fbpx

41point9 - Still Looking For Answers

41point9 er et eksperimenterende progrock-band, som her debuterer med albummet ”Still Looking For Answers”.

Temaet omkring bandet er mærkeligt…så er det sagt.

Bandet har sat sig for at bryde diverse videnskabelige teorier ved at binde et stykke ristet brød med smør på ryggen af en kat. Eksperimentet tager udgangspunkt i, at et stykke brød med smør altid vil lande med smørsiden nedad, ligesom en kat altid vil lande på sine ben. Ved at spænde det smurte toastbrød fast på ryggen af katten og lade katten falde fra en ubeskrevet højde vil det resultere i, at katten simpelthen svæver, da de 2 faktorer modarbejder hinanden…
Eksperimentet er velbeskrevet på deres hjemmeside, ligesom coveret illustrerer eksperimentet med diverse beregninger.
Når vi kommer til den musikalske del af 41point9 er det svært at se, hvad de enkelte sange har at gøre med det ovenstående eksperiment, men det kan selvfølgelig være at denne anmelder ikke har den fornødne indsigt i koblingen mellem videnskab og musik.

41point9 spiller som sagt eksperimental progrock. Deres musikalske udtryk er meget poppet. Musikken er underlagt en del elektroniske elementer som keyboard etc. understøttet af forsanger Brian Cline´s behagelige, rene vokal. Det rockede element melder sig i de pentatoniske bluesinspirerede guitarsoloer, som er det eneste virkeligt opløftende på denne plade.
Alle sange foregår i et så langsomt og ensformigt tempo, at det overordnede indtryk af pladen er yderst trivielt. Faktisk er det eneste tidspunkt hvor normen brydes i sang 6 ”Surface Tension”, hvor bassen sætter tempoet op med nogle funky rytmer.

Sangene på ”Still Looking For Answers” er godt komponeret, veludført og godt produceret. Men trivialiteten gør det kedeligt i længden. Der sker simpelthen for lidt.

Tracklist:
1. The Bullet´s In The Barrel
2. Living In Hard Times
3. Building Blocks
4. The Feather
5. One In A Bar
6. Surface Tension (A Drive Thru The City)
7. Promise The Moon
8. Still Looking For Answers
9. The Torch

Samlet spilletid: ca. 55 minutter


Revolution Music vil gerne takke ProgRock Records for tilsending af dette album.

Læs mere...

Various Artists - 4 Way Split - Flirtinis All Around

Siegfried Records er et DIY pladeselskab fra København, som på denne split-cd har samlet 20 numre fra 4 af deres kunstnere. For en god ordens skyld får de hver sin omtale.

The King Is Very Dead: (0/6)
Bandet er en trio fra Bristol i England, og har eksisteret siden 2005. De leverer her 5 numre, der alle er skåret over samme læst: skramlet, punket Rock som bliver overdøvet af en vokal, som laver lidt growl-agtigt, for derefter at skrige som en besat, resten af spilletiden. Det er fuldstændig uden seriøst indhold og optaget i en kvalitet, der ville være fornærmende for en mobiltelefon.

Tapestry of Flesh: (0/6)
Endnu en konstellation fra England, og endnu en horribel oplevelse! Måske er der glimt af tilløb til mere musik end hos det foregående band, men det drukner igen i et skrigende inferno. Lydkvaliteten er igen virkelig rædselfuld, så man græmmes.
Det bedste nummer er klart ”Serving Suggestion” – det varer nemlig kun 5 sekunder!

Iron Bitchface: (½ /6)
Skivens tredje band er fra Canada, og er, ifølge presseteksten, ude på at have det sjovt og lave larm. Om de har det sjovt kan jeg ikke bedømme, men de laver larm!! Musikken er et mix af Industrial og Screamo, og endelig er der lidt ide at spore. Ind imellem de programmerede lyde kan man finde nogle musikalske stumper, men de går under i en masse skrigen. Derfor kan hverken en udmærket lyd eller japansk tale ind over musikken redde ”Iron Bitchface” en anbefaling – langt fra.

Blasphemia Casualis: (½ /6)
Det eneste lillebitte NEFA-lygte-lysglimt på denne CD leveres af danske Blasphemia Casualis. Ikke fordi deres bidrag er mindre fjendtligt end de øvrige, slet ikke. Det er serveret med en udmærket lyd, men indeholder også masser af dissonante noise indslag og irriterende skrigevokal. Men på slutnummeret ”Laser Sex Morphing Aliens” mikser de små stumper ef egentlig musik samt talte sekvenser ind over det støjfyldte, og denne lyst til at eksperimentere er CDens højdepunkt.

At der ikke skal mere til for at hævde sig i denne forsamling, siger temmelig meget om, hvor frygtelig denne udgivelse er. Jeg forstår den ikke, for det musikalske indhold er nærmest ikke-eksisterende! I stedet får man 24 minutter og 24 sekunders digital hovedpine, hvor spilletiden er godt 24 minutter for lang. Samlet set er der ikke indhold nok til bare en halv stjerne, så ”komplet værdiløs” og ”totalt overflødig” er de pæneste ord, jeg kan give den med på vejen......væk!

Tracklist:
The King Is Very Dead
01: Funeral Parlour Speed Dating
02: You Say Tomato, I Say Fuck Off And Die
03: Dear, Lets Not Make This Rape Into A Murder
04: Fuck A Whore And You’ll Get Is Chlamydia
05: Giants In Comparison

Papestry Of Flesh
06: AV
07: Who Do You Think You Are (Cunt)
08: With A Body Like That I Can Make You A Fucking Star Baby
09: Skullfucked
10: Serving Suggestion

Iron Bitchface
11: Satan Sold Me His Soul
12: Sticking My Finger In The Fan
13: Trolls Under My Bed
14: Black Paper
15: The Storms

Blasphemia Casualis
16: Beautiful Princesses Trapped By Hundreds Of Penisoids
17: Flying Fierce Crucifix Jingling
18: Humiliated Nurses And Tub Money Bath Taboos
19: Amazon Bitch Boot Wrestling
20: Laser Sex Morphing Aliens

Samlet spilletid: 24:24


Revolution Music vil gerne takke Siegfried Records for tilsending af dette album.

Læs mere...

3 - The Ghost You Gave To Me

Det er svært at forestille sig et kortere navn til et band end 3, måske er det derfor, at bandet fra Woodstock, NY indtil nu har bevæget sig under min musikmæssige radar. Der har ellers været livstegn nok fra de 4 musikere; flere albums og turneer med navne som Opeth, Dream Theater og Porcupine Tree vidner om stor aktivitet.

Sidstnævnte band har 3 spillet med flere gange, og der er da også mange lighedspunkter mellem de to bands musik. Lige som deres engelske kolleger spiller 3 tilbagelænet og lægger stor vægt på musikkens følsomme og mere afdæmpede sider. Det betyder ikke, at numrene mangler bid, for de er i konstant bevægelse, så der opstår en fornuftig dynamik. At det aldrig bliver aggressivt eller anmasende, trækker ikke oplevelsen i negativ retning. Især den superfølsomme start viser, at musikalsk styrke ikke nødvendigvis ligger i, hvor meget knald der er på guitar og trommer.
Til gengæld havde jeg gerne hørt et mere kontant lydbillede, for produktionen er meget blød og nærmest hyggelig. På albummets første halvdel har numrene tilstrækkelig styrke til at modstå denne afrunding af de musikalske kanter, men på anden halvdel går det galt: Numre som “Pretty” og "Afterglow” ender nærmest som irriterende Dansepop.

Selv om 3 søger at gøre tingene godt igen med rytmiske variationer i “It´s Alive” og ”Only Child”, minder "The Ghost You Gave To Me” om et salmiakbolche med et tykt lag sukker; inden jeg når ind til den egentlige substans, er jeg blevet træt af det. Derfor kommer albummet ikke til at afsætte noget varigt aftryk hos mig, trods mange gode detaljer.

Tracklist:
01. Sirenum Scopuli
02. React
03. Sparrow
04. High Times
05. Numbers
06. One With the Sun
07. The Ghost You Gave to Me
08. Pretty
09. Afterglow
10. It´s Alive
11. Only Child
12. The Barrier


Revolution Music vil gerne takke Metal Blade Records for tilsending af dette album.

Læs mere...

11th Street Kids - Well, What Did You Expect?

11th Street Kids er en københavnsk rocktrio, dannet i 2011 af Lars Rock og Asbjørn Nørgaard, der også er kendt for at bestride henholdsvis guitar og trommer i The Floor Is Made Of Lava. Tilføj Nikolaj Wichmann fra henholdsvis Anchorless og The River Phoenix på bas, og du har 11th Street Kids. Ringer navnet en klokke et eller andet sted, så er det nok fordi Hanoi Rocks har lavet et nummer med samme titel. Med det i baghovedet, kan det diskuteres om ”rocktrio” er den korrekte label, for debutalbummet Well, What Did You Expect? læner sig i højere grad op af den punkrockede genre end reel rock. Med inspiration funderet i bands som Ramones, Sex Pistols og lignende spiller bandet af sted på de 10 numre, der udgør Well, What Did You Expect.

Hvad kan man så egentlig forvente af dette udspil? På den positive side kan man forvente ti numre, der alle er velproducerede og bliver spillet af en konstellation som absolut kan sit shit. Numrene er alle velfungerende og velspillede – og ja så er det fedt at høre den gode sax blive brugt i en punk rock sammenhæng. Det fungerer rigtig godt. Kort sagt er der ikke meget at sætte en finger på, bortset fra to enkelte ting. For det første er det lidt speget kun at udgive 10 numre, når albummets samlede spilletid ikke er på meget mere end ca. 30 minutter. For det andet må jeg desværre erkende, at til trods for at alle numre er ganske velskrevne og har nogle gode kompositioner, er der ikke rigtig nogen af dem der stikker ud eller overordnet bliver husket. Nærmest kommer ”Under The Wheel”, der i albumsammenhængen er et lidt atypisk balladelignende nummer. Et udmærket track, hvor Lars på vokal i særdeleshed lyder, som om en del af ham bliver krænget ud. Herligt intenst og kombineret med brugen af sax er ”Under The Wheel” et nummer, der er med til at skabe et break i den ellers lidt ensformige punkrock sound. Desværre er det det eneste nummer, der for undertegnede huskes efter flere gennemlytninger. Dermed ikke sagt at det resterende materiale er dårligt, for det er det bestemt ikke, der er bare ikke noget af det, der har potentialet til at være mere end et godt nummer.

Er man til genren, er der masser af spændende materiale at finde på Well, What Did You Expect? og albummet skal da også have anbefalinger med herfra. Desværre topper pladen ikke rigtig hos undertegnede men holder sig på et konstant godt niveau, hvorved det heller ikke bliver til mere end en god karakter. 4 ud af 6 til 11th Street Kids debut.

Tracklist:

1. Kiss The Kids
2. Nasty Dudes In Cool Boots
3. One Life
4. That Look In Your Eye
5. Under The Wheel
6. Brazil
7. Turn Me On
8. In My Head
9. Untouchable
10. Drop Dead (I Don´t Care)


Revolution Music vil gerne takke Target Distribution for tilsending af dette album.

Læs mere...

30 Seconds To Mars - A Beautiful Lie

30 Seconds To Mars er nu tilbage efter 3 år, med opfølgeren til deres selvbetitlede album "30 Seconds To Mars" fra 2002. Det splinternye album har fået titlen "A Beautiful Lie".

"30 Seconds To Mars" fik tilbage i september 2002 en god modtagelse af fans såvel som kritikere, og blev rost for dens originalitet og den såkaldte "space-rock" stil. Albummets succes banede da også vejen for, at gruppen kunne tage på tour med store bands som Incubus. Gruppen fik dog også opmærksomhed på baggrund af, at gruppens frontmand Jared Leto er en af de få skuespillere, som også har prøvet kræfter med en musiker-karriere – og som rent faktisk har talent for begge dele. Du har muligvis set Jared i film som "Panic Room", " Requiem For A Dream" og for nylig i storfilmen "Alexander" – hvori han spillede Hephaistion, som havde et meget tæt forhold til Alexander - men nok om det. Og som nævnt stod det efter udgivelsen af "30 Seconds To Mars" klart, at Jared Leto udover at have skuespiller-talent også var en fremragende sanger og sangskriver. Undertegnede blev i hvert fald fanget ved første gennemlytning. Gruppen har siden holdt en lille pause på et par år, skaffet sig ny guitarist i form af Tomo Milicevic, og er som sagt nu klar med dette nye album.

"A Beautiful Lie" handler om hvad det vil sige at være et menneske - en historie om livet, kærlighed, død, smerte, glæde og lidenskab. Gruppen har udviklet sig gevaldigt siden debuten; den "spacy" lyd er lagt lidt på hylden og udtrykket er flyttet mere i retning af emo, men er stadig meget eksperimenterende.
Albummets åbner "Attack", er også albummets første-single - en rigtig fed sang med fængende omkvæd og fede skrig som bringer én fra vers til omkvæd, hvori man også kan høre, at Jared har forbedret sit vokal arbejde. "Attack" efterfølges af titelsangen "A Beautiful Lie", som er mere melodisk og en smule mere nedtonet end "Attack", men stadig meget energisk. Denne stil følger meget af albummet igennem - nogle numre mere nedtonede og melodiske end andre.

Andre bemærkelsesværdige sange er "The Kill", "From Yesterday" og "The Fantasy". Jeg ville næsten kunne gå hele vejen, og give albummet 6 ud af 6, men synes dog at den mangler lidt for at få den sidste fulde stjerne.

Track list:
1. Attack
2. A Beautiful Lie
3. The Kill
4. Was It a Dream?
5. The Fantasy
6. Savior
7. From Yesterday
8. The Story
9. R-Evolve
10. Modern Myth

Revolution Music vil gerne takke EMI/Virgin for tilsending af dette album.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed