydelige melodiske guitarsoli; som en jernnæve iklædt en fløjlshandske, eller som et møde mellem Nile og Amorphis.

Kombinationen fungerer usædvanligt godt, og især på albummets første halvdel er virkningen næsten magisk. Senere falder kvalitetsniveauet en smule, for trods brug af kvindevokal, orientalske klange og akustiske instrumenter, går lidt af spændingen tabt. Alligevel er albummet virkelig godt, og vil garanteret ramme et bredt publikum; der er både noget for de, som normalt går af vejen for den Sorte stil, og de som allerede elsker den.

 

Trackliste:

1. In Yumen – Xibalba

2. P'unchaw kachun - Tuta kachun

3. Grandis Spiritus Diavolos

4. ?at?t?? ?a?µ??a ?a?t?? ("Kata Ton Daimona Eaftou")

5. Cine iubeste si lasa

6. Iwa Voodoo

7. Gilgameš

8. ??????? ("Rusalka")

9. Ahura Mazda-A?ra Mainiuu

10. ? ? S ("666")

11. Welcome To Hel (bonus track vinyl & Digibox)

 

Samlet spilletid: 55:53

Læs mere...

Rotting Christ, Malevolent Creation, Rotten Sound, Sardonic

En gang influenza var lige ved at koste mig turen til denne koncert. Jeg havde kun lige formået at komme på højkant til at møde på arbejde onsdag, så det var ikke koncerten, der stod højst på ønskesedlen fra morgenstunden. Heldigvis gik det bedre op ad dagen, og udsigten til at opleve 4 bands live blev mere og mere tillokkende. Samtidig var jeg også temmelig nysgerrig: på nær et positivt møde med det seneste udspil fra Rotting Christ, var alle navne ukendte for mig. Og da jeg heller ikke havde været på Studenterhuset før, var sagen klar; ind i bilen med mine musikkammerater og afsted mod Ålborg.

Studenterhuset gjorde straks et positivt indtryk: super beliggenhed midt i byen, udmærkede lokaler og meget attraktive priser i baren.

Sardonic (3/6)
Da klokken blev 20, var der ikke mange til stede i salen, og en bevidst forsinkelse på 10 minutter kunne ikke rette meget op på det.
”Fire walk with me” lød det fra PA anlægget, og med denne intro gik tyske Sardonic på scenen. Vi fik 25 minutters dødsmetal af den gamle skole med numre, som generelt holdt et pænt middelniveau. Et par ægte lyspunkter var der dog; ”Stalking the Dead” var fedt og havde et godt drive, ligesom der i et senere nummer (hvis titel jeg ikke lige fik fat i) pludselig blev slået over i Iron Maiden-agtigt double lead.
Ellers var jeg ikke imponeret over guitaristernes soli; de var lidt tynde. Samspillet mellem musikerne haltede også ind imellem, ved temposkift blev det hele utight og mistede drive.
Bandet er med på touren for at lære, og set i det lys var indsatsen bestemt godkendt. Og da det kun var deres anden optræden på turen, er der mulighed for, at de får spillet sig op henad vejen.

Rotten Sound (2/6)
Så var turen kommet til det finske band Rotten Sound. Hvor alle fyrene i Sardonic var langhårede, gik man her over i den anden grøft: forsangeren og guitaristen var pilskaldede; bassisten og trommeslageren korthårede.
Blev der sparet på hårpragten, var det lige modsat med energi, fart og punket attitude. Rotten Sound spillede en uhyre præcis omgang Grindcore. Og det var virkelig vildt at se bassisten og guitaristen lade hånden fare op og ned ad gribebrædtet! Og jeg var ligeledes imponeret over, hvor godt det hele hang sammen, på trods af det høje tempo.
Til gengæld var jeg ikke imponeret over musikken. Det hele flød sammen i én stor grå masse, hvor det var nærmest umuligt at skelne de enkelte sange fra hinanden. Efter 10 minutter keeeeedede jeg mig helt vildt, og blev glad, da der fra scenen blev meldt, at der var 4 numre tilbage.
To stjerner afspejler ikke Rotten Sounds musikalske kunnen, men den her genre er bare slet ikke mig!

Malevolent Creation (4½ /6)
Næste band på scenen var de amerikanske Death Metal-pionerer fra Malevolent Creation. Der var nu kommet noget mere publikum, og bedømt ud fra aktiviteterne foran scenen var det dette band, de var kommet for at høre.
Musikken gik igang, og efter nogle minutter tog jeg mig selv i at stå og glo med åben mund. Årsagen til denne mindre prangende aktivitet sad bag trommerne og bærer navnet Dave Culross. Hvad den mand leverede grænsede simpelthen til det naturstridige!! Ikke bare spillede han afsindigt hurtigt med både hænder og fødder; han formåede også at variere sit spil, så han på intet tidspunkt blev reduceret til en slagmaskine. Og så falder hvert slag med en præcision, så man kunne stille Jens Olsens Verdensur efter dem. Helt igennem imponerende, og for mig hele turen til Ålborg værd.
Ved hjælp af den ene trommetsunami efter den anden, drev denne trommewizard sine bandkolleger frem. Ikke at de havde brug for hjælp til at komme ud over stepperne, for også her var tempoet skruet vældigt i vejret. Og de tekniske fejl, jeg bemærkede hos Sardonic, var der slet ingen spor af her; bandets kunnen og erfaring dannede basis for en præstation af en helt anden klasse. Vi fik en gedigen gang klassisk dødsmetal, og alt blev leveret supertight og knaldhårdt – sådan!
Forsangeren og bassisten holdt hele sættet igennem en god kontakt til folk i salen. Disse takkede med aftenens største bifald, som indikerede, at Malevolent Creation for mange var aftenens højdepunkt.

Rotting Christ (4½ /6)
Inden vi fik aftenens sidste band på scenen, blev fornemmelsen af, at hvem der var det reelle hovednavn bekræftet; en synlig del af publikum havde forladt Studenterhuset, inden Rotting Christ gik igang.
De som blev, fik en omgang af bandets specielle blanding af melodiøs Thrash/Black Metal. Dette mix fungerede i det store og hele rigtig godt. Blandingen af de fræsende guitarer og melodiøse soli tilsat båndet kor gav en flot og meget stemningsfuld cocktail.
Desværre kneb det lidt, når korelementerne ikke var til stede. Det var ikke helt så medrivende og interessant. Medvirkende hertil var også lydbilledet, som var lidt mørkt pga. for lav vokal og for kraftig bas. På scenen er der ingen tvivl om, at Sakis er bandets hovedfigur. Han tiltrækker sig opmærksomhed; ikke kun pga. vokalen, men også pga. hans udstråling.
Når det gælder præcision og publikumstække, leverede Rotting Christ ikke en performance, der var på niveau med Malevolent Creations ditto. Men musikalsk stod de for den blanding, som bedst falder i min smag – derfor giver jeg samme karakter til de to bands.

Koncerten var som helhed vellykket, med Malevolent Creation og Rotting Christ som de forventede højdepunkter. Det havde dog været bedre, hvis der havde været byttet om på rækkefølgen af de to navne – så havde man holdt længere på publikum. Det havde absolut ikke gjort noget, hvis der havde været flere mennesker i salen, men det må man vel regne med på en hverdagsaften.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed